MAJ 2018
HAVNENYT
Fiskeriet er kommet spændende fra start 2018 startede de første måneder med fremgang indenfor landinger til både konsumfiskeriet og industrifiskeriet. Begge fiskerisegmenter er kommet godt fra start, men industrifiskeriet brillerer virkelig i årets første måneder. Konsumfiskeriet Mængden af fisk landet til Danske Fiskeauktioner startede året med en fremgang i mængden på 18% i januar og 14% i februar og en fremgang i værdien på 13% i januar og hele 32% i februar, som var en usædvanlig god måned, hvor fiskerne oplevede en rekordhøj værdi på deres fangst. Marts måned udlignede så forspringet og er udtryk for, hvordan det kan svinge fra måned til måned indenfor fiskeriet. Mængden af landet spisefisk i Thyborøn ender årets første kvartal med en fremgang i værdien på 4 %, og mængden ligger 3% under sidste års fangst.
SIDE 1 THYBORONPORT.DK
I år har der været meget store udsving i fiskear ter på Fiskeauktionen i første kvar tal. Rødspætten har været decideret svær at finde i år, ligesom der har været tilbagegang i andre fladfisk som rødtunge, søtunge og pighvar. Auktionen har så til gengæld oplevet stor fremgang på andre fiskear ter, som fx torsk, havtaske og mørksej. Så det er et noget usædvanligt år, som vi er vidne til. Transitfiskeriet starter i år senere, end det gjorde sidste år, og er kun så småt ved at starte op her i første kvartal.
Industrifiskeriet Fangsten af brisling fra Østersøen og blåhvilling fra de norske farvande har holdt fiskemels- og -oliefabrikkerne i Thyborøn travlt beskæftiget siden starten af 2018. Vi er i år vidne til en fremgang på hele 132% i mængden i første kvartal, også værdien er steget i år, og det med hele 98%. Man taler om at hvert andet år er godt for industrifiskeriet og hvert andet knap så godt, men industrifiskeriet har ikke tidligere ligget på dette niveau i Thyborøn i første kvartal. Heller ikke når vi sammenligner med
Themis S144 i Thyborøn
rekordåret 2016. Aktiviteten på fiskemelsog -oliefabrikken TripleNine er i øjeblikket højere end nogensinde før. TripleNine har netop investeret DKK 30 mio. i den ene af fabrikkerne i Thyborøn. Og Thyborøn Havn er ved at tage tilløb til en investering i nye lossefaciliteter til TripleNine. Så det er meget positivt at opleve vækst netop nu på dette segment.
Men indsejlingen gik ikke ubemærket hen. Det var et tilløbsstykke, der foregik med glædeshorn fra fartøjet, til den helt store fornøjelse for os på havnen. Også de helt nye fartøjer Astrid og Rockall er ofte at se på havnen. De kommer ind med ca. 2000 tons blåhvilling hver, og har været her siden februar.
SIDE 2 THYBORONPORT.DK
Også de norske industrifiskere har været i havn med blåhvilling lidt tidligere i år end sidste år. Her er det fx Kvannøy Bodø, der har losset både sæsonens næstsidste og sidste last blåhvilling, til TripleNine i Thyborøn. Malene S H77 AV har ligeledes losset i Thyborøn.
Travlhed i produktionen ved TripleNine Der forventes høj aktivitet og meget travlhed, helt ind til juli i år, på TripleNine fabrikkerne i Thyborøn. Råvarerne losses direkte fra fiskefartøjerne og ind i seks siloer, der kan rumme i alt 2500 tons. Fabrikken har en forarbejdningskapacitet på 2500 – 3000 tons i døgnet, så der er et konstant flow fra fartøj, igennem fabrikkerne, til de færdige slutprodukter står klar til kunden - selvfølgelig i højeste kvalitet.
