Det med småt

det med småt

Det_med_smaat.indd 1

20/08/2026 13.25

Af samme forfatter: Knust, 2019 Låst, 2021 Blæst, 2022 Dobbeltfejl, 2023 Senfølger, 2024

Det_med_smaat.indd 2

20/08/2026 13.25

Anne Mette Kirk

det med småt ROMAN

GUTKIND

Det_med_smaat.indd 3

20/08/2026 13.25

Det med småt © Anne Mette Kirk og Gutkind / Gutkind Forlag A/S, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Omslag: © Simon Lilholt / Imperiet Sat med Sabon hos LYMI DTP-Service og trykt hos ScandBook EU ISBN 9788743406167

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Gutkind Forlag · Læderstræde 9, 1. · DK-1201 København K gutkind.dk · f gutkindforlag · I gutkind_forlag info@gutkind.dk

Det_med_smaat.indd 4

20/08/2026 13.25

“Det forfærdelige ved livet er, at alle har deres grunde.” Spillets regler, Jean Renoir, 1939

Det_med_smaat.indd 5

20/08/2026 13.25

Del 1

Det_med_smaat.indd 7

20/08/2026 13.25

1 Paula. Therese gentager navnet for sig selv. Pa-u-la. Hun spidser læberne om U-lyden og smælder afslutningsvis med tungen. Mundbindet blafrer kortvarigt. Hun vasker sine hænder under det rindende vand, skrubber og skummer sæben igen. Paula. Hendes forbindelse til patienten begynder allerede her. Operationssygeplejersken Villads træder ind i forvaske­ rummet. “Tess, hvis du er klar, så er vi også.” Therese slukker for vandet med albuen, vender sig rundt og trækker et let smil op i sine gråblå øjne. “Lad os gøre det.” I en indøvet koreografi hjælper Villads Therese i operationskitlen, binder den stramt, men ikke for stramt, på hendes ryg. Dernæst stikker hun hænderne frem som et par mekaniske robotarme, og Villads påfører de sterile handsker.

9

Det_med_smaat.indd 9

20/08/2026 13.25

Efter få skridt er de inde på den tilstødende opera­ tionsstue. En nyuddannet sygeplejerske, Rakeem, står koncentreret ved operationslejet og monitorerer patientens blodtryk, puls og hjerterytme. Villads sætter sig lydløst på kontorstolen foran den bærbare computer. “Vil du dobbelttjekke?” Therese læser tydeligt op fra mærkaten. “Står med Paula, født 27.03.2021.” Villads nikker en enkelt gang langsomt, mens Therese trækker vejret tungt under masken. 2021. Et fødselsår alt for tæt på nu. Hun læner sig ind over lejet, hvisker ned til patienten, som for længst er forsvundet ind i den fulde narkose. “Nu gør vi det her sammen, okay? Nu er det dig og mig, der kæmper sammen. Vi skal have dig hjem til din familie. De venter på dig, Paula.” Hun siger altid patientens navn højt og flere gange. Sådan har ritualet været, siden hun foretog sin første operation for 20 år siden. For at minde sig selv om, at hendes beslutninger og hændernes arbejde bærer ansvaret for et lille individ, som er elsket, ønsket og værdsat. Og denne gang er det altså hendes opgave at foretage det akutte indgreb, der potentielt kan redde Paula. Hvis alt går vel. Therese fører skuldrene bagud i glidende cirkelbevægel­ ser. Operationskitlen rasler, da hun griber om lampen og trækker den på plads. Det massive lysbad er rettet mod Paulas blottede og steriliserede maveskind. Therese sørger for at trække vejret i den særlige vinkel,

