Havmiljøvogteren - #12 - foråret 2022

FORÅRET 2022 #12

VOGTEREN

3D havudsigt fra flyvende laboratorium

–

Side 2

Fregatter værner også om havmiljøet

–

Side 6

Forunderligt havmiljø Side 14

Havmiljøvogteren er et halvårligt magasin om det danske havmiljø.

Det udsendes til alle, der har meldt sig som Havmiljøvogtere.

INTERVIEW: Ulrich Bay Gosewinkel

3D havudsigt fra flyvende laboratorium

Foto: Casper Tybjerg

For 15 år siden fik Ulrich Bay Gosewinkel en ide. Han ville kombinere sin private interesse for flyvning med sine forskningsinteresser.

Nu om dage flyver han primært for at indsamle data til naturvidenskabelige projekter. Det bliver til mere end 100 timer i luften årligt. I al slags vejr og nogle gange i områder, hvor civile fly ikke normalt har lov at befinde sig. Havmiljøvogteren har interviewet en pilot, som ved, hvordan det danske havmiljø ser ud i fugleperspektiv.

2

Kombinationen pilot/videnskabelig medarbejder er ikke helt almindelig. Vil du kort beskrive, hvad dit arbejde går ud på?

Hvilke udfordringer er der forbundet med videnskabelige flyvninger sammenlignet med almindelige privatflyvninger?

Jeg er miljø-mikrobiolog og arbejder på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Jeg forsker i forekomst, spredning og effekt af virus, bakterier og skimmelsvampe mellem himmel og jord, herunder i atmosfæren.

Privat vil man som hovedregel kun flyve i pænt vejr. Til videnskab har man behov for at få sit arbejde gjort, uanset vejret. Man kan fx ikke bare aflyse en sæloptællings­tur til Limfjorden, fordi man på turen fra Roskilde skal igennem en vejrfront med skyer. Udfordringen løste jeg ved at erhverve mig et såkaldt instrument certifikat – en ret krævende overbygning til mit flycertifikat, som bl.a. betyder, at jeg må flyve i meget dårlig sigtbarhed.

Hvilke typer af videnskabelige projekter bidrager dine flyvninger til?

Det begyndte for 15 år siden, da jeg tænkte, at jeg ville kombinere min hobby – flyvning – med mine forskningsinteresser. Så opfandt jeg nogle luftmåleapparater, der kan tages med i et lille Cessna-fly. Pludselig kom nogle af mine kolleger fra en helt anden afdeling og spurgte, om jeg ikke også kunne flyve for dem. De skulle observere havpattedyr, bl.a. sæler, fra luften. Siden da er projekterne fløjet af sted. Det med måling af luftforurening i de højere luftlag fortsætter i øvrigt, og Aarhus Universitet har lige købt en lille flyver, der er særligt egnet til opgaven.

3

En ting er at planlægge en almindelig flyvning fra A til B. En anden er at planlægge flyvning, hvor formålet er at indsamle videnskabelig data. Hvordan forbereder I videnskabelige flyvninger?

Typisk ved vi allerede ugen før, hvilke positioner, vi skal besøge. Flyveruten ligner ofte en stor rundflyvning eller en langtrukken trekant. Jeg begynder at studere vejrkort cirka fem dage inden flyvningen. Få dage før ringer jeg til DMI. Det bliver til rigtig mange opkald til DMI’s fremragende hotline, som de har indrettet for piloter. Flyvemeteorologerne genkender mig sædvanligvis. Jeg siger bare mit navn, og så kender de allerede mine vejrkrav. Nogen husker endda mine ruter.

De fleste oplever det danske havmiljø enten fra kysten eller fra et lystfartøj. Hvordan ser havmiljøet ud i fugleperspektiv?

Hvis jeg sammenligner det med at stå på stranden og kigge langs kysten og over vandet, så er der to vigtige forskelle.

Man kan se meget længere fra flyet, afhængigt af vejret/ sigtbarheden, og dermed ser man også meget mere. På denne måde slår det mig ofte, hvor imponerende stort det danske havmiljø egentlig er. Til gengæld oplever jeg ikke bølgernes lyde, det bløde sand mellem tæerne eller duften af rent saltvand.