FOTOGRAF: HÅKON JOHANSEN
Nye pelagiske fartøjer Vi har på havnen i Thyborøn været vidne til flere splinternye fiskefartøjer i år, som det har været en stor fornøjelse at tage imod på havnen. Fx sejlede den nye Themis S144, som her ses på billedet, sin allerførste fangst på 1400 tons brisling til Thyborøn, i fuld isvinter og snevejr.
Arbejdsforholdene ombord på de nye fartøjer er simpelthen helt i top. Intet er overladt til tilfældighederne, og tingene er bare i orden. Fartøjerne er en rigtig god arbejdsplads, og det er skønt at være vidne til.
M/S Kvannøy i Thyborøn havn Dejligt at også så store fiskefartøjer, med en dybgang der gør, at de kun lige netop kan gå i havn, har en god oplevelse med at lande sine fisk i Thyborøn. M/S Kvannøy er et norsk kombineret not og trawler fartøj, som fisker efter pelagiske fiskearter som sild, makrel, lodde og blåhvilling. Fartøjet er bygget i 2015 i Danmark og har hjemhavn i Bodø i Norge. Kvannøy er 78m langt og 15,5m bred, og har en dybgang på 9 meter. Lastekapaciteten er på ca. 2500m3 (2500ton målt i vandmængde, som svarer til 2,5 millioner liter) Se her hvilken oplevelse besætningen på det store fartøj Kvannøy har haft ved at lande sine fisk i Thyborøn: ”Det var flott å komme til Thyborøn og lande fisk. Når vi skulle inn til Thyborøn nå, med
ca. 2150 tonn blåhvilling ombord, måtte vi pga. dypgående på 9meter, vente på høyere tidevann før vi kunne gå inn til havnen. Vi fisket denne lasten ved St. Kilda, vest av Hebridene, og er nå ute på sesongens siste tur. Landingen på Triplenine i Thyborøn gikk bare godt. Det gikk fort å få fisken på land, og arbeiderne på fabrikken var hyggelige mennesker. Så alt i alt er vi meget fornøyd med oppholdet hos dere. Med Vennlig Hilsen Even Bowitz” Fartøjet Kvannøy er så stort, at havnevagten var ekstra opmærksom, da det sejlede i havn. Det er skønt, at det gik så godt, og at den norske besætning har haft en rigtig
fin oplevelse med at lande sin fisk i Thyborøn. Det er vi mægtig glade for. Vi glæder os meget over at få information fra havnens brugere. Det er af største betydning for fortsat at indrette havnens infrastruktur efter det reelle behov og den reelle hverdag på havet. Kvannøy har efterfølgende også landet fangsten fra blåhvillingsæsonens allersidste tur i Thyborøn. Se mere om Kvannøy og det norske rederi på hjemmesiden www.dahlfiskeri.no og deres facebookside.
FOTOGRAF: EVEN BOWITZ
Havnegade 46 - 7680 THyborøn Tlf. 97 83 11 26 - mobil: 22 16 78 86 - fax: 97 83 20 77 mail: idali@os.dk - cvr-nr. dk10106168
SIDE 3 THYBORONPORT.DK
Thyborøn Skibssmedie . Sydhalevej 8 7680 Thyborøn . 97831922 . www.trawldoor.dk
L40 Sofie Alberte
- Ny blå kutter på havnen i Thyborøn To friske makkere fra Thyborøn er gået sammen om at investere i istandsættelsen af en ældre fiskekutter for at springe ud som selvstændige fiskere. Da den blå kutter S45 lå til salg i Thyborøn øjnede de to venner Thomas Kristensen og Kenn Vohnsen chancen for at starte op for sig selv, som selvstændige fiskere på fuldtid, uden den helt store og risikable investering.
På billedet ses fra venstre Kenn Wohnsen og Thomas Kristensen til højre. Mon ikke det er med de allerstørste sommerfugle i maven at Thomas og Kenn sejler Sofie Alberte ud på deres første fisketur som selvstændige fiskere. Må held og lykke følge dem på havet.
