Toppen af Danmark

Toppen af Danmark

Toppen af Danmark_ny.indd 1

22/11/2023 12.52

Toppen af Danmark_ny.indd 2

22/11/2023 12.52

Toppen af Danmark Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen

Redigeret af Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen

Gutkind

Toppen af Danmark_ny.indd 3

22/11/2023 12.52

Toppen af Danmark.

Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen © Forfatterne og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © Marlene Diemar, Imperiet Forsidemaleri: © Poul Anker Bech: Himmelporten, 2007.

Venligst stillet til rådighed af Poul Anker Bechs døtre, Cecilie Bech-Møller og Felicia Bech Lillelund.

Sat med Aldus hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743406716 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Toppen af Danmark_ny.indd 4

22/11/2023 12.52

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

1. VENDSYSSEL OG HAN HERRED . . . . . . . . . . . .

13

Lasse Horne Kjældgaard: Opdagelsen af Skagen Om ikke-lokale forfatteres beskrivelser af Vendsyssel og vendelboer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Johan Skjoldborg i Øsløs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

31

Karsten Lund: Skagens Blicher . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Peter Mouritzen: Der grosse Schriftsteller fra Nørresundby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45

Mette Moestrup: Ved du noget om mig?

Om Hulda Lütken – især digtsamlingen Elskovs Rose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

55

Hanne Marie Svendsen: Den sorte handske . . . . . . . .

67

Knudsen og Kirk i Aggersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . .

79

Ove Korsgaard: Den store metafysiske tur . . . . . . . . .

83

Per Gammelgaard: Vendsysselske vinger . . . . . . . . . .

101

Hanne-Vibeke Holst: Forfatterhjemmet i Løkken . . .

113

Rolf Bagger: At være hjemme i Vendsyssel . . . . . . . .

131

Jørgen Christian Hansen i Hals . . . . . . . . . . . . . . . . . .

147

5

Toppen af Danmark_ny.indd 5

22/11/2023 12.52

2. HIMMERLAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

151

Carsten Jensen: Det lille Danmarks to lysende øjne . .

153

Gorm Rasmussen: Himmerlandske hedeture . . . . . . .

163

Elisabeth Møller Jensen: Thit Jensens rødhårede heltinder fra Fur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

177

Jens Smærup Sørensen: Bloddyngen i Vendelby Om Knuth Becker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

189

Charlotte Rørth: De blå ord fra fjorden . . . . . . . . . . .

199

Lotte Kaa Andersen: Sorg, savn og syngende jubel . .

207

Ole Rasmussen: Dall Villaby on My Mind . . . . . . . . .

221

Lisbeth Brun: Onkel Pia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

229

Signe Gjessing: En teoretisk mulighed . . . . . . . . . . . .

249

* Hans Hauge: Nordjysk litteratur – biografisk betragtet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

*

3. HARDSYSSEL, THY, MORS OG SALLING . . . . .

277

Anker Gemzøe: J.P. Jacobsen: En meget objectiv Natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

279

Lotte Kirkeby: En længsel i et ord . . . . . . . . . . . . . . . .

295

Schade i Skive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

305

Hans Mortensen: Jeppe og Knud ved æ fywr . . . . . . .

309

Elisabeth Møller Jensen: Himlen over Gjellerodde . .

317

6

Toppen af Danmark_ny.indd 6

22/11/2023 12.52

Kim Blæsbjerg: Tusind blomsters blade . . . . . . . . . . .

325

Bent Dupont: Nu vil jeg fortelle alt Aksel Sandemose (1899-1965) . . . . . . . . . . . . . . . .

341

Niels Hav: Cementmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

359

Hanne Højgaard Viemose: Inges Ark . . . . . . . . . . . . .

367

Johannes Riis: Kærlighed til fædrelandet Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Limfjorden . .

377

Johannes Lilleøre: En pose bestik . . . . . . . . . . . . . . . .

385

Thomas Korsgaard: Byskilt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

391

4. AALBORG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

397

Frederik Stjernfelt: Den unge Søren Gyldendal som forfatter Tilfældighed og guddommelig styring i en aalborgensisk lejlighedssang fra 1765 . . . . . . . . . .

399

Gitte Broeng: Spor Med Broby og mig i Nordjylland . . . . . . . . . . . . .

