FISKERBLADET MARTS 2016
HAVNENYT
Ny rekordomsætning på Thyborøn Havn 2015 blev endnu et fantastisk år på Thyborøn Havn. Hele året var præget at stor aktivitet både i fiskeriet og på godssiden. Selvom årsregnskabet ikke er gjort op endnu, så viser statistikken over omsætningen på havnen, at det også regnskabsmæssigt tegner til et godt år. På fiskeriet bliver 2015 et absolut rekordår både på landede mængder og på værdien af den fisk, der blev landet over kaj. I 2015 blev der landet i alt 313.000 ton fisk til en samlet værdi af 847 mio.kr. Det er hele 63.000 ton og godt 200 mio. kr. mere end i 2014, som var det hidtidige bedste år på Thyborøn Havn. Både konsumfiskeriet og industrifiskeriet har bidraget til resultatet. For konsumfiskeriet blev de landede mængder på niveau med 2014, men på grund af gode priser gennem hele året var værdien af den landede fisk ca. 10% større end i 2014. Især landingerne til den hjemmehørende fiskeauktion på Thyborøn Havn, Danske Fiskeauktioner a/s, havde stor fremgang. Industrifiskeriet blev både mængdemæssigt og økonomisk en højdespringer i 2015. Der blev landet 28% flere industrifisk i 2014 i forhold til 2015, og også her gjorde gode råvarepriser en forskel. Værdien af den landede industrifisk blev hele 49 % højere end i 2014. På godssiden fastholder Thyborøn Havn omsætningen over kaj i forhold til både 2013 og 2014. Der gik i 2015 i alt 807.000 ton gods over kaj, hvilket er på niveau med 2013 og 2014 til trods for, at der på grusområdet er en aktør mindre end i 2013. Det må betegnes som et godt år. Det gode år på godsområdet smitter også af på skibsanløbene i havnen.
SIDE 9 • FISKERBLADET MARTS 2016 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
313.000
ton fisk landet i 2015 De var på i alt 912.000 BT af andre fartøjer end fiskefartøjer. Sten grus og søral tegner sig for 620.000 tons ud af de godt 807.000 tons gods der i løbet af 2015 blev fragtet over kajerne. Thyborøn Havns ledelse er meget tilfreds med at det er lykkes at øge mængden af søral på trods af et der i 2015 har været en søral-aktør mindre på havnen. Med en samlet godsmængde på 807.000 mio. tons er Thyborøn Havn en af de 3 store godshavne på Vestkysten, og ledelsen glæder sig over den øgede interesse for at anvende havnen til mange forskelligartede aktiviteter. De mange maritime servicevirksomheder på havnen har i høj grad også været med til at fastholde et højt niveau på havnen. Kompetencerne blandt disse virksomheder er med til at fastholde og tiltrække nye fartøjer til havnen, som derved vælger også at lande deres fisk i Thyborøn Havn. Flere af servicevirksomhederne har moderniseret deres produktionsapparater i 2015 med nybyggerier, som også er med til at generere omsætning i arealleje til havnen. Det endelige regnskab for Thyborøn Havn foreligger først efter redaktionens afslutning af Thyborøn Havnenyt, men resultatet for 2015 forventes at blive bedre end 2014, som også var et god år.