10

Det_med_smaat.indd 10

20/08/2026 13.25

så brillerne ikke dugger til. Tilter sit hoved lidt på skrå, bruger et øjeblik. Den forestående operation er ikke ukompliceret. Paula er yderst petit, hvilket giver sparsom plads at arbejde på, for alle organer er presset tæt sammen. Med skalpellen skiller hun huden lige under Paulas ribben. Villads hjælper med at finjustere diverse slanger, mens Therese påbegynder operationen. De sterile handsker er hurtigt smurt ind i blod og skiftes første gang. Og så igen. Hver gang løsriver hendes tanker sig et mikrosekund fra operationen og flygter utilsigtet hjem til David. Paula, messer hun indvendigt, mens hun tænker på den råhvide kulør i Davids kinder, da hun forlod ham i morges. Besværet i sine bevægelser. Var han påfaldende træt? Blev blodet renset optimalt i nat? Skulle hun få ­Julian til at kigge forbi og se til sin far? Nej, Julian læser til eksamen, han skal ikke bekymre sig. Paula, hvisker hun. Men hendes tanker glider videre til et nyt spørgsmål, de skal huske at stille i næste uge, når David skal til sin kontrol. Hun spidser læberne, så mundbindet flytter sig en smule. Villads rækker hende ordløst en mindre skalpel. ­Therese nikker og tager imod. Lader sin vejrtrækning finde et leje, så hendes hånd med hårfin præcision kan finde frem til det fremmedlegeme, som røntgenbilledet afslørede.

11

Det_med_smaat.indd 11

20/08/2026 13.25

Voila, der er det! En lille kantet møtrik, som ingen aner, hvordan er havnet i den femåriges mave. Og som med garanti er årsagen til de uforklarlige mavesmerter og vedvarende opkast, Paula har døjet med. Therese griber om møtrikken med pincetten og placerer det sekskantede metalstykke på bakken med en let klirren. Tyndtarmens slimhinde er opsvulmet og bærer præg af en kraftig rødmen, men den er hverken perforeret eller permanent beskadiget, vurderer hun. Indgrebet er vellykket. Nu skal Paula bare syes sammen. Therese begynder de meditative bevægelser med nålen, strammer tråden lige tilpas. Hun tænker på David, og hun tænker ikke på David. Nu ved hun det. Det var hans saltindtag, hun skal huske. Paula. Therese syer de sidste sting, inden hun træder et skridt tilbage i de åbne træsko. Lader Villads komme til med smertestillende plastre og bandager. Hvis der ikke indtræffer komplikationer, tager sygeplejerskerne som altid over nu. I hjørnet af operationsstuen blinker Therese intenst nogle gange, mens hun krænger de blodige handsker af og lader dem dumpe ned i pedalspandens bund. Hun flår mundbindet ned under hagen, trækker luft ind. Da hun løfter operationshuen, konstaterer hun, at op til flere mellemblonde hårtotter har løsnet sig fra heste­ halen. Hun puster en af lokkerne væk, men den lander igen på hendes lettere svedige pande. Så krænger hun 12

Det_med_smaat.indd 12

20/08/2026 13.25

operationsforklædet af. Der er blodstænk på forstykket sammen med brunlig afføring fra tarmene. Mens hun udfører disse små ritualer, registrerer hun, hvordan den normale boblende fornemmelse udebliver. Den, der ellers var en selvfølge tidligere, og som måske ikke ligefrem var hovedårsagen til, at hun valgte netop denne profession, men tæt på. Sådan er det ikke længere. Gennem operationsdørens cirkelformede rude aner Therese Paulas familie. Ægteparret, der er i midten af 30’erne, sidder stivnede på plastikstolene, præcis hvor hun forlod dem for halvanden time siden. Hun kigger sig kortvarigt over skulderen. Villads fjerner det lille plastikrør fra Paulas mund, der er tilsluttet anæstesiapparatet. Den smertestillende medicin nedtrappes langsomt i droppet. Snart vågner Paula, men selv ikke med Thereses kolos­ sale erfaring kan hun forudse, om den lille patient vil klynke, være klar i hovedet eller blot vanvittig udmattet. Paula giver sig en smule på operationslejet. Hoster svagt. Villads aer hende blidt på panden. “Prøv at se, Tess. Hun har det vist meget godt.” Therese smiler oprigtigt. Patienterne føler hun stadig uendelig meget for. Hendes udfordringer bor et andet sted. Hun er tør i svælget, da hun svinger døren op til vente­ området. Ægteparret flyver op, som skudt afsted med en katapult. Mandens hage begynder at dirre under fuldskægget. Kvinden griber hans hånd, hendes øjne er op­ spilede. 13