SIDE 4 THYBORONPORT.DK
Thomas, der har en baggrund som smed, gik med et brændende ønske om at komme på havet og blive fisker. Og denne passion tog til efter et par fisketure for lige at prøve det af. Vennen Kenn har selv erfaring med fiskeriet og er allerede i
besiddelse af de nødvendige papirer for at starte op som fisker. Med papirerne i orden og lysten til at gå i gang, lå det lige til højrebenet, at de to venner gik sammen om at starte op som selvstændige fiskere og således forene deres kræfter i fiskeriet. Det er altid med et sug i maven af spænding, at man starter ud som selvstændig med noget helt nyt. Og tanker som: ”kan man nu huske det efter en pause på 20 år, og vil man nu kunne li´ det i længden, kan nemt dukke
ude på havet. ”Der skal være styr på det”, som Thomas siger det. Så nu er kutteren klar til brug, og den første glade tur på havet som selvstændig er indenfor rækkevidde. Kutterens størrelse ligger meget tæt på grænsen for kystfiskeri, på de max 17 m længde. Men den kan lige præcis ikke gå ind under kystfiskeriordningen med sine 18 m i længden. Kystfiskeriet kunne formegentlig have givet de to bedre adgang til fiskekvoter. Men de betydeligt bedre arbejdsforhold, som den lidt større kutter giver, fordi man kan stå fuldt oprejst i lastrummet, kommer til at gøre en kæmpe forskel, når så mange tons fisk skal trækkes igennem kutteren. Thomas og Kenn er gået efter at sikre de bedst mulige arbejdsforhold og så leje sig til fisken. De håber begge, at de gode priser, som der er på spisefisk i øjeblikket, vil give gode betingelser for at få
op”, siger Kenn Vohnsen. ”Men det er med stor tilfredsstillelse, at vi to i dag begiver os ud i fiskeriet på egen hånd”, fortsætter han. Planen er, at der skal fiskes rødspætter til den store guldmedalje, og der må da også meget gerne komme andre fiskearter i voddet. Timingen er god til at blive klar og starte op her i foråret, hvor fiskeriet rigtig kommer i gang igen efter vinteren.
man først åbner op for et gammelt skib. De to venner har selv sat det meste af kutteren i stand. Kutteren har simpelthen fået et hovedsyn. Skrueaksel, rorstamme, bundhane og rensepaune er blevet istandsat, også lossegrejet har fået et kraftigt gennemsyn. Kølesystemet er blevet udvidet for at sikre den helt korrekte nedkøling af fisken i lasten og derved sikre råvarekvaliteten og prisen.
Den istandsatte kutter hedder nu Sofie Alberte, opkaldt efter hver deres datter, begge på fem år, og bærer nummeret L40.
Kommunikationen med land er sikret gennem en ny radio, storsender, og internettet skal selvfølgelig fungere på havet, det er klart.
Det tog lidt længere tid end planlagt at istandsætte den gamle kutter. Sådan er det altid, når
Alle ting på kutteren har fået sin helt rette plads, så der vil kunne arbejdes systematisk og effektivt
SIDE 5 THYBORONPORT.DK
en rigtig god opstart som fiskere. Og med internettet ombord vil de altid kunne tilpasse de lejede kvoter til den fisk de finder ude på havet. Denne fleksibilitet giver mulighed for optimal udnyttelse af de muligheder havet giver. Også serviceplanlægningen vil kunne foretages fra havet med det samme, og eventuelle reservedele vil kunne bestilles allerede inden man kommer i havn. Besætningen kommer til at bestå af de to venner og derudover kommer besætningen til at indeholde et tredje medlem, nemlig den erfarne snorevodsfisker Hilmer, med 40 års erfaring på havet. ”Vi vil gerne læres op af dem, som virkelig kan faget”, siger Thomas. Thyborøn Havn glæder sig over det fine initiativ og ønsker de to venner held og lykke på havet og selvfølgelig en rigtig god fangst fremover.
