Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, 'Den Jyske Bevægelse med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland.
I antologien 'Toppen af Danmark' går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark.
Antologien er redigeret af Johannes Riis, Jens Smærup Sørensen og Lasse Horne Kjældgaard. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.