Pilot for dit barn

Pilot for dit barn

Pilot_for_dit_ barn.indd 1

01/07/2024 10.41

Af samme forfatter Det professionelle kram – En guide til fagfolk som arbejder med børn og unge (i samarbejde med Connie Dyrløv), 2015 Flyvefærdig – En guide til voksenlivet (i samarbejde med Sabine Dyrløv Klindt), 2016 Få styr på dit barns digitale verden – Guide til det gode onlineliv (i samarbejde med Sabine Dyrløv Klindt), 2018 Spot mistrivsel – En guide til forældre (i samarbejde med Connie ­Dyrløv), 2024

Pilot_for_dit_ barn.indd 2

01/07/2024 10.41

Ulla Dyrløv

Pilot for dit barn En guide til forældre

Gutkind

Pilot_for_dit_ barn.indd 3

01/07/2024 10.41

Pilot for dit barn - En guide til forældre Af Ulla Dyrløv i samarbejde med Connie Dyrløv © Ulla Dyrløv og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. reviderede udgave, 1. oplag, 2024 Omslag: © AletteB.dk Forsidefoto: © Flashpop/Getty Images Forfatterfoto: © Lea Meilandt Sat med Minion Pro hos Lymi og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0889-5 Pilot for dit barn udkom i 2014 på Akademisk Forlag.

Genudgives her i revideret udgave.

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. ulladyrløv.dk Ulladyrløv.dk

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · gutkindforlag · gutkind_forlag

Pilot_for_dit_ barn.indd 4

01/07/2024 10.41

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Om mig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Særlig tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 12

Kapitel 1 Børn må ikke have ansvaret . . . . . . . . . . . . .

15

Kapitel 2 Pilotbilledet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Kapitel 3 De eksekutive funktioner . . . . . . . . . . . . . . . .

33

Forældre gennem tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forældre i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Styr, lyt og naviger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

To verdener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børnenes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De voksnes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vis børnene, at I har styr på det . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad sker der, hvis man ikke er pilot for sine børn? . . . .

Kriser kortslutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spørgsmål stresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mange beskeder på én gang stresser . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pilot_for_dit_ barn.indd 5

19 22 24 25 25 26 28 29

36 37 40

01/07/2024 10.41

Kapitel 4 Pilotrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

45

Kapitel 5 Mistrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

69

Kapitel 6 Diagnoser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

77

Kapitel 7 Roller i familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

85

Børn skal inddrages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Klassiske konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Er mine forældre bange? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn skal ikke godkende og forstå alt . . . . . . . . . . . . .

Undgå aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Retten til at bestemme selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gråzoner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når et nej ikke er et nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forældre er også mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvis konflikten udvikler sig til et skænderi . . . . . . . .

Forældre skal undgå at skændes . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Turbulens og uvejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tegn på mistrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uhensigtsmæssige rutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvad med fritidsinteresserne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Særlig højt begavede børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når barnet har fået en diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pudsig, men almindelig adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Far skal på banen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stress og jag i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vi løfter i flok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Søskendehierarki . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Smertensbarnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 8 Quick guide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

I må gerne være uenige, men ikke om alt . . . . . . . . . . . . .

Vis ikke afmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pilot_for_dit_ barn.indd 6

47 49 54 55 56 57 58 60 62 62 64 64 65

70 73 75

79 81 82

86 89 90 91 94

95

103 104

01/07/2024 10.41

Forældre skal anvise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forældrenes følelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvide løgne og halve sandheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

105 105 106

Kapitel 9 Udfordringer i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . .

109

Kapitel 10 Historier fra virkeligheden . . . . . . . . . . . . .

157

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

179

Når kun den ene forælder dur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Du skal putte mig. Nej, du skal putte mig. . . . . . . . . . . . .

Vrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Måltider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Overnatninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Barnet har en dårlig vane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Barnet vil ikke deltage i familieaktiviteter . . . . . . . . . . . .

