MEDUSA
MEDUSA.indd 1
14/09/26 10:09 AM
Joona Linna-serien: Hypnotisøren (bind 1) Paganinikontrakten (bind 2) Ildvidnet (bind 3) Sandmanden (bind 4) Stalker (bind 5) Kaninjægeren (bind 6) Lazarus (bind 7) Spejlmanden (bind 8) Netspinderen (bind 9) Søvngængeren (bind 10) Andre bøger af samme forfatter: Playground Nøgleserien, skrevet af Alex Ahndoril: Jeg skal finde nøglen (bind 1) Jeg lukker øjnene og beder (bind 2)
MEDUSA.indd 2
14/09/26 10:09 AM
LARS
KEPLER MEDUSA KRIMI
På dansk ved Andrea Fehlauer og Birgitte Steffen Nielsen
Gutkind
MEDUSA.indd 3
14/09/26 10:09 AM
Medusa er oversat fra svensk af Andrea Fehlauer og Birgitte Steffen Nielsen efter Medusa © Lars Kepler 2026 Published by agreement with Salomonsson Agency Denne udgave: © Lars Kepler og Gutkind Forlag A/S, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Omslag: © Henrik Koitz Sat med Adobe Garamond Pro hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-0597-9 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag ∙ Læderstræde 9, 1. ∙ DK-1201 København K gutkind.dk ∙ f gutkindforlag ∙ gutkind_forlag
MEDUSA.indd 4
14/09/26 10:09 AM
SELVOM DE INDTIL videre elleve kriminalromaner om Joona Linna kan læses uafhængigt af hinanden, hænger de alligevel sammen som en del af en større episk fortælling, og derfor kan de indimellem afsløre dele af ældre bøger for den nye læser.
MEDUSA.indd 5
14/09/26 10:09 AM
MEDUSA.indd 6
14/09/26 10:09 AM
Prolog
IFØLGE EN GRÆSK myte er Medusa et kvindeligt uhyre med hår af levende slanger og et ansigt så frygteligt, at man dør, hvis man ser på hende. Den romerske skjald Ovid fortæller, at Medusa oprindeligt var en ung, smuk præstinde, som blev voldtaget af havguden Neptun i Minervas tempel. I stedet for at straffe en anden gud vendte Minerva sin vrede mod den unge kvinde, ødelagde hendes skønhed og forviste hende til gorgonerne, en flok kvindelige monstre. Medusa har aldrig fået nogen genoprejsning, men er forblevet udstødt gennem årtusinder. Man kan opfatte denne myte som en beretning om en kollektiv skyld, fordi det var offeret og ikke gerningsmanden, der blev straffet. Denne uretfærdighed skabte på sin side en frygt for offeret – en forestilling om, at man vil dø, hvis man møder hendes blik.
7
MEDUSA.indd 7
14/09/26 10:09 AM
1
HELIX ER ET moderne retspsykiatrisk hospital med landets højeste sikkerhed. Det ligger i Huddinge lige syd for Stockholm. Gennem opholdsstuens stribede vindue ser det ud, som om fuldmånen ligger og hviler på toppen af muren. Personalet ved, at patienterne påvirkes af månens forskellige faser. I aften har de indsatte været konfliktsøgende og nervøse: En kvinde slugte en masse toiletpapir og brækkede sig ud over bordet, og en dement gammel mand gjorde et klodset forsøg på at voldtage en syge plejerske. Mange af patienterne på afdeling H1 har begået alvorlig voldskriminalitet og vurderes som ekstremt farlige og voldsparate. Tommy Kiefer arbejder aften og nat som plejer på højrisikoafdelingen. Han er femogtyve år, har indtil flere uovervejede tatoveringer på armene og klæder sig afslappet i T-shirts og sorte jeans. Hans mørkeblonde hår blev tyndt, allerede før han fyldte tyve, og han er så ked af den skaldede plet på hovedet, at han altid skjuler den med en baseballkasket med skyggen bagud. En af de indsatte, den eneste patient, Tommy aktivt undgår at møde alene, sneg sig frem til ham efter aftensmaden og hviskede nogle ord om månen: – Den er et øje, der stirrer ind i fremtiden … hen over en lang kø af lig, der … starter herinde … hos os. Tommy tror, at han har hørt det meste i løbet af sin tid på Helix, men har lagt mærke til, at han er blevet lidt mere sart, efter at han og hans samlever Alyssa flyttede fra hinanden. Der er et eller andet ved ensomheden, som får de dårlige tanker til at blive hængende.
