Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 1
13/02/2026 08.35
Af samme forfatter APPLE HILL BAY-SERIEN En ny begyndelse i Apple Hill Bay WISHING WOOD-SERIEN Huset i magnolietræets top Hytten i blåregnen Vinter i Wishing Wood
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 2
13/02/2026 08.35
alpha
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 3
13/02/2026 08.35
Forelsket i Apple Hill Bay er bearbejdet fra engelsk af Emma Jarlskov efter The Cottage on Strawberry Sands Copyright © Holly Martin 2024 Published by special arrangement with Lorella Belli Literary Agency Limited and 2 Seas Literary Agency Denne udgave: © Alpha Forlag, København 1. udgave, 1. oplag 2026 Omslagsdesign: Emma Graves Sats: LYMI DTP-Service Trykt hos ScandinavianBook A/S ISBN 978-87-7239-332-2 Printed in Denmark 2026
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Læderstræde 9 • DK-1201 København K alphaforlag.dk • @alphaforlag • kontakt@alphaforlag.dk
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 4
13/02/2026 08.35
Til Skipper, min elskede bedste ven. Jeg elsker dig og savner dig hver eneste dag.
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 5
13/02/2026 08.35
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 6
13/02/2026 08.35
1 Roo satte alle ingredienserne til at lave muffins frem på det lille køkkenbord. Hun var så nervøs for at skulle starte på sit nye arbejde i morgen. Ikke på grund af selve arbejdet, for det glædede hun sig til, og hun vidste, at hun havde de kompetencer, det krævede, og mere til, men hun ville bare så gerne have, at de alle sammen skulle kunne lide hende. Hun vidste ikke, hvorfor det var så vigtigt for hende – det var ikke noget, hun plejede at være nervøs for. Sikkert fordi hun altid plejede at vide, at hun ikke havde tænkt sig at blive særlig længe, at hun om et par måneder nok ville rykke videre for at prøve noget nyt, noget anderledes. Intet forblev spændende i længden. Men det var noget andet med dette arbejde. Hun ville skabe sig et hjem her i Apple Hill Bay. Hun var træt af altid at rykke videre. Hun havde besluttet at følge sin elskede fars gode råd. Han havde altid sagt, at ingen nogensinde vil kunne hade en, hvis man kom med kage. Så hun ville lave en stor portion muffins og forsøge at overbevise folk om, at hun var lige til at holde af. 7
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 7
13/02/2026 08.35
Hun smilede, da hun mindedes, engang hun som lille havde stået i køkkenet med sin far ved siden af sig, imens hun havde været ved at lave nogle kager, og han havde stukket sin finger i kagedejen og slikket på den ‘bare lige for at teste, om den var, som den skulle være’. Hun gned sig på sit værkende bryst. Det var næsten fjorten år siden, han døde, men der gik ikke en dag, hvor hun ikke tænkte på ham. At være tilbage i Apple Hill Bay fik en masse minder om ham til at vælde frem, minder om hendes barndom her, om at lege med ham på stranden. Hendes mor havde aldrig været til stede dengang, hun havde altid været på ferier eller haft affærer kørende. Hun havde forladt Roos far flere gange, end Roo kunne tælle, for så at vende tilbage til ham et par måneder senere, når affæren var slut. Hver eneste gang havde hendes far taget hende tilbage og håbet, at de kunne få parforholdet til at fungere, og hver eneste gang forlod hun ham igen et par måneder senere. Og forlod Roo. Hendes mor undskyldte aldrig, at hun igen og igen forlod sin datter. Et familieliv var ikke noget, hendes mor nogensinde havde ønsket sig. Roo skubbede tanken fra sig og kiggede på ingredienserne og den opskrift, hun havde fundet frem på sin telefon. Den virkede ikke umiddelbart særlig svær. Men hun havde ikke bagt, siden hun var lille, og den lille strandhytte, der skulle være hendes hjem de næste par uger, indtil hun fandt et permanent sted at bo, havde ikke det mest veludstyrede køkken. Det var en yndig lille træhytte med en lillebitte stue, hvor der stod et lille spisebord foran de store franske døre, der førte ud til en træterrasse med en fantastisk udsigt over stranden Strawberry Sands. Overetagen bestod af en hems med en stor 8
