Klykloperne kommer by Gutkind Forlag

Kykloperne kommer

Kykloperne_kommer.indd 1

02/11/2026 10.21

Otto Sejer Rasmussen

Kykloperne kommer Roman

Gutkind

Kykloperne_kommer.indd 3

02/11/2026 10.21

Kykloperne kommer © Otto Sejer Rasmussen og Gutkind / Gutkind Forlag A/S, København 2027 1. udgave, 1. oplag, 2027 Omslag: © Clara Birgersson Forsideillustration: © Albert Schyberg Franck Sat med Baskerville hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-434-1352-3

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Til Kirsten – vi ses Tak til dig, Ida, mit livs lys

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · I gutkind_forlag info@gutkind.dk

Kykloperne_kommer.indd 4

02/11/2026 10.21

Sverige

Kykloperne_kommer.indd 5

02/11/2026 10.21

Et blåt landskab før solen er stået op vinden er som faldet i en døs ned i duggen her er der ro som om græsset forstår behovet for fred som om ilten virkelig findes

Emil kigger på digtet i notesbogen og forstår ikke hvad det handler om. En bøn måske. Han har ikke længere det samme faste greb om teksterne som før. Det er som om ordene flyder ud mellem hans fingre. Sengen knirker højlydt da han læner sig ind over Rosa for at lægge notesbogen fra sig. Han holder vejret, bevæger ikke kroppen før han er sikker på at hun sover.

Kykloperne_kommer.indd 7

02/11/2026 10.21

Emil tvinger øjnene over på asken foran brændeovnen, kigger så på Rosa igen. Hun sidder med knæene trukket op under hagen, lukkede øjne, fingrene presset hårdt mod tindingen. Skal jeg massere dig lidt, spørger han. Hun åbner ikke øjnene, ryster bare på hovedet. Emil bliver stående uden at røre sig. Han tager en indånding og vender sig så mod køkkenbordet med de to kopper og kaffekanden fra i morges. Han kigger tilbage på Rosa igen. Det føles som om hans arme er ved at falde af. Han trækker vejret ind gennem næsen og tager et langt skridt over asken på gulvet, klemmer sig ind mellem stolen og vindueskarmen, videre bag bordet og lander et par håndsbredder fra hende på bænken. Han puster ud så lydløst han kan og gelejder armen om på ryglænet bag hende. Underarmen strejfer hendes nakke. Sådan sidder de indtil hendes ansigt begynder at ændre form. Mundvigene krænger ned mod den nubrede hage, hendes øjne og kinder bliver mast sammen til en masse streger. Og så bliver hun stiv igen. Små tårer klemt fast mellem øjenvipperne. Emil stryger hende forsigtigt over skulderen. Hun skubber hånden væk og peger mod hovedet. Hjernerystelsen.

Kykloperne_kommer.indd 8

02/11/2026 10.21

Huset er nærmest kvadratisk. En kasse placeret på et fundament af kampesten. Hoftehøjt græs over hele grunden. På den anden side af grusvejen vælder en mur af mørke træer frem. Ingen bevægelse, ingen vind. Alting er som bedøvet af varmen. Den varmeste sommer nogensinde. Skyerne er væk. Der er kun himlen og solen. Et brændende øje der hver dag svæver fra den ene side af skovbrynet til den anden. Varmen får insekterne til at gå amok. Deres evindelige klikken, raslen og kværnen stiger med temperaturen, bliver mere desperat og panisk for hver dag der går. Det er som et varsel om noget uheldssvangert. En trussel der venter på den anden side af de tidløse dage.

Kykloperne_kommer.indd 9

02/11/2026 10.21

Emil kigger på digtet igen, kigger uden at læse. Det føles som om det snart er tid at få sig en uddannelse. Et rigtigt liv. Rosa ligger ved siden af og snorker. Der er en urolig spænding over hendes pande. Værelset er lummert selvom vinduerne er helt åbne bag gardinerne. En smal kile af lys trænger ind mellem stoffet og vindueskarmen. Han venter på en bevægelse, det mindste træk. Det er ved at være midnat og han ville ønske han allerede sov. En myg vimser rundt om hans hoved. Vibrationen fra vingerne bliver næsten øredøvende indtil det er som om dyret er på vej ind i hans hjerne. Han ryster på hovedet og bliver endnu mere varm. Han forsøger at trække vejret roligt og kan ikke mærke noget. Måske har den sat sig på hans øre. Eller på skulderen. Slaget er for ubeslutsomt, han ved det allerede inden han bevæger armen. Rosa rører på sig og stønner. Emil kigger på hende nogle sekunder, slukker så lyset og hiver dynen helt op over hovedet så kun næsen titter frem. Dynen er for kort og han ser hvordan myggene sværmer ned til hans blottede fødder. Varmen er ulidelig. Han kaster dynen af sig og har lyst til at skrige. Han prøver at rette så meget modvilje mod dyrene at de må vige bort. En bølge af iskoldt had. Han falder en smule til ro og hiver så dynen ud af betrækket, lægger sig i fosterstilling under det løse stof. Knæene og læggene begynder at summe, lænden brænder. Han må give op og lade sig blodsuge, tvinge en accept frem. Som om ilten virkelig findes Emil hører ordene som om de er i hans hoved.

