EN VILD MØRK KYST
En_vild_moerk_kyst.indd 1
05/08/2026 12.57
Af samme forfatter: Til verdens ende Engang var der ulve
En_vild_moerk_kyst.indd 2
05/08/2026 12.57
Charlotte McConaghy
EN VILD MØRK KYST Oversat af Randi Bjerre Høfring
Alpha
En_vild_moerk_kyst.indd 3
05/08/2026 12.57
En vild mørk kyst er oversat fra engelsk af Randi Bjerre Høfring efter Wild Dark Shore Copyright © 2025 by Charlotte McConaghy Published by arrangement with Flatiron Books through Ulf Töregård Agency AB All rights reserved. Denne udgave: © Alpha / Gutkind Forlag A/S, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Omslagsdesign: Keith Hayes Dansk versionering: Imperiet / Harvey Macaulay Forsideillustration: Bridgeman Images / Andreas Achenbach Sats: LYMI DTP-Service Trykt hos ScandBook EU ISBN 978-87-7239-409-1
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Citatet side 7 er citeret fra Thornton Wilder: San Luis Rey Broen, oversat af Else Brudenell Bruce, Steen Hasselbalchs Forlag, København 1963.
alpha er en del af gutkind forlag a/s
Læderstræde 9, 1. • DK-1201 København K gutkind.dk • f gutkindforlag • I gutkind_forlag info@gutkind.dk
En_vild_moerk_kyst.indd 4
05/08/2026 12.57
Til mine børn, Finn og Hazel
En_vild_moerk_kyst.indd 5
05/08/2026 12.57
En_vild_moerk_kyst.indd 6
05/08/2026 12.57
Der findes både de levendes land og de dødes land, og broen mellem dem er kærlighed – det eneste, der lever videre, den eneste virkelige mening. – THORNTON WILDER: SAN LUIS REY BROEN
En_vild_moerk_kyst.indd 7
05/08/2026 12.57
En_vild_moerk_kyst.indd 8
05/08/2026 12.57
Rowan Jeg har hadet min mor det meste af mit liv, men det er hendes ansigt, jeg ser, mens jeg drukner. Ansigtet, jeg ser, da jeg vågner efter at være druknet, er anderledes. Det er hårdt og vejrbidt og groft. Det er det, jeg ligger og ser på, da den pludselige smerte overvælder mig, og jeg ved, at billedet af ham for evigt vil være forbundet med denne smerte. Hver gang jeg ser dét ansigt, vil jeg huske den brændende smerte efter at være blevet slæbt hen over klipper og flået op, være blottet og forslået. Jeg vil mærke det uudholdelige tryk i brystkassen, og følelsen vil være så virkelig, at det vil være, som om det hele sker endnu en gang. Hans ansigt, en tilbagevenden. En drukning.
En_vild_moerk_kyst.indd 9
05/08/2026 12.57
Fen Stormen skyller hende ind på en bunke sammenfiltret driv tømmer. Pigen står imellem sælerne og får øje på hende. Hun baner sig vej imellem deres tykke sovende kroppe og finder ned til vandet, der bruser ind over stranden. Oprørte bølger bærer bylten tættere på, fører den ind med tidevandet. Et mælkehvidt omrids oplyst af månen. En skulder, tror hun. Og tang som hår. En hånd ligger yndefuldt hen over træet. Pigen vader ud i det brølende mørke. Hun dykker og svømmer ud. Rækker ud efter den interimistiske flåde af drivtømmer for at hjælpe den i land. Da hendes fødder rammer sandet, rejser hun sig og slæber den efter sig. Bølgerne slår mod hendes lår og hofter, men hun ved, hvordan man skal bevæge sig med vandet for ikke at blive væltet omkuld. Og hele tiden forbereder hun sig på noget forfærdeligt. Noget forandrende. Men en sidste bølge sender tømmeret op på stranden, og pigen trækker den filtrede tang til side og finder et ansigt, der ikke er hævet eller blåt eller fortæret – et ansigt, der trækker vejret.