Friheden skal øges gradvist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Festivaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hash . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Porno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gysere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Når den unge skal flytte hjemmefra . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En skilsmisse rammer familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Se bag om barnets adfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kaos og angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Overbelastning og stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Højkonflikt skilsmisse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stressafledt depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pilot_for_dit_ barn.indd 7

109 112 113 120 124 126 131 134 135 135 136 139 141 142 145

161 164 168 171 173 177

01/07/2024 10.41

Pilot_for_dit_ barn.indd 8

01/07/2024 10.41

FORORD Jeg har som privatpraktiserende psykolog i mange år haft en fornemmelse af, at der var ved at ske et usundt skred i vores måde at være forældre på. Jeg har iagt­taget stressede børn, angste børn, forvirrede børn, frække børn og børn i afmagt. Samtidig har jeg iagttaget usikre forældre, stressede forældre og forældre i afmagt.

Jeg oplever, at grænserne mellem børn og voksne på den ene side udviskes. På den anden side udelukkes børn fra de voksnes verden. Et paradoks, der skal få os til at tænke os godt om. Hvad handler det om? Hvorfor sker det? Hvad gør det ved os som forældre? Og hvad gør det ved vores børn? Jeg giver i denne bog mit bud på, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvordan vi kan bremse det usunde skred. Hvordan forældrene ved at styre, lytte og navigere kan give deres børn en tryg og god barndom, så de bliver klædt bedst muligt på til det voksenliv, der venter dem.

I mit virke som psykolog møder jeg ofte forældre, der har mistet grebet om deres børn. Børnene kalder 9

Pilot_for_dit_ barn.indd 9

01/07/2024 10.41

deres forældre: “Kæmpe idiot”, “klamme kælling” eller “ fede nar”. De råber: “Hold kæft!” eller “Fuck jer!” De slår, spytter eller sparker forældrene, giver dem en fuck­ finger, eller låser forældrene inde på toilettet eller ude af huset. Forældrene fortæller mig om deres umulige børn.

De er usikre på, hvor meget de må bestemme over børnene. Børnene fortæller mig om deres travle forældre, som de savner tid sammen med. Mange børn mis­ trives. De har brug for, at deres forældre tager ansvar og bestemmer. Børnene gør oprør, de prøver at fortælle os, at de har brug for tid, nærvær og styring. At de har brug for at blive inddraget og gøre en forskel. At de har brug for, at de voksne tager ansvaret, så de selv kan få lov at være børn. At de har brug for forældre med store, stærke, brede skuldre.

Børn har brug for tydelige forældre, der viser vejen.

Piloter, der styrer, lytter og navigerer. Når forældre for alvor tager ansvaret på sig, kan det i nogle tilfælde forebygge uro, angst og depression hos børn og unge, i andre tilfælde helt fjerne symptomerne.

Men hvordan er man pilot for sit barn? Præcis det spørgsmål giver bogen svaret på.

Om mig Jeg var en rigtig ballademager, da jeg gik i skole. Jeg kunne ikke sidde stille. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, og jeg fik meget skældud. Jeg syntes, at 10

Pilot_for_dit_ barn.indd 10

01/07/2024 10.41

undervisningen var ufattelig kedelig, og lærere var bare sådan nogle, der ikke forstod min virkelighed.

Min far fik kræft, da jeg var 12 år. Mine forældre var gudskelov forud for deres tid, så de inddrog os børn.

De fortalte mine lærere om sygdommen, men ikke én lærer tog fat i mig. To år senere døde min far, og jeg ville gerne i skole hurtigt for at opleve, at noget var normalt og fungerede. Ikke én lærer tog fat i mig. De var tavse.

Her besluttede jeg, at jeg ville være en voksen, der kunne huske, hvordan det var at være barn, og jeg ville være en voksen, der talte med børn.

Jeg begyndte at læse psykologi på Københavns Universitet i 1992. Gennem hele studiet kredsede jeg om det 0-6-årige barns sunde udvikling. Jeg afleverede speciale i december 1999. Det handlede om barndommen set i børnehøjde med kritiske briller på såvel forældre som børneeksperter.