Hvilke områder af det danske havmiljø har du fløjet over? Er der et område, som er din personlige favorit?

Jeg har overfløjet Østersøen mellem Falster og Christiansø, Øresund, farvande rundt om Lolland-Falster, Storebælt, Kattegat, Limfjorden og Vadehavet. Et par gange endda Skagerrak og kyststrækningen mellem Ringkøbing og Thyborøn. Jeg elsker flyvningerne over Vadehavet, fordi jeg observerer havbundens udformning og dens forandringer over årene, hvilket er noget, man ikke kan påskønne, uanset hvor mange ture man går langs stranden. Man kan heller ikke opleve det fra et lystfartøj, fordi det er bundet til vandrender og ikke kommer ret langt i den korte tid, som tidevandstabellen tillader sejlads. Selv ved lavvande kan vi stadig dække hele Vadehavet på få timer.

Jeg har selvfølgelig også en yndlingsrute baseret på mine udfordringer som pilot. Det er sæloptællingen rundt om Saltholm i Øresund. Der må privatpiloter normalt ikke flyve, fordi det er alt for tæt på indflyvningen til Københavns Lufthavn. Men når vi kommer for at løse en national opgave, så lukker flyvelederne os ind i det ellers forbudte område og dirigerer os i forhold til de mange og langt større passagereller fragtfly.

Det er sjovt for mig at være på samme radiofrekvens som SAS og Lufthansa og høre, at flyvelederen instruerer kaptajnen til at holde øje med den lille flyver lige under hans venstre vinge, der er i gang med at tælle sæler!

4

Er der nogle gange flyvninger, som byder på en særlig interessant observation eller oplevelse?

En gang i januar, på en fantastisk klar dag, var vi på vej til Roskilde fra Jylland og lå i omkring 3.000 fod (1 kilometers) højde mellem Randers og Djursland. Vi havde allerede lagt mærke til, at man kunne se usædvanligt langt på denne smukke januardag.

Men så spørger en af mine kolleger om bord pludselig: ”Hvad er det egentligt for et bjerg, jeg ser foran os?”, imens den anden spørger: ”Og hvad er det for et farvandsområde, der ligger en smule til venstre for det?”. Det viste sig at være Møns Klint og Køge Bugt. Sikke en oplevelse! Vi kunne se hele Danmark i 3D fra luften over Midtjylland. Det mindede mig på en gang om, hvor stort og egentlig også hvor småt, det danske havmiljø er.

Har du oplevet at kunne se olieforurening eller havfald fra luften?

Nej, det har jeg ikke, men det skyldes sandsynligvis, at vi normalt er for højt oppe til at kunne se det. En undtagelse var en gang, hvor vi mødte et skib, der var i færd med at skylle noget grimt ud i havet. Vi troede, at vi havde ’fanget’ en synder og begyndte at rapportere til myndighederne fra luften. Vi undersøgte det grundigere ved at flyve rundt om skibet i lav højde, mens vi tog billeder af de voldsomme mængder skum, som skroget efterlod i havet.

Det viste sig, at kaptajnen var uskyldig. Skummet dannedes ved skibets stævn. Det sejlede altså gennem et område med voldsom algeopblomstring. Nogle algearter producerer sæbestoffer, og de kan få havvandet til at ligne et skumbad. Årsagen til dette miljøproblem er næringsstoffer i vandet, der virker som gødning for algerne. Jeg har kolleger, som har påvist en sammenhæng mellem landbrug og netop dette problem.

