Diamantaftener - Læsekredsmateriale

Page 1

smuk

- Politiken

Hilde Rød-Larsen

er skønlitterær oversætter, forfatter og uddannet i sociologi. Hun oversætter primært fra engelsk til norsk, blandt andet forfattere som Alice Munro, Jhumpa Lahiri, Elizabeth Strout og Miriam Toews. Hun oversætter desuden fra dansk, senest Tine Høegs 'SULT' (2022)

Hilde Rød-Larsen debuterede som forfatter i Norge med romanen 'Sommertid' i 2019. 'Diamantaftener' (2022) er hendes anden roman og første roman på dansk.

Spørgsmål

I romanens første del møder vi hovedpersonen Agnete, som fortæller, at hun er god til at disciplinere sin krop og sit sind.

Hvordan indretter Agnete sine dage?

Hvilke vaner og prioriteringer har hun, og hvad fortæller de om hende?

Hvad er det for nogle kropslige forandringer, hun oplever?

Hvad tror du, det er, hendes krop prøver at fortælle?

Hvordan smitter Agnetes behov for kontrol af i skriftener sproget kontrolleret eller tværtimod impulsivt?

I anden del af romanen skifter hovedpersonen navn til Marianne, og historien fortælles i tredje person. I tredje og sidste del er det atter Agnete, der fortæller.

Synes du der er forskel på, hvordan historien opleves med de to forskellige fortællere?

Hvilken virkning har det, at hovedpersonen skifter navn?

Hvorfor tror du, at forfatteren har valgt at fortælle historien i tre dele?

Hvad betyder det, at de tre dele kaldes for ”fiktioner”?

Læs mere om bogen her: Gutkind.dk/bog/diamantaftener

"En
fortælling om at tage magten tilbage"

I romanens midterste del udtrykker Marianne et enormt behov for at blive set af andre, og hun er let påvirkelig, da Sarahs far viser interesse for hende og hendes sygdom. Sarahs far er psykolog og specialiseret på området, men i stedet for at hjælpe hende til helbredelse udnytter han hende seksuelt.

Hvordan synes du, romanen beskriver denne ulige relation?

Hvordan adskiller Mariannes behov for at blive set og forstået sig fra begær og forelskelse?

Hvorfor tror du, Marianne/Agnete bliver ved med at se psykologen også som voksen?

Hvad er det for en særlig tilstand eller følelse som titlen ”diamantaftener” beskriver hos hovedpersonen?

Bogen slutter med sætningen: ”Parasitten var renset ud.” Hvordan tolker du denne slutning?

'Diamantaftener' skriver sig ind i en MeToo-sammenhæng og har vakt stor opmærksomhed ved udgivelsen i både forfatterens hjemland Norge og i Danmark.

Hvad synes du bogen bidrager med i MeToodiskussionen?

Hvordan forholder bogen sig til det er være et offer? Hvad fortæller den om autoritet, manipulation, magtforhold og ulige relationer?

I et interview i Information siger forfatteren Hilde RødLarsen ”Jeg fortæller denne historie, fordi jeg ikke længere vil tage skammen på mig.” Hvordan læser du dette udsagn?

"en vellykket fortælling fra #MeToo-tidsalderen. Den skildrer al den menneskelige tvivl, ambivalens og selvdestruktion, der kan omgærde et uerkendt traume." - Information "et smukt virvar af begyndelser og slutninger." - Jyllands-Posten "Som et raffineret triptykon af smuk prosa" - Weekendavisen Gå på opdagelse i al Gutkinds læsekredsmatariale på: Gutkind.dk - Oplev - Læsekreds
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.