Minder fra Kyiv

Minder fra Kyiv

MINDER FRA KYIV.indd 1

18/12/23 1:27 PM

MINDER FRA KYIV.indd 2

18/12/23 1:27 PM

Erin Litteken

Minder fra Kyiv oversat af Ulla Lauridsen

Gutkind

MINDER FRA KYIV.indd 3

18/12/23 1:27 PM

Minder fra Kyiv er oversat fra engelsk af Ulla Lauridsen efter The Memory Keeper of Kyiv © Erin Litteken, 2022 Denne udgave: © Erin Litteken og Gutkind Forlag A/S, København 2024 1. udgave, 1. oplag Omslagsdesign © Head Design Ltd. Boldwood Books og Christian Bach Omslagsillustrationer: Shutterstock Sat med Garamond hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0757-7

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag ∙ Læderstræde 9,1. ∙ 1201 København K gutkind.dk ∙ f gutkindforlag ∙ gutkind_forlag

MINDER FRA KYIV.indd 4

18/12/23 1:27 PM

Tilegnet det ukrainske folk, hvis styrke og modstandskraft vækker beundring – dengang såvel som nu.

MINDER FRA KYIV.indd 5

18/12/23 1:27 PM

MINDER FRA KYIV.indd 6

18/12/23 1:27 PM

Hvis et enkelt menneske dør af sult, er det en tragedie.

Hvis millioner dør, er det statistik. joseph stalin

MINDER FRA KYIV.indd 7

18/12/23 1:27 PM

MINDER FRA KYIV.indd 8

18/12/23 1:27 PM

Kære læser Frøet til denne historie slog rod i mine tanker, allerede før Rusland invaderede Krim i 2014, og nu skriver jeg dette brev, mens nyheden om Ruslands brutale angreb på Ukraine – på dets byer, civilbefolkning og fremtid – løber over fjernsynsskærmen i baggrunden. Jeg havde aldrig forestillet mig, at udgivelsen af min roman om et tidligere overgreb på det ukrainske folk skulle falde sammen med en lignende tragedie.

Ukrainerne kæmper i dag for deres land med en styrke og stædighed, der tryllebinder resten af verden, men det er umuligt at benægte, at historien gentager sig. Det er forfærdende, og vi er nødt til at gøre noget.

Som barnebarn af en ukrainer, der flygtede under Anden Verdenskrig, er denne krig hjerteskærende for mig.

Vi kan ikke ændre historiens gang, men vi kan lære af den og gøre noget for at hjælpe det ukrainske folk i dag.

Jeg føler af hele mit hjerte med de tapre ukrainere, der både dengang og nu har forsvaret deres land, deres kultur og deres liv. Slava Ukrayini!

MINDER FRA KYIV.indd 9

18/12/23 1:27 PM

MINDER FRA KYIV.indd 10

18/12/23 1:27 PM

1

CASSIE Wisconsin, maj 2004

Selvom Cassie fik oprørske trækninger i ansigtet, tvang hun sig selv til et stort, falsk smil, da hendes datter kom ud i køkkenet. Hun håbede, at Birdie ville gengælde smilet, hvis hun selv smilede længe og bredt nok, men den lille pige stirrede bare udtryksløst på hende.

Cassie bekæmpede trangen til at knalde sit hoved ind i væggen.

Birdies store, blå øjne stod i skarp kontrast til det uglede, mørke hår. Den lyserøde prinsessepyjamas, hun havde ønsket sig så inderligt til sin fireårs fødselsdag stumpede nu midt på læggene og underarmene. Den måtte være krympet. Eller også var hun vokset. Måske begge dele. Det var, som om Cassie på det seneste ikke havde været så god til at lægge mærke til den slags ting.

Harvey smed sig på gulvet ved Birdies fødder. Dens hale dunkede i gulvet, og den forpjuskede brune pels varmede hendes bare ankler.

