Nye ind- og udgangsbønner i Havsognene

Hvorfor går mennesker til gudstjeneste? Det er et spørgsmål, der længe har interesseret mig. Hvorfor vælger man søndag formiddag at sidde på en halvhård kirkebænk, når der nu er så meget andet, man kunne gøre; slå græs, kysse konen, spise rundstykker, sove længe? Jeg tror, svaret ligger ligefor: de fleste af os kommer til kirken søndag formiddag for at opleve mening; for at høre ord, der rører og bevæger og udstikker en retning i en ellers kompliceret verden og tilværelse.

Guds mysterier og hemmeligheder flyder gennem kirken søndag efter søndag – og meget er så ubegribeligt: jomfrufødsel, opstandelse, evigt liv. Som man sidder dér på bænken kan man blive hel svimmel af Guds storhed. ”Jeg forstår det ikke! Jeg forstår det slet ikke!”, sagde en konfirmand engang til mig. Men måske skal det hele slet ikke forstås og begribes – men bare tages imod?

Hvad der derimod skal kunne forstås og begribes er gudstjenestens sprog. Tales der om det svimlende og uforståelige i et antikveret sprog, bliver gudstjenesten intetsigende – og i værste fald meningsløs. Nej, det gælder om at tale om det største og nærmest ubegribelige i et sprog, vi kender; et sprog, vi forstår.

Her i Havsognene arbejder vi for en åben og imødekommende kirke. Uanset om man er vant til at gå i kirke eller er en mere sjælden gæst, skal man føle sig tilpas og velkommen i vores gudstjenester. Og i den forbindelse har vi i de to menighedsråd besluttet at indføre nye ind- og udgangsbønner. De gamle ind- og udgangsbønner var fra 1600-tallet. Smukke og poetiske. Men også tunge og dogmatiske – og i et sprog, som selv præsten havde svært ved at sluge og fordøje.

De nye ind- og udgangsbønner indføres som en forsøgsordning og evalueres i løbet af efteråret. Men indtil da indkranser de søndagens gudstjenester i et moderne og lettilgængeligt sprog.

Den nye indgangsbøn er forfattet af biskop Elof Westergaard – og lyder:

Herre, takfordivikansamlesidinkirke, høre dit ord ogsevoreslivilysetafdigogdinhimmel. Tak fordi du her viser os hvaddetbetyderatbliveelsketoghusketafdig. Hjælposmedatfindero,trøstognyekræfter.

Amen

DennyeudgangsbønerforfattetafAnnaSophieSeidelin–oglyder: Herre, jegtakkerdigafhelemithjerte, fordijeggårudherfrasometfritmenneske medminesyndersforladelseogdinvelsignelse. Blivhosmigmeddinfred, oggivmigmodtilatleve¨ somduharlærtmig.

Amen

Er det ikke derfor vi kommer til kirken søndag formiddag: for at finde ro, trøst og nye kræfter? Og er det ikke hele meningen med gudstjenesten: at vi kan gå ud ad kirkedøren igen som frie mennesker med Guds velsignelse i ryggen?

Så enkelt og ligetil. Så sprogligt letforståeligt. Og alligevel så ubegribeligt og stort. Guds mysterier og hemmeligheder flyder og strømmer gennem vores kirker altid og hele tiden hver eneste søndag. Sådan skal det være. Men nu omkranses de så af moderne og tidssvarende ind- og udgangsbønner – alt sammen i et sprog, der taler direkte til os og som vi alle forstår. For hos os må det største og ubegribelige gerne gå hånd i hånd med forståelige og jordnære.

Jeg håber, at alle der kommer i Havsognenes kirker vil tage godt imod vores nye ind- og udgangsbønner. Jeg ser frem til at høre jeres mening.

Alt godt! /Heidi