Jeg blev ansat i en Pædagogisk Psykologisk Råd­ givning. Efter seks år i PPR valgte jeg at blive psykolog med egen praksis, så jeg kunne komme til at lave præcis det, jeg drømte om, da jeg begyndte på psykologistudiet: Jeg ville tale med børn, unge og deres forældre. Sammen med min dygtige og kompetente kollega ­Charlotte Bjerre­ gaard stiftede jeg i 2006 Familiepsykologisk Praksis.

11

Pilot_for_dit_ barn.indd 11

01/07/2024 10.41

Særlig tak Først og fremmest vil jeg gerne rette en helt særlig tak til min mor. Du har gennem hele min opvækst været ­piloten i mit liv. Da tiden var rigtig, formåede du stille og roligt at slippe roret og lade mig få pladsen, men du var aldrig længere væk, end at vi i perioder igen kunne bytte plads, indtil jeg var blevet en kompetent pilot.

En meget stor og særlig tak til mine tre børn også. Jeres nysgerrighed, opmærksomhed, forskellighed, stædig­hed og kærlighed har gennem hele jeres opvækst været min store inspiration. Nu har jeg sluppet roret og overlader det trygt til jer, men jeg er aldrig længere væk, end at jeg i perioder vil kunne bytte plads med jer, indtil I er blevet kompetente piloter.

Dernæst vil jeg rette en stor tak til alle mine klienter, børn som voksne. I har lukket mig ind, hvor det gør allermest ondt, i håbet om at jeg kunne hjælpe jer videre.

Tusind tak for den store tillid, I har vist mig.

En stor tak til hele min familie også. Sammen er vi et ret solidt anker, og uden familien ville jeg ikke være det menneske, jeg er. I denne forbindelse vil jeg rette en særlig tak til min søster, Connie Dyrløv, der har hjulpet mig med at skrive bogen. Vi har haft et fantastisk samarbejde. Dine eksekutive funktioner er imponerende.

Tak til min kollega, Charlotte Bjerregaard. Du er en solid inspiration og støtte fagligt og menneskeligt. Du er en eminent psykolog.

12

Pilot_for_dit_ barn.indd 12

01/07/2024 10.41

Sidst, men ikke mindst, tak til Gutkind for at genudgive bogen i denne reviderede udgave.

Alle mennesker har brug for tydelighed omkring lederskab i grupper – børn er ingen undtagelse.

Pilot_for_dit_ barn.indd 13

01/07/2024 10.41

Pilot_for_dit_ barn.indd 14

01/07/2024 10.41

Kapitel 1

Børn må ikke have ansvaret Forældre har helt overordnet pligt til at påtage sig ansvaret for familien og for barnets udvikling. Børn kan ikke have det ansvar selv, fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede. Der kommer ikke andre og påtager sig ansvaret, så forældre lader deres børn i stikken, hvis de ikke gør det.

Forældre skal grundlæggende vise børn vejen. Børnene skal lære, hvad de skal kunne for at klare sig som voksne. Men børnene skal også have lov at være børn.

Der skal være masser af plads til fis og ballade, og børn skal have lov til at være utjekkede og glemme både tider og idrætstøj. Forældre skal lade deres børn udvikle sig stille og roligt, men de skal samtidig hele tiden vise barnet, hvad det vil sige at være voksen, og de skal tage de nødvendige konflikter, når barnet tror, at det ved bedre

15

Pilot_for_dit_ barn.indd 15

01/07/2024 10.41

end forældrene. For på nogle områder ved forældrene bare bedst, derfor bestemmer de også.

Hvis forældre kigger 20 år frem, når barnet bliver født, ønsker de mest af alt at kunne lukke et velfungerende ungt menneske ud i livet. Et selvstændigt, ærligt, omsorgsfuldt ungt menneske med selvtillid. Et ungt menneske, der kan klare sig, og som tør træde ud i verden og indtage den. Men også et ungt menneske, der kender sine begrænsninger og beder om hjælp, hvis det ikke har det godt.

For at opnå det er forældrene nødt til at tage styringen og guide barnet gennem barndommen, mens dets hjerne stille og roligt modnes. Forældrene skal vise barnet vejen frem mod voksenlivet og give det mere og mere ansvar, efterhånden som det bliver klar til det.

