FORFULGT FORTÆLLINGER OM STALKING
Rikke Viemose FORFULGT
FORTÆLLINGER OM STALKING
“Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Straffeloven § 242
Rikke Nue, direktør i Dansk Stalking Center
Kristian Moesgaard Løwenstein, kriminalitetsanalytiker
Evi Risdahl, konfliktmægler
Politiet
Anne-Louise Jessen, efterforsker hos Fyns Politi, Jakob Barfred og Michael Munch, opsøgende team hos Københavns Vestegns Politi 127
Politikeren
Pernille Skipper, tidl . politisk ordfører for Enhedslisten
Stalkingens pris
Didde Hauch, postdoc på Syddansk
Skriftlige kilder og forslag til videre læsning
FORORD
Skræmt stjerne i tårer – opsøgt af stalker under kamp.
Sådan lød overskriften på en artikel, der fangede min opmærksomhed i februar 2025. Jeg blev, sammen med mange andre, chokeret over at se, hvor skræmt den 22årige britiske tennisstjerne Emma Raducanu var midt under en kamp i Dubai. Historien om, hvordan hun rystende og bange forsøgte at gemme sig bag dommerstolen, fordi hun havde fået øje på sin stalker på tribunen, gik hele verden rundt. Det kom siden frem, at manden havde forfulgt tennisstjernen gennem fire lande, holdt øje med hende og opsøgt hende, også uden for stadion. Samtidig forlød det, at en mand tre år tidligere var blevet idømt fem års opholdsforbud omkring hendes hjem, fordi han forfulgte hende.
Raducanus reaktion vidner om, hvor voldsomt grænseoverskridende, angstfremkaldende og skadelig stalking er, selvom der ikke er tale om fysisk vold. Det kan være svært at forstå, hvis ikke man selv har været udsat for det. Der er en tendens til, at vi bruger ordet stalking i flæng. ‘Har du stalket ham på
Facebook?’ kan mange finde på at sige, og det vidner om, at vi ikke er klar over, hvad stalking egentlig er.
Den skræmte tennisstjerne gav mig anledning til at skrive en klumme om stalking. Heri nævnte jeg en ny undersøgelse, der viste, at en stor del af de danske ofre for stalking ikke følte, at politiet tog dem alvorligt.
Jeg fortalte også, hvordan jeg selv som ung havde oplevet at blive stalket sammen med en veninde, jeg delte lejlighed med i Aarhus. I en periode blev vi chikaneret af en person, der konstant ringede til vores fælles fastnettelefon, dag og nat, og bare åndede i røret. Det var før mobiltelefonens tid, og vi kunne ikke se, hvilket nummer opkaldene kom fra. Politiet ville ikke gå ind i sagen, så længe vi ikke var blevet truet på livet, men jeg følte mig meget truet. Jeg blev bange for at være alene hjemme, trak gardinerne hermetisk for, sov med en køkkenkniv ved siden af sengen og så mig over skulderen, når jeg gik på gaden. Efter nogle måneder gik det over, og vi fandt aldrig ud af, hvem der stod bag.
Min stalkingoplevelse er i den milde ende, har jeg siden fundet ud af. Som du kan se i denne bog, oplever mange tusind mennesker det hvert år på en langt mere grænseoverskridende måde. En af dem er “Lotte”, der skrev en mail til mig efter min klumme. Hun ville gerne takke mig for at gøre opmærksom på problemet. Hun er en af dem, der i årevis har forsøgt at få stoppet den mand, der stalker hende. I mere end ti år har hun boet med navnebeskyttelse på en hemmelig adresse, og du kan læse hendes historie senere.
En anden, der kontaktede mig efter klummen, var redaktør Mette Weyde, der ville vide, om jeg kunne tænke mig at skrive en bog om emnet. Hun har selv haft det tæt inde på livet. Da hun var yngre, var hun tvvært og blev stalket af en mand, der forfulgte hende fysisk, holdt øje med hende og opsøgte hende på hendes bopæl.
I den tid, jeg har arbejdet med bogen, har jeg igen og igen mødt mennesker, der selv er blevet stalket, eller som kender nogen, der er. Uanset i hvilken sammenhæng jeg har fortalt om bogen, har der været nogen i selskabet, der har haft sin egen historie om stalking.
