De korte sætningers land

2

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 2

19-08-2021 13:40:04

S T I N E P I L G A A R D O G K AT R I N E M U F F

De korte sætningers land Sangene fra Meter i sekundet Tekster * Noder * Album

GUTKIND

3

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 3

19-08-2021 13:40:04

De korte sætningers land © Stine Pilgaard og Katrine Muff og Gutkind Forlag A/S, København 2021 1. udgave, 1. oplag, 2021 Omslag og grafik: © Leo Scherfig Sat med Plantin hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Letland CD trykt hos BOD Group ISBN 978-87-434-0158-2 Album © Stine Pilgaard og Katrine Muff Tekst af Stine Pilgaard Musik skrevet og sunget af Katrine Muff Grafik: © Leo Scherfig Produktion & arrangement af Anders Stig Møller og Katrine Muff Mix af August Wanngren Master af Brian Mørk Hansen Optaget i N8, Virkeligheden og i GK47 af Anders Stig Møller, August Wanngren og Gustaf Ljunggren.

Albummet er også på streamingtjenester.

Slagsang for påhæng: Anders Stig Møller: Guitar, bas og percussion.

Gustaf Ljunggren: Mandolin. Mikkel Grevsen: Trompet og mellofon. ­ ­Gustav Rasmussen: Basuner. August Wanngren: Banjo og kor. * Efterårssang uden blæst: Anders Stig Møller: Guitarer, bas og synthesizere. Gustaf Ljunggren: Bratsch. * Fortabt er jeg stadig: Katrine Muff: Piano. * Krissers sang: Anders Stig Møller: Guitar. * Vintersang uden sne: Mikkel Grevsen: Trompet og mellofon. Gustav Rasmussen: Basuner. * Vuggesang til de utrøstelige: Anders Stig Møller: Piano, bas, percussion og synthesizere. Gustaf Ljunggren: Tværfløjte, kornet, klarinet og kontraaltklarinet. * Forårssang uden håb: Katrine Muff: Piano. * Sommersang uden sol: Anders Stig Møller: Guitarer og synthesizere. Gustaf Ljunggren: ­Akustisk lapsteel. Mikkel Grevsen: Trompet og mellofon. Gustav Rasmussen: Basuner. * De korte sætningers land: Anders Stig Møller: Piano

Enhver kopiering fra denne bog og CD må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

stinepilgaard.dk // katrinemuff.dk

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag

4

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 4

19-08-2021 13:40:04

INDHOLD

FORORD

7

Slagsang for påhæng

9

Efterårssang uden blæst

19

Fortabt er jeg stadig

29

Krissers sang

41

Vintersang uden sne

51

Vuggesang til de utrøstelige

59

Forårssang uden håb

67

Sommersang uden sol

75

De korte sætningers land

83

TA K

95

5

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 5

19-08-2021 13:40:04

6

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 6

19-08-2021 13:40:04

9

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 9

19-08-2021 13:40:05

Fortabter erjeg jeg stadig stadig Fortabt Tekst: Stine Pilgaard Musik: Katrine Muff

3 & b4 œ œ œ œ ˙

B¨

F

sne

Vi mød-tes i

7

A

&b œ

11

œ

œ

vir - var

af

G/B

&b œ

15

G/B

œ

œ

mød - tes

i

F/A

œ œ œ

der går

vi

F

for - blæn det af

œ

œ

og

˙™

hen

#œ

œ

C

u - den at

se

œ

œ

et

Œ œ œ

œ

nys - ger - rig -

G/B

spro - get, B¨

ung-dom og

A/C©

G

œ

B¨

œ œ œ œ œ ˙ œ œ œ œ œ

ju - bel

œ

&b

C

œ

œ

œ

hem - me - ligt F/C

œ œ œ

i - gen og

i -

C(“4)

˙™

œ et

D‹

˙

œ

vi

hed C

˙

œ

sted

og C

œ Œ

gen.

1. Vi mødtes i sne

1. Vi mødtes i sne 5. Hvor ømheden er forblændet af ungdom marcherer og uden vi attappert se forblændet af ungdom og uden at se med velviljens hær et virvar af jubel og nysgerrighed En kærlighed tyndslidt og helt desperat et virvar af jubel og nysgerrighed vi mødtes i sproget, et hemmeligt sted kun båret af løfterne, stålsat og klart vi mødtes i sproget, et et hemmeligt og der går vi hen dirrende nusted igen og igen. mit søvnige du.

og der går vi hen igen og igen.