“Den hund holder bedre øje med Birdie, end jeg gør.”

Cassie gned sig i ansigtet og genoptog sin sædvanlige påtagede, tomme småsnak. Hun kunne ikke holde stilheden ud. Den gav hende alt for god tid til at mindes.

“Godmorgen! Har du sovet godt? Hvad kunne du tænke dig til morgenmad? Jeg kan lave havregrød eller 11

MINDER FRA KYIV.indd 11

18/12/23 1:27 PM

spejlæg eller noget quinoa, frugt og honning, hvis du har lyst til det?”

Cassie var en dårlig mor på mange måder, men ingen skulle komme og sige, at hun ikke sørgede for at give B ­ irdie en god kost. Spisekammeret var fyldt til ­bristepunktet med økologiske mellemmåltider i økonomipakker, og der var altid flere forskellige slags frugt at vælge imellem i skålen på køkkenbordet. Cassie var ligeglad med, om hun selv sprang aftensmaden over eller spiste saltkiks til morgenmad, men hun var fast besluttet på at sørge for, at Birdie fik en ordentlig kost, selv hvis hendes tøj ikke passede, eller hun aldrig sagde et ord igen.

Birdie pegede på æggebakken, som Cassie havde taget ud af køleskabet, og på stegepanden på tørrestativet ved siden af vasken. Cassie gik hen til komfuret med begge dele, mens Birdie fandt smørskålen og en paletkniv frem.

“Vil du have et eller to æg i dag?” spurgte Cassie. Hun gjorde det hele tiden, det med at forsøge at narre Birdie til at svare på noget. Det virkede aldrig. Birdie havde ikke sagt noget i fjorten måneder, en uge og tre dage. Der var ingen grund til, at det skulle være anderledes i dag.

Birdie åbnede æggebakken, tog et æg i hver hånd og rakte dem frem mod Cassie.

“Udmærket. To æg. Vil du selv riste brødet?”

Birdie tøffede hen til brødristeren og stak en skive fuldkornsbrød i den.

Mens de to æg spruttede på panden, så Cassie sig omkring i deres rodede hjem. Posten, der hobede sig op i en stak så høj, at den truede med at vælte, nullermændene af hundehår, der voksede med alarmerende hast i hjørnerne, og en affaldsspand, der trængte alvorligt til at blive tømt, dannede ikke ligefrem billedet af et lykkeligt 12

MINDER FRA KYIV.indd 12

18/12/23 1:27 PM

hjem. For halvandet år siden ville hun hellere være død end bo så rodet.

Hendes computer stak frem under en stabel aviser. ­Cassie krympede sig over at se den ligge så glemt, men hun havde ikke kunnet få sig selv til at skrive noget siden den ­aften. Hun smed et viskestykke hen over den, så hun ikke var tvunget til at stirre på endnu et vidnesbyrd om sin egen fiasko, og så lagde hun de to spejlæg over på en lyserød plastictallerken og stillede den på bordet foran Birdie. Hendes lille datter gav sig til at spise, og Cassie sukkede, mens hun betragtede den gule ­æggeblomme, der sivede ned i brødet. Endnu en dag ligesom dagen før og dagen før igen. Ingen fremgang, ingen bedring, intet nyt mod på livet. Hun var nødt til at gøre det godt igen for Birdies skyld, men hun anede ikke, hvor hun skulle begynde.

Det ringede på døren, og Cassie stivnede. Selv nu efter så lang tid blev hun skræmt fra vid og sans, hver gang det ringede på døren. Hun trak den luvslidte morgenkåbe sammen om sig og strammede bæltet på vej ud til døren. Hendes psykolog ville sige, at hun brugte morgenkåben som forsvarsmekanisme i et forsøg på at aflede tankerne fra, hvad det end var, der bankede på.

Cassie ville sige, at hun ikke ville have, at nogen skulle se hendes lasede gamle pyjamas. Måske var det derfor, hun ikke lavede flere aftaler med den hjernevrider.

