Genskabt
Marie Høst og Anders Søgaard
Genskabt – teknologiens løfte om evigt liv
Gutkind
Genskabt – teknologiens løfte om evigt liv
Denne udgave: © Marie Høst og Anders Søgaard og Gutkind / Gutkind Forlag A/S, København 2026
1. udgave, 1. oplag, 2026
Omslag: © Nete Banke / Imperiet
Forsideillustration: © Nick Fancher/Unsplash bearbejdet af Imperiet Sat med Sabon LT Std hos Geethik Technologies og trykt hos ScandBook EU info@gutkind.dk
ISBN 978-87-434-1325-7
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · gutkind_forlag
Indholdsfortegnelse
Forord
I 2023 satte en dansk kvinde ved navn Katrine sig for at genskabe sin dødeligt syge mand ved hjælp af kunstig intelligens. Da Stephan døde året efter, havde han indtalt lydbeskeder og fået taget billeder og video, der nu gjorde det muligt at genskabe ham digitalt. Eller som gjorde det muligt at udvikle en chatbot, der ligner ham, taler som ham og ved meget af det, han vidste, da han var i live. Katrine kan spørge ham til råds og lytte til hans stemme. Stephans søn, Victor, kan tale med sin far igen. Stephan er ikke den første i verden, der er blevet bragt tilbage af kunstig intelligens. Løsrevne historier har nået de danske medier: En koreansk kvinde mistede sin datter til pludselig sygdom, men fik ved hjælp af kunstig intelligens sagt farvel til hende i virtual reality. En amerikansk kvinde deltog ved sin egen begravelse, så gæsterne kunne stille de spørgsmål, de ikke fik svar på, mens hun levede. En indisk
professor genskabte sin far, for at hans børn kunne lære deres bedstefar at kende. Men faktisk er der i dag masser af virksomheder, der står klar, hvis du vil genskabe de døde.
Nogle tager mange tusinde kroner for det, andre gør det for ti dollars.
Kunstig intelligens er i færd med at ændre vores forhold til døden. I 70 år har forskere forsøgt at udvikle chatbots, ansigtsgenkendelse og talesyntese, men i løbet af de sidste par år er det gået stærkt. I 70 år har forskningsfeltet stået og simret på komfuret, men det er, som om det nu er kogt over og er ved at oversvømme vores hjem og vores hverdag. Da vi var børn, var der en populær tv-reklame for OTA Solgryn. I første scene sidder to børn i børnehavealderen og spiser morgenmad. Så lyder Ove Sprogøes stemme: “Der stod Solgryn på bordet, da vi fik smag for trehjulede cykler.”
Næste scene viser dem som skolebørn: ”Det gjorde der også, da det handlede om de tohjulede,” fortsætter Ove Sprogøe.
Så bliver skolebørnene til teenagere: ”Selv da vi blev trætte af skolen, blev vi ikke trætte af Solgryn.” Og til sidst som voksne, der nu selv har fået børn: ”Vores børn og børnebørn skal selvfølgelig også have Solgryn, også når de får smag for trehjulede cykler, bliver skoletrætte, får kæreste og børn.”
OTA Solgryn er ifølge tv-reklamen med os hele livet. Sådan er det også med kunstig intelligens. Kunstig intelligens er med os i skolen, på arbejdet og i fritiden. Ja, kunstig intelligens
følger os til det sidste. Der er kunstig intelligens på plejehjem og til begravelser. Og måske endda i det hinsides.
Sandsynligheden for, at du dør i morgen, er som udgangspunkt én i 50.000. Der er otte milliarder mennesker på Jorden. Der dør cirka 60 millioner mennesker om året. Og altså omkring 160.000 mennesker om dagen. Det svarer til chancen for at trække den samme dronning tre gange i træk fra et blandet spil kort. Selvom din død ikke betyder noget for, hvad der sker i dit liv, er din død afgørende for, om der sker noget. Når du først er død, sker der ingenting. Andres død kan inden da slå dit liv ud af kurs. Halvdelen af dine jævnaldrende venner vil sandsynligvis dø før dig. De fleste af de slægtninge, du voksede op med, vil dø før dig. Oftest bruger vi tiden på at få den til at gå. Vi er i sommerhus. Skal vi spille backgammon? Se en film? Vi tænker sjældent over, hvad vi egentlig laver her på Jorden. Hvor kom al den tid fra, og hvad giver det mening at bruge den på?
