Senfølger læsekreds

Page 1

Anne Mette Kirk

(f. 1979) er dansk forfatter og journalist med en baggrund som TV-vært og kommunikations-rådgiver for Kongehuset.

Som journalist og vært på TV2 har Anne Mette Kirk bl.a. været tilknyttet kriminalmagasinet Station 2, hvor holdet sammen med politiet forsøger at komme til bunds i uopklarede kriminalsager. Anne Mette Kirk har i den forbindelse været til stede ved en lang række retssager, og hendes interesse for kriminalitetens konsekvenser for almindelige danskere trækker tråde ind i hendes forfatterskab.

Spørgsmål

"Den står knivskarpt for læserens indre blik ... En velkomponeret helhed med en medrivende historie."

– Politiken

Romanens omdrejningspunkt er Jeppe, som vi følger tæt gennem alle kapitler.

Hvad er Jeppe for en karakter – beskriv hans livssituation og personlighed

Hvilket indtryk får man af Jeppe i romanens prolog?

Hvordan udvikler han sig gennem romanen?

Hvad er det for en Jeppe, vi møder i romanens slutning?

Hvordan vil du beskrive hans relationer – til Elisa, Vagn, og hans mor Lisbeth?

Et af temaerne i ‘Senfølger’ er psykisk vold og stalking.

Hvornår i fortællingen fik du for første gang fornemmelsen af, at der er noget galt i relationen mellem Christiane og Jeppe?

Hvornår går det op for Jeppe, at Christiane manipulerer ham?

Er der en særlig scene, hvor Christianes adfærd ikke længere kan bortforklares?

Hvordan fremstilles Christiane som krænker? Og Jeppe som offer?

Overvej, hvordan vores opfattelse af køn og kønsroller spiller ind på læseoplevelsen - ville historien have virket anderledes på dig, hvis det var en mandlig krænker og et kvindeligt offer?

Læs også:

‘Dobbeltfejl’ En nervepirrende roman om sociale hierarkier, alt det som ikke siges mellem mennesker, og om, hvad der sker, når den perfekte verden vendes på vrangen.

Fortællingen kredser om grænser – dem andre overskrider og dem vi selv sætter.

Hvordan læser du Jeppes evne til at sætte grænser?

Ændres dette undervejs?

Hvornår får han nok?

Hvordan ville du selv reagere i hans situation?

Hvordan tolker du romanens slutning?

Hvilke betydninger ligger der i titlen Senfølger?

Noter

Gå på opdagelse i al Gutkinds læsekredsmatariale på: Gutkind.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.