Året er 1859. Brita Caisa Seipajærvi spænder skiene på for at gå den lange vej fra Finland til Norge. Hun er en smuk og stærk kvinde, som kan helbrede dyr og mennesker. Med sig på rejsen har hun sine to små sønner, som er født udenfor ægteskabet og med forskellige fædre.
Målet er Bugøynes, hvor det siges, at havet koger af torsk. Undervejs møder hun Mikkel, og de to indleder et hemmeligt og lidenskabeligt kærlighedsforhold.
Kniven i ilden er inspireret af Ingeborg Arvolas egen tipoldemors liv og er den første bog i den historiske trilogi Sange fra Ishavet. Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2023.
Romanen er oversat til dansk af Camilla Christensen.