FISKERBLADET NOVEMBER 2016
HAVNENYT
Indvielse af Limfjordskaj II På en flot solskinsdag i starten af oktober måned indviede Transport- og Bygningsminister Hans Christian Schmidt Thyborøn Havns nye kajanlæg. Selv ikke lidt blæsevejr kunne ødelægge den gode stemning blandt de ca. 100 gæster til åbningen af Limfjordskaj II på Thyborøn Sydhavn, hvor den 180 meter lange og 30 meter brede sværgodskaj skabte et godt fundament for festligheden. Åbningstalerne stod bestyrelsesformand Karl Kristian Bro samt Minister Hans Christian Schmidt for, inden den røde snor blev klippet og kajen officielt indviet. Med en bæreevne på 20 tons pr. kvadratmeter giver kajen en ny dimension til de godstyper Thyborøn Havn kan håndtere fremadrettet. I kombination med hele 12 hektar ledigt areal der ligger i direkte tilknytning til kajen, er der nu skabt grobund for endnu flere godsaktiviteter i Thyborøn Havn. Mængden af gods der fragtes
via Thyborøn Havn har været støt stigende de senere år. Men i 2016 er mængderne steget voldsomt. Det er især aktiviteterne med grus, der har væksten, og den nye kaj ventes derfor allerede i brug, så snart de sidste detaljer på kajen er færdige. Derudover forventer havnen at andre godstyper som biomasse, flis, skærver mv. også vil stige i de kommende år. ”Nu har vi i hvert tilfælde skabt rammerne for at vore nuværende operatører kan udvide, og samtidig kan vi tiltrække nye aktiviteter til havnen”, udtaler havnedirektør Jesper Holt Jensen. Limfjordskaj II er som nævnt en sværgodskaj, der kan klare belastningen fra selv meget tunge elementer. Derfor er kajen skræddersyet til opgaven når f.eks. Nissum Bredning Test Site skal anlægge 4 møller med meget store og tunge fundamenter i foråret / sommeren 2017. ”Jeg er glad for at være en del af en proaktiv bestyrelse, som har turdet kigge frem i tiden og trykke på investeringsknappen i tide. Hvis vi
SIDE 17 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
havde siddet med hænderne i skødet og ventet på at beslutningen om anlæggelsen af f.eks. møllerne skulle tages, kunne vi ikke stå her med en brugbar kaj færdig til tiden inden projekterne kommer”, siger bestyrelsesformand Karl Kristian Bro. Udover møller og fundamenter til Nissum Bredning afventer havnen også de endelige beslutninger omkring de Kystnære Vindmølleparker, hvor ét af de to områder ligger lige ud for Thyborøn. I løbet af efteråret og vinteren bliver der klargjort ca. 10.000 kvadratmeter med fast belægning direkte op til kajen til brug for oplagring af bulk gods som f.eks. skærver og flis.
Fiskerimesse i Urk, Holland Thyborøn Havn deltog med en stand på Hollands største fiskerimesse, der afholdes hvert andet år i byen Urk. Udover havnen deltog også Thyborøn Trawldoors og Nordsøtrawl Thyborøn. Urk er en ”mindre” by i hollandsk sammenhæng på ca. 20.000 indbyggere, hvor de har en temmelig stor fiskeindustri. Det er en havneby, men den ligger i Ijselmeer, hvor der kun er 4,5 meter vanddybde. Derfor fragtes langt hovedparten af fiskene til deres fiskeauktion og fabrikkerne fra andre havne i Holland og såmænd også fra Thyborøn. Det er efterhånden blevet en vigtig industri for Thyborøn Havn, at disse hollandske fiskere lander deres fangst i Thyborøn og kører den i lastbil hjem til Holland. ”Selvfølgelig ville vi helst have, at de solgte deres fisk via auktionen i Thyborøn, men når de har besluttet at sælge den hjemme i Holland, så er det vigtigste trods alt, at de gerne vil bruge kajen i Thyborøn. Det gør jo at vi får noget omsæt-
Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk
SIDE 18 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
ning, vi kan bruge til at investere i kajanlæg og faciliteter til glæde også for de andre brugere”, siger Salg- og Marketingchef Torben Lindberg Strømgaard. Tallene svinger noget fra år til år, men disse transitfiskere udgør ca. 20-40 procent af de årlige landinger af konsumfisk i Thyborøn Havn. Også for de maritime servicevirksomheder i Thyborøn bliver der mere og mere at lave på disse fartøjer, når de bruger Thyborøn som base. Nogle af fartøjerne er her i få uger, og andre i store perioder fra april til oktober. Vi havde et par gode dage i Urk. Det er vigtigt for os at vise flaget og gøre klart for hollænderne, at vi faktisk gerne vil dem. Det kan vi gøre ved at være der, og have god tid til at snakke med fiskerne om hvad der er godt ved Thyborøn som landingshavn. Hvis der er nogle forhold, vi kan lave bedre, er det meget nemmere at snakke om det på messen frem for i en travl dagligdag på kajen, hvor de er mere optagede af at få losset fiskene og komme ud på havet igen.
