Helle Helle forfatterfolder

En af Nordens fremmeste forfattere

LĂŚs om tilblivelsen af hvert enkelt vĂŚrk i forfatterskabet.

I Vanløse, ved Vesterhavet, på Sjællands Odde og i Sorø – med udsigt til snestorm, et æbletræ, en tårnfalk.

Her fortæller Helle Helle om de steder, hvor de enkelte værker i forfatterskabet er blevet til.

Eksempel på liv, 1993 Jeg skrev min første bog to steder. På Kastanie Allé 18 i Vanløse, og senere på Wilkensvej 42, Frederiksberg. Den består af korte tekster.

Jeg sad i køkkenet med min skrivemaskine, og da jeg havde 64 sider, lagde jeg dem ud på køkkengulvet og prøvede at finde en rækkefølge. Køkkenet var 9 m2, de kunne lige nøjagtig være der.

Derfor blev bogen ikke længere.

Rester, 1996 Denne novellesamling skrev jeg i Blokhus i oktober og november, 1995.

Jeg havde fået en legat­bolig fra Bikubenfonden, et rækkehus fra firserne, og var taget derop med min første mand og vores søn på et år. Vesterhavet var voldsomt, vi havde snestorm. Jeg tog bussen til Pandrup og købte en sort buksedragt. Ved køledisken i Brugsen så jeg Sussi og Leo.

Hus og hjem, 1999 Roman skrevet i Skagen, januar til april, 1998. Legatbolig igen. Min veninde, Kirsten Hammann, havde sagt til mig: ”Det drejer sig om at få så meget som muligt på papiret. Du kan altid kassere bagefter”.

Så jeg skrev 212 sider uden at læse tilbage. Jeg tog også kørekort i Skagen. Jeg dumpede første gang på grund af noget, kørelæreren kaldte ’Sørensens røvhul’. En ubetinget vigepligt for enden af en stejl vej.

Biler og dyr, 2000 Efter hjemkomsten fra Skagen ønskede jeg kun en ting: At flytte på landet. Vi købte et hus til 520.000 i en landsby uden for Sorø. Jeg blev gravid igen og tænkte: Jeg må skynde mig at skrive en novellesamling, inden jeg skal føde. Jeg skrev ’Biler og dyr’ på førstesalen, hvorfra jeg kunne se ned på et æbletræ. Derfor er novellerne fulde af æbletræer og tøj, der strammer. Jeg blev færdig 2. december, 3. december gik strøm­ men i fire dage på grund af orkan, 12. december faldt jeg højgravid ud af badekarret og brækkede hånden, og 19. december fødte jeg.

Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, 2002 Det gik virkelig nemt med denne roman. Min datter var god til at sove om dagen, hun stod i barnevognen under æbletræet. Jeg fandt på titlen, da jeg var færdig med at skrive bogen. Først tænkte jeg: Den skal hedde ’Et ukompliceret liv’. Og lidt senere: Nej, det er bedre med ’Forestillingen om et ukompliceret liv’. Sekundet efter kom ’... med en mand’.

Rødby-Puttgarden, 2005 Også skrevet i landsbyen uden for Sorø. Allerbedst husker jeg en lørdag i maj. Jeg var alene hjemme og cyklede ud for at plukke syrener.

På Lyngestien slog det mig, at der skulle være et afsnit i romanen, der hed ‘Vores mor’. Det skulle være en roman i romanen, og det skulle begynde med linjen “Vores mor gik over markerne med et blomkåls­ hoved”. Min egen mor var særlig glad for denne bog, hun var tidligere parfumedame på Rødby-Puttgarden. Før udgivelsen flyttede jeg ud i det hus, jeg stadig bor i. Ved skoven, et stykke fra landsbyen.

Ned til hundene, 2008 Jeg ledte efter et godt sted at græde.

Dette burde skrives i nutid, 2011 Skrevet på mit kontor, hvorfra jeg også skriver dette. To vinduer med udsigt til skovbryn, himmel, musvåge og viben over marken allerede sidst i februar. Viben og himlen og marken kom med i denne bog.

Selv om mit skrivebord mærkeligt nok dengang stod mellem vinduerne, så jeg sad og kiggede ind i væggen. Jeg ville skrive en roman om en nærmest nedarvet mangel på evne til at lade sig begejstre. Men det kunne jeg heldigvis ikke.

Hvis det er, 2014 Skoven, som jeg vandrer i dagligt, vandrede ind i denne roman om to joggere, der farer vild, løber på hinanden og bruger tre dage på at finde vej. Imens jeg skrev ‘Hvis det er’ blev jeg afsindig træt af skove.

Bare synet af visne blade og dådyr. Romanen foregår ikke engang her, men i Rold Skov, og delvis i Svenstrup og Aars. Steder, jeg aldrig har været. Jeg skrev om en tøjfor­retning i Aars, kaldte ejeren for Torben. Ved et foredrag kom en kvinde hen til mig og fortalte, at der faktisk ligger en dametøjsforretning ved navn ’Torben’ i byen. de, 2018 Mit skrivebord står nu foran det ene vindue. Brombærkrattet foran plantagen vokser sig tæt. Jeg skriver i nutid, romanen foregår i Rødby.

Her har min mor på et tidspunkt forretning, hun sælger sæbe, sminke og badehætter. Jeg slår døren op efter skole, jeg råber: ”Det er mig!”.

Det er så længe siden. Når jeg ser ud ad vinduet, hvad jeg hele tiden gør, er der gået et år. Omslaget er min mors tørklæde, hun køber det på en bustur til Gardasøen i 1978.

BOB, 2021 Jeg tænkte længe over romanens første og sidste sætninger.

Det var min plan, at de skulle kunne læses både forfra og bagfra.

Endelig begyndte jeg at skrive. Jeg sad i et ombygget hønsehus ved Sjællands Odde, og senere hjemme på mit kontor, ved vinduet.

Planen gik i vasken. Spurvehøgen viste sig at være en tårnfalk. Men nye veje dukkede op, og ’BOB’ gik ud af dem.

Alle veje fører til veje ”Helle Helles forfatterskab er som én stor krydsogtværs og så samtidig nej, slet ikke.

Selv om hvert ord er en del af et sofistikeret mønster i hver sætning, og hver sætning er en del af et sofistikeret mønster i hver bog, og hver bog taler ind i og oven på de andre bøger, så kan man alligevel aldrig blive fær­ dig, slutte sin læsning, lukke ned. Helle Helles sprog åbner og åbner betydningsrum i det uendelige. Det er større end den, der læser, og den, der skriver. Alle veje fører til veje.”

– Tine Høeg

Omsorg kan være forklædt som en flæskesteg ”Det kan være svært at tale sammen, når man føler sig som en silo eller et hylster, men tingene taler deres nænsomme sprog. Om­ sorg kan være forklædt som en flæskesteg, en blå bluse med foldeærmer, en kunstpels med Mickey Mouse. Bakker med stikkels­ bær, en bulet æske blomme i Madei­ra, løfter om stegt flæsk og persillesovs. Den enkle ømhed holder til i benzin­tanke eller møbel­ forretninger, en smørrebrødsbutik og et lille nyfiltset hus med nisselandskab.”

– Stine Pilgaard