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 8
13/02/2026 08.35
dobbeltseng og et lille badeværelse med brusebad. Den hed Narhvalhytten, og på den ene af væggene var der malet finurlige smilende narhvaler i leg. Hytten var meget sød og perfekt til en uges ferie, men det var tydeligt, at den ikke var indrettet til, at man skulle bo i den i længere tid ad gangen. Køkkenet havde verdens mindste ovn, et lillebitte køleskab, et skab med skåle, gryder, kopper og glas og en skuffe med bestik og diverse køkkenredskaber. Men det skulle hun nok kunne leve med. Hun vaskede hænder, indtil det gik op for hende, at hun allerede havde gjort det for et par minutter siden. Da hun vendte sig om imod køkkenbordet igen, gled hun i noget vand på gulvet. Hendes ben fløj op i luften, og hun famlede efter noget at gribe fat i for at undgå at falde, ramte skærebrættet med sin famlende hånd og fik skubbet til den heldigvis uåbnede pose mel, så den fløj igennem luften. Hun landede så hårdt på bagdelen, at det slog luften ud af hende, og inden hun nåede at komme sig over det, landede posen med mel ved siden af hende med et brag og eksploderede, så den sendte hvidt støv ud over hende, køkkenet og sikkert også stuen. Hun hostede og harkede, fik mel i både øjnene, munden og næsen. Hun kunne ikke se noget som helst. Hun satte sig op, imens støvet gradvist lagde sig, og kom hurtigt på benene og skyllede øjnene og munden. Hun duppede sit ansigt tørt med et viskestykke og vendte sig om for at tage eksplosionen i øjesyn. Der var mel overalt: på gulvet, på bordpladerne, på skabslågerne, på gulvtæppet i stuen, på sofaen, på stolene. Hun kunne slet ikke fatte, hvor meget det havde spredt sig. Hvordan kunne det, at hun ville gøre noget hyggeligt for sine 9
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 9
13/02/2026 08.35
nye kolleger, gå så frygteligt galt? Nu havde hun ikke engang mel nok tilbage til at lave de forbandede muffins. Hun sukkede og gik i gang med at gøre rent: støvsuge, feje, vaske gulv og tørre overflader og skabslåger af. Endelig var det overstået, men hun forestillede sig, at hun nok ville finde mel rundtomkring de næste mange ugers tid – det var en af den slags ting, der ligesom sand aldrig rigtig forsvandt. Hun besluttede sig for at lade kagebagningen vente til senere og i stedet tage hen og få sig en kop te på den søde café i nærheden af receptionen på The Little Beach Hut Hotel. Hun gik udenfor, rystede hurtigt sit hår for at fjerne alt melet og blev overrasket, da en tæt sky hvirvlede op i luften. Hun børstede sit tøj, fik tørret sit ansigt af og lukkede døren bag sig. Hun begyndte at gå hen ad stien langs kanten af klipperne. Udsigten over det turkisblå hav var fantastisk. Den havde hun savnet i årenes løb, og hun havde ikke helt været klar over hvor meget. Det var fjorten år siden, hun sidst havde gået en tur langs Apple Hill Bay, men som hun gik her og nød udsigten, føltes det overraskende nok, som om hun var kommet hjem, og det var en underlig følelse at måtte forholde sig til. Hun satte sig på en bænk og kiggede ud over de tre vidunderlige strande, der omkransede den store bugt. Hvidt sand, krystalklart vand, der funklede i alle tænkelige blå og grønne nuancer, den varme sol, der skinnede ned på hende. Det var, som om hun befandt sig et langt mere tropisk sted end Cornwalls sydkyst. På den anden side af bugten lå C ranberry Cove, i midten inderst i bugten lå Blackberry Beach, og n eden for næsset, hvor hun sad nu, lå Strawberry Sands. Hun havde så gode minder fra alle tre strande, men især fra S trawberry 10
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 10
13/02/2026 08.35