vestjyskbank.dk/thyborøn
Ny kassevasker og større kølerum Det er en stor investering og tilbygning til fiskeauktionen, der nu er taget i brug med Thyborøn Havns Fiskeriforening Kassevaskerselskabs nye anlæg til vask af fiskekasser. Samtidig er den nye kassevasker kommet i nye rammer, da Thyborøn Havn har anlagt en stor hal til maskinen, fiskekasser, udstyr og velfærdsrum. Kassevaskeren stod klar medio september med indkørt vaskemaskine. Maskinen er dimensioneret til at køre 750 kasser i timen, men det har vist sig mulig at komme op og vaske hele 840 kasser i timen. Denne satsning giver mulighed for fortsat at kunne klare de skærpede hygiejnekrav i industrien også i tiden fremover. Vaskeanlægget er flyttet tættere på kajen end den tidligere placering, og dermed bruges der væsentlig mindre tid på truckkørsel ud til fiskefartøjerne. Flytning af vaskeanlægget har samtidig givet mulighed for at fiskeauktionen har fået 1.100 m² ekstra kølerum, som derved giver mulighed for modtagelse af støre fangster samt, at have plads til at håndtere de nye regler om discardfisk.
Den øgede kapacitet på Konsumcenteret er med til at kunne fastholde gode rammer for fiskerne og andre brugere at centeret. Disse rammer skal gerne sikre en fortsat udvikling af Thyborøn Havn som en af de førende fiskerihavne i tiden fremover. Seneste gang Konsumcenteret blev udvidet var tilbage i 2012 med en stor tilbygning. Dette viser, at der til stadighed er en kontinuerlig positiv udvikling omkring landing af konsumfisk på Thyborøn Havn.
Fremtiden – Thyborøn Havn sætter gang i ”Fiskerihavn v. 2.0” Thyborøn Havn er i dag en af de betydeligste fiskerihavne i Danmark med store landinger af både konsumfisk og industrifisk. Målt på omsætning er havnen faktisk Danmarks 3. største fiskerihavn. Det er Thyborøn Havn, fordi der gennem tiden også fra havnen er investeret i gode rammer og faciliteter, der understøtter fiskeriet. Fiskeriauktionscenteret i Thyborøn var i sin tid banebrydende i tænkningen om at samle aktørerne under samme tag og at sikre kvaliteten af fisken i ubrudt kølekæde fra hav til bord. Med de udvidelser, der igen i år er gennemført i modernisering og udvidelse af kapacitet til at vaske fiskekasser og en forøgelse af kølerumskapacitet med hele 50%, så er faciliteterne stadig i top og blandt de mest moderne og effektive i Danmark. Men udviklingen skal ikke stoppe her. Der sker meget i dansk fiskeri både på fartøjssiden og på kvoter i fiskeriet både i konsum- og industrifiskeriet. Thyborøn Havn vil til stadighed være foran som den mest moderne og betydende danske fiskerihavn, hvor vi kan tilbyde erhvervet de bedste betingelser, infrastruktur og service.
MARITIMT EL – hver dag – året rundt
Hanstholm Elektronik A/S er totalleverandør af elektronik og el-installationer til det maritime område. Mere end 35 år indenfor branchen har gjort os til de absolut bedste på vores felt. Vores ”besætning” består af højt specialiserede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at finde de rette løsninger til dit behov. Nu har vi også åbnet afdeling i Thyborøn. Du finder os på Værftskaj 12.
Derfor har Thyborøn Havn igangsat projektet ”Fiskerihavn v. 2.0”, hvor vi sammen med vore kunder og erhvervet skal tegne vejen for udviklingen af havnen med fokus på fiskeriet i de kommende 5-10 år, så vi også til den tid er Danmarks bedste og mest attraktive fiskerihavn. Hele projektet skydes i gang den 14. november, hvor havnen arrangerer en havnekonference, der har sit omdrejningspunkt omkring Fiskerihavn v. 2.0. Så kom og vær med til at tegne fremtiden for Thyborøn Havn – Danmarks bedste fiskerihavn.