10
En_vild_moerk_kyst.indd 10
05/08/2026 12.57
Pigen hedder Fen, og hun bor her på denne vindomsuste kyststrækning med stormsvalerne og skråerne og ping vinerne og sælerne. Det er et stykke tid siden, hun har begivet sig op ad bakken til fyrtårnet, hvor hendes familie bor. Hun kan ikke lide at forlade havet. Men her til aften kom uvejret og førte kvinden med sig. Der er lyn i horisonten, og regnen nærmer sig med stormskridt. Hun tænker hurtigt, og i stedet for at prøve at trække kroppen fri slæber hun hele flåden af drivtømmer så langt op på det sorte sand, som hun kan. Hun kaster endnu et blik på det her ansigt, på den her skabning, som det ubegribelige store hav har ført ind. Er det en gave til dem eller noget, havet har forstødt? Og så sætter Fen i løb. Det stormer tit her, men denne storm vil blive den værste, de har oplevet, siden de kom hertil. Det ved hun, så snart hun når toppen af bakken og støder sammen med vinden. Den griber fat i hende og får hende til at lette. I det fjerne kan hun se lyset i bygningen. Et hvidt omrids flyver i vinden – det er et lagen fra tørresnoren. De ved alle, at man ikke må lade noget hænge ud om natten. Nogen vil få ballade for det mis tede lagen. Bag lagnet slingrer en af værktøjsvognene i fuld fart igennem græsset, den bliver løftet op og smidt ned igen, indholdet vælter ud, og dét – disse dyrebare genstande, der er blevet efterladt udenfor – er endnu værre end det mistede lagen. Da det kommer til stykket, bliver hun ikke nødt til at kæmpe sig hele vejen hen til huset. Hendes far har holdt øje, og i samme øjeblik han ser hende komme over bakketoppen, sætter han også i løb. De mødes i mørket på stien ned til kysten. Selv hans anseelige krop må bøje sig for vinden, og 11
En_vild_moerk_kyst.indd 11
05/08/2026 12.57
han er nærmest krummet helt forover, da han tager om hende for at føre hende hjem. “Stop!” råber hun. “Far! Vi har brug for Raff.” “Jeg er her,” siger hendes bror og dukker op for at tage fat om hendes anden side med arme, der er næsten lige så store som deres fars. De genner hende begge hastigt afsted. “Vent!” siger Fen og ved, at tiden nu vil blive delt i et før og efter. “Der er en kvinde.”
En_vild_moerk_kyst.indd 12
05/08/2026 12.57
Dominic Man bør holde lige meget af alle sine børn, men mit yngste barn er alligevel noget særligt. Mit yndlingsbarn. Om så kun med et mulehår, og hvis man satte mig en pistol for panden. Hvis jeg virkelig, virkelig blev nødt til at svare. Og det er ikke, fordi vi minder mest om hinanden, for det gør min ældste søn og jeg. Og ikke, fordi vi minder mindst om hinanden, for det gør min datter og jeg. Måske er det, fordi han er nysgerrig og kærlig og så klog, at det kalder tårer frem i mine øjne. Måske er det, fordi han hvisker til vinden og hører dens svar. Jeg ved højst sandsynligt ikke hvorfor. Men det kan også være, fordi jeg, i et enkelt kort øjeblik for længe siden, ønskede ham død. * Jeg lader min yngste søn blive liggende trygt og varmt i sengen. Han er for lille til at komme med ud i et stormvejr, selvom han helst ikke vil blive alene tilbage. Det er begyndt at regne, da jeg følger med mine to ældste ned til stranden. Sælerne er forsvundet ud under bølgerne. Pingvinerne trykker sig i deres reder. Raff og jeg løfter kvinden op og bevæger 13
En_vild_moerk_kyst.indd 13
05/08/2026 12.57
os langsomt op ad den lange snoede sti. Der er ingen træer til at give læ – der er slet ikke nogen på øen, kun det høje sølvgrå tuegræs og en vej frem, der bliver langsommere for hvert skridt op mod vinden. Den hyler i vores ører. I et stormvejr af den her styrke er der risiko for, at vi kan blive væltet omkuld og tumle ned ad bakken igen. “Bare fortsæt, kammerat,” siger jeg, og Raff fortsætter stædigt foran mig. Min datter siger, at kvinden trak vejret. At hun på forunderlig vis trak vejret, og jeg ved, at Fen tavst tilskynder hende til at blive ved, hun forsøger med viljens kraft at få den her krop til at holde fast i livet. Jeg gør mig ikke de store forhåbninger, men jeg fornemmer, at for at være kommet så langt, for at have overlevet i så vildt et hav, må hun være stærk, denne kvinde. * Jeg har set, hvad havet kan gøre ved en krop, og det syn p iller enhver form for hybris ud af et menneske. Vi er alle ydmygende svage under dets hammer. Denne kvinde, ført i land af sådan et hav – ovenikøbet mere magtfuldt end de fleste – klynger sig til livet med en forbløffende trods. Hele hendes venstre side er flænset op, og jeg fatter ikke, at hun ikke har vand i lungerne, men min umiddelbare bekymring er under afkøling. Både hendes åndedræt og hjerteslag forekommer meget langsomme. Da vi når tilbage til huset, tager mine tre børn og jeg forsigtigt kvindens tøj af – eller det, der er tilbage af det. Jeg giver Orly besked på at tage sig af skoene og strømperne og lader 14
En_vild_moerk_kyst.indd 14
05/08/2026 12.57