Det bekræfter mig i, at forskerne har ret, når de siger, at det er mere udbredt, end vi tror. Op mod 100.000 danskere bliver udsat for stalking hvert år, estimerer de. Hertil kommer 60.000 børn, der vokser op i familier med stalking, og som i mange tilfælde bliver medtraumatiserede ofre.
Før 2022 var stalking ikke ulovligt, og vi havde ikke en klar definition af det, men det har hele tiden eksisteret. Med internettet, sociale medier og nye teknologier er det imidlertid blevet lettere for udøverne at stalke og endnu sværere for de udsatte at sikre sig imod det.
Her i bogen kan du blive klogere på, hvad stalking er, hvem der stalker, hvad der kan udløse det, hvordan chikanen føles og ikke mindst: Hvad man kan gøre, hvis man bliver udsat for det. Og hvad sam
fundet kan eller bør gøre ifølge dem, der har forstand på det.
Jeg har talt med forskellige mennesker, der er eller har været udsat for stalking, og jeg har talt med dem, der i kraft af deres profession kender til udfordringerne ved det: psykologen, forskerne, betjentene, advokaten, kriminalitetsanalytikeren, sikkerhedsrådgiverne og forskellige eksperter fra Dansk Stalking Center. De peger alle på flere udfordringer og giver deres bud på, hvordan vi kan stoppe det.
Hvis du er en af de mange, der har problemet tæt inde på livet, enten som udsat eller pårørende, håber jeg, at du kan bruge eksperternes råd om, hvordan du bedst kan sikre dig og blive fri for det. Ingen fortjener at blive udsat for en stalker.
Rikke Viemose, Frederiksberg, marts 2026.
EN ROSE ER IKKE BARE EN ROSE
Stalking udspiller sig ofte både digitalt, fysisk samt socialt og foregår som regel på flere platforme samtidig ...
Hvad er stalking?
Indtil for nylig var stalking reelt tilladt i Danmark. Før 2022 var der ret frit spil til at chikanere og skræmme andre, og mange udsatte stødte mod en mur, hvis de forsøgte at få hjælp. Det er svært at forklare, hvor ubehageligt det kan føles at komme hjem og opdage en rose på måtten foran sin indgangsdør dag efter dag. Eller hvor truende en sms med teksten du er sød kan være. Eller hvorfor det at møde sin ekskæreste på sin yndlingscafé kan udløse et angstanfald.
I dag er det hele strafbart, hvis det sker systematisk igen og igen.
Indtil 2022 var der intet kriminelt i at ringe op til et nummer 50 gange i træk eller sende sms’er med kryptiske tekster, som kun modtageren forstod var truende. Det var også svært for udsatte at bevise, at
det ikke var en tilfældighed, når ekskæresten pludselig stod i supermarkedet, når man handlede, eller kørte forbi ens hjem flere gange hver dag og måske trykkede hornet i bund ved samme lejlighed.
Mange havde og har stadig svært ved at forstå, hvad stalking er, og hvor ødelæggende det kan være. Hver enkelt handling i et stalkingforløb kan – set udefra – forekomme tilforladelig og uskyldig og måske ligefrem som et tegn på kærlighed. I virkeligheden er det både chikane og forfølgelse.
Da jeg fortalte en ven, at jeg var ved at skrive en bog om stalking, udbrød han:
“Hvad er det egentlig? Kan det ikke være svært at skelne mellem flirt og stalking?”
Min ven har ret i, at den enkelte handling nogle gange kan forveksles med flirt for andre end den, det går ud over. Det minder om det spørgsmål, som mange kritikere af MeToo igen og igen har stillet:
“Må man nu ikke engang give en kompliment længere?”
I virkelighedens verden kan de fleste godt skelne mellem flirt og chikane, men der findes dem, der ikke kan, og dem, der ikke vil. Når det sker, kan adfærden få karakter af stalking.
Dansk Stalking Center, der yder gratis hjælp til både stalkingudsatte og udøvere, definerer stalking som, “en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende, og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.”
Ifølge Dansk Stalking Center er det vigtigt at
“ For at være stalking skal kontakten være ensidig.
