Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til, man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i Lykkeligt nær.
Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved, at der er ting, han gør for sidste gang.
'Lykkeligt nær – En oldings optegnelser' er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse, indtil skønheden i det nære træder frem.