Ulrich Bay Gosewinkel Alder: 65 år

Stilling: Seniorforsker, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Flycertifikat/type: PPL/IR(A)

Antal loggede flyvninger: 700

Antal loggede flyvetimer: 1.500

5

INTERVIEW: Næstkommanderende Anders Bay Nissen og bidrag af sikrings- og bording officer Oliver Claude Lihn Høver

Foto: Casper Tybjerg

Fregatter værner også om havmiljøet

6

HDMS Peter Willemoes er en af de tre danske fregatter af Iver Huietfeldtklassen. Hverdagen til søs adskiller sig en del fra hverdagen til lands, men der er også ligheder. Havmiljøvogteren har interviewet næstkommanderende Anders Bay Nissen, som lige nu befinder sig et sted i Østersøen ud for Baltikum, hvor fregatten bidrager til NATO’s stående flådestyrke.

7

Hvordan vil du beskrive hverdagen om bord på en fregat?

Hvad er jeres primære opgaver, og hvor mange dage om året er I typisk til søs?

Hverdagen om bord på en fregat er meget varieret, og mens det kan være svært at tale om en typisk arbejdsdag, er der ikke desto mindre en masse rutiner i de forskellige sektioner i skibet, som er ret stabile uanset skibets overordnede opgave. Det kan fx være, at skibets maskinrum bliver monitoreret og løbende vedligeholdt, at der bliver tilberedt måltider til besætningen i kabyssen (skibets køkken), samt at broen er bemandet af et hold, der sejler skibet. Ud over de arbejdsrelaterede opgaver er hverdagen om bord præget af et godt socialt miljø. Når man har fri, bliver tiden eksempelvis anvendt på at se en film i messen (det fælles spise- og opholdsrum), få trænet i skibets træningsrum eller at sætte sig ud på helikopterdækket og nyde en solnedgang.

Opgaven for en fregat som Peter Willemoes er i sin essens at varetage Danmarks interesse på havet. Det kan foregå i hele spektret af konfliktskalaen i såvel dansk territorialfarvand som langt væk fra hjemlige kyster. Vores opgaver bliver rammesat af den politiske dagsorden, men det er fregatterne, der typisk bliver sendt uden for rigsfællesskabets grænser. Det ses eksempelvis ved den fregat, som Danmark indtil for nylig har haft udsendt til Guineabugten, eller da Danmark forrige år havde en fregat udsendt til Hormuz­ strædet. Når ikke skibet er udsendt på en opgave, bruger vi tiden på at træne alle de færdigheder, der er relevante om bord på et moderne krigsskib. Så er vi indsatsklare og kan deployeres, når det bliver aktuelt. Træning kan både foregå sammen med andre danske skibe eller med vores allierede.

Besætningen er i perioder meget væk hjemme fra, og der kan den øvrige besætning blive en slags bonusfamilie.

8

Det varierer, hvor mange dage om året, vi er til søs, men det vil typisk være i gennemsnit 120 dage. I 2022 har Peter Willemoes over 160 planlagte dage til søs, men nogle år kan det være så lidt som 40 dage, da vi som alle andre skibe også har perioder, hvor vi skal på værft og igennem diverse vedligehold.

Hvor længe kan I være til søs uafbrudt, og hvordan planlægger man de længste togter?

Hvis vi kan få leveret forsyninger til søs, kan vi blive på havet meget længe. I månedsvis. Alt kommer an på, hvad vi har af muligheder ift. forsyning, når vi er taget af sted. Vi har som regel proviant nok til tre-fire uger, før vi begynder at spise ’dåse-/frysemad’. Ligger vi i en større flådestyrke, kan det være muligt at få proviant bragt ud med helikopter. Det samme med brændstof fra et medsejlende tankskib. Så kan vi udføre RAS (Replenishment At Sea), dvs. olieoverførsel til søs. Ellers vil begrænsningen i høj grad være skibets behov for eksempelvis større reparationer, der kan nødvendiggøre, at vi skal i havn.

Når skibene skal på de længere togter, er der forud et stort planlægningsarbejde, før skibet lægger fra kaj. Der er en masse logistik, der skal være på plads, fx skal skibet have brændstof og proviant om bord. Derudover skal man vurdere behovet for særlige reservedele, som kan blive nødvendige undervejs, og som man ikke normalt har liggende på hylderne.

Foruden logistikken er der naturligvis en helt central del, der handler om at planlægge den opgave, som skibet skal ud at løse. Har man de rette folk om bord til at løse opgaven? Er der noget, man skal træne særligt, inden man tager af sted?