413

Peter Stein Larsen: At leve mellem død og kærlighed Om Morten Nielsens lyrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

425

Erik Svendsen: Det sande Aalborg og stednavnes magiske klang Fra Jacob Paludans Jørgen Stein til Jens-Martin Eriksens hemmelighedsfulde jeg . . . .

447

Dan Ringgaard: Provinsmodernitet eller Svimmelhed på Limfjordsbroen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

463

Carsten Jensen: Forløsningens sang . . . . . . . . . . . . . .

475

7

Toppen af Danmark_ny.indd 7

22/11/2023 12.52

Peter Adolphsen: Lyskrydset i Aalborgsjælen . . . . . .

491

Noter og kildehenvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

499

Toppen af Danmark_ny.indd 8

22/11/2023 12.52

Forord For godt og vel et år siden sendte undertegnede en mail med følgende indledning til en række forfattere med en eller anden form for forbindelse til Nordjylland: Det er påfaldende, hvor mange store danske forfattere der siden midten af det nittende århundrede er født i Nordjylland, J.P. Jacobsen i 1847, Jeppe Aakjær i 1866, Marie Bregendahl året efter, Johannes V. Jensen i 1873, Jens August Schade i 1903, Erik Aalbæk Jensen i 1923, Pia Juul i 1962 – for blot at nævne nogle af de mest fremtrædende afdøde, og hertil kommer en lang række, der i kortere eller længere tid har opholdt sig i Nordjylland eller haft anden tilknytning hertil.

Det var historien; men der er også en hærskare af stadig sprællevende forfattere med forbindelse til Nordjylland, og det er i din egenskab af tilhørende denne kategori, at vi nu skriver til dig: Vi vil hermed gerne opfordre dig til at bidrage til en bog, der giver et billede af den nordjyske litteratur, dens spændvidde og dybde.

Reaktionen på opfordringen overgik langt vores forventninger: Vi modtog ikke mindre end 38 tekster om litteratur i Nordjylland og Nordjylland i litteraturen, 38 tekster, der hver for sig på vidt forskellig måde behandler en forfatter,

9

Toppen af Danmark_ny.indd 9

22/11/2023 12.52

et forfatterskab, et sted, som regel i frugtbart samspil med hinanden.

Det er blevet lige den personlige, subjektive, lystfyldte, mangfoldige litteraturhistorie, vi gik efter. Den er iflg. sagens natur hverken systematisk eller dækkende. Den handler om forfattere, som på hver sin måde, bestemt af historie eller geografi eller noget helt tredje, har haft betydning for skribenten, og det er ikke nødvendigvis de forfattere, der fylder mest i den knæsatte litteraturhistorie. Den enkelte skribents fokus kan være på minder fra barndom eller ungdom, det kan være på et familiemedlem, et nært eller fjernt bekendtskab, en forfatter som ven eller kollega, tit begge dele på én gang, det kan være et forfatterskab, måske et enkelt værk, en stemning eller et tema i det.

Et genkommende træk i teksterne er beskrivelsen af, hvor­ dan litteraturen er gået op for skribenten, givet ham eller hende øjne at se med og ører at høre verden med, og dermed tilføjet dybde og tyngde til både liv og læsning.

Måtte bogen inspirere til både læsning og genlæsning.

Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen

Toppen af Danmark_ny.indd 10

22/11/2023 12.52

Toppen af Danmark_ny.indd 11

22/11/2023 12.52

1. VENDSYSSEL OG HAN HERRED

Toppen af Danmark_ny.indd 13

22/11/2023 12.52

Toppen af Danmark_ny.indd 14

22/11/2023 12.52

Lasse Horne Kjældgaard

Opdagelsen af Skagen Om ikke-lokale forfatteres beskrivelser af Vendsyssel og vendelboer

Skagen var ikke et sted, vi kom særligt ofte i min barndom og ungdom i Hjørring. Og når vi gjorde, var det for at se Råbjerg Mile, Den tilsandede kirke og Grenen og den slags. Det var ikke for at se på kunst eller for at hænge ud og tage del i turismen. Heller ikke, selv om det var et miljø, der vakte nysgerrighed. Man vidste godt, at Skagen var noget andet end det øvrige Vendsyssel. Der var noget afsondret og eksotisk over Skagen, og ikke kun på grund af geografien og den fascinerende natur. Skagen var en kulturel kontaktzone mellem lokale skagboer og velbeslåede og “anderledes” bymennesker. Hvis man var heldig, fik man øje på nogle fra fjernsynet deroppe.