Sands og det lille hus for foden af klipperne lige oven for selve stranden. Det var der, hun og hendes bedste barndomsven, Theo Lucas, havde tilbragt timevis med at se på det lokale dyreliv sammen. Bare tanken om ham gav hende en klump i halsen. Hvis der var én ting, hun fortrød her i livet, var det at have mistet kontakten til ham. Hun spekulerede på, hvor han mon befandt sig nu. Sikkert i New York eller Tokyo eller en anden vigtig storby et sted i verden i færd med at udleve sine drømme. De havde mødt hinanden for første gang, da de var femten, og han lige var flyttet til Apple Hill Bay med sin familie. De havde begge to været vilde med at stå på skateboard, se på dyreliv, tegne og finde på skøre forretningsidéer, der ville kunne sælge i hele verden og gøre dem til milliardærer. Hun smilede. De havde følt sig uovervindelige dengang. Verden havde ligget for deres fødder. Hun havde været desperat efter at komme væk fra Apple Hill Bay, og de havde planlagt at rejse rundt i Europa sammen og lægge deres gamle liv bag sig. Men når hun nu så tilbage på dengang, var det nok ikke rigtig Apple Hill Bay, hun havde villet væk fra. Det var hendes forældres ustabile forhold – alle skænderierne, de mange affærer og hendes mor, der hele tiden rejste sin vej og knuste hendes fars hjerte for så at komme tilbage og begynde forfra igen. I det samme kom en gammel golden retriever luntende hen til hende. Hun kunne se på den hvide pels i dens ansigt, at den var gammel, men der var stadig masser af liv i den – hun kunne se gnisten i dens øjne, som viste, at den stadig var fuld af livsglæde. Den logrede med halen og lagde en våd bold i skødet på hende. 11
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 11
13/02/2026 08.35
“Hej, skal jeg kaste bolden?” spurgte Roo og strøg hunden over dens fløjlsbløde hoved. Hun skulle til at samle bolden op, men hunden snuppede den igen, før hun kunne nå at røre den, og gumlede på den med sit store hoved hvilende på hendes skød. Hun grinede. En ældre dame kom gående hen imod dem, og Roo genkendte hende straks som sin gamle naturfagslærer. “Mrs. Kimbleford!” Kvinden kiggede på hende og brød ud i et stort smil. “Aurora Butler. Jeg glemmer aldrig en tidligere elev.” “Jeg hedder Clarke til efternavn nu, jeg ændrede det til min fars, efter at han døde.” Hun nikkede. “Det gjorde mig ked af det at høre, at han døde, han var en god mand.” “Ja, det var han,” sagde Roo. Hunden puffede til hende, og hun vendte sin opmærksomhed imod den igen. “Vent, er det Max?” “Ja, det er det,” sagde mrs. Kimbleford, og hun strålede som en stolt mor. “Hej, Max. Han var en lillebitte hvalp, sidst jeg så ham. Jeg plejede at sætte ham op i min cykelkurv, når jeg passede ham for dig.” “Det er længe siden, han var så lille. Er det første gang, du har været hjemme, siden da?” Roo smilede ved ordet ‘hjem’. “Ja, det er det.” “Velkommen hjem. Jeg er sikker på, at der er mange, der er glade for at se dig igen.” Max gik sin vej, han var åbenbart færdig med denne udveksling, og mrs. Kimbleford smilede efter ham. “Han ved, hvad han vil. Det var hyggeligt at se dig igen. Vi ses.” 12
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 12
13/02/2026 08.35
Roo vinkede farvel til sin gamle lærer og sad og så efter dem. Det var sjovt at tænke på, at Max stadig sprang rundt og jagtede sin bold efter al den tid. Da hun var kørt igennem byen i en taxa tidligere på dagen, var hun blevet overrasket over, hvor meget der var, som det altid havde været, selv menneskene. The Little Beach Hut Hotel var dog noget nyt. Gæsterne havde hver deres egen lille strandhytte ligesom hendes, og det var en vidunderlig idé. Da hun flyttede fra Apple Hill Bay, havde der ikke ligget andet end nogle bakker med lidt træer og et gammelt stenbondehus, hvor Theos mor, Carrie, bo ede sammen med Theo, hans bror, Shay, og hans søster, Fern. Hun spekulerede på, om Carrie mon havde solgt grunden til nogle bygherrer, som så havde bygget feriestedet. Roo rejste sig og gik ned ad stien til Seahorses, caféen på klippetoppen. Hun