9
MEDUSA.indd 9
14/09/26 10:09 AM
Separationen handlede slet ikke om nogen konflikt mellem dem. Alyssa havde bare erkendt, at hun ikke længere var forelsket i ham. Tommy fandt en lejlighed til sig selv, og de blev ved med at ses som venner. Men for et halvt år siden mødte Alyssa Ken, og så blev det sværere for Tommy at bevare håbet om at vinde hende tilbage. Ken er meget besidderisk, tager Alyssa demonstrativt på brysterne og har hånden oppe under hendes nederdel, når Tommy er på besøg. Efter afdelingens aftenkaffe har Tommy siddet i opholdsstuen og spillet Monopoly med nogle af de andre patienter, indtil det er tid for dem at gå tilbage til deres egne stuer for natten. Til at begynde med var de fem omkring bordet. Nu er der kun Tommy, Sally og Adidas tilbage. Sally er lige fyldt fyrre, har store, dunkle øjne og et glat, sort hår, der indrammer hendes ansigt som en nonnekappe. Hun er dømt for fire tilfælde af mordbrand, hvoraf den sidste kostede tolv mennesker livet. Tommy husker, da Sally kom til Helix og blev isoleret på Observationsafsnittet. Hun fablede manisk om, at hun havde ildfluer i hovedet, og skreg af smerte, når de brændte hende indefra. Nu sidder Sally rank i ryggen, helt ude på kanten af stolen og tager begge terninger op i sin højre hånd. Hun har snavsede plastre på fingerspidserne. Af de originale spillebrikker er der kun hatten tilbage, som Adidas straks lagde beslag på. De andre er lavet af sølvpapir, men Sally har rullet sin lille hund ud til en sølvskinnende pind, som hun kalder for pikken. Hun har kun nogle få af de blege pastelfarvede sedler tilbage, da hun kaster terningerne. Adidas sveder, og hans T-shirt er mørk under armene.
10
MEDUSA.indd 10
14/09/26 10:09 AM
Sallys ansigt forbliver neutralt, da hun flytter sin sølvpapirspind hen over den slidte spilleplade og stopper ud for det røde hotel på Norrmalmstorg. – Hjertelig velkommen, siger Adidas og ser undskyldende på hende. Hun rejser sig, lader, som om hun stryger en tændstik på siden af en tændstikæske og kigger lidt på flammen, inden hun kaster den usynlige tændstik på ham og går. Tommy Kiefer tænker nogle gange, at det måske ser ud, som om han og de andre plejere får løn for at sidde og spille Monopoly, men i virkeligheden er det en vigtig del af arbejdet at være sammen med patienterne og indgå i deres hverdag. Adidas bliver lidt skuffet, da Tommy siger, at han giver op, men accepterer alligevel sejren og løfter begge arme triumferende i vejret. – Jeg er sygt rig, konstaterer han. Adidas er toogtyve år, men ser betydeligt yngre ud med sine barnlige runde kinder og gnavne ansigtsudtryk. Han har små tatoveringer i ansigtet og befinder sig på H1, fordi han udførte flere lejemord for et kriminelt netværk. – Hvad skal du bruge alle de penge til? spørger Tommy. – En minkpels til min mor og diamantøreringe, svarer Adidas smågrinende. – Min storebror skal have en gul Ferrari, for fanden, hvor bliver han glad. – Og hvad med dig selv? spørger Tommy og retter på sin kasket. – Det ved jeg ikke, jeg køber alle de ting tilbage, som strisserne snuppede … og du kan få et Rolex. – Tak. Nu er alle patienterne inde på deres egne stuer, og Tommy står på gangen og venter på at overstå den allersidste del af sin vagt. Han indgår ofte i et team med en plejer, en sygeplejerske og en af de to psykiatere, Felicia Kohler-Frost eller Gloria Madsen.