Når jeg som ung hjørringenser besøgte Skagen, følte jeg mig hjemme og ude på samme tid.

Først senere har jeg lært om den historiske baggrund for denne følelse – det vil sige om baggrunden for Skagens status som kunstnerkoloni og som et hotspot for det kulturelle borgerskab, der begyndte med Det Moderne Gennembrud.

Startskuddet til Det Moderne Gennembrud daterer man til 1871, hvor kritikeren Georg Brandes i København indledte 15

Toppen af Danmark_ny.indd 15

22/11/2023 12.52

sin skelsættende forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur. Året efter, i 1872, besøgte forfatteren og maleren Holger Drachmann Skagen for første gang og indledte den kunstneriske indvandringsbølge.

Da “Drachmann kom derop, blev Skagens Fremtid skabt”, fortæller kunsthistorikeren og Skagens krønikeskriver Alba Schwartz, som ligefrem omtaler ham som “Opdageren”.1 Efter Drachmann fulgte en stime af yderst talentfulde malere, som rejste til og fra Skagen i tæt trafik. Med dugfrisk inspiration fra Europas kunstcentre fostrede de et frodigt kunstnermiljø i den gamle fiskerby.

Almenkendt er det også, at Brøndums Gæstgivergaard, senere Brøndums Hotel, blev et midtpunkt for miljøet. I august 1883 besøgte Georg Brandes Skagen og blev malet af malerne.

Senere portrætterede han dem i sin selvbiografi som et godt og muntert, om end ikke overmåde arbejdsomt, selskab: Paa Brøndums Hotel boede eller samledes dog dagligt en Kunstnerkres, i hvilken man befandt sig over­maade vel. Der var den originale, dygtige og djærve Marine­ maler Locher, med sine runde Kinder og sin gode Forstand. Der var den dybe, tunge, ærgerrige Bornholmer Michael Ancher, der opfattede sig som en Art Vært paa Skagen og hvis Bekendtskab jeg alt mange Aar forinden havde gjort hos Julius Lange. Ingen havde et smukkere Smil end han. Der var Krøyer, som havde begyndt at slaa sig ned deroppe paa den smalle Landstrækning mellem to Have, som Ancher (efter H.C. Andersen) havde opdaget for Kunsten, Krøyer, der da endnu syntes lige trofast elsket af Guder og af Mennesker. Der var adskillige svenske Kunstnere, deri­ blandt den ganske unge Björck, Alles Yndling, med den umaadeligste Skov af Hovedhaar, jeg nogensinde har set, saa han til sin Fødselsdag fik foræret en Kam, 16

Toppen af Danmark_ny.indd 16

22/11/2023 12.52

der var fire eller fem Gange større end nogen Kam til Menneskehaar. Der var af Nordmænd den prægtige Eilif Peterssen, gennemfin og bomstærk, den godmodige, vidtløftige, tungsindige V. Peters, og Entusiasten Christian Krohg, der nu havde en Periode af vittig Kynisme. Det hele Selskab sad fra Morgen til Aften om Bordet hos Brøndums; ustandselig spisende, drikkende, debatterende, drøftende, mod­sigende, fældende. Et Par Gange om Dagen rejste man sig fra Bordet og gik i Vandet. Smukke Ture foretoges til Kandestederne og til Højen, Nordstranden, hvor Landskabet var mægtigt.2 Ingen af disse Skagensmalere kom fra Skagen: Ancher kom fra Bornholm, Locher fra København, Björck fra Stockholm, mens Peters, Peterssen og Krohg var fra Oslo. Undtagelsen er den store kvindelige kunstner, som Brandes lader ude af sin opregning: Anna Ancher, født med efternavnet Brøndum i Skagen. Hun var datter af gæstgiverparret, som drev Brøndums Hotel.

Det var en ny tendens, at akademi-uddannede malere begav sig til Jylland og skildrede lokalbefolkningen, og så endda så højt mod nord. Guldalderens friluftsmalere begav sig helst sydpå, til Italien, eller tog gerne op til Nordsjælland, når de søgte lokalkolorit og motiver til deres kunst. Skagen var blevet “opdaget for Kunsten” af Michael Ancher, mente Brandes – og man ser let opdagelsen for sig i form af den lange række af let kitschede portrætter af djærve, vejrbidte fiskere, som Michael Ancher har forsynet dansk kunst med. P.S. Krøyer og Michael Ancher har i høj grad formet billedet af Skagen og skagboerne ikke bare i Danmark, men for den større kunst­interesserede verden. Skagens skæbne som badeby og attraktiv turistdestination blev beseglet med deres opdagelse.

