Bror og Marie skal ud at gå tur, men sandet er varmt. ”Av, av!” siger Bror. I skyggen er der koldt, men der er også en tidsel med stikkende torne og en mælkebøtte med dejlig bløde blomster.
Bror er 2 år og sutter sut. Bror ser sig selv som verdens centrum og er konge over tilværelsen. Der er bare lige det, at han ikke kan det samme som sin storesøster Marie, og ofte gider hun hverken at lege eller værdige ham et blik. Men når Bror gør det, han er bedst til – at improvisere med charme – må Marie selvfølgelig også overgive sig til legen, fantasien og latteren.
Sandkassen er en hjertevarm og genkendelig hverdagsserie om småbørnsliv og søskenderelationer, hvor det altid viser sig, at det er godt at være sig selv men dobbelt så godt at være to eller flere.
Udgivelsesdato: 10. maj 2023.