I planlægningen indgår også, at man ser ind i, hvilken rute der skal sejles, og hvordan man forventer vejret kan påvirke skibet undervejs. Som alle, der opholder sig på havet, ved, er vejret en central faktor, der kan have stor betydning for planlægningen.

En fregat er et stort, tungt og sødygtigt fartøj. Kan I sejle i al slags vejr, eller kan vejret blive en begrænsning?

Som med alle skibe er der en grænse for, hvad selve skroget kan holde til, men fregatterne er i sandhed meget sødygtige. Vi holder søen godt i havvejr, men selv for os kan bølgerne blive for høje. Is er heller ikke godt for fregatterne.

Vi kan slet ikke bryde så meget is, som inspektionsskibene eksempelvis kan, så her skal vi også være påpasselige. Når vi ser på de begrænsninger, vejret sætter, afhænger det også af, hvilken opgave skibet løser. Er man ude, hvor der er menneskeliv på spil, så er det grundlæggende en anden situation, end hvis man er ude at lave en rutinemæssig patruljering.

De fleste har hørt om, at fregatter sejler virkelig langt. Går man i havn for at tanke, eller sker det til søs? Hvordan sikrer I, at der ikke spildes olie i havet?

Fregatterne kan tanke både i havn og til søs. Når man tanker på havet, sker det ved, at skibet sejler op på siden af et tankskib, og så fører man slanger over, mens man sejler, og man kan derigennem overføre det nødvendige brændstof.

Netop fordi det er en manøvre, der kræver, at man sejler tæt på et andet skib, og fordi der er risiko for, at der bliver udledt olie, hvis ikke det bliver gjort lige efter bogen, er det noget, vi træner, så snart vi har mulighed for det.

På samme måde træner vi også scenarier, hvor det ikke går som planlagt, og hvor der ved et uheld bliver udledt olie i havet. Så skibets besætning ved nøjagtig, hvad de skal gøre, hvis uheldet skulle være ude en dag.

9

10

HDMS Peter Willemoes F362 Længde: 138,7 meter Bredde: 19,75 meter

Dybgang: 6,54 meter Fart: 28+ knob

Rækkevidde: 9.000 sømil Besætning: ca. 120

Livet til søs adskiller sig på mange punkter fra livet på land, men der er også ligheder.

Der bliver fx produceret masser af god mad i kabyssen om bord, hvilket skaber en del affald. Hvad stiller I op med affaldet?

Det er korrekt, at der om bord bliver produceret en hel del affald. Det er ikke kun fra kabyssen, men også alle andre steder i skibet. Vi opbevarer så meget affald som overhovedet muligt, og vi har specifikke rum dedikeret udelukkende til affald. Vores håndtering af affaldet afhænger i høj grad af, hvilken type affald, der er tale om. Noget affald kan vi håndtere ved at brænde det om bord, andet affald, som fx nogle typer af organisk madaffald, kan vi på forsvarlig vis kaste over bord efter gældende regler, og endelig er der affald, som vi er nødt til at opbevare om bord, indtil vi kommer i havn, hvor det kan blive håndteret forsvarligt.

Observerer I nogle gange olieforurening eller andet havfald ude på det åbne hav?

Det er en vigtig opgave for hele Søværnet at holde øje med og opdage olieforurening til søs. Det er en opgave, som skibet tager alvorligt, og vi træner derfor også forskellige scenarier. Det kan fx være, at skibet ankommer til et havareret skib, der lækker olie, eller at skibet selv har forårsaget en lækage. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at der er stor forskel på hvilke reaktioner, der er mulige, afhængig af om man taler om fredstid eller krigstid.

Et andet aspekt er, at havfald – for nu at bruge Havmiljøvogternes udtryk – også kan være til fare for skibstrafikken. Hvis der eksempelvis er tale om en stor container, som er faldet over bord og udgør en risiko for såvel mindre lystsejlere som for store fregatter. Derfor er det en vigtig opgave at holde øje med og reagere på, når vi observerer ting i og på havet, som ikke hører hjemme der. Når alt dette er sagt, så sker det dog heldigvis sjældent, at vi ser olieforurening og andet affald i de danske farvande.