Samtidig viste de vejen for en lang række danske kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder, som siden hen har forlagt 17

Toppen af Danmark_ny.indd 17

22/11/2023 12.52

deres residens og skabende virksomhed til Skagen, for det meste i sommermånederne.3 Lad mig nævne nogle af dem. Årstidsmæssigt er Karen Blixen en undtagelse – hun skrev erindringsværket Out of Africa i Skagen i vinteren 1936-37, som var kold og lang. Hun kørte derop i egen bil og indlogerede sig først på Brøndums Hotel, men efter et par uger flyttede hun til det mindre fashionable Skagens Hotel. Fra slutningen af september til slutningen af februar sad hun alene i Danmarks nordligste by for at skrive om det liv, hun havde levet syd for Sahara. Intet i teksten vidner om dens tilblivelsessted. Ole Wivel beboede flere sommerhuse i Skagen og skrev blandt andet Den skjulte Gud (1952) deroppe. Klaus Rifbjerg havde sommerhus i Kandestederne, som blandt andet inspirerede ham til digtsamlingen Kandestedersuiten (1994). Efter Rifbjergs død i 2015 havde hans arvinger svært ved at sælge sommerhuset, og det endte med at blive købt til stærkt nedsat pris – og raget ned – af en entreprenør fra Aalborg. Efterhånden er det vist egentlig kun Jens Christian Grøndahl, der er blevet tilbage som københavnerforfatter med sommerhus og fast skriveværksted i Skagen. Til gengæld har den tidligere kongelige sommerresidens Klitgaarden siden 2000 fungeret som et udsøgt refugium for kunstnere, forskere og forfattere.

Alle de nævnte forfattere har bidraget til Skagens funktion som københavnerkulturel enklave og i hvert fald i en årrække til byens status som Danmarks litterære retreatsted nummer ét. Og jeg forstår dem udmærket: Der er virkelig vidunderligt i Skagen, og himlen og lyset og klitlandskaberne er uden lige.

Og samtidigt, til trods for den fortryllende naturskønhed, er det svært at forestille sig, at alle disse forfattere ville have begivet sig den lange og besværlige vej til Skagen, hvis der ikke havde været en slipstrøm, som de kunne lægge sig i. Den hovedstrømning blev indledt af Drachmann og Michael Ancher, da de “opdagede” Skagen.

18

Toppen af Danmark_ny.indd 18

22/11/2023 12.52

1800-tallets Jyllandsbølge Opdagelsen af Skagen i kunsten fulgte et par årtier efter den generelle opdagelse af Jylland i litteraturen. I 1800-tallets første halvdel steg den politiske interesse gevaldigt for Jylland nord for Kongeåen, Nørrejylland. Jyderne skulle indlemmes i den forestilling om Danmark som nation, som blev udtænkt og udbredt især af nationalliberale kredse i København efter tabet af Norge i 1814: “Jagten på en dansk identitet fik den københavnske kulturelite til at rette blikket mod Nørrejylland frem for mod rigets tyske dele”.4 Det fortæller historikeren Steen Bo Frandsen i den øjenåbnende doktordisputats om Opdagelsen af Jylland: Den regionale dimension i Danmarkshistorien 1814-1864, som udkom i 1996. Man fik blik for jyderne og Jylland som “en uudnyttet ressource” og som en vigtig brik i Danmarks forvandling fra multietnisk territorialstat til nationalstat, lyder Frandsens analyse.5 Længe før 1864 gik man i gang med at vinde indad, hvad man udad havde tabt.

I den udvikling spillede litteraturen og kunsten en fremtrædende rolle. Den politiske bestræbelse på at udbrede forestillingen om Danmark som en nationalstat blev både forberedt og hjulpet på vej af en stærk Jyllandsbølge i litteraturen.

Særligt i 1830’erne og 40’erne blev der udgivet talrige topografier og rejseberetninger om Jylland. I dagblade og tidsskrifter dyrkede man på samme tid genren “Breve fra Jylland”, som informerede offentligheden om hovedlandets herligheder og genvordigheder, hyppigst med skribenter fra hovedstaden som penneførende.