Forældrene skal styre, lytte og navigere sikkert og roligt med en autoritet, der gør, at barnet trygt kan bruge al sin energi på at udvikle sig, og de skal gøre det i meget længere tid, end de forestiller sig.

Jeg vil indledningsvis kaste død og skam over dårlig samvittighed, ligesom jeg også altid gør, når jeg indleder et samarbejde med forældre om deres barn. Forældre støder nemlig altid på nogle ting, de kunne have gjort anderledes. Men det er slet ikke hensigten, at forældre skal få dårlig samvittighed, hverken når vi taler sammen, eller når de læser bogen. Den kan ikke bruges til noget konstruktivt, og forældre gør aldrig med vilje noget, der kan skade deres barn. Fokuser i stedet på, hvad I måske kan gøre anderledes i fremtiden.

Pilot_for_dit_ barn.indd 16

01/07/2024 10.41

Kapitel 2

Pilotbilledet Jeg har i mange år lidt af flyskræk. Når jeg sidder mange kilometer over jorden, er der ikke meget børnepsykolog over mig. Det er ligegyldigt om der står fem børn foran mig, jeg skubber dem gerne til side for at komme først ud i cockpittet og se på piloterne. Det har jeg gjort flere gange, og engang da jeg stod i cockpittet, kom jeg til at tænke over, hvad det mon er, piloterne kan, der får mig til at falde til ro.

Svaret er egentlig enkelt: En pilot kender sin maskine ud og ind. Han sidder forrest og har det fulde overblik.

Han råber aldrig, og han begynder heller ikke at spørge: “Ulla, synes du, jeg skal trække i den der eller i den der?

Hvis jeg trækker i den der, hælder maskinen en smule til højre, og så kommer vi to minutter senere frem. Men hvis jeg trækker i den der, så …” Inden han var færdig med sætningen, ville jeg være sprunget ud ad vinduet.

17

Pilot_for_dit_ barn.indd 17

01/07/2024 10.41

En pilot har styr på det med en autoritet, der får mig til fuldt og fast at tro på ham.

Under et uvejr, når der er turbulens, er det ekstra vigtigt, at piloten har styr på det. Jeg har engang præsteret at tage selen af og gå ud i cockpittet for at høre, om alt var, som det skulle være. Jeg blev sendt hen på min plads igen med besked om, at det var det. Jeg luskede tilbage, selv om jeg egentlig var parat til at stille mindst 20 spørgsmål.

Det er piloten, der bestemmer, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er til diskussion. Det var for eksempel ikke til diskussion, at jeg skulle sætte mig tilbage og tage min sele på, så skulle han nok fortælle mig, når uvejret var overstået, og jeg kunne tage selen af igen. Piloten tager ansvaret for, at vi kommer levende frem. Det skal han ikke forklare os, og det gør han heller ikke. Han viser det med sit rolige kropssprog, sin faste stemme og forskellige hjælpemidler, der guider passagererne, for eksempel et billede af en sele, der lyser, når selen skal spændes.

Børn har brug for præcis det samme hos forældre, som jeg har brug for hos en pilot. Pilotens rolle er et rigtig godt billede på forældrenes rolle.

At være pilot for sine børn er svært, men det er også den vigtigste opgave overhovedet for forældre. Aller­ sværest er det selvfølgelig, når uvejret raser – under en skilsmisse, en flytning eller midt i en stressperiode på arbejdet – at udstråle, at der er fuldstændig styr på det, 18

Pilot_for_dit_ barn.indd 18

01/07/2024 10.41

mens fire eller seks børneøjne hviler på en. Øjne, der spørger: “Er der fuldstændig styr på det?” Og selv om man slet ikke har følelsen, skal man bare udstråle: “Ja, der er fuldstændig styr på det.” Det er præcis det, pilotbilledet og denne bog handler om: • Hvorfor det er vigtigt, at forældrene påtager sig pilotrollen • Hvad konsekvenserne kan være, hvis de ikke gør det • Og ikke mindst hvordan det kan gøres i praksis

Forældre gennem tiden Jeg bliver tit spurgt, om forældre var bedre piloter før i tiden. Og svaret er både ja og nej.