2. Igen og igen og tonerne blev til et langstrakt refræn et plot, en fortælling, en popmelodi godnatsange brudt sirenernes skrig 2. afIgen og igen vi følte os som og tonerne blev en luftløs ballon.

6. Mit søvnige du mit drama er langt, min fornuft er itu og når jeg bliver bange og når jeg bliver vred Så sænk mine skibe og skænk mig din fred jeg øjner en kyst et langstrakt refræn og snart bliver det lyst.

til et plot, en fortælling, en popmelodi 3. En luftløs ballon 7. Og snart bliver det lyst godnatsange brudt af sirenernes skrig en endeløs sætning, helt kæntret og tom så tag mig for givet, det virker så tyst jeg hjemsøges tit af idéer om flugt fortabt er jeg stadig trods årenes gang vi følte os som men latteren tegner dit ansigt så smukt og synger med tak denne kærlighedssang du strækker din kropen luftløs ballon. fordi det sku’ ske mens solen står op.

30

4. Mens solen står op, så brygger vi kaffe og drikker en kop og når vi bliver fanget i hverdagens støj så ruller vi øjne og deler en smøg så strander vi der hvor ømheden er.

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 30

vi mødtes i sne.

Stine Pilgaard

19-08-2021 13:40:07

3. En luftløs ballon, en endeløs sætning, helt kæntret og tom jeg hjemsøges tit af idéer om flugt men latteren tegner dit ansigt så smukt du strækker din krop mens solen står op.

4. Mens solen står op, så brygger vi kaffe og drikker en kop og når vi bli’r fanget i hverdagens støj så ruller vi øjne og deler en smøg så strander vi der hvor ømheden er.

5. Hvor ømheden er marcherer vi tappert med velviljens hær en kærlighed tyndslidt og helt desperat kun båret af løfterne, stålsat og klart et dirrende nu mit søvnige du.

6. Mit søvnige du mit drama er langt, min fornuft er itu og når jeg bli’r bange, og når jeg bli’r vred så sænk mine skibe og skænk mig din fred jeg øjner en kyst og snart bli’r det lyst.

7. Og snart bli’r det lyst så tag mig for givet, det virker så tyst fortabt er jeg stadig trods årenes gang og synger med tak denne kærlighedssang fordi det sku’ ske vi mødtes i sne.

31

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 31

19-08-2021 13:40:07

S T I N E P I L G A A R D

Sænk mine skibe og skænk mig din fred Sangen er oprindelig skrevet som en fødselsdagssang til min kæreste, da han blev tredive. Vi mødtes ikke i sneen, men da han skulle til optagelsessamtale på Forfatterskolen. Jeg gik der i forvejen og sad på en sofa og læste, da han kom ind. Han virkede lidt forvirret, som man kan blive, når man skal bedømmes. Vores rektor, der håndterer alle akavede situationer på meget konkrete måder, rakte ud efter en skål med frugt og spurgte, om han ville have et æble. Måske, sagde Daniel med en alvor, der allerede dengang bjergtog mig. Så satte han sig over for mig og stirrede fremmedgjort på æblet. Der kunne sangen også være startet, men det kunne den på samme tid ikke. Mest af alt fordi æble er et af de ord, der ikke rimer på noget. Man kunne selvfølgelig placere det midt i første linie, men sangen skulle også slås an, og det gør man bedst med betoningen af det sidste ord i sætningen. Det ord, der skal rimes på, og som skal føre teksten videre. Situationen på Forfatterskolen er et billede, man kan frembringe med prosa, det kræver forklaringer og har – bortset fra æblet – ikke nogen klare billeder i sig.