Det var en ny tendens, at danske forfattere begyndte at valfarte til Jylland i litterært øjemed.6 Ludvig Holberg, for eksempel, har skildret talrige jyder og har også brugt jyske lokaliteter som sted for handlingen i sine komedier. Men bergenseren Holberg, der var vidt berejst, var aldrig selv i Jylland. Det behøvede han ikke. Det gjorde forfatterne derimod i 1800-tallet. De opdagede Jylland, i samme forstand som 19

Toppen af Danmark_ny.indd 19

22/11/2023 12.52

Columbus “opdagede” Amerika: “Opdagelsen af Jylland foregik altid med udgangspunkt i København: Det var statens centrum, der opdagede periferien”, skriver Frandsen.7 Han fortæller også, at “beretningerne fra Jylland” ofte formede sig “som beskrivelser af veritable opdagelsesrejser, beregnet på at levere oplysninger om et terra incognita” – ukendt land.8 Afgørende for Jyllandsbølgen var St. St. Blichers indflydelse, blandt andet med “Jyllandsreise i sex Døgn” (1817), “Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” (1824), “Hosekræmmeren” (1829) og “Fjorten Dage i Jylland” (1836). At Blicher gjorde Jylland til et litterært territorium – fantasi­ fremkaldende og interessevækkende – får man et klart indtryk af i H.C. Andersens roman O.T. fra 1836, hvor baronen Vilhelm udbryder: Jylland er dog den meest romantiske Deel af Danmark!

Jeg har ret faaet Interesse for det Land, siden jeg læste Steen-Blichers Noveller. Jeg synes, det maa have meget tilfælles med de skotske Lavlande! og der er jo Zigeunere?9 Jamen har man hørt mage? I stil med baronen greb mange skildringer ud efter sammenligninger med fjerne steder – Skotland, Sibirien, Arabien – når Jylland skulle gøres litterært tilgængeligt og interessant for ikke-jyske kredse af læsere.

Jylland fængede og ikke mindst på grund af eksotismen. Tænk bare på den berømte indledning til Blichers “Hosekræmmeren” – “Stundom, naar jeg har vandret ret ude i den store Alhede” – hvor fortælleren beskriver den jyske hede som et ørkenlandskab, mens han går rundt og leger beduin.10 Det er ikke tilfældigt. Det var ikke mindst i beskrivelser af Orienten, og hos den opfundne gæliske barde Ossian, at der blev hentet inspiration til Jyllandsfremstillingerne.

Og ligesom den europæiske litteratur om Orienten bidrog 20

Toppen af Danmark_ny.indd 20

22/11/2023 12.52

til den koloniale underkastelse af de arabiske lande, medvirkede Jyllandslitteraturen til en indre “kolonialisering” af Jylland.

Det er Steen Bo Frandsens pointe. Han bruger endda dette udtryk og forsvarer det: “At tale om kolonialisering forekommer muligvis lidt stærkt i danske øren, men på adskillige punkter er betegnelsen ikke uden berettigelse […] Opbygningen af en national økonomi placerede Nørrejylland i rollen som leverandør af råvarer og mennesker til Københavns ekspansion”.11 For tidens centralstatstilhængere handlede det om at holde regionale interesser og identitetsdannelser nede. Alle skulle først og fremmest føle sig som danske, og derfor blev det magtpåliggende at få indlemmet Jylland og jyderne i den nationale litteratur.

De kendteste forfattere red med på Jyllandsbølgen. Når for eksempel ærkekøbenhavneren Søren Kierkegaard i sommeren 1840 besluttede sig for at besøge Jylland over tre uger, var det blandt andet, fordi han var under indflydelse af den litterære Jyllandsbølge, hvilket hans rejsedagbog vidner om.12 I sommeren 1859 drog H.C. Andersen samme vej på en tre-måneders Jyllandsrejse, der førte ham til Skagen i midten af august. Ud af det besøg kom det kendte digt “Jylland mellem tvende Have” (1859) og den hjerteskærende “En Historie fra Klitterne” (1860). Sidstnævnte er en fortælling om, hvordan havet skalter og valter med skæbner og skyller en rig spansk købmandsdatter op på den jyske vestkyst efter et skibbrud.