Har du afslutningsvis en kommentar til de 29.000 danske Havmiljøvogtere, som frivilligt hjælper Søværnet med at sikre, at dansk farvand er rent farvand?

At sikre, at de danske farvande er rene, er en helt central opgave, og det er en opgave, som Søværnet ikke kan løse alene. Af samme årsag er de mange danske Havmiljøvogteres indsats enormt værdsat. En af de særegne ting ved livet til søs er, at der eksisterer en helt særlig kollektiv ansvarsfølelse for det hav, vi sejler på, uanset om det er som lystsejler eller som en del af ens erhverv. Havmiljøvogterkampagnen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan mange søfolk er rede til at gøre en indsats for at passe på den enorme ressource, som de danske farvande er.

11

TEGN OG LÆR MED HAVMILJØVOGTERNE Løs en rebus Hvad sker der, hvis man fjerner ost fra kost?

Følg gåden og se om du kan gætte vores Havmiljøvogter-rebus.

5

Hvaffor en fisk?

4 6 3

7

13 12

Forbind prikkerne

8

14

17

og se hvilken fisk,

11

9

2 16

der dukker op på papiret. Den er flad,

10

1

15 57

58

og du kan finde den

19

i de danske have.

56

31

20

49

55 54

32

47

30 51

53

18

21

52 33

29

24 27

26

36

23 35

28

41

44

50

45

43 42

40

34

22

48 46

39

37 38

25

Kreative idéer til stranden Vidste du, at du sagtens kan male på de sten, du finder på stranden, når du samler havfald? Hvis du vælger de sten, der har en glat overflade, er det nemmere. Start med at vaske stenene, så tuscherne eller malingen bedre kan sidde fast. Bagefter skal de tørre, og så er du klar til at gå i gang. Du kan fx male en fisk, en søstjerne eller noget helt tredje. Det er op til dig!

Rigtig god fornøjelse. Vi glæder os til at se dine flotte, farverige sten, og du er velkommen til at dele dem med

12

os på Facebook, Instagram eller via mail.

13

1 = B (Sortvelsen er en torskefisk, og den ligner i sandhed en forvokset haletudse. Vore norske naboer kalder den ’paddetorsk’. Haletudser er padder, imens torsk er fisk. Kan det tænkes, at Norge har fundet på det mest passende navn?)

2 = A (Det er sjældent, at hvalrosser bliver set i Danmark, men i januar 2022 kom en yngre hvalros-han pludselig på besøg i Hvide Sande. Den havde uden tvivl været på en lang svømmetur. Måske er det derfor, at den trængte til et godt hvil?)

3 = C (I indre danske farvande er der dybest, hvor havstrømme graver bunden væk. Både Storebælt og Lillebælt er eksempelvis ganske dybe. Der er imidlertid markant dybere i den danske del af Skagerrak. Lokaliteten findes cirka 70 kilometer nord for Hirtshals.)

1. Hvad er en sortvels?

3. Hvad er den største havdybde i dansk farvand?

A) En særlig mørk form for granitsten

A) 81 meter

B) En haletudselignende bundfisk

B) 213 meter

C) Fyrtårn som er slukket om natten

C) 480 meter

læse svarene nederst på siden.

Når du har givet dine bedste bud, kan du spørgsmål i Havmiljøvogter-quizzen.

Bliv klogere på havet ved at svare på tre

Klar til quiz?

C) En albatros B) En spækhugger A) En hvalros

2. Hvilket ikke helt almindeligt dyr besøgte Hvide Sande for nylig?

kan finde på stranden. til ordet? Tip: det er noget, du ofte kan du hjælpe os med at finde frem udfyld så de tomme felter. Måske Find ud af, hvad dyrene hedder og

Kan du gætte ordet?