Sikkerhed Af sikkerhedshensyn kører Thyborøn Havn et forsøgsprojekt med installationen af otte af de nyligt lancerede Sea-Safe redningsstiger. De otte Sea-Safe stiger, som der i første omgang vil være tale om, vil blive placeret ved Nordre Mole. Fem af redningsstigerne vil blive sat op inde i havnebassinet og tre stiger udenpå molen, ud mod kanalen, ved de tre lystfiskerplatforme. Stigerne har den gule signalfarve, og hver stige vil være udstyret med hele seks LED lys for øget synlighed i al slags vejr - dag og nat. ”Vi bliver nødt til at afprøve det nye produkts holdbarhed i vores barske miljø, og se hvordan det har modstået tæring efter to til tre år, før vi kan rulle det ud i hele havnen. Men det virker som et rigtig godt og gennemtænkt produkt, som vi tror meget på”, siger Christian Vrist, Teknisk Chef på Thyborøn Havn. Gummibelægningen ovenpå den galvaniserede stålstige beskytter både mod korrosion og er derudover et skridsikkert materiale, som gør det mere sikkert at kravle op ad stigen, hvis man er så uheldig at være faldet i vandet. Gummiet er dels nemt at gribe og rart at holde ved, selv i stiv kuling og hård frost. Der vil ikke være fare for fastfrysning af hænderne, som det opleves på koldt jern. Gummiet er desuden UV bestandigt, så vi tror heller ikke, at solen vil kunne skade de nye Sea-Safe redningsstiger sommeren igennem. Et spændende tiltag, som det kan være rart at vide, at havnen er udstyret med.
SIDE 6 THYBORONPORT.DK
Thyborøn Havn investerer i renovering af yderværker. Renoveringen skal laves som et gennemtænkt projekt, der tilgodeser mange og giver yderligere fleksibilitet på havnen. På en havn er det væsentlig ikke kun at have øje for udbygning. Mindst ligeså vigtig er renoveringen og vedligeholdelsen af eksisterende havneanlæg. Og kan det lade sig gøre at tænke nye fordele for forskellige kundesegmenter med ind i renoveringsprojektet, ja så optimeres hele projektet, og investeringen udnyttes til fulde. I Vestjylland skal hver krone, der investeres, give det helt optimale udbytte. Og det er selvfølgelig også den grundlæggende tankegang på Thyborøn Havn. I 2018 bliver der blandt andet sat fokus på Thyborøn Havns yderværker. Lige nu arbejdes der fokuseret med renoveringen af Nordre Mole. Der er tale om en gennemgribende renovering, som forventes at stå færdig januar 2019. Kajen udvides for maritim service For at udvide kajens anvendelse til også at dække den maritime
service sektors behov, øges kajens bredde med 2,5 m i fuld kajlængde. Den nuværende kajbredde på 8 m ender altså op i 10,5 m bredde, når den nye mole står færdigrenoveret. Den nye bredde vil forbedre arbejdsforholdende til havnens serviceydelser betydeligt. Det vil fx blive noget lettere at manøvrere slamsugeren på kajen, når fartøjerne har brug for at komme af med slopolie. Og fordi kajens bredde kommer til at passe bedre til den maritime service sektors behov, vil der med denne renovering samtidig være tale om en decideret forøgelse af havnens kapacitet indenfor maritim service, på 185 m ekstra kajkapacitet. Styret underboring Jo flere steder på havnen fartøjerne kan få adgang til vand- og elforsyning, jo mere fleksibilitet har havnevagten at arbejde med,
Renovering af yderværkerne tilgodeser mange behov når fartøjerne skal tildeles en plads i havnen. Og risikoen for senere hen at være nødt til at flytte fartøjer, hvis et behov for forsyning pludselig opstår, reduceres væsentligt, når forsyningen allerede er tilstede. Det er til stor gavn for havnens kunder, at kunne blive liggende på det anviste sted. Derfor vil der under renoveringen blive foretaget en styret underboring til rørlægning under havnebassinet, så der kan føres el- og vandforsyningsledninger under havnebassinet og ud til Nordre Mole. Kajen vil blive udstyret dels med en kraftig strømforsyningsstander på 125 ampere til de store fartøjer og en mindre strømstander på 63 ampere til mellemstore fartøjer. Så alle de strømmæssige behov, der vil kunne opstå ved kajen, vil være dækket ind. På Thyborøn Havn er der fri Wifi ved kajerne, så fiberkablet føres selvfølgelig med ud i samme ombæring. Ligesom kameraovervågning og ny kajbelysning