Her når hun lige at føde en lille dreng, før hun udånder. Da drengen – som får navnet Jørgen – bliver voksen, gentager historien sig. Da han sammen med sin udkårne Clara er på vej tilbage fra Norge, synker deres skib, og hun omkommer, selv om han prøver at redde hende. Som 30-årig dør Jørgen af sorg i sognekirken, der sander til, og som dermed i historien forvandles til et opslugt mausoleum og monument over jordisk omskiftelighed og uretfærdighed.

Den tragiske historie byder imidlertid også på idylliske 21

Toppen af Danmark_ny.indd 21

22/11/2023 12.52

indslag, der knytter sig til Skagen – “en Afkrog i Landet sige de det er; en velsignet Kakkelovnskrog er det, med aabne Vinduer ud til den vide Verden”, som fortælleren kalder byen.13 At Andersen supplerer egne iagttagelser med boglige studier, bærer skildringen af Skagen vidne om: Endelig naaede de da op til “Vendilskaga”, som Skagen kaldes i gamle norske og islandske Skrifter. Milevidt, med Klitter og Agerland imellem, strækker sig og strakte sig alt dengang Gammel-Skagen, Vester- og Østerby, ud til Fyrtaarnet nær “Grenen”; Huse og Gaarde laae som endnu, strøede mellem opfygede, omskiftende Sandhøider, et Ørkenland, hvor Vinden boltrer sig i det løse Sand og hvor Maager, Terner og de vilde Svaner lade sig høre, saa at det skærer gjennem Ørehinden.14 Omhyggeligt gør Andersen dermed opmærksom på, at Skagen ikke er et terra incognita, men et sted med en lang og betydningsfuld historie, samtidig med at han bruger løs af den oplagte ørken-metaforik. Det gør han også i den begejstrede rejseberetning, han fik udgivet i Folkekalender for Danmark i 1860, “Skagen”: Vi ville besøge denne “Danmarks Afkrog”, Sandørkenen mellem to brusende Have, Byen, som ikke har Gade eller Stræde, høre Maager og Vildgæs opfylde Luften med Skrig hen over de bevægelige Sandklitter og den tilfygede, begravne Kirke. Er Du Maler, da følg os herop, her er Motiver for Dig, her er Sceneri for Digtning; her i det danske Land finder Du en Natur, der giver Dig et Billede fra Afrikas Ørken, fra Pompejis Askehøider og fra de med Fugle omsvævede Sandbanker i Verdenshavet. Skagen er nok et Besøg værd.15

22

Toppen af Danmark_ny.indd 22

22/11/2023 12.52

Retorikken i teksten kan minde om en turistbrochure fra senere tider. Beretningen er velforsynet med imperativer, der opfordrer læseren til at rejse i forfatterens fodspor, og direkte henvender den sig til malere og forfattere, som ville kunne få særlig glæde af stedet. Flere steder sammenligner Andersen Den tilsandede kirke med Pompeji ud fra en forestilling om, at tiden også her blev holdt fast af et naturfænomen.

Eksemplerne viser, at “Opdagelsen” af Skagen var et led i den generelle “opdagelse” af Jylland, og at Andersen – som Brandes så rigtigt påpeger – er Anchers litterære forgænger. “Ære være H.C. Andersen, at han som Digter opdagede Skagen!”, skrev Brandes ligefrem et par år senere.16

En frisk naturbund, som kan bære en fremtid Jeg er uddannet i og har selv i mange år undervist i dansk litteratur på forskellige universiteter. Mit fag er historisk tænkt og organiseret som et nationallitterært fag, og netop litteraturens betydning for etableringen og udviklingen af nationalstaten (og især velfærdsstaten) Danmark er et fast omdrejningspunkt for min undervisning i dansk litteraturhistorie.

Jeg prøver dog også altid at præsentere mine studerende for alternative perspektiver til det nationale: byer, for eksempel, eller bydele eller egne eller transnationale regioner, geografiske formationer eller grupper og genrer, som ikke normalt er i søgelyset for litteraturhistorisk analyse. Min erfaring er, at disse perspektivskift kaster nye indsigter af sig – ikke mindst i de identitetsskabende funktioner, som litteraturen har og har haft i forhold til andre fællesskaber end det nationale.