skubbede døren op. Det var en sen søndag eftermiddag, og der var stille i caféen, kun nogle få mennesker sad i hjørnet og grinede af et eller andet. Hun gik hen til disken og smilede, da hun opdagede, hvem der stod bag den – hendes gamle veninde Orla. Orla havde gået i en klasse under hende i skolen, så de var ikke rigtig blevet venner, før de blev ældre. De havde knyttet bånd, da Roos mor havde haft en affære med Orlas far, og de efterfølgende skilsmisser rev de to familier fra hinanden. Orla kiggede op for at betjene hende, og hun smilede, da hun så hende. “Roo!” Orla skyndte sig rundt om disken for at give hende et stort knus. “Nej, hvor er det dejligt at se dig igen,” sagde Roo og omfavnede hende. Hun havde mistet kontakten med sin veninde, da Orla var flyttet til London for at gå på universite13
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 13
13/02/2026 08.35
tet, kort før Roo flyttede til Chicago med sin far. Roo havde aldrig været til Facebook, og med både havet og tidsforskellen imellem sig og sine venner havde hun langsomt mistet kontakten med dem alle sammen. Bortset fra Theo – ham havde hun talt med hver dag, indtil hendes far døde, men så havde hun vendt ham ryggen, og hun fortrød så bitterligt, at hun havde gjort det. Hun burde have gjort sig mere umage med alle sine venner. Hun trak sig lidt baglæns for at se på sin veninde, hendes lange røde hår, hendes fregner på kinderne og næsen, hendes funklende grønne øjne. “Du ser fantastisk ud.” Orla grinede. “Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme. Har du været oppe at slås med en pose mel?” Roo grinede. “Ja, det har jeg faktisk. Jeg troede, jeg havde fået det hele væk.” “Ikke helt. Der er ret meget i dit hår og dit ansigt.” Roo børstede fingrene igennem sit hår igen og trak på skuldrene. “Jeg går tilbage og tager et bad om lidt. Jeg prøvede at bage nogle muffins, og det førte til en mindre eksplosion.” Orla grinede. “Arbejder du her?” spurgte Roo, selv om det vist egentlig sagde sig selv. “Jeg ejer det her. Det er min café.” “Ej, hvor vildt. Du har altid været så god til at lave mad og bage. Jeg tænkte nok, at du ville få dit eget spisested en dag.” “Jeg elsker det virkelig. Jeg får hilst på både turisterne, de lokale og alle vandre- og turentusiasterne, der jævnligt kommer herud, og jeg arbejder med mad – det er virkelig mit drømmejob. Hvad med dig, hvad laver du nu?”
14
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 14
13/02/2026 08.35
“Jeg har lige fået et job som seniordesigner på et lille forlag, der ligger nede i byen.” Orla stillede sig tilbage om bag disken. “Det lyder skønt. Vil det så sige, at du er kommet tilbage for at blive?” “Ja, det håber jeg.” “Så må vi få indhentet det forsømte, lad os tage os et glas vin en aften.” “Ja, og så kan du fortælle mig om al sladderen i landsbyen og om alle dem, der stadig bor her. Jeg havde regnet med, at der næsten ikke ville være nogen tilbage af dem, som boede her for fjorten år siden, men jeg er lige stødt ind i mrs. Kimbleford og nu også dig.” “Mrs. Kimbleford vil altid være her. Rygtet siger, at hun er en vampyr og slet ikke bliver ældre.” Roo grinede. Det var et rygte, der havde gået, da de gik i skole, fordi nogle af de andre børns forældre også var blevet undervist af hende. Selv nu alle disse mange år senere lignede hun ikke en, der var blevet ret meget ældre. Måske var der en vis sandhed bag det rygte. “Og jeg holder alt for meget af det her sted til nogensinde at forlade det,” sagde Orla. “Men vent, er der ikke nogen andre, der ved, at du er flyttet tilbage igen?” Roo rystede på hovedet. “Jeg har mistet kontakten med alle, jeg kendte, i årenes løb. Men jeg havde altså heller ikke forventet en stor velkomstfest eller noget.” Orlas blik flakkede over imod døren bag Roo. “Så Theo ved ikke noget om det?” “Bor Theo her stadig?” spurgte Roo overrasket. Hun tro ede, han var flyttet et andet sted hen for mange år siden.