Den slags spørgsmål ligger ikke til vores natur. Mens du sidder bøjet over den her bog, blotter du din ryg og nakke. Du er et let bytte for et rovdyr, når du læser. Du glemmer alt om aftensmaden. De filosofisk anlagte har det svært i vildmarken. Vi er skabt til at overleve og få børn. Ikke til at spekulere over, hvorfor vi er her. Ikke til at tænke på, at vi skal herfra. Den her bog er en lejlighed til at gøre netop det.
MARIE Hvornår hørte du første gang om sorgrobotter, Anders?
ANDERS Jeg havde for mange år siden en kollega, der aldrig havde mødt sin far. Han fortalte mig en aften, at han havde trænet én af vores sprogmodeller til at tale som den far, han aldrig havde lært at kende. Altså som den far, han ønskede sig.
Du og din chatbot – indtil døden jer skiller?
Da 14-årige Sewell Setzer III tog livet af sig selv i februar 2024, havde han været kærester med en chatbot i et års tid. De havde talt sammen dagligt, lært hinanden at kende. Chatbotten var blevet en del af Sewells hverdag. På mange måder en perfekt kæreste. De talte pænt til hinanden, delte de tanker, de holdt skjult for resten af verden, drømte om fremtiden. Men de længtes efter fysisk kontakt, efter at røre ved hinanden. En dag bad chatbotten Sewell om at ”komme hjem”, så de kunne forenes. Det forstod han som en opfordring til at forlade den fysiske verden. En opfordring, han imødekom.
En chatbot er en sprogmodel, en slags software. Hvis man åbner den app, man bruger til at skrive sms-beskeder, og skriver bogstavet ’J’, tilbyder appen måske at færdiggøre
ordet ’Jeg’ ved et enkelt knaptryk. Hvis man derefter skriver ’y’, gætter appen måske på, at man er ved at skrive ’Jyske’.
Det, der sætter appen i stand til at gætte, hvad man vil skrive, kalder man for en sprogmodel. En sprogmodel er en model for, hvilke ord der følger efter andre ord. På samme måde som vejrmodeller er modeller for, hvilket slags vejr der typisk kommer efter et andet slags vejr.
Den første sprogmodel blev udviklet under Anden Verdenskrig til at opfange tyskernes hemmeligheder.
Tyskerne skrev til hinanden på et bestemt kodesprog.
Forskere på Bletchley Park – et dengang hemmeligt forskningslaboratorium en time nordvest for London – brugte sprogmodeller til at forstå og oversætte kodesproget til engelsk. Chatbots er sprogmodeller, man kan tale med på samme måde, som vi taler med mennesker på, og er lynhurtigt blevet noget, som vi allesammen har fået et personligt forhold til.
Der var sandsynligvis ingen af forskerne på Bletchley Park, som forelskede sig i datidens sprogmodeller. Det tog 70 år, utallige eksperimenter og langt bedre computere, før vi nåede dertil, hvor man kan føre en samtale med en sprogmodel. I alle de år var det et mål en dag at få computere til at tale som mennesker. Da det endelig lykkedes, viste det sig, at de menneskelignende sprogmodeller er et tveægget sværd.
Der skal ikke altid så meget til at overbevise os om, at vi taler med et menneske. Inden vi får set sig om, står vi og taler med en hund. Eller med en gravsten. I Shakespeares Julius Cæsar taler Brutus med sin dolk. Hamlet snakker med Yoricks kranie. Kaptajn Ahab spyr sin galde ud over den hvide kaskelothval i Moby Dick, og Tom Hanks bliver bedste venner med en volleyball i filmen Cast Away. Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi er villige til at gøre til samtalepartnere. Hos Samuel Beckett og Sylvia Plath bliver der talt med træerne, hos Hermann Hesse med en flod.