SIDE 7 THYBORONPORT.DK
også er en del af renoveringsprojektet. Vanddybde i bassinet Der er i dag 6 m vanddybde ved Nordre Mole. I kraft af at fartøjerne bliver større, indenfor samtlige kundesegmenter, er vi selvfølgelig altid opmærksomme på vanddybden i havnen og ved de forskellige kajanlæg. Derfor forberedes molen til 7,5 m vanddybde, så vanddybden kommer til at passe til flere fartøjers behov, end den gør i dag. Der tilføjes en betonbølgeskærm på ydersiden af molen, ud mod kanalen, som vil være 1,75 m højere end kajen, så molen beskyttes mod vandsprøjt i barskt vejr. Plads til turismen på erhvervshavnen Thyborøn Havn Thyborøn Havn er en fiskerihavn for alle typer fiskere, både store og små. Derfor er det en selvfølge at tænke tre platforme til lystfiskere ind i molerenoveringen. Herfra vil turister og lokale lystfiskere kunne nyde det direkte udsyn til Thyborøn Kanal og indsejlingen til havnen, mens de fisker.
Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: • 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • 2 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: • 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen • Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser • Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) • ROC og LRC • Medicinkiste B og C basis og opfølgning • Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning • Navigation • STCW kurser Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
Tall Ship Race laver en afstikker til Thyborøn! - Søndag den 22. juli 2018 Sejlskibs- og skonnertelskere det er nu i skal være opmærksomme! Det er aldrig sket før at fartøjer fra Tall Ship Race sejler ind i Thyborøn Havn, men i år sker det! Lemvig-Thyborøn Turistforening, Lemvig Kommune og Thyborøn Havn har længe arbejdet på at få nogle stykker af de fantastiske skonnerter fra Tall Ship Race til at sejle indenom Thyborøn Havn for at lægge til og tilbringe nogle timer her, før turen går videre nordpå. Adskillelige virksomheder er gået sammen om at sponsorere begivenheder på skibene, hovedsponsoren er Vestjyskbank. Så nu er det endelig lykkedes, og vi er igen vidne til at mange ting lader sig bedst gøre ved fælles indsats.
Tall Ship Race kommer generelt til meget få havne og i år ligger ruten i Nordsøen. Ruten går fra Sunderland i England, til Esbjerg i Danmark, mod Stavanger i Norge, med en afstikker indenom Thyborøn, og afsluttes med en tur fra Stavanger til Harlingen i Holland. Vi er meget heldige med, at det er lykkedes at lave en afstikker indenom Thyborøn, og vi er så glade for at lægge havn til i Thyborøn. Med den tidsplan, der er lagt, selvfølgelig med forbehold for vejret, bliver der mulig-
hed for både at opleve skonnerterne sejle ind og ud af havnen, og selvfølgelig opleve dem helt tæt på, mens de ligger i havn. Så noter endelig søndag den 22. juli 2018 fra 13 – 16, og kom en tur til Thyborøn. Det bliver helt fantastisk både at se de flotte skibe i havnen og opleve den fest, som de bringer med sig i kølvandet. Vi glæder os meget til at skabe en helt unik dag på havnen i Thyborøn. Det bliver en fest! Ses vi i Thyborøn?
Thyborøn Sejlmageri Thyborøn Sejlmageri har mere end 50 års erfaring i sejlsyning. Vi leverer udstyr til erhvervsfiskeri og fritidssejlads. Svanegade 14 · 7680 Thyborøn · 97831125 · www.sejlmager.dk
SIDE 8 THYBORONPORT.DK
vestjyskbank.dk/thyborøn