Hun åbnede døren. Udenfor stod hendes mor bleg og forpjusket. Det lykkedes hende at smile svagt, før hun undertrykte en hulken og tromlede ind for at slå armene om Cassie. “Åh, Cass. Jeg var nødt til selv at komme og fortælle dig det. Jeg ville ikke have, at du skulle køre, når du havde hørt det.”

13

MINDER FRA KYIV.indd 13

18/12/23 1:27 PM

Cassie stivnede og trak sig ud af sin mors favn. ­“Fortælle mig hvad?”

“Der er ikke nogen, der er død,” sagde hun. “Så slemt er det ikke.”

“Mor, hvad snakker du om?”

“Jeg taler om Bobby.”

“Bobby?” Cassie så sin rynkede tooghalvfemsårige mormor for sig. Hun var kommet til at hedde Bobby for mange år siden, da Cassie var lille og ikke kunne udtale det ukrainske ord for bedstemor, babusya, og nægtede at bruge den almindelige forkortelse baba.

“Der er sket en ulykke.”

Cassies hjerte sprang et slag over. Måske to. Hun tog en dirrende indånding og kæmpede for ikke at lade sig overvælde af frygt, men ordene var de samme som dem, hun havde hørt sidste år, lige før hendes verden sank i grus.

Cassie lod sin mor føre sig hen til en stol ved bordet. Anna bøjede sig ned og kyssede Birdie på hovedet.

“Hej, min skat.”

Birdie kiggede tavs op på sin mormor, mens hun tørrede æggeblomme op fra tallerkenen med en stump ristet brød.

“Det skete i fredags, men jeg ville ikke bekymre dig med det, før jeg vidste noget mere.” Anna satte sig ved siden af Birdie.

Cassie talte dagene i hovedet. “Mor, det er to dage siden! Bobby kom til skade for to dage siden, og du ringede ikke til mig?”

“Jeg var som sagt nødt til at tale med dig ansigt til ansigt. Da det viste sig, at hun ikke var i livsfare, blev jeg enig med mig selv om, at det bedste ville være at køre hertil og fortælle dig det. Og jeg kunne ikke forlade hende før i dag.”

14

MINDER FRA KYIV.indd 14

18/12/23 1:27 PM

“Så fortæl mig det hele nu,” beordrede Cassie med dirrende stemme.

Anna skævede til Birdie og lagde hånden på hendes skulder. “Mor og mormor skal lige snakke sammen, Birdie. Har du ikke lyst til at se noget fjernsyn?”

Birdie tog sin tallerken med ud i køkkenet, og så gik hun forbi bunkerne af post og aviser ind i stuen. Da lyden af en tegnefilm fyldte luften, vendte Cassie sig afventende mod sin mor.

“Hun gik ud for at gå en af sine ture,” sagde Anna.

“Hun gik længere, end hun plejer at gøre, og jeg ved ikke, om hun for vild eller hvad, men hun krydsede en meget befærdet gade og blev ramt af en bil.”

Cassie rettede sig op med et sæt. “Ramt af en bil?

Tager du pis på mig?”

Anna løftede den ene hånd. “Hun har det fint. Hun slap med en let hjernerystelse og et par sting. Ingen brækkede knogler. Det er forbløffende, hvor heldigt hun slap fra det.”

“Hvor er hun så nu? Er hun blevet udskrevet?”

“Nej, og det er derfor, jeg er kommet. Hun burde kunne tage hjem i eftermiddag, men hun skal have nogen hos sig. En, der kan være der og hjælpe hende lidt.”

Cassie nikkede. “Foreslår du, at hun skal komme og bo hos mig?”