Kykloperne_kommer.indd 10

02/11/2026 10.21

Hvorfor tøver du den findes jo Emil stirrer ud i mørket og ser ingenting. Noget smyger sig ind under betrækket, lægger sig til rette op ad hans mave. En lille pelset krop, smidig som en kat. Han ser den gråbrune for sig. Den hjemme fra gaden som han har navngivet Klaus. Er det dig, spørger han er det dig, Klaus Klaus klaus klaus Det er som om den lille krop indånder navnet. KLAUS, siger den Emil tysser per refleks. Hvor er du smuk, siger Klaus så Emil hører ordene selvom de forsvinder med det samme. Måske sover han alligevel. Han kan ikke sige noget. Klaus skutter sig ved siden af ham og suger luft ind så det suser i næsen, sukker veltilfreds. Hvor er du smuk

Kykloperne_kommer.indd 11

02/11/2026 10.21

Emil går forbi det sumpede område med de spraglede birketræer indtil vejen deler sig i to. De plejer at gå til venstre her. Det går nok at han ikke kommer tilbage med det samme. Han sætter alligevel tempoet op. Vejen skråner og de golde rester af en rydning dukker frem. Det ligner en middelalderlig slagmark. Nedkørt buskads, ramponerede fyrrestammer, enkelte med rødderne i vejret som havde en kæmpe smidt dem rundt på må og få. De store maskiner har efterladt dybe kantede spor i jorden. Små kviste er blevet trykket ned i fordybningerne, barken flænset af så veddet står gråt og blegt mod den mørke muld. Emil sparker til kanten af hjulsporet. Den er overraskende hård. Han sparker indtil det begynder at gøre ondt. Han forestiller sig Rosas begejstring når han fortæller hende hvad han har set, at billederne vil føre hende væk.

Kykloperne_kommer.indd 12

02/11/2026 10.21

Skoven er stille. Ingen fugl, ingen raslen i buskadset. Emil og Rosa er de eneste mennesker tilbage i verden. De går ned ad den tilgroede sti mod søen. Jollen ligger bag nogle buske og ser forladt ud. Glasfiberen er krakeleret. Emil finder en overskåret mælkedunk i stævnen. Den stive plastic skraber højlydt mod bunden da han begynder at øse det beskidte vand ud. En behagelig lyd. Et barndomsminde måske. Er det ikke fint nu, spørger Rosa. Emil kigger op et øjeblik og kigger så ned på den sidste mørkegrønne stribe der ikke rigtigt vil op i dunken. Jo, siger han, det er det nok. Hvis han havde et gammelt viskestykke eller en klud ville han kunne få det hele med. Han kigger på sit ærme. Det ville ikke gøre ham noget at blive lidt våd. Rosa kravler op i båden. Så, siger hun forventningsfuldt og stråler mod ham. Han griner og forsøger at skubbe båden ud selvom han godt ved at det er omsonst. Du bliver nok nødt til at kravle ud igen, siger han til sidst. De stemmer begge to i og skroget glider modvilligt fri af dyndet. Rosa skynder sig ombord igen mens Emil holder fast. Han tager et lidt for langt skridt op over rælingen og får alligevel en sok. Hans opstigning har allerede skudt båden ud i en bue langs bredden. Emil placerer årerne og manøvrerer båden fri af breddens skygge, de overhængende trækroner. Endelig. Luften er allerede friskere herude, en smule køligere. Vandet er blankt og ligner olie. Rosa griner til ham og Emil smiler tilbage. Han begynder at ro rytmisk så vandet skvulper og årerne dunker blødt bag hans ryg. De ror ud mod den lille ø i midten af søen. Rosa kigger på ham og smiler. Hun er tilfreds. Det føles som om deres liv kunne fortsætte sådan her

Kykloperne_kommer.indd 13

02/11/2026 10.21

for evigt. Glidende gennem det rolige vand. Hun smilende, han roende.

Kykloperne_kommer.indd 14

02/11/2026 10.21

Fingerspidserne strejfer de fine hår der hæver sig nogle millimeter over hendes hud. Han overvejer om det er for tidligt at rykke tættere på, trykke hofterne ind mod hendes numse. Han lader hånden bevæge sig over hendes mave, rundt om navlen, videre op mellem brysterne. Hendes åndedræt røber ingenting. Hun ligger bomstille, nærmest frossen. Emil trykker forsigtigt læberne mod hendes nakke. Han ved ikke om hun kan lide det. Om han selv kan. Han har det som om han er ved at begå et overgreb. Rosa vender sig om på ryggen og hans ene hånd bliver mast under hendes skulder. Jeg er altså for træt, siger hun. Selvfølgelig, svarer han og håber lettelsen lyder som forståelse. Han trækker hånden ud under hende. Det gør ikke noget, søde skat. Han stryger hende over panden og hun bliver stram om munden, vender hovedet væk. Det gør ondt, siger hun. Det lyder som om gråden er ved at nærme sig. Undskyld, siger han og tilføjer at det virkelig ikke gør noget, at det er helt fint.

Kykloperne_kommer.indd 15

02/11/2026 10.21

D K

OTTO SEJER RASMUSSEN

Otto Sejer Rasmussen, f. 1993, er uddannet fra Forfatterskolen. Kykloperne kommer er hans debut.

I G H E

R L

S O

KYKLOPERNE KOMMER

L A

A T K O L

R D K O N

E K

OTTO SEJER RASMUSSEN

KYKLOPERNE KOMMER

R A

N S K I S T

K ISBN 978-87-434-1352-3

9 788743 413523

ROMAN

GUTKIND