Skip to main content

Ti vilde heste

Page 1

TI VILDE HESTE

Ti_vilde_heste.indd 1

06/07/2026 12.28


Af samme forfatter Min mor siger – Roman, 2012 Lejlighedssange – Roman, 2015 Meter i sekundet – Roman, 2020 De korte sætningers land – Tekster, noder, album, 2021

Ti_vilde_heste.indd 2

06/07/2026 12.28


Stine Pilgaard

TI VILDE HESTE roma n

Gutkind

Ti_vilde_heste.indd 3

06/07/2026 12.28


Ti vilde heste © Stine Pilgaard og Gutkind / Gutkind Forlag A/S, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Omslag: © Leo Scherfig, leoscherfig.dk Sat med Adobe Garamond hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-1382-0 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Til Louise Marie Kønigsfeldt, med respekt og kærlighed .................................................... Tak til Patrick Mortensen og AGF anno 2026. En særlig tak til Pelle og Katrine. Tak til Chris for en frygtløs tro på kosmos. Tak til Snit og Darwin for højt serviceniveau på Viggården. Tak til Hella for vigtige samtaler på vigtige tidspunkter. Tak til Liv for at agere familie til alle tider. Tak til Kristina for at have døgnåbent på vores hotline. Tak for alt til Palle Mortensen. Tak til Daniel for alt, hvad jeg ved om fodbold og kærlighed. Tak til V og M, de vildeste af alle mine heste.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag info@gutkind.dk

Ti_vilde_heste.indd 4

06/07/2026 12.28


Händerna upp i luften Pannan mot baren, nu spränger vi taket Hamnar i himlen, där änglarna gråter Stan är vaken, allt är förlåtet, älskling Fra Petra Marklunds album Inferno, 2012.

Ti_vilde_heste.indd 5

06/07/2026 12.28


Vi troede kun, at tiden gik der, hvor vi var. Hvor er I blevet store, sagde vi til vores venners børn, med rædsel og forundring, som om vi ikke forstod, hvordan de kunne vokse, når vi kiggede væk. Da vi flyttede til Vest­kysten, kørte vi over to broer og ind i et hav af forandring. Vi forstod ikke vindens kraft eller omfanget af fjorden. Tænk, at vi bor her, sagde vi til hinanden i flere år, når vi kørte ind på Hovedvej 15, mens vi betragtede det flade landskab. Lidt efter lidt dukkede menneskene op som blomster i grøftekanten, stederne fik navne, og havet blev en nabo, vi besøgte. Børnene ankom med jubel og kaos, vi blev en familie, et band, der skulle lære at spille sammen, fire solister, der fandt deres plads på scenen. En sommer kørte vi hele orkestret tilbage til København. Vi håbede at møde det, vi i sin tid forlod, men de gamle gader virkede ukendte, og vores venner var fremmede. Der var kort til teater og restauranter, men ingen tid til at besøge dem, og de hyggelige bodegaer, vi huskede, var nogle tilrøgede værtshuse, der kun havde åbent, når vi sov. Vi overgav os til tanken om, at det at få børn var et punktum, at livet var alt det, der skete før. Vi indstillede os på en rolig tilværelse og ventede på en fred, der aldrig indfandt sig. Erkendelsen kom listende, og pludselig forstod vi det. At der ikke er tale om et punktum, men verdens største udråbstegn. Teksten fortsætter uden tøven med noget, der føles som tidobbelt intensitet og hastighed. De nye karakterer er ustyrlige, løber af sted, til man taber dem af syne, vilde, fortryllende og gådefulde som tiden.