Det_med_smaat.indd 13

20/08/2026 13.25

“Nu skal I høre.” Svingdøren falder til ro bag ­Therese. “Det gik, ligesom vi håbede på. Min formodning holdt stik. Det var et lille fremmedlegeme, faktisk en møtrik, men den har heldigvis ikke forvoldt yderligere skade på Paulas tarm.” Manden knuger hårdt om sin hustrus fingre. “Hvad sagde jeg, elskede?” “Så hun er okay?” Kvinden fjerner en vildfaren tåre med en hurtig bevægelse. Så endnu én. Therese smiler, men de berusende bobler i maven udebliver fortsat. “Det bliver hun i hvert fald. Vil I ikke ind til hende? Hun er allerede flyttet ind på opvågningen. Jeg er sikker på, at jeres guldklump vil blive henrykt for at se jer. Naturligvis er hun groggy og vil være smertedækket et godt stykke tid, men I kan virkelig være stolte.” Parrets ansigter lægger sig simultant i de genkendelige folder, som Therese gennem årene har lært, befinder sig et blødt sted mellem tilbageholdt gråd og forløsende latter. Rundt om hjørnet kommer først lyden af taktfaste skridt, dernæst følger Mikaela med kitlen hvirvlende bag sig. I begyndelsen af 70’erne og stadig hospitalets uundværlige koordinator. “Tess, må jeg låne dig? Vi har fået en akutpatient ind på stue tre.” “Selvfølgelig. Bare giv mig et sekund.” Therese træder til side, så parret kan komme til sengelejet i operationsstuens tilstødende opvågningslokale, hvor Paula allerede med sin gigantiske plastikkrave om halsen er kommet op at stå. På alle fire poter. Den pelsede hale logrer ukontrollabelt ved lyden af 14

Det_med_smaat.indd 14

20/08/2026 13.25

ejernes stemmer. Ørerne løfter sig en smule, og den ru­ hårede gravhund sender tungen langt ud af munden. Villads er klar med pipetten, som vil tilføre lidt tiltrængt væske. Parret splitter hurtigt op, stiller sig på hver sin side af deres kæledyr. Therese slår let mod dørkarmen. “Jeg kigger ind til jer senere. Rakeem, I ringer, hvis noget ændrer sig.” Rakeem former en thumbs up, Villads gør en fjollet honnør, og Therese sætter kursen mod undersøgelses­ lokalet i fordelingsgangens modsatte ende. Mikaela følger efter i hurtigt tempo. “Det er en kat. Ramt af et elløbehjul. En ældre norsk skovkat. Miffi. Formentlig indre blødninger.” Therese sætter farten yderligere op, træskoene dunker mod gulvet. Hun får øje på en frisk lille bloddråbe fra Paula på den hvide læderoverflade. “Når du er færdig,” lyder det lettere forpustet fra ­Mikaela, da Therese skal til at puffe døren op, “skal du ringe hjem til David. Han har lagt et par beskeder.” Therese stopper op. Bloddråben trækker en stribe ned over træskoen, inden den lander på linoleumsgulvet. “Der er ikke noget galt.” Mikaela skubber de turkise briller op på næseryggen. Hiver efter vejret. “Det haster ikke. Bare når du har tid.” “Sikker? Han lød ikke …” “Alt var fint. Det lover jeg.” “Okay. Tak.” Hvis Therese skal være helt ærlig over for sig selv, ved hun godt hvorfor. Hun ved udmærket, hvorfor hun med lethed overlod 15