Blandt fagfolk taler man om, at der skal
være nulkontakt fra
den udsattes side
forstå, at stalking som oftest ikke kun består af én type kontaktforsøg, men er et vedvarende mønster af forskellige kontaktforsøg. Stalking udspiller sig ofte både digitalt, fysisk samt socialt og foregår som regel på flere platforme samtidig: Det kan være uønskede opkald, sms’er, mails, gaver, hærværk, trusler, overvågning, forfølgelse, henvendelser, udhængning og rygtespredning på sociale medier eller fysisk og i sociale sammenhænge som for eksempel falske anmeldelser og indberetninger.
For at være stalking skal kontakten være ensidig. Blandt fagfolk taler man om, at der skal være nulkontakt fra den udsattes side. Hvis den, der bliver stalket, besvarer eller på nogen måde indgår i en dialog med stalkeren, er det ikke stalking. Den udsatte bør kun én gang lade udøveren forstå, at han eller hun ikke ønsker kontakt og gerne vil lades i fred. Erfaring viser nemlig, at kontakt fodrer adfærden. Der er med andre ord en stor risiko for, at stalkingen eskalerer, hvis udøveren kommunikerer med den udsatte.
Nulkontakt kan selvsagt være svært at efterleve, hvis stalkeren og den udsatte har fælles børn, hvilket ikke er usædvanligt. I så fald anbefaler eksperter, at den nødvendige kommunikation holdes på et minimum, og at der formuleres klare regler for, hvordan og hvornår den bør foregå.
De fleste stalkingsager er ekspartnersager, men også andre sager går igen: For eksempel dem, som vi ofte hører om i medierne, hvor kendte popstjerner
eller skuespillere bliver forfulgt af en eller flere ‘beundrere’ – som Pelle Hvenegaards fortælling i næste kapitel. Der er også de sager, hvor politikere bliver chikaneret fysisk eller digitalt af mennesker, der har set sig vrede på dem. Dem er der en tydelig stigning af i disse år, og du kan læse om Pernille Skippers oplevelser med det senere i bogen. Mange offentligt ansatte bliver desuden udsat for stalking, fordi de i deres arbejde støder på mennesker, der ser sig sure på dem. Det kan være sygeplejersker, socialrådgivere eller andre sagsbehandlere. Det er Evi Risdahls beretning i bogen et skræmmende eksempel på. Også på andre arbejdspladser kan man støde på stalking mellem kolleger eller fra utilfredse samarbejdspartnere eller kunder. Atter andre oplever at blive stalket af en bekendt, en ven eller en nabo. Alt dette vender vi tilbage til senere i bogen.
Stalking har længe været kriminaliseret i både USA, Canada, New Zealand, Australien og Storbritannien, men i Danmark begyndte vi først for alvor at tale om det, da psykoterapeuten Lise Linn Larsen i 2010 udgav en bog om stalking og dannede den forening, der i 2015 blev til Dansk Stalking Center. Det gjorde hun, efter at hun selv havde været udsat for en klassisk, alvorlig form for stalking fra en ekskæreste, der både ringede, sms’ede, overvågede, forfulgte, overfaldt hende og holdt hende fanget i hendes eget hjem. Et polititilhold hjalp ikke, og chikanen gik både ud over hende og hendes børn. Som så mange andre udsatte måtte hun gå under jorden.
“ Selvom den nye lovgivning giver begrænsede muligheder, er de fleste eksperter enige om, at kriminaliseringen af området har haft en stor, positiv effekt
Op mod 100.000 danskere bliver hvert år udsat for stalking, og selvom det blev ulovligt i 2022, er det stadig svært for mange at forstå, hvor ødelæggende gentagne opkald, skræmmende sms’er og fysisk forfølgelse kan være.
I
FORFULGT – FORTÆLLINGER OM STALKING undersøger journalist Rikke Viemose, hvad stalking er. Gennem beretninger fra ofre og samtaler med fagfolk tegner hun et rystende billede af, hvordan chikanen føles, og ser nærmere på, hvem der stalker, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte og for samfundet, samt hvad der kan eller bør gøres for at forhindre de mange sager. Ikke mindst giver bogen gode råd til, hvordan man selv beskytter sig mod stalking.