Ti_vilde_heste.indd 7

06/07/2026 12.28


Græs under fødderne

Ti_vilde_heste.indd 9

06/07/2026 12.28


Ti_vilde_heste.indd 10

06/07/2026 12.28


Nye kulisser I Vi har længe talt om, at børnene skal have hver deres ­værelse. Baggården mangler buske og træer, der er for lydt i lejligheden, og vi er trætte af at hviske, når de sover. Fra at virke som noget, der opstod tilfældigt, er vores familie blevet en institution, der skal have nye lokaler. Vi har brug for en overbevisende kulisse til de barndomme, vi spiller hovedrollerne i, det gerningssted, enhver opvækst er. Langsomt lærer vi ejendomsmæglernes sære, glitrende sprog at kende, det er funktionelt, men også følelsesladet. Altid er huset placeret i hjertet af en bydel, tæt på park og sø, eller i hvert fald grønne områder. Uanset hvor det ligger, er det heldige, at alt, hvad vi behøver, er lige i nærheden. Hele den menneskelige tilværelse bliver udrullet i lyntempo gennem prak­tiske behov eller bekvemmelig­heder, der enten kan opbydes eller trylles frem. Vuggestuer, børnehaver, legepladser, tryg skolevej, fritidsaktiviteter, uddannelses­ steder, kulturtilbud, foreningsliv, vandre­ruter, plejehjem og kirkegårde. Vi forstår, at vores liv fra nu af kan inddeles i faser og opstilles i en punktform, som viser, hvor ens vi alle sammen er. Fortabte flokdyr i en målrettet bevægelse mod døden, der alligevel kommer bag på os, hver eneste gang vi møder den. Hver søndag er vi til åbent hus i Københavns forstæder, hvor vi banker på vægge og spørger til energimærker. Vi prøver at forestille os fremtiden, men ser ind i en spåkugle lavet af papmaché og skabt af børnehænder. 11

Ti_vilde_heste.indd 11

06/07/2026 12.28


Worst case scenario I Min kæreste og jeg er til møde i banken og prøver at rede­ gøre for vores økonomi. Vores rådgiver ser mystificeret ud og taler om det store ansvar, det er at træde ind på boligmarkedet. Der er brug for mindst en fast indkomst, siger han, man er nødt til at tænke i worst case scenario. På hans navneskilt står der Carlos, han er en ung, smuk mand, der ville gøre sig bedre på en strand ved Middelhavet. Da vi går, giver han os to sparegrise formet som pingviner. Vi takker overstrømmende, og først ude på gaden går det op for os, at det er til børnene. Telefonen ringer. Det er vores ejendomsmægler, der har et skuffesalg, hun har overtaget fra en kollega. Huset har liggepest, siger hun, men det er den slags, der sker, når man prissætter det for højt. Ingen klikker på det, fordi det er for dyrt, og til sidst klikker ingen på det, fordi ingen klikker på det. Ejendomsmægleren har en lillebror, der kom sent i gang med piger. Han gamede hele sin ungdom, så det handlede mest om Minecraft og Red Bull. Nu er han tredive og vil gerne have en kæreste, men pigerne bliver mistænksomme, fordi han aldrig har været i et forhold. Blot for at gøre det klart, siger ejendomsmægleren, liggepest fortæller ingenting om ejendommens stand. Jeg føler allerede en ømhed for huset, og hun giver os adressen. Vi mødes ved postkassen, og på den anden side af plankeværket kan man skimte en troldpil, der vifter med sine blade, som 12

Ti_vilde_heste.indd 12

06/07/2026 12.28


om den hilser os velkommen. Mine damer og herrer, siger ejendomsmægleren, velkommen til Husum. Naturen er anlagt og gennemtænkt, villavejene slynger sig mellem hinanden, små haver under den samme himmel. Der er gratis parkering og hundetræning ved Damhusengen. Et mangfoldigt område med et hav af nationaliteter, siger ejendomsmægleren, der godt tør satse sin provision på, at vi er et venstreorienteret par fra den kreative klasse. Hun fortæller, at huset er en gammel købmandsbutik, et samlingspunkt for generationer af Husums beboere. Hvis vægge kunne tale, siger hun og banker let på muren. Her er trygt og roligt, svaner i mosen, skønt vi kun er et stenkast fra stenbroen. Derudover kan hun glæde os med, at der er aftensol hele grillsæsonen. Vi bliver begejstrede på en mekanisk måde og glemmer helt, at vi aldrig griller. Min kæreste taler om tagsten i dramatiske metaforer, interesserer sig for deres alder og gennemsnitlige levetid. Taget er tiptop, fortæller ejendomsmægleren og gør opmærksom på de mange kældermuligheder, nu tænker hun bare højt. Værksted, hobbyrum eller træningslokale, teenageværelser på sigt. Jeg ser på vores datter, der sidder i klapvognen og laver spytbobler, mens hun mumler en række uforståelige lyde. Terrassedøren er bred og har håndtag på begge sider. Så kan de selv rende ud, siger ejendomsmægleren, og få græs under fødderne. Det ­irriterer mig, at den slags sætninger fungerer som t­ungt­vejende argumenter på boligmarkedet. Som om der er noget galt med de trappeopgange og baggårde, jeg selv er vokset op i, men jeg må simpelthen indrømme det. Lige nu er min hedeste drøm faktisk, at børnene selv kan åbne døren 13