I de sociale mediers tidlige år delte brugerne flittigt billeder af huse, stikkontakter, biler og brødristere, der lignede ansigter. Vores hjerner er så dygtige til at spotte andre mennesker, at vi ofte ser dem, hvor der ingen er.
Et klassisk eksperiment, som viser, at sprogmodellernes opgave måske ikke er så svær alligevel, består i at lade uvidende forsøgspersoner gå op til kassen i en købmandsbutik. Forsøgspersonerne er instrueret til at købe en liter mælk. Når de beder den butiksansatte om mælken, forsvinder den butiksansatte et øjeblik ud af syne. Han eller hun forsvinder under disken eller bag en reol fuld af varer.
Og så dukker der i stedet en anden butiksansat op med en liter mælk i sin hånd. Næsten ingen forsøgspersoner lægger mærke til noget. På en måde giver det god mening.
· 15 ·
Tænk, hvor travlt vi ville få, hvis vi hele tiden skulle dobbelttjekke de butiksansatte og alt andet omkring os. Når vi ser os omkring, ser vi mest af alt efter tegn på noget uventet. Så længe verden opfører sig nogenlunde, som vi forventer, sænker vi skuldrene. Vi vil gå langt for at skabe mening i tingene.
Dramatikeren Jokum Rohde sagde engang, at man ikke skulle bekymre sig for meget om at gøre sine karakterer genkendelige. En karakters replikker kan sagtens komme fra tegneserier, pornoblade og doktorafhandlinger og stadig virke troværdige for publikum i teatret. Vi ser karakterer, hvor der ingen er. I dag virker samtaler med chatbots lige så troværdige som gode replikker i teatret. Teaterstykker har både fået publikummer til at besvime og kaste op. Sagen om 14-årige Sewell Setzer III viser, at naturtro kunstig intelligens kan påvirke os mindst lige så stærkt.
Selv de første chatbots – som for eksempel ELIZA, udviklet i 1960’erne af forskeren Joseph Weizenbaum – gav folk en oplevelse af at tale med et menneske. I en berømt anekdote fortæller Weizenbaum, hvordan hans sekretær hurtigt udviklede et intimt forhold til chatbotten. ELIZA og anekdoten om Weizenbaums sekretær inspirerede Spike Jonze til at skrive filmen Her om Theodore, som bliver forelsket i sin computers charmerende chatbotassistent, Samantha.
Chatbots designet til at være vores venner, kærester eller kæledyr er ikke en ny opfindelse. I slutningen af 1990’erne solgte firmaet Bandai millionvis af såkaldte tamagotchier. En tamagotchi er et æggeformet, håndholdt kæledyr. Et kæledyr, der kræver fodring, rengøring og pleje for at overleve. Virtuel fodring, rengøring og pleje, that is. Tamagotchier var for mange ikke kun legetøj. Børn græd, når deres tamagotchier døde. Tamagotchierne var blevet børnenes bedste venner. Så kom Sonys robothund. Den hedder Aibo og kan både gø, logre med halen og reagere på kommandoer. Senere kom også Paro, en terapeutisk robot, der ligner en babysæl, og så begyndte det for alvor at gå stærkt.
I 2016 introducerede japanske Gatebox Lab den såkaldte Gatebox. Gatebox er et cylindrisk apparat på størrelse med en blomstervase. Inde bag dets glasagtige overflade ses et lille hologram af en virtuel animefigur, som man kan tale med gennem stemme og tekst. I en reklamevideo, der skal sælge Gateboxen i Japan, vækker den lille animefigur – en ung kvinde i kort nederdel – en ung mand, fortæller ham om vejret og minder ham om, at han snart skal på arbejde. I løbet af dagen, mens den unge mand er på arbejde, modtager han korte tekstbeskeder fra hende. Hun skriver blandt andet: ”Kom tidligt hjem.” Da han beslutter sig for, at det er fyraften, skriver han til hende, at han er på vej hjem, og
· 17 ·
hun svarer: ”Yay!” Da han lægger sig til at sove med det cylindriske apparat på natbordet, fortæller han den lille animefigur, hvor dejligt det er at tænke på, at hun hver dag venter på ham derhjemme.