11
MEDUSA.indd 11
14/09/26 10:09 AM
Tommy begynder at blive træt, men kan ikke påstå, at han længes efter at cykle hjem, gå med hunden og blive mindet om sin ensomhed. Han vil som sædvanligt sidde foran fjernsynet, åbne en øl og skylle en stesolid ned. I morgen har han lovet Alyssa at hente en tung pakke på et udleveringssted, da Ken har problemer med ryggen. Felicia kommer ud fra opholdsstuen, hilser på Tommy og forklarer ham, mens de går, at de har en lidt dårlig bemanding lige nu. Hun er nok det mest sympatiske menneske, han har mødt. Det er gennem hende, han har lært, at respekt og medmenneskelighed er den eneste mulige tilgang herinde. Da Sally Solstad engang i efteråret pludselig blev voldelig og forsøgte at bide en plejer, lykkedes det Felicia at berolige hende uden nogen tvangsforanstaltninger. – Tænk på hende som en søster, der har brug for hjælp, sagde Felicia bagefter. – Din søster har været ude for nogle grimme ting. Dengang kunne du ikke være der for hende, men det kan du nu, og du ønsker bare, at hun skal føle sig tryg og rolig. Felicia synes, at Tommy skal læse videre, blive sygeplejerske, måske læge. Hun tror på ham, selvom han ikke tror på sig selv. Hans selvtillid er brugt op. Felicia er lige i begyndelsen af trediverne, ser utrolig godt ud og har altid sit mørke hår i en stram knude i nakken. Lige i aften har hun noget uroligt, lidt disharmonisk over sig. Hun kigger i sin telefon og bider sig hårdt i underlæben. De er på vej mod Observationsafsnittets isolationsstuer for at uddele aftenmedicin, før lyset på gangene slukkes til natten. Felicia farer sammen, da en eller anden skriger inde på sin stue, bagefter forsøger hun at smile ad sin overdrevne reaktion. – Hvordan går det for resten med Alyssa? spørger hun. – Jeg burde aldrig have fortalt om hende, jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, det er helt slut, det kan ikke blive mere slut, sukker Tommy. 12
MEDUSA.indd 12
14/09/26 10:09 AM
– Okay … men sådan lød det ikke på dig sidst. – Jeg drømte bare, det føltes pludselig muligt, da jeg snakkede med dig, som om jeg kunne blive en helt anden person, og at hun ville kunne forelske sig i mig for alvor, men det kommer selvfølgelig aldrig til at ske, det er jeg helt klar over. – Men du var da hjemme hos hende til te, ikke? siger Felicia, mens de går. – Fordi jeg skulle hjælpe hende med en ny router. – Hvad skete der? smiler hun. – Skete? Ingenting, svarer Tommy. – Jeg hjalp hende med routeren og blev så fucking nervøs, da hun sagde tak og klappede mig på skulderen … jeg begyndte at snakke alt for meget, som jeg altid gør, når jeg gerne vil have nogen til at kunne lide mig, også selvom jeg ved, at det har den modsatte virkning. – Du taler meget lige nu, konstaterer Felicia varmt. – Gør jeg, det var ikke meningen … men det er jo klart, at jeg godt kan lide dig, på en respektfuld måde, jeg mener uden bagtanker, som … Felicia griner på sin sædvanlige måde, og han mærker, at han begynder at svede og forsøger hurtigt at forklare, at han selvfølgelig gerne vil have, at hun synes om ham, at han betragter hende som sin mentor, men han er klar over, at alt det, han står og rabler af sig, slet ikke giver mening. – Du har hørt det der med låsen, siger hun for at hjælpe ham væk fra emnet. – Ja, nikker han og bider sammen for ikke at sige mere. Den seneste uge har de haft problemer med de elektroniske låse til flere af stuerne på H1. En tekniker begyndte at gennemgå systemet i forgårs. Nogle af låsene burde skiftes, men indtil det er gjort, må alt personale kontrollere dørene manuelt, også selvom låsen giver et klik, og lampen lyser rødt. Mens de går, ser Tommy, at gangen er usædvanlig beskidt: På gulvet ligger der snusposer og små stykker af nogle gamle papirhåndklæder, spildt mad og blodige plastre. 13