Anna så sig omkring i køkkenet med et skeptisk udtryk i ansigtet. “Jeg tror ikke, det her vil være det bedste sted for hende. Der er langt til hendes læge, og hun kender ikke området. Det, jeg tænker, er, at det er en mulighed for, at du kan få en luftforandring. Du kan lægge byen her, huset her og minderne bag dig og vende hjem.”

Cassie lo, og bitterheden, der gav genlyd i rummet, overraskede selv hende. “Tror du, at jeg bare kan lægge 15

MINDER FRA KYIV.indd 15

18/12/23 1:27 PM

mine minder bag mig? Tror du, at jeg kan lukke døren her og lade, som om Henry aldrig har eksisteret?”

“Nej, skat, det var ikke sådan ment.” Anna lagde hånden på Cassies kind. “Du vil aldrig glemme ham. Jeg tænkte bare, at tiden måske var inde til en ny begyndelse et nyt sted, hvor minderne er mindre påtrængende. Og når Bobby ikke må være alene, synes jeg, det var den perfekte mulighed for at besøge hende et stykke tid. Du kan bare låse døren her efter dig og smutte.”

“Smutte? Fra mit liv? Mit hjem?” Cassie trak sig væk fra sin mors berøring. Den dumpe smerte, der altid gik forud for et grådanfald, dunkede i hendes hals.

“Lad os nu være realistiske, Cassie.” Anna tog Cassies hånd og så hende vedholdende ind i øjnene. Det var åbenbart slut med omsvøb. “Kan du ærligt sige, at du er lykkelig lige nu? Kan du ærligt sige, at det her er et trygt og rart hjem for Birdie? Har du overhovedet et liv uden for den her losseplads?”

Cassie måbede overrasket. Hendes mor holdt som regel sin mest modbydelige side skjult til fordel for ikke specielt subtile hentydninger og stikpiller.

Frontalangrebet her var afgjort ikke hendes normale fremgangsmåde.

“Hvis sandheden skal frem, aner jeg ikke, hvad jeg skal gribe eller gøre i med nogen af jer,” fortsatte hun.

“Bobby er stædig. Hun nægter at så meget som at kigge på en beskyttet bolig. Og dig? Jeg ligger søvnløs om natten og bekymrer mig halvt ihjel over, hvordan du klarer det hele her. Når en kvinde mister sin mand, uanset omstændighederne, har hun brug for at have sin familie omkring sig for at komme over det. Jeg vil gerne hjælpe dig, men du lader mig aldrig gøre det. Nu har vi den

16

MINDER FRA KYIV.indd 16

18/12/23 1:27 PM

perfekte mulighed for, at du og Bobby kan bo sammen og hjælpe hinanden, og jeg vil gerne have det til at fungere.”

“Du vil altså grundlæggende have dine to problemer lagt sammen til ét, så du ikke behøver at bekymre dig helt så meget om dem? Det var i virkeligheden derfor, du kom, ikke?” Cassie rejste sig så brat, at stolen skramlede hen over gulvet bag hende. Hun var uretfærdig over for sin mor, men hun kunne ikke lade være. Hendes følelser svingede for tiden imellem apati og vrede og gav ikke plads til andet. “Jeg trænger til en mundfuld frisk luft, og Harvey skal også ud. Jeg er sikker på, at Birdie vil være glad for at være lidt sammen med dig, mens jeg er væk.”

Hun stampede ud ad bagdøren, og selvom forårsluften var mild, tog hun den lange vinterfrakke på for at skjule, at hun stadig var iført sin morgenkåbe. Hun stak fødderne i et par støvler, snuppede Harveys snor og smækkede døren bag sig.

Harvey, som ikke ænsede Cassies vrede, gøede og sprang begejstret rundt, da hun hægtede snoren fast i dens halsbånd og forlod haven. Cassie forsøgte at klare tankerne, mens den snusede omkring træerne foran huset.

Hendes mor tog ikke helt fejl. Minderne var overalt her.