Ja, fordi der i gamle dage var en helt anden respekt for voksne, end der er i dag. Tilbage i tiden med den autoritære opdragelse, hvor den voksne per definition vidste bedre end barnet: “Ti stille, når de voksne taler”, “Kan vi så få madro”, “Bland dig udenom” og “Fordi jeg siger det”.

Ja, man kan godt sige, at forældrene var bedre piloter dengang. Men så alligevel nej, for intet var til diskussion, og jeg går meget ind for, at børn skal have indflydelse.

Det har man jo også i en flyver, hvor man har indflydelse på, hvor man rejser hen, og hvad man vil have at spise på rejsen.

I løbet af 60’erne og 70’erne kom der et opgør med den autoritære opdragelse med “Bare vent, til far kommer hjem!” og spanskrøret. I 1967 blev det forbudt for 19

Pilot_for_dit_ barn.indd 19

01/07/2024 10.41

lærere at slå elever, mens det først i 1997 blev forbudt for for­ældre at slå deres børn.

Den gammeldags autoritet blev afløst af det humanistiske menneskesyn, der bygger på, at alle børn fra naturens side er født gode. Børnene bliver sammenlignet med planter, som blot skal vandes og gødes, så vil de helt af sig selv udvikle sig sundt og godt. Den ­voksnes rolle er at blande sig så lidt som overhovedet muligt og bare sørge for, at barnet har det godt fysisk. Det var den schweizisk-franske filosof og forfatter Jean-Jacques Rousseaus tanker om børneopdragelse, der siden kom til at danne grundlaget for opgøret med den autoritære opdragelse, og i forlængelse af hans arbejde blev ordet børnehave opfundet.

I kølvandet på det humanistiske menneskesyn, den øgede industrialisering og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet kom laissez faire-opdragelsen, som også bliver kaldt “laden stå til-opdragelsen”, fordi forældrene slet ikke blandede sig. Børnene skulle ikke have rammer og regler, de fik ingen hjemmetider, og de skulle langt hen ad vejen styre deres liv selv. Det var jungleloven, der herskede. I nogle tilfælde var det et bevidst valg ud fra det pædagogiske princip, at planten skulle have lov at vokse i fred, men i mange andre tilfælde magtede forældrene ikke at tage ansvaret for opdragelsen. De havde ikke overskuddet.

20

Pilot_for_dit_ barn.indd 20

01/07/2024 10.41

Undersøgelser af den amerikanske psykolog Diana Baumrind1 har vist, at laissez faire-børnene fik store tilpasningsproblemer i sociale sammenhænge. De havde svært ved at styre deres temperament, men værst af alt viste undersøgelserne, at børnene ikke kunne fastholde oplevelsen af at være elsket. Laissez faire-opdragelsen truede børnenes trivsel og udvikling alvorligt.

I løbet af 80’erne kom begrebet selvbestemmelse til Danmark. Et begreb, der passer rigtig godt sammen med mit pilotbillede. Det er bare blevet misforstået.

Mange – både fagfolk og forældre – tror, at selvbestemmelse betyder, at barnet skal bestemme alt selv. Derfor er der også en del børn, der i dag bestemmer mange ting, de ikke er i stand til at overskue. Forældrene beder deres børn tage stilling i spørgsmål, der rækker langt ud over børns almindelige evner, og det har aldrig været hensigten med begrebet selvbestemmelse. Og selv om forhandling som udgangspunkt er en god ting, skal forældre ikke forhandle med børn om alt, ansvaret til børnene skal øges gradvist.

Selvbestemmelse betyder altså ikke, at barnet skal bestemme alt selv. Selvbestemmelse betyder, at barnet i stigende omfang skal disponere over sit eget liv og udvikle evnen til at handle, og selvbestemmelse skal ses i en kollektiv forstand, hvor afhængighed af hinanden er en gevinst. Selvbestemmelse betyder kort sagt “alles ret 1

Baumrind, D. (1991). The Influence of Parenting Style on Adolescent Competence and Substance Use. Journal of Early Adolescence, 11(1), 56-95.

21

Pilot_for_dit_ barn.indd 21

01/07/2024 10.41

til at sige til og fra”, også forældrenes, og det handler om os – ikke kun om barnet.

