FISKERBLADET NOVEMBER 2015
HAVNENYT
Industrifiskeri i stadig fremgang Den netop annoncerede forhøjelse af brislingekvoten på 112.000 tons for Danmark er en håndsrækning til at gøre industrifiskeriet for 2015 fuldendt. Nuvel, det har allerede været et fint år, men især område inddelingen af tobisfiskeriet gjorde, at kvoten for tobis ikke blev fisket op. Derfor er denne måde at slutte året på for Thyborøn fiskerne og fiskemelsfabrikken Triplenine Fish Protein en form for tidlig, men kærkommen (og fortjent) julegave. Når vi på Thyborøn Havn har gjort tallene op ved udgangen af september måned, så er der en fremgang på 15 % på mængderne, og hele 30 % fremgang på landingsværdien. Dette betyder selvfølgelig også en forøget omsætning for Thyborøn Havn, som vi allerede er godt i gang med at investere i yderligere infrastruktur til gavn for fiskerne og brugerne på havnen. Blandt andet med den kommende udvidelse af havnebassinet, som netop har været i udbud. For fiskerne betyder kvoteforhøjelsen rigtig meget. Slutningen af året kan være en forholdsvis stille periode sammenlignet med forår/sommer, så for dem er de ekstra tons fisk guld værd for at udnytte materielet og deres investeringer i flere måneder af året. For TripleNine Fish Protein og den forholdsvis nytiltrådte direktør Peter Jensen er forlængelsen af sæsonen også meget vigtigt. ”I 2014 oplevede vi den bedste brislinge sæson i 15 år. Hele kvoten på 130.000 tons blev fanget, og talen sidst på året var, at 2 sæsoner i træk med så godt et fiskeri nok ikke var så sandsynligt. For 2015 blev kvoten hævet
SIDE 9 • FISKERBLADET NOVEMBER 2015 LÆS DE DAGLIGE NYHEDER PÅ MARITIMEDANMARK.DK
med 62 % til cirka 200.000 tons. Midt i oktober var hele kvoten ved at være opfisket, og vi er netop blevet meddelt, at en kvoteforhøjelse på 112.000 tons nu er endelig på plads. Det betyder, det fantastiske fiskeri, der har været indtil nu, kan fortsætte året ud. Det er jo fantastisk for både fiskere, for fabrikken, for servicevirksomhederne på havnen osv. For os som virksomhed betyder det, vi kan fortsætte med stort set fuld kapacitetsudnyttelse året ud, og vi er netop nu i gang med at søge yderligere personale til produktionen, da vi har trukket enorme veksler på alle ansatte gennem de seneste 12 mdr. Vi er godt på vej mod alle tiders rekord for TripleNine her i Thyborøn. Om vi når det er nu lidt op til vejrguderne. Der må helst ikke komme for mange efterårsstorme” siger Peter Jensen. For Thyborøn havn er industrifiskeriet på mange punkter en meget vigtig industri. Ikke kun med indtægten på landingsværdien af den indkomne fisk, men også på gods skibet ud bliver der noteret stigende mængder. F.eks. er udskibning af fiskemel 6-7 % foran sidste år, men udskibning af fiskeolie er hele 65 % foran sidste år ved udgangen af september.