Det_med_smaat.indd 15

20/08/2026 13.25

Paulas familie til Rakeem og Villads. Hvorfor hendes glæde ved at tale med dyrenes ejere, når alt er gået efter planen, er forsvundet. Hun flygtede fra Paulas ejere, fordi parret lige nu kan ånde lettet op. De har genvundet en balance. Noget blev reddet i tide. Om få dage vil indlæggelsen være et afsluttet kapitel sammen med et lille ar på Paulas tætbarberede mave. Og selvfølgelig en monstrøs regning, de kan bande over, når de betaler via netbank. Og fordi … en møtrik jo heller ikke er to nyrer, som stort set er stået af. Ligesom en hund er et kæledyr og ikke en ægtemand eller faren til ens barn. Da en telefon begynder at ringe i det fjerne, småløber Mikaela tilbage mod dyrehospitalets reception. Therese bliver stående og lytter, men hun kan høre, at Mikaela noterer en aftale ned for en dværgkanin, der skal til tand­ slibning. Det var ikke David. Denne gang. Miffi. Miffi. Katten hedder Miffi. Therese svinger døren op til konsultationsrummet, griber ud efter latexhandskerne ved døren. “Hvad er status? Er der bestilt undersøgelser endnu?”

Det_med_smaat.indd 16

20/08/2026 13.25

♥♥♥♥♥ „Sorgen, smerten, frustrationen er næsten ubærlig. Anne Mette Kirk skildrer den med filmisk præcision. Hun har i det hele taget sans for de sigende detaljer ... En velkomponeret helhed med en medrivende historie.“

POLITIKE N

PRESSEN SKREV OM DOBBELTFEJL

♥♥♥♥

POLITIKE N „Dobbeltfejl er ikke kun en roman, man læser for plottet, men også for karakterudviklingen - eller karakterindviklingen, da mødrene bevæger sig stadig dybere ind i deres egen emotionelle uformåenhed.“

WE E KE NDAVISE N

★★★★ „Med en næsten bergmansk klinisk præcision klædes familierne af i en historie, der til at begynde med kunne minde om en ’domestic noir’-thriller, men hen ad vejen sejler underholdningselementet agterud og bliver en ubarmhjertig sædeskildring af borgerskabets diskrete charme anno ca. 2020.“

JYLLANDS -POSTE N

Omslag: © Simon Lilholt / Imperiet

Hun er en førende kirurg på sit felt og arbejder som frivillig blandt Københavns hjemløse. Den daglige oase er hendes charmerende villalejlighed nord for København, som hun deler med sin nyresyge mand David og gadekrydset Simba. Men en dag flytter et yngre forældrepar ind i stueetagen, og bekymringerne hober sig op. For hvorfor ser Therese aldrig parrets søn? Hvordan kan det være, at familien flytter kommune konstant? Og hvad er det for en larm, Therese kan høre dernedefra om natten? I rekordfart hvirvles Therese ind i en højspændt og udmattende konflikt med underboen Nadia. Undervejs mister hun grebet om sig selv og må indse, at der findes en anden version af begivenhederne – og måske også en anden og meget mørkere version af Therese selv.

DET MED SMÅT er en roman om at være forblændet af sit eget selvbillede, om sårede mennesker, som sårer andre, og om, hvor hurtigt rummelighed kan forvandles til smålighed, når noget truer vores enemærker.

det med småt

„En velkomponeret hverdagsthriller, hvor forfatteren demonstrerer en filmmanuskriptforfatters sikre sans for plot, opbygning og indlagte spændingskurver. Den er spændende som en krimi.“

Therese Borch er et godt og rummeligt menneske.

anne mette kirk

PRESSEN SKREV OM SENFØLGER

det

Anne Mette Kirk

(1979) er forfatter til en række romaner, senest den anmelderroste Senfølger (2024). Hun er tidligere journalist og tv-vært på TV 2 News og har arbejdet som presse- og kommunikationsrådgiver i Kongehuset. Hendes roman Dobbeltfejl fra 2023 er filmatiseret med Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Asta Kamma August i hovedrollerne. Anne Mette Kirk bor midt i København, har en mand, tre børn og en aldrende golden retriever.

med

småt anne mette kirk Roman

Gutkind

Foto: © Ditte Capion