MEDUSA.indd 13
14/09/26 10:09 AM
Felicia standser op og ser sig hastigt omkring, står et øjeblik og kigger tilbage ned ad gangen og får farven tilbage i ansigtet. Hun går hen til døren, lader sit adgangskort glide igennem læseren, taster en kode, døren går op, og Tommy følger efter hende ind på Observationsafsnittet. Begge de to faste sygeplejere er lige nu inde hos en kvinde, der skriger skingert, at hun ikke orker mere. Dette særlige afsnit består af et stort, centralt rum med store overvågningsvinduer til de fire isolationsstuer, der er placeret i hvert sit hjørne. Disse stuer er altid oplyst og overvåges døgnet rundt via både kameraer og vinduer. Felicia banker på dør tre, og Tommy følger med hende ind. Der lugter af sved og urin på stuen. Patienten, der hedder Nelson Olson-Person, har været holdt i isolation i tre uger, siden Kriminalforsorgens Transportafdeling førte ham hertil i håndjern. Han var voldsom ved ankomsten, blev lagt ned på gulvet, fik en intramuskulær injektion i hoften, blev løftet op på sengen og spændt fast. Han har en diagnose på autismespektret og blev i byretten dømt til retspsykiatrisk behandling for at have voldtaget, dræbt og parteret tre piger i præpuberteten. Nelson er en fyrreårig mand med svær overvægt. Han er nøgen og ligger fastspændt med kraftige remme om arme og ankler på en stålseng, som er boltet fast til betonen. Dynen er havnet på gulvet. Han ryster den af sig, så snart nogen lægger den over ham. Nelsons overvægt er virkelig voldsom, han har forstørret bryst, tunge folder på maven og store fedtdepoter. Et netværk af gråblå blodkar lyser gennem den hvide hud. Den enorme torso er fyldt med huller og forskellige skader, og den ser ud til at flyde ud over madrassen. Mellem lår og mave presses en lille omskåren penis frem sammen med den blanke pung. 14
MEDUSA.indd 14
14/09/26 10:09 AM
– Jeg taler ikke med kvinder, mumler han. – Hej, Nelson, siger Felicia og går hen til ham. – Jeg skal give dig din aftenmedicin og se på et sår, som du har fået af remmen, så vidt jeg har forstået … Er det ikke rigtigt? – Du stinker, siger han til Felicia. – Nej, det gør jeg ikke, svarer hun venligt. – Din fisse lugter surt, lugter af sump, sumpvand, som gamle … – Nelson, afbryder Tommy. – Måske skulle vi tale om noget andet nu? Synes du ikke? Det synes jeg i hvert fald kunne være godt. Felicia undersøger Nelsons blodige håndled. – Inden de fylder tretten, smager fisserne af candyfloss, fortsætter patienten og trækker i remmene, så det knager. – Det ved alle, men det er kun mig, der indrømmer det … Han tier brat, da Felicia giver ham en sprøjte. – Hvad syntes du om maden her til aften, Nelson? Var hakkebøffen ikke lækker? spørger Tommy. – Freud skriver, at den seksuelle sult hænger i loftet med hovedet nedad som en flagermus og slikker på alle, smiler Nelson. – Man kan lyve og sige, at man ikke kan mærke det, men tungen er der hele tiden. – Sov godt, siger Felicia. Der løber løs afføring mellem Nelsons lår ned over vinylmadrassen, forbi hans bleggrå fødder, drypper ned på gulvet ved fodenden.