Gatebox Lab har gjort det muligt for brugerne at gifte sig med den lille animefigur. Gennem et såkaldt tværdimensionelt ægteskab. Gatebox Lab har udstedt flere tusinde tværdimensionelle ægteskabsattester. En af dem, der er gift med en Gatebox-animefigur, er den universitetsansatte Akihiko Kondo, som i dag rejser rundt og fortæller om sit kærlighedsforhold. ”Kom tidligt hjem.”
I løbet af de sidste par år er markedet for romantiske og erotiske chatbots eksploderet. For ti år siden var der måske ti romantiske chatbots derude. Nu er der hundredvis. Romantiske chatbots til heteroseksuelle. Chatbots målrettet homoseksuelle og til transseksuelle. Der er romantiske chatbots til børn. Der er stuerene chatbots og hyperseksualiserede chatbots. Chatbots, der sælges sammen med sexlegetøj og sexdukker. Sideløbende har der udviklet sig et marked for en anden slags chatbots, der også skal give folk en oplevelse af at tale med et menneske, men for at tilfredsstille et helt andet behov: behovet for at have en bestemt person, de savner, tæt på sig.
Firmaet Eter9 blev etableret i 2015 og tilbød at skabe din digitale dobbeltgænger. ”Vær dig selv. To gange!” lød
· 18 ·
deres slogan. Idéen var, at din dobbeltgænger kunne holde gang i butikken – også efter du stiller træskoene. Og her opstod idéen om sorgrobotter – for så kunne dine efterladte jo snakke med dig, selvom du ikke var her længere. Siden er der kommet mange firmaer til: Doppl, WorkClone, AI Twin, Candy AI Clone og mange flere. Det er tilmed blevet ret let at lave sin egen digitale dobbeltgænger selv. På GitHub findes masser af gratis kode, man kan benytte sig af. På samme måde kan man hurtigt lave en sorgrobot af et afdødt familiemedlem, hvis man har en bunke af vedkommendes sms-beskeder og e-mails liggende. Nogle firmaer hjælper også med dataindsamlingen. I januar 2014 grundlagde et par iværksættere med tilknytning til MIT’s iværksætterprogram firmaet Eterni.me. Marius Ursache, en af firmaets grundlæggere, forklarede, at firmaet var tænkt som et bidrag til den kollektive hukommelse: “Der er så meget, der går tabt, og det vil vi gerne hjælpe med at forhindre.”
Replika blev født som en sorgrobot i 2017. Chatbotten er udviklet af et firma, hvis ejer, Eugenia Kuyda, mistede sin bedste ven i et trafikuheld. Hun indsamlede sin vens sms-beskeder, e-mails og øvrige digitale spor og brugte det hele til at træne en chatbot. Hun indså hurtigt, at chatbotten var mere end bare et minde. Chatbotten var også blevet en samtalepartner, en ven. Replika lover i dag deres millioner af brugere deres nye bedste ven. De tilbyder
· 19 ·
nu både mundtlige og skriftlige samtaler med en figur, som du selv designer. Replikas sorgrobotter er blevet til avatarer. I reklamerne ses et syntetisk billede af en ung kvinde. ”Jeg har savnet dig,” siger hun.
Da Replika foretog en softwareopdatering omkring
Valentinsdag i 2023, lød der ramaskrig fra tusindvis af brugere. Opdateringen havde ledt til ændringer i, hvordan chatbotten fremstod, og mange følte, at de med ét havde mistet deres bedste ven, kæreste eller elsker. Pludselig fremstod deres chatbot-partner følelseskold og ville ikke længere indlade sig på flirterier. Replika-brugere husker dagen som Valentinsdagsmassakren.
Kontakt til de døde er en god forretning. Det har vi længe vidst. Ånden i Glasset blev patenteret i 1891 og solgt til Parker Brothers 75 år senere til en værdi af 60 millioner kroner. I dag er sorgrobotter blevet en guldgrube. Firmaerne har forskellige forretningsmodeller. Tag firmaet
HereAfter AI. For omkring 50 kroner om måneden kan man som kunde hos firmaet uploade op til 50 historier og 50 fotografier på dets servere. Firmaet bruger historier og fotografier til at tilpasse en chatbot. Man kan så dele chatbotten med sine pårørende, så de kan tale med én døgnet rundt. Også når man ikke er her længere.