Sneen, derimod, trækker en række af betydninger og stemninger efter sig. Man kan betragte sne, forme sne, blive sneblind, skjule sig i sne, forsvinde fra hinanden og blive fundet igen. Sneen er stille og daler lydløst ned fra himlen, men der findes også snestorme, sneskred og laviner. Solen kan ramme sneen, få den til at tindre som et smykke eller en fjord, men den kan også smelte den og omdanne landskabet til mudder og sjap. Mere lavpraktisk er sne et enstavelsesord,

32

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 32

19-08-2021 13:40:07

og rent lydligt har det mange rimmuligheder. Så selv om jeg egentlig ikke mødte min kæreste i sneen, har virkeligheden heldigvis ikke så meget at sige i tekstuniverset. Det handler ikke om at lyve, men snarere om en poetisk tidsforskydning.

Enhver tekst får sin egen logik, når den bliver til, og i Fortabt er jeg stadig blev det sandheden: Vi mødtes i sne.

Mens solen står op I sangen er der flere hilsner til andre tekster, blandt andet til en af mine yndlingsdigtsamlinger, Inger Christensens Alfabet. I tolvte digt skriver hun: »når latteren tegner dit ansigt i luft«, et fantastisk billede, som jeg lånte og omformulerede til: »latteren tegner dit ansigt så smukt«. Den måde, de fine linier og rynker springer frem, når et ansigt er i bevægelse. Andre stemninger har jeg lånt fra forskellige morgendigte, eksempelvis Jakob Knudsens Se, nu stiger solen af havets skød, der med imperativer udpeger solen på himlen, og Anne Linnets Søndag i april, hvor fortælleren vågner op til kaffe og et fyldt badekar. Jeg holder egentlig meget af morgener, selv om jeg er B-menneske. Der er noget nyt og håbefuldt over den tidlige dag, men også noget viljefast, fordi lyset har fortrængt natten med tidens selvfølgelighed.

I Benny Andersens vise Svantes lykkelige dag synger vi om Ninas berømte brusebad, mens fortælleren spiser ostemad; »Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar.« Særligt er jeg glad for opholdet efter »om lidt«, musikkens pauser rører mig tit lige så meget som teksten. Man forventer en begrundelse, og i stedet kommer der kaffe. Om lidt. Det første, jeg lagde mærke til ved Katrines melodi, var netop hendes pause i versenes næstsidste linie. Det var, som om noget faldt på plads, og også fortsatte på den anden side af opholdet. Det understregede min oplevelse af det langdistanceløb, kærligheden kan være i trediverne. Musikken

33

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 33

19-08-2021 13:40:07

blev et billede på den tålmodighed, det kræver at løbe mod et fælles mål, stoppe op, trække vejret og bagefter bevæge sig videre i samme retning.

Halvforargede læsere spørger undertiden, hvorfor cigaretter så tit optræder i mine tekster. Jeg er et dårligt eksempel, signalerer lavstatus, og jeg ved ikke hvad. For mig fungerer cigaretter utrolig godt på skrift, fordi de kan skabe rum og samtalesituationer. I min roman Lejlighedssange var der mange scener i baggården, hvor de forskellige bipersoner skulle mødes og interagere. Men de kunne ikke gå ned med skrald hele tiden, for så meget affald er der ingen, der har.

Derfor måtte de ryge dernede, og det er netop det smukke ved rygning. Det skaber sociale situationer, man ellers kun kan drømme om. Rygning forener os på tværs af alder, køn, generationer og sociale skel. Jeg siger ikke, at det er sundt, jeg opfordrer ikke nogen til at begynde at ryge. Jeg siger bare, at det fører et sammenhold med sig, fordi to eller flere personer gør noget sammen, der kortvarigt ekskluderer dem fra et større fællesskab. Det, jeg savner mest ved at ryge, er den særlige slags samtaler, der varer syv et halvt minut, otte, hvis man ryger Prince 100. I fjerde vers var jeg mest begejstret over det bløde g i smøg, at det kunne rime på j’et i støj. Normalt vil j og g aldrig kunne rime, og smøgens g og morgenens krøllede blidhed passede så fint sammen.

Jeg forestiller mig en lille scene fra haven eller en altan.

Cigaretten foran den brændende solopgang, det gule og orange, den lille glød, den store sol, den nye dag, det korte liv.

