Prag 1939. Da nazisterne invaderer byen, ved den unge jødiske mor Eva, at hun kun kan beskytte sin datter ved at sende hende væk. Også selvom det betyder, at hun aldrig ser hende igen.
I London melder Pamela sig frivilligt til at hjælpe med at finde pladser til de jødiske børn, der ankommer fra Europa. Pamela bliver ven med en lille pige og beslutter sig for at tage hende med hjem.