FORUNDERLIGT HAVMILJØ

Kamstjerne (Astropecten irregularis) Langt de fleste har set en søstjerne. Enten på barndommens ture til stranden, hvor man af og til kan finde opskyllede søstjerner, eller måske under overfladen på en snorkeltur langs bølgebrydere, moler eller kystnære stenrev.

Søstjerner hører til pighuderne, en betegnelse som imidlertid dækker over adskillige andre arter i dansk farvand. Kamstjernen er en af de mindre kendte slægt­ninge til søstjernerne.

Der er to årsager til, at færre kender til kamstjernens eksistens. For det første lever den på lidt dybere vand, og for det andet er den mest aktiv om natten.

Hele dagen ligger kamstjernen nemlig nedgravet i sandbunden, og den kommer først frem, når mørket begynder at sænke sig. Om natten glider den på jagt efter sit yndlingsbytte. Små muslinger og krebsdyr. Muslinger ligger som regel stille, så de er nemme for kamstjernen at håndtere.

Med krebsdyr er det anderledes, for de kan flytte på sig.

Sammenlignet med almindelige søstjerner kan kamstjernen bevæge sig relativt hurtigt hen over havbunden, og det giver den en strategisk fordel på natlige jagtture.

Kamstjernens farver varierer fra orange til violet i blege nuancer. Men fordi den er en rigtig natteravn, som tilbringer en stor del af sit liv nedgravet i havbunden, er den ikke noget helt almindeligt syn.

Finurlige fakta • Findes fra få til flere hundrede meters dybde • Kan blive op til 12 centimeter i diameter • Hvis kamstjernen mister en arm, vokser armen ud igen • På undersiden har armene lange, spidse pigge, som ligner tænderne på en kam

14

Nyheder i 2022 Et nyt år er startet, og som Havmiljø­vogter for Søværns­kommandoen kommer du til at opleve et par for­andringer, som er til gavn for hele miljøet – ikke kun havmiljøet.

Få magasinet digitalt Måske elsker du at sidde med dit Havmiljøvogter-magasin i fysisk form – det forstår vi godt. Men efter ønske fra flere medlemmer, er det nu også muligt at modtage magasinet digitalt. Så hvis du lige så gerne vil sidde med din tablet, computer eller telefon og læse dit magasin, så kan du nemt ændre dine præferencer her: havmiljøvogter.dk/ til-havmiljoevogtere eller ved at skrive til os på mail her: info@havmiljovogter.dk. Det er også her, du kan rette din adresse, hvis du er flyttet. Jo flere medlemmer, der modtager magasinet digitalt, jo mindre papir bruger vi til at trykke magasinet.

Vi sender kun det, du har brug for Tidligere har vi sendt gaver, poser, sække, vimpler og andet til alle Havmiljøvogtere ved sæsonstart. Nye Havmiljø­vogtere vil fortsat modtage en velkomstpakke, men ellers vil vi fremover kun sende det, du har bedt om at få. Det gør vi for at være sikre på, at intet går til spilde, og at de ting, vi sender ud, faktisk bliver brugt.

Du bestiller nemt det, du skal bruge, i Havmiljøvogter-app’en, som ligger både i App Store og Google Play.

Ny samarbejdspartner i 2022!

Byd velkommen til vores nye samarbejdspartner, Nordsøen Oceanarium.

Fremover vil alle Havmiljøvogtere få 15 pct. rabat på deres entrébillet, og nye Junior Havmiljøvogtere vil derudover modtage en fribillet til Nordeuropas største akvarium.

Læs mere om Nordsøen Oceanarium på: havmiljøvogter.dk/samarbejdspartnere.

Motiv: Besser Rev, Samsø. Foto: Casper Tybjerg

Havmiljøvogteren – ISSN: 2446-1687 – udgives af Advice A/S på vegne af Søværnets Havmiljøvogterkampagne – Ansvarshavende redaktør: Birgitte Vagnholm – Tekster: Casper Tybjerg, Mathilde Bartholin – Foto: Casper Tybjerg med flere Layout: Tina de Krak, Helga Askehave – Oplag: 35.000 – Tryk: KLS PurePrint A/S