Jeg øjner en kyst Det betyder noget, hvor tekster er skrevet, og jeg bor tæt på vand. Fjorden ser jeg hver eneste morgen, og selv om jeg ikke besøger Vesterhavet hver dag, så ved jeg, at det ligger

34

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 34

19-08-2021 13:40:07

der. Ligesom vindmøllens cirkulære bevægelser har sat sig i denne sang, så tror jeg også, at tilstedeværelsen af vand gør noget for den måde, jeg skriver på. Måske er det derfor, de elskende strander og øjner kyster og sænker skibe. Det slog mig først, da teksten var færdig, hvor mange maritime billeder der optræder. Den første sætning, som sangen blev bygget op over, var: »og når jeg bli’r bange, og når jeg bli’r vred/ så sænk mine skibe og skænk mig din fred«. Det er mine yndlingssætninger i sangen, fordi jeg tror på enstavelsesordenes kraft. Der findes i alt nitten ord, hvoraf seksten af dem kun har en stavelse. Det giver en helt særlig rytme og noget insisterende, som jeg godt kan lide. Det minder mig om det mod, det kræver at lægge sine våben. Jeg troede, at udtrykket var min egen formulering: Sænk mine skibe.

Et ønske om at overgive sig, uden at være i stand til det.

Senere fandt jeg ud af, at tv•2 i min barndom havde skrevet nummeret Sænk mine skibe. Sådan er det sikkert med flere sætninger, end jeg ved. At de kommer andre steder fra, og pludselig er blevet mine egne, ligesom de fleste tanker og erkendelser, vi har, også kommer fra andre. Jeg bryder mig ikke om, når man taler om at stjæle fra hinanden i litteratur, fordi jeg mener, at det smukkeste ved sproget er, at det er kollektivt, noget, som alle har adgang til. Man kan ikke eje det, men alligevel kan man give det videre. På den måde minder sproget om kærligheden.

Fortabt er jeg stadig Egentlig havde min første version af sangen tolv vers. Jeg ønskede en munterhed i sangen, små glimt af parodier på tredivernes håbløse dans, trætheden, planlægningen, børnene. Jeg ønskede, at den skulle rumme et ord som family planner. Der er noget sjovt ved ord, som vi udtaler på engelsk, når man bare kan sige dem på dansk.

35

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 35

19-08-2021 13:40:07

Familiekalender. Som om der er noget fremmedgjort over dem, en afstand, der ikke lader sig oversætte. Et andet element, jeg gerne ville have med i teksten, var billedet af sangens par som to koteletter i samme fad. Tanken om at flyde rundt i orangebrun marinade af flåede tomater og fløde. Det var ulækkert, men også sært rammende for det uværdige ved at være en børnefamilie. Man er altid beskidt. Man har altid mad på sig, som andre har haft i munden. Halvt fordøjet grød, gylp i hår, lort på hænder.

Jeg kan godt lide, når en tekst har flere toner. Når man både kan pege på noget sjovt og alvorligt, der taler sammen på et tredje sprog. Jeg viste sangteksten til min nabo, der er komponist. Han er meget poetisk og meget snobbet og meget klog. Han skrev sangens første melodi, og vi ville fremføre den for min kæreste til hans fødselsdag. Vi sad i det runde hus i Forundringens Have en sen aften i oktober, og jeg kan stadig huske, hvordan han spillede nogle akkorder, læste min tekst og rynkede på sin lille elitære næse. Der kan ikke stå family planner i den her sang, sagde han. Jo, sagde jeg og kom med mit sædvanlige forsvar for populærkulturen. Alligevel kunne jeg godt selv mærke det. At jeg var irriteret med en intensitet, jeg kun kan opbyde, når en anden person har ret. Du skal turde inderligheden, sagde han på en måde, jeg bedst kan beskrive som påståelig. Jeg ændrer ikke et ord, sagde jeg og gik hjem og skrev den om.

Netop det har jeg skullet øve mig på, som skrivende, men også som kæreste. At turde inderligheden, uden at punktere den. Jeg måtte overvinde min frygt for det sentimentale og stå ved, at sangen ikke handlede om kalendere og koteletter, men om kærlighed. Man kan føle sig så nøgen, når man giver sig hen til en tekst eller et menneske. Det er ikke en enkeltstående handling, men noget, man må øve

36

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 36

19-08-2021 13:40:07

sig i hver dag, og derfor er sangens vigtigste ord stadig.