Lige efter ulykken havde huset føltes trygt og trøstende, men på det seneste havde en fornemmelse af at blive kvalt, at være fanget, været stærkere end den trøst. Det var, når alt kom til alt, ikke hendes hjem. De havde kun boet der i seks måneder før ulykken. Henrys firma havde forflyttet ham til Madison, Wisconsin, midlertidigt, og det skulle kun være for et år, så de havde lejet det første det bedste hus, de kunne finde med en indhegnet have til Harvey. Udstationeringen udløste en enorm bonus, og planen havde været at flytte tilbage til Illinois og købe deres eget hus, når året var omme.

17

MINDER FRA KYIV.indd 17

18/12/23 1:27 PM

De havde tilbragt timer med at drømme om det sted, de ville købe. Hun ville have et gammelt bondehus med noget jord til, en lade og en frugthave. Henry ville have en bjælkehytte ude i skoven. Men ulykken havde forandret alt. Den medfølende udlejer havde heldigvis ladet hende forlænge lejen en måned ad gangen, efter at den oprindelige etårige lejekontrakt udløb.

Hun gik rundt om hjørnet og stirrede på murstenshuset. Det lå alt for tæt på fortovet og manglede den charme, de andre huse på vejen havde. Hun var ikke blevet boende, fordi hun syntes godt om huset eller følte sig tættere på Henry i det. Hun blev, fordi det var nemmere bare at bevare status quo og fortsætte deres skrabede eksistens. Vågne, spise, passe Birdie, sove og forfra igen.

Harvey trak i snoren, begejstret over at skulle indenfor igen. Cassie så Birdie kigge ud ad vinduet på sit værelse.

Hun vinkede glad og vendte sig så væk. Det var flere følelser, end Cassie havde set hende udvise i mange måneder.

Hvor meget havde hun egentlig tænkt på Birdie, mens hun kæmpede sig igennem dagene? Hvor mange af hendes beslutninger var baseret på, hvad Birdie havde brug for, så hun kunne trives, versus det, hun selv havde brug for, så hun kunne overleve? Cassie brød sig ikke om svarene på de spørgsmål, så hun plejede at lade være med at stille dem. Den strategi havde hendes mor nu ødelagt for hende.

Hun sjoskede ind i huset. Hendes mor sad stadig på den samme stol ved bordet i køkkenet. Idet Cassie kom ind, vendte hun sig om og løftede den ene hånd. “Jeg sværger, skat, jeg sagde ikke et ord til Birdie, men så snart du var gået, løb hun ind på sit værelse.”

Cassie tog snoren af Harvey og hængte frakken op.

“Det er okay. Hun kan godt lide at lege derinde.”

18

MINDER FRA KYIV.indd 18

18/12/23 1:27 PM

“Hun leger ikke, Cass, hun pakker. Hun må have hørt, hvad vi talte om.”

“Har hun …” Cassie lod sætningen løbe ud i sandet.

Hun havde ikke lyst til at spørge.

Anna sendte hende et medlidende blik. “Nej, hun har ikke sagt noget til mig.”

Selvfølgelig havde hun ikke det. Birdies tavshed var bare endnu et eksempel på Cassies fiasko som mor i forhold til at hjælpe hende over ulykken og tabet af sin far. Hun sank opgivende ned på stolen over for Anna.

“Hvad er planen?”

Anna tog Cassies hænder i sine. “Planen er, at jeg hjælper jer med at pakke og komme herfra. Lad være med at tænke over det eller ombestemme dig, bare gør det. Jeg skal nok hjælpe dig med det hele. Jeg lover dig, at jeg ikke ville gøre det her, hvis ikke jeg følte, at det var det bedste for dig. Du ved, hvordan jeg har plaget dig om at flytte tilbage i månedsvis.”

“Og nu har du den perfekte anledning,” sluttede Cassie for hende.

