
1 minute read
Hurtigskifteknive
from EasyCut T
by hcpetersen3
KRONE hurtigskifteknive
Hurtigskifteknive for hurtigt knivskifte i marken
Advertisement
Skæreskiver med modulær konstruktion
Minimal slitage på knivene: Knivene kan dreje 360°
Effektiv afskæring: Optimal knivoverlapning
Hurtigskifteknive, slidstærke komponenter og perfekt placerede skæreskiver, der ikke efterlader striber, er blot nogle af grundene til at vælge en EasyCut skårlægger.
Hurtigt knivskifte
Hurtigskifteknive er ganske enkelt et must for mange brugere. Knivene kan let og hurtigt udskiftes eller drejes i marken.
Glidesko
De brede glidesko, der er fremstillet af hærdet stål, reducerer marktrykket og beskytter både knivbjælken og græsmarkerne. Endvidere er glideskoene boltet på knivbjælken, så de er lette og hurtige at udskifte.
Lange stubbe
Med højsnitsko til stublængder på mere end 80 mm, kan du afhængig af montage øge skærehøjden med 30 hhv. 50 mm. Dette er ideelt ved skårlægning af foder- og helsædsafgrøder.
Effektiv beskyttelse
De afrundede stop mellem glideskoene beskytter knivbjælken. Undersidens konturer forhindrer at der aflejres materiale. Afgrødematerialet strømmer uhindret bagud.




Minimal slitage
Eftersom knivene kan dreje 360° rundt på deres pindbolte, er de beskyttede, kolliderer ikke med knivene på naboskiverne, slides mindre og er selvrensende.

Garanteret rent snit
112 mm lange knive med afbøjet form og den store knivbaneoverlapning sørger for et rent snit og et ensartet afgrødeflow.


Omkostningsbesparende
Slidte knivbolte og afstandsstykker er ikke et problem på KRONE EasyCut. Med skæreskivens modulære konstruktion kan de udskiftes enkeltvis. Efter ønske kan knivboltene erstattes med gevindbolte.