MEDUSA.indd 15
14/09/26 10:09 AM
145 mm.
100 mm.
----------
49,68 mm.
----------
----------
----------
145 mm.
DEN INTERNATIONALE PRESSE OM JOONA LINNA-SERIEN Hypnotisøren “Bedre end det her bliver det ikke.” TIME MAGAZINE Paganinikontrakten HHHHH ”Ondskaben forekommer næsten uovervindelig i dette brag af en thriller.” EKSTRA BLADET
PÅ KLAUSTROFOBISK MISSION
Ildvidnet “Uhyggen risler dejligt ned ad ryggen.” INFORMATION
Sent om natten brænder en læge ihjel på den lukkede retspsykiatriske anstalt Helix. Afhøringerne af personalet og de indsatte kompliceres af de ansattes tavshedspligt og patienternes psykotiske tilstande.
Sandmanden ”(S)å skræmmende, at jeg var lige ved at få et nervøst sammenbrud.” EVENING STANDARD
Efter endnu et dødsfald på samme afdeling siger Saga Bauer ja til en tophemmelig opgave. Hun skal placeres som patient blandt de farligste gerningsmænd i Sverige med Joona Linna som sin eneste kontakt
MEDUSA
226 mm.
Stalker ”Kepler er et vidunder til at levere spændingsscener.” THE NEW YORK TIMES
person udenfor. Dronningen, der gemmer sig på afdelingen, viser sig
Kaninjægeren ”Kepler har aldrig været bedre… ” PUBLISHERS WEEKLY
at have et hof af undersåtter – og hun efterlader ofrene i et hurtigere tempo, end nogen seriemorder nogensinde har gjort før.
Lazarus ”(E)n thriller par excellence… vil helt sikkert føre til søvnløse nætter.” THE NEW YORK JOURNAL OF BOOKS
MEDUSA er bind 11 i Joona Linna-serien, en af de største skandinaviske krimisucceser.
Spejlmanden HHHHH ”En ualmindelig velturneret pageturner.” FEMINA Netspinderen ”(C)hockerende og spændende på en måde, kun Lars Kepler er i stand til.” BOOKREPORTER Søvngængeren ‘’Hæsblæsende, heftigt tempo ... Jeg lappede den i mig.’’ EVENING STANDARD
Andrea Fehlauer har en baggrund i forlagsbranchen og har fulgt Lars Kepler og Joona Linna, siden hun som redaktør købte den allerførste bog i serien til udgivelse i Danmark. I dag arbejder hun som oversætter og har ud over mange krimier oversat forfat tere som Jenny Erpenbeck og Lisa Ridzén til dansk. Birgitte Steffen Nielsen har oversat et halvt hundrede romaner og fagbøger, bl.a. Mary Shelley, Rachel Cusk og Karin Smirnoff. Hun har modtaget det treårige arbejdslegat fra Statens Kunst fond.
ISBN 97-88-7434-0597-9
GUTKIND KRIMI
Foto: © Karl Nordlund Omslag: © koitz.dk
----------
----------
----------
----------
MEDUSA edit.indd 1
LARS KEPLER er et pseudonym for forfatterduoen – og ægteparret – Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril. De skrev hver deres romaner, inden de i 2009 fik deres sensationelle gennem brud sammen med Hypnotisøren, bind 1 i serien om Joona Linna. Serien er siden da blevet elsket af læsere verden over, oversat til 40 sprog og solgt i mere end 20 millioner eksemplarer.
08/09/2026 17.54