
3 minute read
EasyCut B 950 Collect
from EasyCut B
by hcpetersen3
Let og kompakt skårlæggerkombination uden crimber 9,45 m arbejdsbredde inkl. frontskårlægger Skårsammenføring med store tværstillede skårsnegle Tre aflægningsmodi, som kan indstilles fra førersædet: Skår-, delbredde- eller bredaflægning
Advertisement
Hydraulisk knivbjælkeaflastning fra traktoren
Med EasyCut B 950 Collect har KRONE bragt en meget kompakt skårlæggerkombination med tværstillede skårsnegle og uden crimber på markedet. Ved hjælp af de store skårsnegle kan store fodermænger, som de fx opstår ved grønrug, samles ensartet og rent til et skår.



Tre aflægningsmodi
Afdækningsskærmene bag skårsneglene kan åbnes og lukkes fra førersædet under arbejdet. På denne måde kan der vælges mellem skåraflægning, bred- eller delbreddeaflægning.
Kraftige skårsnegle
De tværstillede skårsnegle trækkes via en vinkelgearkasse med et konstant omdrejningstal på 750 o/min. De har en diameter på 45 cm og er ekstremt stabile og effektive. De er anbragt tæt bagved knivbjælken og transporterer selv store mængder foder kontinuerligt og sikkert fra knivbjælken og ind mod midten. Det give et rent og ensartet skår, som let kan samles op af de efterfølgende høstmaskiner


Trepunktsbukken
For at opnå en meget ensartet jordfølgning er højre og venstre knivbjælke ophængt med DuoGrip i tyngdepunktet, og føres af føringsarme i siderne. Det er muligt at hæve belysningsanlægget i bagenden hydraulisk. Det giver betydeligt mere plads til skåret i midten. Når det sænkes til transport på vejen, giver det en forbilledlig sikkerhed.

Ensidig hævning er standard
Skal der høstes på kileformede arealer, kan der også arbejdes med kun en knivbjælke. I sådanne tilfælde vælges den side, der ikke skal i brug, fra førersædet, og hæves efterfølgende.
Variabel snithøjde
Den standardmonterede kombisnitsko øger snithøjden fra 50 mm til 120 mm. Det gør det muligt fx at skære græs og grønrug med forskellige snithøjder.

EasyCut B 950 Collect


Den hydrauliske aflastning
EasyCut B 950 Collect arbejder med en hydraulisk knivbjælkeaflastning. Via den elektriske betjeningsboks og et tydeligt manometer kan jordfølgningen indstilles trinløst fra førersædet. For den bedste jordfølgning og en perfekt føring hen over markens konturer, selv under vanskelige høstbetingelser.
Hydraulisk skårdug
For mere ensartet formede skår tilbyder KRONE en hydraulisk skårdug. Når B 950 Collect føres fra transportposition til foragerposition, foldes skårdugen med ned i den vandrette arbejdsposition. Denne mulighed anbefales især, når der arbejdes på kileformede flader eller ved delbreddeaflægning.




Transportstilling
For at køre sikkert på vejen foldes beskyttelsesdugene i siderne ind. Transporthøjden er under 4 m.
Delbreddeaflægning
For at minimere foderspild langs markens kanter kan hver side skifte mellem bredaflægning eller skårlægning. Dette sker komfortabelt hydraulisk fra kabinen under arbejdet. Skårlæggerne forbliver i arbejdsposition, mens der skiftes. Delbreddeaflægning egner sig således ikke kun ved opstart af en ny mark, men også når der skal høstes langs forhindringer. En anden fordel viser sig senere i høstforløbet i kombination med en KRONE rotorrive med fire rotorer.


Betjening
EasyCut B 950 Collect betjenes enkelt og komfortabelt via den standardmonterede forvalgs-betjeningsboks direkte fra traktorens kabine.