Det udspringer ikke kun af faglig interesse, men også af et personligt engagement. Jeg har moret mig, når jeg læser ikke-­ lokale forfattere, der skriver om Vendsyssel og vendelboer. Af og til bliver jeg også irriteret over eksotiserende beskrivelser af vendelboer begået af københavnerforfattere, der har “opdaget” os som ædle og enfoldige vilde. Det kan Ole Wivel få lov 23

Toppen af Danmark_ny.indd 23

22/11/2023 12.52

til at give et eksempel på. Men før jeg kaster mig over Wivel, vil jeg lige give et eksempel på det modsatte – på en følsom Nordjyllandsrejsende, der faktisk viser interesse for de mennesker og miljøer, han møder på sin vej.

Det drejer sig om Meïr Aron Goldschmidt, som var en indflydelsesrig tidsskriftsredaktør (af Corsaren 1840-1846 og af Nord og Syd 1847-1859), og som i 1850’erne og 60’erne var en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere. I midten af 1860’erne foretog han to store Jyllandsrejser og afgav beretning herom i Dagbog fra en Reise paa Vestkysten af Vendsyssel & Thy (1865) og En Hedereise i Viborg-Egnen (1867). I førstnævnte gør han i indledningen rede for sine fordomme om og forventninger til egnen og dens beboere: Fra min Barndom havde Ordet “Vendsyssel”, “Vendelbo”, en ejendommelig, fast mystisk Klang for mig. Jeg kan ikke nøjagtig angive hvorfor; men rimeligvis er det kommet af, at jeg hørte Vendelboerne omtale som et haardt, stridbart, oprørsk Folk, hvis Knive sad løse i Skederne, og som vare blevne voldsomt kuede […] De levede i et vildt, trist, ufrugtbart Land, vadede somme Steder i Sand til midt paa Livet, besøgtes kun ugjerne eller af Folk, som kunde drikke mægtige Thevandsknægte. Trods deres historiske Vælde vare de plagede af Hudsygdomme, som de gjerne meddelte Andre. Kort, der omgav dem noget Sært, og skjønt de sysselsatte min Fantasi, faldt det mig dog aldrig ind dengang, at jeg fornuftigvis kunde besøge deres Land. I Aaret 1854 kom jeg dog til Aalborg, og da jeg nu kun ved Fjorden var skilt fra Vendsyssel, forekom det mig bag hine tavse Bakker som et Eventyrland, som et Siberien, hvor der hang novellistiske Herremænd paa Træerne og Sagn paa alle Buske.17

24

Toppen af Danmark_ny.indd 24

22/11/2023 12.52

Forestillingerne om det fjerne Vendsyssel som et “Eventyrland” og et “Siberien” er generelle klichéer fra Jyllandslitteraturen, mens hudsygdommene og tevandsknægtene (en varm drik af te med rom og sukker) hører til den mere lokale folklore. Helt i tråd med den litterære Jyllandsbølge har Gold­ schmidt en politisk bagtanke med sin beretning, som han direkte bekendtgør. Efter nederlaget i 1864 var der brug for “en ny frejdigere Kultur”, som vendelboerne formodedes at være leveringsdygtige i: “Der er heroppe, skønner jeg, en frisk Naturbund, som kan bære en Fremtid, i modsætning til andensteds, hvor der er så megen udpint Grund”, lyder hans dom.18 Samtidig rummer Goldschmidts rejsedagbog et væld af anekdoter og detaljer, og den savner ikke tilforladelighed i gengivelsen af forfatterens dialoger med lokale vendelboer. I det hele taget bærer dagbogen præg af en vilje til virkelighedsskildring, der for det meste overtrumfer de romantiske skabeloner. Det gælder også dens usentimentale beskrivelse af Skagens arkitektur: Den underlige, spredte Maade, hvorpaa Alt dette ligger i Sandet, giver Byen et ganske ejendommeligt Fysiognomi. Hvert Hus synes at protestere imod, at det hører til Byen, til noget Fælles, skyder Sand op mellem sig og sin Nabo, vil ikke ved Rydning eller Brolægning bidrage til, at han kommer og aflægger Besøg. Jeg nægter ikke, at dette jo kan være Naturens Skyld; men naar man kommer mellem Mennesker, tror man uvilkaarlig, at deres Tanke og Villie har Indflydelse pa deres borgerlige Anstalter, og jeg har ikke set nogen By, der saaledes synes symbolsk opløst i Egoisme.19 Det er en sjov udlægning af den påfaldende byplanlægning, som man møder i Skagen også i dag. Skæve vinkler som denne gør Goldschmidts rejsedagbog værd at læse.

25

Toppen af Danmark_ny.indd 25

22/11/2023 12.52