T: +45 97 96 18 88 • www.he-as.dk
FAKTA Thyborøn Stevedore A/S er et selskab i Holding selskabet Fadst Aps, som også ejer Danske Fiskeauktioner A/S og Hvide Sande Frysehus A/S. Virksomheden ledes i dag af administrerende direktør Anton Bro. Firmaet blev etableret i 2013, men stevedore opgaver er blevet løst siden 2006 i regi af Danske Fiskeauktioner. Der rådes over 1.500 m² fryse lager og mere end 2.000 m² tør lager i Thyborøn samt 6.000 m² kombinerede fryse- og tør lager faciliteter i Hvide Sande. Alle lagerfaciliteter er kajnære med tilladelse til toldoplag. Thyborøn Stevedore råder tillige over kontorfaciliteter samt velegnede og godkendte indfrysnings- og produktionslokaler til fødevarer i både Thyborøn og Hvide Sande. Til de operationelle opgaver rådes der over en del eget materiel, herunder mere end 25 trucks, 26 trailere til intern transport, terminaltraktor, teleskoplæsser, gummiged, mindre kraner og diverse specialudviklede maskiner til losning og håndtering af big baller og big bags. Thyborøn Stevedore tilbyder komplet port service og agent set up i samarbejde med skibsmæglere i henholdsvis Esbjerg og Århus, og er godkendt af miljøstyrelsen til håndtering af RDF og SRF affald på et 5.000 m² kajnært depot i Thyborøn.
Thyborøn Stevedore a/s Fleksible og løsningsorienterede medarbejdere med et stort beredskab, der træder til 24/7, har de seneste år givet stor ekspansion i væksten hos Thyborøn Stevedore. Kunderne tilbydes alle transport- og logistik relaterede aktiviteter indenfor kompetenceområderne: Stevedoring, Forwarding, Warehousing, Port Service og Rail Service. Thyborøn Stevedore har anlagt en meget fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne, hvor de med en ultra kort reaktionstid og ressourcer, der altid indrettes efter opgavens omgang – ikke omvendt, imødekommer kundernes behov. ”Vi er ekspanderet kraftigt og tilbyder vores kunder komplette og unikke logistikløsninger”, siger salgs- og udviklingschef Lars Sylvester Larsen. ”Vores kunder er rederier, rederiagenter, energiselskaber, entreprenører, korn- og foderstofbranchen, fiskeindustrien, fodercentraler og underleverandører til anlægs- og byggebranchen”, fortsætter han. Virksomheden favner nu alle transport- og logistik relaterede aktiviteter og har der-
for opdelt sine aktiviteter indenfor kompetenceområderne: Stevedoring, Forwarding, Warehousing, Port Service og Rail Service. Thyborøn Stevedore forestår totale door to door logistikløsninger på hovedparten af alle importerede biomasse produkter til kraftvarmeværker i Midt- og Vestjylland. Derudover har de udvidet lagerkapaciteten i Thyborøn og tilbyder meget attraktive totalløsninger til en stor gruppe kunder der importerer, forarbejder og re-eksporterer fersk og frossen fisk fanget i Nordatlanten. ”Vores ekspansion indenfor disse forskellige forretningsområder har tiltrukket en håndfuld unge, dynamiske og driftige transportuddannede medarbejdere, der har slået sig ned i Thyborøn”, siger Lars Sylvester Larsen og fortsætter: ”Vi fornemmer, der er en rigtig god stemning på Thyborøn Havn i øjeblikket, og har været det de senere år. Fiskeriet går OK og servicevirksomhederne har alle travlt. Det smitter af på os, og vi har i samarbejde med havnen lavet nogle vigtige tiltag på det seneste, som betyder at vi kan føre opgaver-
SIDE 20 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
ne ud i livet. Bl.a. har vi samarbejdet med havnen om at kunne opføre vores nye lagerhotel på Langholmkaj og et anlæg til opbevaring af RDF affald i Sydhavnen. Det er vigtigt med en havn, der hele tiden fornyr sig og laver tiltag, der også kan løfte vores forretning. Et godt eksempel på det er den nye Limfjordskaj II til godsaktiviteter i Sydhavnen, som kan løfte vore transportopgaver til nye højder indenfor f.eks. større bulklaster”. ”Her har vi planlagt, at vi i fællesskab med havnen skal etablere nye og blivende forretningsområder til den nye kaj til fælles glæde og gavn. Vi går også efter at kunne tiltrække endnu større fragtskibe, hvor vi er meget glade for den proces, havnen har sat i gang med at lave større vanddybde i Thyborøn Kanal. Vi er fortrøstningsfulde og tror på, at vi kan løfte vores forretning endnu mere på Thyborøn Havn i de kommende år”, slutter Lars Sylvester Larsen.