Ti_vilde_heste.indd 13

06/07/2026 12.28


og løbe ud i haven. Jeg ser en trampolin for mig, m ­ åske et legehus, og tanken om at hegne dem inde, mens de også er ude, er direkte berusende. Ejendomsmægleren ­påpeger det praktiske i, at der ikke er trapper. Fyrre procent af alle personer over halvfjerds år har knæproblemer, siger hun, man køber ikke et hus, man køber en fremtid. Gigt, ledbetændelse eller almindeligt slid, det kommer til os alle. Så bliver man glad for etplans. Min kæreste og jeg t­ ænker praktiske og funktionelle tanker. Taler om, hvordan vi bedst udnytter pladsen og tiden, det er den effektive pølse­fabrik, vi er blevet. Vi er et firma, der leverer mennesker, hvert fjerde år bliver jeg gravid og presser dem ud, små og aflange. Dagene overtager hinanden med forud­sigelighedens skingre jubel, og nu har vi købt den. Drømmen om Husum.

14

Ti_vilde_heste.indd 14

06/07/2026 12.28


Forårsskrig I Man må ikke køre over for gult, siger min søn, der lige er begyndt at have færdselsundervisning i skolen. Ti ­stille, hvisker jeg og svinger til højre ved Jernbane Allé, hvor der er trængsel i lyskrydset. Buuuh, råber min datter, når vi bliver overhalet af en bil. Da børnene var små, bar vi dem rundt på armen eller i slynger og lifter. Da de endelig lærte at gå, begyndte vi at trække dem. På kælke i sneen, små vogne i Legoland, på livstrætte ponyer, i rullende indkøbskurve. Nu sidder de så placeret med tæpper og puder på deres trone i ladcyklen. Min datter prøver at komme ud af sin sele. Ethvert drama om, hvorvidt de skal sidde i d ­ eres karet, forekommer mig unødigt dekadent. Prøv lige at overveje den ekstreme service, der møder jeres g­ eneration, siger jeg til mine børn. De har det ikke hundrede procent optimalt, men er heller ikke sure nok til at skrige r­igtigt. Det humør har en lyd, der er langstrakt og ugidelig: Hyyyyyyyeeehhhhh. Den er ikke særlig høj, men til gengæld er den konstant. Den udtrykker utilfredshed, men lige præcis ikke et sammenbrud. Kære venner, siger jeg, for tre hundrede år siden havde I stået og arbejdet i marken lige nu. Jeg ser på min søn. Du ville allerede være ude at tjene, sikkert gå og bundte neg et sted på Lolland. Nej, for det er forår, siger min søn. Og dig, siger jeg til min datter, du ville samle svampe i skoven, mens en skummel godsejer stod og overvågede dig. Stadig forår, siger min søn. Så 15

Ti_vilde_heste.indd 15

06/07/2026 12.28


ramsløg, for fanden, mumler jeg og fortæller om dengang, der ikke fandtes et ord for barndom, og hvordan børn på deres alder blev behandlet som små voksne. De ­arbejdede for føden fra morgen til aften med samme selvfølgelighed, som jeg lige nu fragter jer rundt i den her ladcykel, siger jeg og træder hårdt i pedalerne. Rødt kort, råber min søn. I havde aldrig klaret jer, i betragtning af at I ikke engang gider stille jeres tallerken i opvaskemaskinen, siger jeg og drejer skarpt til venstre. Bilerne omkring mig dytter. Så stirrer I nemlig på mig, som om jeg er den godsejer, der ville have pryglet jer til blods, hvis kurven med ramsløg ikke var fuld. Jeg kan ikke lide løg, råber min datter. Hun sitrer lidt, og som den seismograf, jeg er blevet, opfanger jeg de første rystelser inden jordskælvet. Jeg rækker børnene to små plasticbøtter med præcis lige mange ­rosiner og æblebåde i hver. Adr, siger min søn, hvorfor er de ikke skrællede. Rosiner er pulækkert, råber min datter. De begynder at lege gemmeleg i ladcyklen, men bliver ­ ­uvenner, fordi min søn vil skjule sig under tæppet, som hans søster har over benene. De skriger hele vejen ned ad Grøndals Parkvej, og jeg forlader min krop ved hjælp af en medita­tionsøvelse, jeg fandt på nettet for nogle uger siden. ­Vanløse suser forbi, og pludselig opdager jeg, at der er stille i ladcyklen. Mine børn har taget hinanden i hånden og vinker til en stor dalmatiner. Min søn ler og viser, at han kan kaste en rosin op i luften og gribe den med munden. De vil gerne lege, at jeg er deres hest. Prrruuuuuhhhh, ­råber min datter. Du var den trætteste galophest i København, siger min søn og fodrer mig med små æblestykker.