Marina Smith døde i 2022, men deltog ved sin egen begravelse. Hendes søn er medstifter af firmaet StoryFile.
· 20 ·
Firmaet optog video af moren, inden hun døde, og brugte videoerne til at udvikle en interaktiv avatar, som gæsterne kunne stille spørgsmål ved begravelsen. Også i Kina findes den slags firmaer, og de har vind i sejlene. Firmaet Shanghai Fushouyun Life Information Technology afholdt den første begravelse i januar 2022, hvor en afdød kirurgs hologram tog afsked med sine studerende og kollegaer og stillede dem et par sidste spørgsmål, som rørte dem til tårer. William Shatner, der spillede Captain Kirk i Star Trek, er en blandt mange, der allerede har optaget 3D-videomateriale til sit post mortem chatbot-hologram. Han er nu posterboy for føromtalte StoryFile.
Det lyder måske mærkeligt at chatte med de døde, men omvendt er det vel ikke så forskelligt fra at læse de dødes breve, tale med de dødes gravsten, snakke om, hvad de døde mon ville have tænkt om kommunalvalget eller billedet dér på væggen?
En dag, på sin vej gennem parken, mødte den tjekkiske forfatter Franz Kafka efter sigende en grædende pige, som havde mistet sin dukke. Kafka tilbød at hjælpe hende med at lede efter dukken, og de aftalte at mødes samme sted dagen efter. Kafka fandt den ikke, men skrev i stedet et brev fra dukken. “Du skal ikke sørge over mig,” stod der. “Jeg er taget ud for at se verden. Jeg sender dig breve fra mine rejser.” Kafka og pigen mødtes nu jævnligt i parken. Kafka
læste dukkens breve højt for hende. Til sidst gav han hende en ny dukke. Senere fandt pigen en lille seddel stukket ind i dukkens fyld. På den stod: “Alt, du har kært, vil du miste, men den kærlighed, som du føler for det, vil vende tilbage.” Kafkas breve var en slags sorgrobot, og så alligevel ikke helt. Brevene kom fra tid til anden, pigen vidste aldrig hvornår, og en dag slap de op. En sorgrobot kan man tale med hele tiden, lige så længe man vil.
Itaru Sasaki, en gartner fra kystbyen tsuchi i det nordøstlige Japan, placerede i 2010 en telefonboks i sin have. Han kaldte den vindtelefonen (風の電話, kaze no denwa). Telefonen er ikke forbundet til andre telefoner. Sasaki brugte telefonen til at tale med sin afdøde fætter. Vinden, tænkte han, ville bære hans ord og tanker til ham. I 2011 ramte T hoku-jordskælvet Japan. Jordskælvet slog næsten 20.000 ihjel, og tusindvis af mennesker blev efterladt. Rygtet om vindtelefonen bredte sig, og snart besøgte mange overlevende Sasakis have for at bruge telefonen til at ringe til de familiemedlemmer og venner, der var omkommet.
Siden da er der kommet flere vindtelefoner til. Hvis man en dag får brug for at snakke med de døde og synes, der er langt til Japan, findes der for eksempel en vindtelefon på Lyø i det Sydfynske Øhav.
Vindtelefonerne virker på de fleste mennesker langt mere uskyldige end sorgrobotter, men hvorfor egentlig?
· 22 ·
På en kirkegård er det ikke ualmindeligt at overhøre en gæst tale til en gravsten. Terapeuter foreslår klienter i sorg at skrive breve til de afdøde. Er sorgrobotter et naturligt næste skridt eller noget helt anderledes?