Det peger tilbage på et møde, der for længst har fundet sted, men også en samtale, der hele tiden fornyes, når morgenerne udskifter hinanden, mens det sner et sted i fortiden.

37

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 37

19-08-2021 13:40:07

K AT R I N E M U F F

Når jeg sidder ved klaveret, er det, som om melodierne bliver dikteret af teksterne. Det er en meget intuitiv proces. Det er ikke sådan, at jeg prøver at imitere lyden af »velviljens hær«, »hverdagens støj« eller »et virvar af jubel«. Det er mere en idé om, at hvis jeg skulle fortælle historien, læse teksten for nogen, hvordan ville jeg så gøre. Hvor ville jeg holde pauser, hvor ville jeg tale hurtigere, hvor ville jeg hæve stemmen. I virkeligheden er sangskrivning for mig en musikalsk form for stemmeføring. Musikalsk retorik, om man vil. Jeg læser altid teksterne højt for mig selv til at starte med og går ret hurtigt i gang med at sætte toner an og bliver også hurtigt færdig.

Jeg sidder ikke og bakser med melodierne og finpudser dem i månedsvis. De kommer til mig som små hurtige fugle, der sætter sig i et øjeblik og så flyver væk igen. Jeg når ikke at føle, at de er mine, før de bliver sangenes og andres. Derfor har det også været en sjov, og til tider ret udfordrende, proces at indspille sangene til De korte sætningers land. Her blev jeg tvunget til at arbejde med dem i detaljen. Det havde jeg ikke gjort i skriveprocessen. Særligt ikke med Fortabt er jeg stadig. Den kom til mig hurtigere end nogen af de andre.

Jeg fik teksten i en mail fra redaktionen af den nye udgave af Højskolesangbogen. De spurgte, om jeg havde mod på at give et bud på en melodi, og jeg skyndte mig ned til flyglet i salen på Johan Borups Højskole. Dér skrev jeg melodien med det samme og i en frokostpause. Der var håndværkere på tagterrassen over mig, og larmen fra deres stiksave og boremaskiner blandede sig med mine famlende akkorder og toner. For det meste er mit udgangspunkt en enkelt sætning

38

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 38

19-08-2021 13:40:07

eller et ord, som jeg oplever, kan et eller andet rytmisk eller melodisk. Jeg bed mærke i ordet »popmelodi«. Havde der stået »et plot, en fortælling, en popsang« (hvad der jo af praktiske årsager ikke kunne på grund af manglende stavelser), ville jeg have tænkt på en kontemporær popsang, man havde hørt i radioen. Men ordet »popmelodi« klinger mere af klassisk melodigrandprix og Morten Korch. Jeg fik en ustyrlig trang til også at lade den association afspejle sig i melodien og give den en form for klassisk kadence. En melodibid, der giver en fornemmelse af, at man har hørt den før, men ikke lige kan sætte fingeren på hvor.

Efter jeg fik hul på at skrive melodier, har jeg gjort mig umage med ikke at være bange for musikalske klicheer. En gang imellem er det bedst at gøre det, melodien gerne vil.

Ikke at spænde ben for dem, der skal synge med. Det gjorde jeg langt hen ad vejen også i det her tilfælde – lige med undtagelse af én ret væsentlig ting. Man kommer aldrig hjem. Hjem er grundtonen, og grundtonen afslutter som regel. I skovens dybe stille ro slutter: »sig stille sænker NED.« Det er grundtonen. Den ved man, hvad er. I melodien til Fortabt er jeg stadig udebliver grundtonen. Og for at være ekstra provokerende laver sluttonen på »igen« den størst mulige jeg-vil-hjem-spænding, fordi den lander på tonen lige ved siden af. Og så får man for alvor hjemve. Men for at få forløst spændingen må man videre til første tone i næste vers. For at komme hjem må man begynde forfra på melodien. Fortabt er jeg stadig lukker sig på den måde om sig selv både i tekst og melodi. Et musikalsk hamsterhjul. Jeg kunne mærke, at den var der. Melodien havde sat streger under teksten de rigtige steder, og den lille fugl, der havde sat sig i mine tanker, var fløjet igen.

39

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 39

19-08-2021 13:40:07

40

4k_bb1111_de_korte_sætningers_land_170x245mm.indd 40

19-08-2021 13:40:08