Nissum Bredning Test Site Der er nu indgået en aftale om 4 stk. 7 MW møller mellem Siemens Windpower og Nissum Brednings Vindmøllelaug I/S til opførelse i løbet af 2017. Det er et forholdsvis stort projekt, der skal igangsættes på Nissum Bredning selv om det ”kun” er 4 møller, der skal opføres. De 4 møller opføres af Siemens Windpower med flere vigtige demonstrationsprojekter for vindmølleindustrien. Disse tiltag skal være med til at sænke omkostningerne for havvindmøllestrøm i fremadrettede projekter. For Thyborøn Havn og virksomhederne i byen bliver det et spændende forløb med mange forskelligartede opgaver. Møllerne skal opføres på et nyt fundament design udviklet af Siemens, hvor stålfundamentet på havbunden bl.a. bliver holdt på plads af en stor betontop på ca. 800 tons. Denne skal løftes på plads af en stor flydekran eller lignende. I anlæggelsesfasen af fundamenterne forventes der mellem 80 og 100 mand til opgaven. De skal alle sammen have noget at spise og et sted at sove i de 1-2 måneder, denne proces vil vare. Derefter kommer installation af selve møllerne, som dog er mere kendt teknologi, selv om man formodentlig ikke kan ”komme til” med de almindelige installationsfartøjer pga. det meget lave vand. I og med at der er flere nye tiltag i demonstrationsprojektet vil der med stor sandsynlighed opstå nogle udfordringer, der kræver hurtig handling. Her kan de lokale virksomheder med fordel tilbyde deres kompetencer med f.eks. svejsearbejde, malerarbejde, el-arbejde mv.
Der forventes et stort antal skibe i havnen i den 6-8 måneder lange anlægsfase. Det er meget forskellige skibe som uddybningsfartøjer, fragtskibe med levering af fundamenter og møller, pramme med installationskraner, flydekran, slæbebåde, mandskabsbåde, vagtskibe med videre. ”Der bliver stor aktivitet, men heldigvis har vi udvidet med mere og større kajkapacitet de senere år, så der både er plads til disse projektopgaver samtidig med, vore eksisterende gods og fiskeriaktiviteter kan fortsætte i samme og større niveau”, siger havnekaptajn Theis Christensen.
Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
SIDE 21 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
Windenergy Hamburg 2016 Med 1.200 udstillere og mere end 30.000 besøgende er Windenergy Hamburg den absolut førende messe indenfor vindenergi. Thyborøn Havn deltog med en stand på den danske pavillon, hvor én hal var fyldt med danske virksomheder indenfor industrien.
havnen, så den bliver endnu mere attraktiv for udenlandske virksomheder også. På så store anlægsprojekter vil nogle af leverancerne komme fra udlandet, derfor var ministeren meget optaget af, hvordan vi med god infrastruktur kan få disse leverancer hertil via vandvejene.
Med anlæggelsen af Nissum Bredning Test Site og formodentlig de Kystnære Vindmølleparker Vesterhav Syd og Nord i de kommende år var Thyborøn Havn på plads som udstiller. Det var 4 dage fyldt med besøg fra og dialog med branchen omkring mulighederne via Thyborøn Havn. Interessen for havnens infrastruktur og hvilke virksomheder, der kan hjælpe i de kommende projekter, var stor, så stor at selv den danske udenrigsminister Kristian Jensen var et smut forbi for at snakke om muligheder for at udvikle
Thyborøn Havns nye sværgodskaj Limfjordskaj II gik ikke ubemærket hen på messen. Der blev gjort en del notits af specielt den store bæreevne på hele 20 tons pr. kvadratmeter og de store arealer i direkte tilknytning til kajen. ”Det er meget vigtigt for os som havn at være til stede på en messe som denne. Vores nye kajanlæg bliver vist frem til potentielle kunder, vi end ikke anede eksisterede. F.eks. kom der konkrete forespørgsler på udendørs opbevaring af kæmpestore kabelkarusseller med kabler på. Disse
kræver stor bæreevne i kajen og lagerpladsen, hvilket passer perfekt til vores nye kaj og bagland med netop meget stor bæreevne”, siger salg- og marketingchef på Thyborøn Havn Torben Lindberg Strømgaard. En af sidegevinsterne ved at deltage på messen i den danske fællesstand er, at vi kan holde vores netværk i industrien ved lige på ganske kort tid og med relativt få ressourcer. Beslutningstagerne på mølleprojekterne er alle tilstede på messen i Hamborg, og det handler om at få denne målgruppe gjort opmærksomme på Thyborøn Havn, vores infrastruktur og de kompetencer virksomhederne på havnen har, så vi er blandt kandidaterne, når der skal vælges basehavn til projekterne.