Forældrenes opgave er at give barnet lov til at handle selvstændigt, men de skal kende barnets begrænsninger. Forældrene skal vise vejen og give barnet relevante opgaver, og de skal sørge for, at barnet både skal stå på tæer og strække sig for at nå æblerne, men også at det kan nå dem. Forældrenes opgave er at udfordre barnet og samtidig sikre succes, og mens barnet løser udfordringen, skal forældrene holde sig på afstand.

Forældre i dag Jeg møder to gennemgående problemer i danske familier i dag. Det ene problem er, at forældrene er usikre. Først og fremmest fordi de møder mange børneeksperter. I gamle dage med den autoritære opdragelse var det givet, at forældrene altid vidste bedst, men så kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og børnene begyndte at blive passet ude. Her er de omgivet af fagpersoner mange timer om dagen, og fagpersonerne fortæller forældrene, hvad børnene har godt af, og hvad de ikke har godt af.

Det er selvfølgelig grundlæggende positivt, men det har medvirket til, at forældrene er havnet i en form for autoritetskrise, fordi der er nogen, der ved bedre end dem.

Forældrene bliver usikre på, hvor meget de egentlig kan tillade sig at bestemme over deres børn, og resultatet bliver ofte, at børnene kommer til at bestemme for meget – de får lagt et for stort ansvar på deres skuldre.

22

Pilot_for_dit_ barn.indd 22

01/07/2024 10.41

En del skolebørn skal for eksempel selv styre at få lavet deres lektier, og de skal selv sørge for at gå i seng i “ordentlig tid”, og så længe alt går godt, er der ingen, der lægger mærke til, at børnene går rundt med et for stort ansvar. Problemet bliver først synligt, når barnet har båret rundt på et for stort ansvar for længe og begynder at mistrives.

Det andet problem, jeg ofte støder på, er, at forældre er meget travle og mangler overskud. Mange familier er ligefrem ramt af stress. Der bliver stillet store krav på arbejdsmarkedet, og der bliver stillet store krav på privatfronten, hvor der for eksempel er stort fokus på motion og sundhed. Men motion tager tid, og jeg oplever, at forældre bliver stressede, hvis de ikke når at løbe eller komme i træningscenteret mindst et par gange om ugen.

Forældrene har ikke kun travlt på arbejdet, deres travle liv fortsætter efter fyraften, hvor travlheden også rammer børnene, som risikerer at blive stressede, fordi stress smitter.

Men hvad skal vi så? Vi skal ikke tilbage til den autoritære opdragelse med slag og løftede pegefingre. Vi må ikke læne os tilbage og bare vande og gøde omkring børnene. Og vi må ikke lade dem bestemme for meget selv. Hvad må vi så?

23

Pilot_for_dit_ barn.indd 23

01/07/2024 10.41

CMYK + GLOSSY KASCHE

130 mm

11,5 mm

130 mm

REVIDERET UDGAVE AF BESTSELLEREN

PILOT FOR DIT BARN er en enkel og ligefrem guide til, hvordan de voksne i familiens hverdag tager ansvaret på sig, og hvordan de kan tage hånd om de problemer, der opstår undervejs i barnets opvækst. Her er konkrete råd til, hvordan forældre kan handle i bestemte situationer.

Hvad gør du, når dit barn kræver den ene forælder hele tiden, ikke vil sove ude, er ramt af skilsmisse og andre problemstillinger.

ULLA DYRLØV er psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi.

Hun har mere end 20 års erfaring på børneområdet og har siden 2006 drevet Familiepsykologisk Praksis. Ulla Dyrløv er derudover forfatter til en række bøger om børn og unge, blandt andre Spot mistrivsel – En guide til forældre, og hun er en aktiv debattør og foredragsholder.

pilot for dit barn

205 mm

Mange forældre er usikre på, hvordan de kan tage styringen i familiens liv, men det er vigtigt for deres børns trivsel, at de gør det. Forældre skal bevare roen og vise vej for deres børn, særligt i perioder med uvejr og turbulens som skoleskift, skilsmisse eller sygdom.

Ulla Dyrlov Pilot for dit barn En guide til forældre Gutkind