“Og nu har Bobby brug for dig,” sagde Anna. “Jeg tror også, du har brug for hende. Skal vi ikke bare pakke det mest nødvendige? Jeres tøj, toiletsager og den mad, der bliver dårlig ellers. Så kan jeg vende tilbage sammen med dig, når du er klar til at hente Henrys ting.”

“Det er allerede ordnet,” sagde Cassie. “Henrys mor kom i sidste måned og hjalp mig med at sortere hans tøj.” “Åh, godt, så er det jo i orden.” Annas stemme steg en oktav.

Den kun alt for velkendte skyldfølelse sneg sig ind på Cassie. “Undskyld, mor. Jeg ved godt, du havde tilbudt at hjælpe med det. Dengang var jeg ikke klar. Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne trække vejret 19

MINDER FRA KYIV.indd 19

18/12/23 1:27 PM

med det hele hængende over mig. Jeg var nødt til at få det ud af huset, og Dottie var tilfældigvis på besøg, da jeg nåede dertil.”

Anna pressede læberne sammen og omfavnede Cassie. “Åh, søde skat.”

Cassie gengældte sin mors knus og smeltede sammen med hende, nøjagtig som hun havde gjort, da hun var barn. Lettelsen prikkede uventet i hovedbunden, og hun sukkede. “Okay, mor. Jeg kommer hjem.”

Anna trådte tilbage og sendte hende et bævende smil.

“Det bliver det bedste for alle parter. Bare vent og se.”

Hun tøvede, før hun fortsatte: “Jeg er ærligt talt bekymret for Bobby. Selv før ulykken var hun … forandret.

Du ved, hvordan hun er. Altid i bevægelse, altid i gang med noget, men nu tager jeg hende i at sidde ved bordet og stirre blindt ud i luften, som om hun er langt væk, mens hun taler med sig selv på ukrainsk.”

“Hvad siger hun?”

“Det ved jeg ikke,” svarede Anna. “Hun vil ikke tale med mig, når hun sidder sådan. Det er, som om hun er så fordybet i sine minder, at hun ikke er klar over, hvad der sker omkring hende. Forleden dag spurgte jeg, hvad hun tænkte på, og da hun endelig svarede, sagde hun bare: ‘Solsikker’.”

“Måske sidder hun og tænker på, hvad hun vil så i haven.”

“Nej.” Anna trommede med fingrene på bordet. “Hun har aldrig sået solsikker. Hun har altid sagt, at de gjorde hende ked af det.”

MINDER FRA KYIV.indd 20

18/12/23 1:27 PM

LÆS OGSÅ

Selvstændig fortsættelse til MINDER FRA KYIV Sommeren 1941 raser krigen i Europa, og tyskerne marcherer mod Ukraine. For kvinden Vika, 17-årige Liliya og 12-årige Halya er modgang ikke noget nyt. De mistede deres familier og venner under hungersnøden og Stalins udrensning. Nu sender 2. Verdenskrig dem på en dramatisk flugt under bombardementer og fangenskab, og kun med hjælp fra hinanden og fra uventet kant har de en chance for at holde sig i live.

Ukraines døtre er en hjertegribende historie om menneskelig styrke og store tab i skyggen af 2. Verdenskrig.

Og om hvordan kærligheden finder vej i selv de mørkeste tider.

MINDER FRA KYIV.indd 412

18/12/23 1:27 PM

Amerikanske Erin Litteken er historiker og international bestsellerforfatter til romanerne Minder fra Kyiv og den selvstændige fortsættelse Ukraines døtre. Romanerne er inspireret af Littekens egen oldemors historie fra Ukraine i 1930’erne og 40’erne. Minder fra Kyiv er oversat til 16 sprog og vandt i 2022 prisen She Reads Best Historical Fiction Award samt Women’s Fiction Writer’s Associations Star Award i 2023.

MINDER FRA KYIV.indd 413

18/12/23 1:27 PM

MINDER FRA KYIV.indd 414

18/12/23 1:27 PM