Thyborøn Sejlmageri Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77
Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads.
mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168 Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk
SIDE 22 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
THYBORØN FISKERIHAVN 2.0
Hermed inviterer Thyborøn Havn til Havnekonference mandag d. 14. nov. kl. 12-17 Formålet er at inspirere og komme med ideer til hvordan vi i Thyborøn kan styrke rammerne for fremtidens fiskeri og afsætning af fisk. Thyborøn Havn er Danmarks 3. største og blandt Nordeuropas førende fiskerihavne. Det vil vi vedblive med at være, også om både fem og 10 år. Havnekonferencen skal medvirke til at opridse rammerne og nogle af de muligheder Thyborøn Havn har for at udvikle sig som fiskerihavn i de kommende år. Havnekonferencen følges op af konkrete initiativer.
Sted: Kystcentret Thyborøn, Kystcentervej 3, Thyborøn Program 12:00
Ankomst og let frokost
12:30
Velkomst v. Karl Kristian Bro Formål og program v. Tomas Vedsmand, GEMBA
12:45
Afsæt og rammer for Thyborøn Fiskerihavn 2.0 Kort status fra havnen v. Jesper Holt Jensen Hvad synes kunderne om Thyborøn Havn v. Torben Lindberg Strømgaard Rammerne for Thyborøn som fremtidens fiskerihavn v. Tomas Vedsmand, GEMBA
13:30
1. Halvleg: Fremtidens fiskeri Fremtidens fiskefartøj v. Ole Christensen, OC Consult Fremtidens industrifiskeri v. Anne Mette Bæk Jespersen, Marine Ingrediens Generationsskifte, fiskerettigheder og kapitalbehovet fremover v. Bent Bro, Thyborøn Havns Fiskeriforening og Jørgen Eriksen, Vestjysk Bank Diskussion og ideer til initiativer
15:15
2. Halvleg: Fremtidens omsætning og afsætning af konsumfisk Tendenser for afsætning af konsumfisk v. Torben Høj, Vestfisk Tendenser for omsætning og distribution af konsumfisk v. Michael Lodal, DanskeFiskeauktioner Diskussion og ideer til initiativer
16:30
3. Halvleg: Afsluttende diskussion om Thyborøn Fiskerihavn 2.0 Paneldebat + diskussion Opsamling og næste skridt v. Jesper Holt Jensen
17:00
Afslutning, tak for i dag v. Karl Kristian Bro
TILMELDING TIL: abr@thyboronport.dk eller tlf. 96 90 03 10 senest d. 10. november
SIDE 23 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
Thyborøn Havn med messestand på Norfishing 2016 i Trondhjem Norges største fiskerimesse finder sted hvert andet år i Trondhjem, hvor Thyborøn Havn skød et travlt messeefterår i gang med en stand på den danske fællesstand. Det var et enormt privilegie for os på Thyborøn Havn at stå på fællesstanden sammen med de andre deltagende Thyborøn virksomheder som en lille klynge.Thyborøn Trawldoors og TripleNine Fish Protein på fælles stand og Thyborøn Skibs- og Motor på en stand ved siden af. Det var første gang Thyborøn Havn deltog på messen med en stand, så det var meget belejligt at have de andre Thyborøn virksomheder og deres kontakter til at komme i snak med de norske fiskeskippere. Specielt indenfor industrifiskeriet ser vi muligheder for at kunne tiltrække landinger af norske fartøjer til TripleNine´s produktion i Thyborøn. Selvfølgelig via det norske auktionssystem, men det er også meget vigtigt at fartøjerne kender os, og hvad vi kan tilbyde i Thyborøn.
SIDE 24 • FISKERBLADET NOVEMBER 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
Servicevirksomhederne i Thyborøn har i en længere årrække formået at tiltrække norske fartøjer til reparation og vedligehold i Thyborøn. Især med flydedokkens ankomst til havnen, er der gode muligheder for at kunne tiltrække endnu flere store norske fartøjer til byen. Med Thyborøns placering til Nordsøen og tæt på den norske kyst, er der gode muligheder for at fremme samarbejdet mellem norske fartøjer og de højt kvalificerede virksomheder i Thyborøn endnu mere. På messen fik både Thyborøn Trawldoors og Thyborøn Skibs- og Motor ordrer med hjem i bogen, og Thyborøn Havn fik sået en masse frø hos de norske skippere omkring mulighederne i Thyborøn Havn. Så alt i alt var det en meget vellykket deltagelse fra vores side, hvor vi helt sikkert kommer igen i 2018.