16

Ti_vilde_heste.indd 16

06/07/2026 12.28


Soft cover | Book size: 125x205mm | Content pages: 336 | Content paper: 80.0gsm /1.8 bulk | Insert pages: 0 | Insert paper: 0gsm /0.0 bulk

Stine Pilgaard / Ti Vilde Heste / Roman / Gutkind — 1. udgave 88,5 mm

125 mm

»Stor fryd: Stine Pilgaard har skrevet en formfuldendt komedie om normalitet.« — Information

»En mester-ironiker lægger sine våben i skønt smuldrende højskoleroman, som er blød af utilpasset kærlighed.« — Weekendavisen

»En fuldstændig fabelagtig roman om at falde til – langt ude på landet og midt i livet.«

205 mm

— Jyllands-Posten

»Meter i sekundet er en klog og underholdende roman om at blive voksen i Velling [...] Jeg er slet ikke vant til at blive så interesseret i en fortæller, som jeg samtidig finder så gennemført sympatisk, rund og helstøbt som jegfortælleren i Stine Pilgaards Meter i sekundet.«

STINE PILGAARD

under fødderne. Ovre på boldbanerne driver en engel

terede med Min mor siger i 2012, som hun

omkring i sin hættetrøje, og på Esthers legeplads samles

modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens

forældrene og spiser mudderkager. Der er livsfarlige

debutantpris for, og fulgte i 2015 op med

»Eminent velskrevet.«

fra Pakistan. Når man nærmer sig de fyrre, bliver

— Kristeligt Dagblad

det helt tydeligt. Man har et ansvar, selv om det kan være uklart, hvad det går ud på. Nogle drømmer om

»Meter i sekundet handler om menneskelige relationer, om at føle sig anderledes og udenfor og om at ville fællesskabet – og om livets og samtalens og trafikkens hastighed.«

et pizzeria, mens andre bare gerne vil have en fast indtægt. Ansøgningerne hober sig op, fodboldene flyver, og troldpilen synger under himlen over Husum.

— Berlingske

»Det er ubeskrivelig morsomt og samtidig lynende begavet beskrevet. [...] En bog, du vil elske at læse – igen og igen.« — Søndag

Lejlighedssange, som fik Bibliotekernes Forfatterpris. I 2020 udkom Meter i sekundet, som modtog De Gyldne Laurbær og Weekendavisens Litteraturpris. Fire af romanens sange, her-

TI VILDE Heste roman · Gutkind

90 mm

88,5 mm

Stine Pilgaard, født 1984 i Aarhus, debu-

svingparaboler, afbrudte samlejer og uventede besøg 205 mm

125 mm

En kvinde flytter til Husum, så børnene kan få græs

ti vilde heste

— Politiken

Jeg er jo lykkeligt gift, siger jeg. Vi er ikke sammen, fordi vi har børn og hus, men på trods af begge dele.

STINE PILGAARD

Pressen skrev om Meter i sekundet:

24,2 mm

125 mm

24,19 mm

125 mm

iblandt Fortabt er jeg stadig, er optaget i Højskolesangbogen. Meter i sekundet blev desuden filmatiseret af Nordisk Film med Hella Joof som instruktør (2023). Stine Pilgaard er tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes bøger er solgt til udgivelse i en række lande.

Forfatterfoto: © Alexander Banck-Petersen Omslag: Leo Scherfig

90 mm

205 mm


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Ti vilde heste by Gutkind Forlag - Issuu