15
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 15
13/02/2026 08.35
“Var der nogen, der sagde mit navn?” lød en mandestemme bag hende. Roo stivnede. “Er det Theo?” Orla nikkede med opspærrede øjne. Roo vendte sig om, og hendes hjerte gik i stå, for den mand, der lige var kommet ind ad døren, var virkelig Theo Lucas. Han var ældre og meget større end den spinkle dreng, hun huskede. Han var vokset alle de rigtige steder, hans hår var kortere end de halvlange blonde krøller, han havde haft engang, men der var ingen tvivl om, at det var ham. Gud, hvor var han lækker. Hun havde gerne villet kunne påstå, at hun aldrig havde set på Theo på den måde, da de var børn eller teenagere, men det ville være løgn. Hun havde altid været vildt forelsket i ham. Der var aldrig sket noget imellem dem, og deres venskab havde været for vigtigt for hende til, at hun nogensinde havde fortalt ham det. Hun anede ikke, om han nogensinde havde haft det på samme måde med hende, men han havde i hvert fald ikke sagt noget. Selvfølgelig stod hun der med mel i håret og ansigtet, imens han så smukkere ud end nogensinde. Hun havde lyst til at styrte hen og kramme ham, men der var gået fjorten år, og de kunne ikke bare uden videre fortsætte, hvor de slap. Han ville sikkert ikke engang genkende hende. Men dén frygt blev hurtigt gjort til skamme, da han spærrede øjnene op i forbløffelse. De stod som forstenede og stirrede på hinanden. Så sagde han endelig noget. “Roo?”
Forelsket_i_Apple_Hill_Bay.indd 16
13/02/2026 08.35
FOR FJORTEN ÅR SIDEN FORLOD ROO CLARKE de glitrende strande i Apple Hill Bay for at flytte til USA. Det betød, at hun også efterlod en bid af sit hjerte hos sin barndomsven Theo Lucas. Intet har føltes rigtigt siden da, og selv om hun er sikker på, at Theo for længst er flyttet fra byen, har Roo store forhåbninger om, at hendes hjemvenden til det sted, hvor hun voksede op, og et spændende nyt job vil være netop det, hun har brug for.
H O L LY M A R T I N har arbejdet som hotelreceptionist,
bankassistent, skolelærer og historieformidler, indtil hun fandt sit kald og blev en af Englands mest populære feelgoodforfattere. Hun har skrevet mere end 30 romaner og er oversat til 10 sprog. Forelsket i Apple Hill Bay er andet selvstændige bind i serien om indbyggerne i den lille hyggelige engelske kystby.
Ho lly m a rt in
Roo når dog kun lige at lande i Apple Hill Bay, før hun opdager, at Theo faktisk er præcis, hvor hun efterlod ham i hans smukke barndomshjem ved havet. De hemmelige følelser, Roo havde for Theo i deres teenageår, dukker hurtigt op til overfladen, og Roo spekulerer på, om hun skal fortælle Theo om dem. Er det mon for sent at indhente de tabte år?
Forelsket i Apple Hill Bay
TAG MED TIL DEN LILLE KYSTBY I APPLE HILL BAY, HVOR ALT ÅNDER FRED, RO OG ROMANTIK
ISBN 978-87-7239-332-2
9 788772 393322
ALPHA