Raff og Fen hjælpe mig med resten. Kun undertøjet rører vi ikke. Fen tager selv tøjet af – “Det behøver du nu ikke,” siger jeg – og uden et ord lægger hun sig i sengen for at svøbe sin varme rundt om den fremmede. Det er i virkeligheden den eneste måde at varme hende op på. Mine drenge og jeg dynger tæpper over dem og holder øje med kvindens temperatur. Den stiger langsomt. Time efter time går, mens vi holder os i nærheden, holder øje og venter, og jeg spekulerer på, hvad min datter tænker på, mens hun bruger sin krop sådan her for at redde en anden. Senere, da kvinden virker varm nok, og vi ikke kan udskyde det længere, tager Fen atter tøj på. Der er blod på sengetøjet og på hendes hud. Hun lader, som om hun ikke lægger mærke til det. Vi går i gang med at behandle sårene og bruger pincetter til omhyggeligt at pille trevler og stumper af stof ud. Kvindens arme og ben er slanke og stærke, hendes hoved er plysset. Ansigtet, som jeg knap nok har kigget på, er sammenbidt og kantet. Hendes stærke kæber skærer tænder. Da vi har fjernet stofrester og andet snavs, syr jeg de værste af sårene. Mine fingre er for store til at være andet end klodsede. Vi smører de dybe hudafskrabninger med desinficerende creme og dækker dem derefter med al den gaze, vi har, før vi forbinder hendes krop. Hun har feber nu, hun er brandvarm. Hun laver lyde, der skræmmer os alle, og jeg kommer til mig selv og sender min niårige ud af rummet. Han protesterer, han vil hjælpe, og jeg ved, at han er mere bange for stormen end for kvindens lyde. Jeg giver efter og lader ham blive. Det her føles som en nat, hvor vi skal være sammen. * 15
En_vild_moerk_kyst.indd 15
05/08/2026 12.57
Vi sidder hos hende og følger slaget. Udenfor raser stormen vildt. Orly klynker, når vinduerne ryster, men de gamle sten holder stand. Indenfor gør havet stadig krav på hende, det holder fast. Sent, i de mørkeste timer, tænker jeg, at selv hvis hun overlever den her nat, vil havet en dag kræve hende tilbage.
En_vild_moerk_kyst.indd 16
05/08/2026 12.57
UDDRAG FRA BOGEN
Da vi når tilbage til huset, tager mine tre børn og jeg forsigtigt kvindens tøj af – eller det, der er tilbage af det. Jeg giver Orly besked på at tage sig af skoene og strømperne og lader Raff og Fen hjælpe mig med resten. Kun undertøjet rører vi ikke. Fen tager selv tøjet af – ”Det behøver du nu ikke,” siger jeg – og uden et ord lægger hun sig i sengen for at svøbe sin varme rundt om den fremmede. Det er i virkeligheden den eneste måde at varme hende op på. Mine drenge og jeg dynger tæpper over dem og holder øje med kvindens temperatur. Den stiger langsomt. Time efter time går, mens vi holder os i nærheden, holder øje og venter, og jeg spekulerer på, hvad min datter tænker på, mens hun bruger sin krop sådan her for at redde en anden.
E N N E W Y O R K T I M E S -B E S T S E L L E R
FOTO: EMMA DANIELS
Jeg har set, hvad havet kan gøre ved en krop, og det syn piller enhver form for hybris ud af et menneske. Vi er alle ydmygende svage under dets hammer. Denne kvinde, ført i land af sådan et hav – ovenikøbet mere magtfuldt end de fleste – klynger sig til livet med en forbløffende trods. Hele hendes venstre side er flænset op, og jeg fatter ikke, at hun ikke har vand i lungerne, men min umiddelbare bekymring er underafkøling. Både hendes åndedræt og hjerteslag forekommer meget langsomme.
En familie på en afsides ø. En mystisk kvinde, der er skyllet i land. En storm, der truer i horisonten. Langt væk fra al civilisation bor Dominic Salt med sine tre børn på den lille ø Shearwater mellem Australien og Antarktis. Omgivet af kolonier af sæler og pingviner passer de på øen og på et vigtigt lager af plantefrø, som bliver opbevaret i et underjordisk kammer. Tidligere var der også et helt forskerhold, men verdenshavene stiger, og øen bliver langsomt ædt af havet. Snart skal familien og de dyrebare frø evakueres. Under en voldsom storm skyller en stærkt forslået kvinde i land, men Shearwater er ikke et sted, man lige kommer forbi. Kvinden har da også en særlig grund til at være der, og der er mange ting, der undrer hende. Hvad er der blevet af de sidste forskere på øen? Og hvorfor er radioforbindelsen til fastlandet saboteret? Kan hun overhovedet stole på Dominic og hans børn? Og kan de stole på hende?
CHARLOTTE McCONAGHY (f. 1988) er født i Sydney. Hun er uddannet fra The Australian Film Television and Radio School og startede sin skrivekarriere med at skrive ungdomsbøger og filmmanuskripter. I 2020 debuterede hun med romanen Til verdens ende. Med sin tredje roman, En vild mørk kyst, har Charlotte McConaghy fået sit store internationale gennembrud som forfatter. Bogen er solgt til udgivelse i 32 lande og har været nomineret til et væld af litterære priser.
EN VILD MØRK KYST er en gribende og tankevækkende fortælling om de umulige valg, vi må træffe for at beskytte de mennesker, vi elsker.
Fængslende … Medrivende … McConaghy holder et hæsblæsende tempo … WASHINGTON POST
En storslået roman fyldt med kærlighed og hemmeligheder, der vil slå benene væk under dig. REESE WITHERSPOON ALPHA
9788772394091