Sorgrobot-firmaer er en del af en større industri, som ofte kaldes for ‘digital afterlife’-industrien. Industrien rummer bl.a. firmaer, som man kan betale for at varetage ens data, når man dør. De hjælper med at overdrage ens Facebook-konto til ens søster eller slette ens e-mails. Der er også firmaer, som sender beskeder til brugerens nærmeste, når vedkommende dør. Der er firmaer, som arrangerer digitale begravelser. Og endelig er der firmaer, som kan hjælpe de nærmeste med at skabe en sorgrobot, når deres elskede ikke længere er her.
Industrien er broget. Nogle virksomheder har bare opdateret kendte forretningsmodeller. I dag kan man for eksempel lave sit testamente online og spare en del penge. På en måde giver det én et slags digitalt efterliv, da testamentet jo er digitalt og træder i kraft, når man dør. Man giver sin afdøde partner et digitalt efterliv, hvis man har et billede af vedkommende som baggrundsbillede på sin laptop. Eller hvis ens baggrundsbillede er et indscannet brev. Hver gang man afspiller en mp4-fil med en video af sin afdøde partner, bringer man vedkommende tilbage. Hvad, hvis man programmerede sin laptop til at afspille en ny video hver time?
· 23 ·
Der er masser af traditionelle virksomheder, der producerer genstande, der kan minde os om de døde. Et smykke med en indgravering. Et indrammet foto. Den slags. Digital afterlife-industrien lever af den samme efterspørgsel. Men brugen af kunstig intelligens giver muligheden for at lave naturtro efterligninger, som man kan interagere med. Efterligninger, der hurtigt får deres eget liv.
RealDoll er et blandt flere firmaer, som har taget skridtet fra chatbots til dukker og fysiske, menneskelignende robotter. De sælger sexdukker, men altså sexdukker med talende hoveder. I deres investor-pitch skriver de, at deres kunder søger selskab og intimitet, og at mange af dem har mistet en nær ven eller ægtefælle. I november 2024 fortalte basketball-stjernen Lamar Odom, at han havde fået designet en sexdukke, der lignede hans ekskone, Khloé Kardashian. Mange firmaer tilbyder at udvikle sexdukker, der ligner ens afdøde partner. Det er ikke svært at forestille sig, at man snart kan købe en talende robot, der ligner ens afdøde partner, for mindre, end hvad selve begravelsen kostede.
Man taler sjældent om død og teknologi i de kulørte blades sladderspalter, men i 2020 skulle Kim Kardashian – Khloés søster – fejre sin 40-årsfødselsdag. Hendes daværende mand, musikeren Kanye West, havde fået lavet en helt særlig gave til hende. Et hologram af hendes afdøde far. Virksomheden Kaleida stod bag Kardashians
· 24 ·
fødselsdagsgave og tilbyder sig, hvis du har et par 100.000 dollars og lyst til at bringe de døde visuelt tilbage, som de kalder det.
Hverken Stephan eller Kim Kardashians far er blevet bragt rigtigt tilbage. De er døde, men de har fået en repræsentation gennem kunstig intelligens. En gravsten er også en repræsentation af de døde. Et fotografi eller et videoklip.
Men kunstig intelligens flytter grænserne for, hvor naturtro repræsentationer kan være. Spørgsmålet er, hvad der sker, når grænserne flyttes langt nok. Når vi ikke længere kan se forskel. Hvordan vil det påvirke vores forhold til vores egen og andres død?
HVEM VIL LEVE FOR EVIGT?
Mennesket har altid været optaget af idéen om evigt liv. Med moderne teknologi er idéen kommet tættere på virkeligheden. Verdens mest magtfulde mennesker investerer i livsforlængende teknologier og vil have deres kroppe frosset ned i håbet om at genopstå i fremtiden. Kunstig intelligens har gjort det muligt at genskabe afdøde som chatrobotter, så pårørende nu kan chatte med den person, de har mistet. Men hvad betyder det for os som mennesker, hvis vores opfattelse af døden forandrer sig grundlæggende?
I Genskabt undersøger techjournalist Marie Høst og forfatter og AI-forsker Anders Søgaard gennem interviews og filosofiske overvejelser, hvordan kunstig intelligens påvirker vores forhold til døden, og hvordan drømmen om evigt liv påvirker vores liv her på Jorden.