Issuu on Google+

Ă…rsskrift 2011

Gunslevholm IdrĂŚtsefterskole


Forord Af Karina Søstrup, lærer & redaktør Så travlt vi har i denne tid, hvor julen står for døren med pakkeræs, kalenderlys, marcipan og pebernødder. Gunslevholms små nisser har julepyntet værelserne og nyder pakkekalenderen fra mor. Det er svært at forstå, at første halvdel af skoleåret allerede går på hæld. De seneste par uger har håndbold haft utroligt travlt med alverdens kampe, og adventure nåede kun lige hjem fra langrendsturen i Norge, inden julefesten. Det er nogle travle små nisser, som beboer Gunslevholm. Men nisserne skal nu hjem og bringe liv og glæde hos deres forældre henover julen, og Gunslevholm ligger i dvale, indtil det nye år bringer liv på den gamle skole igen. Gunslevholm ønsker glædelig jul og godt nytår til jer alle, både tidligere og nuværende elever, forældre og ansatte, skolekredsen, naboskoler, håndværkere og forretningsforbindelser.

2


Indholdsfortegnelse Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side

4-5 6-8 9 10-11 12-13 14-15 16-17 18 19 20-23 24-25 26-27 28-29 30 31

”Livskraft” Velkommen til Gunslevholms nye ansigter Positive vinde fra Borgen Finn Holger Kreativitet – et fint og positivt ord Et billede siger mere end 1000 ord Én dag i mit paradis Bentes jubilæum Mick Øgendahl indtager Gunslevholm Årgang ’27 – en hjertelig årgang Og jul og jul og jul og jul og jul igen! Årgang 27 - 2010/11 Fra målmand på Guns til kicker i Calif. 1. salen i springcentret en realitet Ansatte på Gunslevholm 2011/12

3


”Livskraft” Af Kenn Rye Andersen, forstander

”Den største hæder i livet ligger ikke i aldrig at falde, men i at rejse sig, hver gang man falder” citat af Nelson Mandela Om det gælder det nyfødte barn, en alvorligt syg eller et meget gammelt menneske, så bliver det afgørende for længden af deres liv, hvilken livskraft de besidder og kan vise. Det er klart, at når det handler om evnen til at overleve, indgår ordet ”livskraft” helt naturligt i vores forståelse. Men hvad når det handler om de helt almindelige små situationer og udfordringer vi bydes hver dag i livet? Ja så er det overhovedet ikke anderledes. Livskraften handler ikke her om at overleve, men derimod om hvordan vi forholder os til det, som lige er sket, det der er i gang med at ske eller vi kan forudse sker lige om lidt. Vi kan vælge at se det som en katastrofe, en krise, besværlighed, skuffelse, opfattelser som fremkalder negative følelser hos os. Vi kan også vælge at se det, som uundgåeligt og uden for vores rækkevidde at ændre på, med en tilgang ”at intet er så skidt, at der ikke kommer noget godt ud af det”. At fremkalde tanke på selv det mindste positive, og bemærke de gode følelser der følger med. Lad os anskue livet, året, månederne, ugerne og helt ned i dagen som en sinus kurve. Det går op og ned, er

4

konstant i bevægelse og består af bølgetoppe og bølgedale. Kurven er for mig et rigtig godt billede på, at der efter nedture (bølgedale) kommer opture (bølgetoppe) og selvfølgelig også det modsatte. Livet har sine faser (barndom, ungdom, voksen og alderdom) og jeg hverken kan eller skal afgøre hvilken, som kan være mest krævende, men jeg er sikker på, at udholdenhed er en afgørende egenskab for at komme godt gennem det. Nu kan udholdenhed ikke stå alene. Evnen til at skabe balance/ligevægt i vores liv er helt afgørende for ”det gode liv”.

Derfor er det også en af vores vigtige opgaver på Gunslevholm, fortsat at skabe rammerne, så eleverne


skal arbejde med at finde balancen/ ligevægten, i valg de træffer, ting de gør og måden de individuelt indgår i fællesskabet på. Vi skal udnytte skolens fremragende fysiske rammer, så de kan udfolde sig fysisk, men måske endnu mere udfordre os selv og eleverne gennem dialog, samvær og refleksion på punkter som: •

• • • •

Hvor meget skal jeg fylde, og hvor meget skal jeg give plads til andre? Hvor meget griner jeg, og hvor meget brokker jeg mig? Hvor meget roser jeg, og hvor meget kritisere jeg? Hvor meget anstrenger jeg mig, og hvor meget sløser jeg? Hvor meget lytter jeg til andre, og hvor meget taler jeg for at overbevise dem om noget? Hvor meget yder jeg for at løfte fælles opgaver og ansvarsområder?

Livet på Gunslevholm er fyldt med udfordringer og opgaver hele tiden, og ja noget kan virke svært, uoverskueligt, måske umuligt. Men i mange tilfælde er det sådan, at hvis du kæmper lidt og har gode folk omkring dig, så er det ofte bare tid, der skal til, før du igen er nogenlunde oppe og med. Og bonussen er, at nogenlunde føles skidegodt, når man har haft det værre end nogenlunde et stykke tid, eller noget har været uoverskueligt, måske umuligt. Livet har lært mig, at verden ikke altid er retfærdig, at livet vil kræve det urimelige af os alle. Vi vælger det ikke selv. Det eneste vi vælger er, hvordan vi vil møde det. Da intet i livet er statisk, ønsker jeg for os alle, at vi hver især løbende finder balancen/ligevægten i vores liv og udvikler udholdenhed og livskraft til at rejse os, hver gang vi falder.

5


Velkommen til Gunsle ville være foruden – men jeg føler, at jeg NU er kommet ”hjem” til den skoleform, jeg brænder for - og Gunslevholm har superskønne elever og kolleger. Mine fag her på Guns er dansk, engelsk, badminton og fællesgymnastik, og desuden er jeg en del af vores studievejledningsteam.

Dorthe Bonke Hansen

Jeg hedder Dorthe, og jeg er en af de nye ”unge” lærere på Gunslevholm :-) Jeg har været lærer i mange år – faktisk 23, og nu er jeg så tilbage i den skoleform, hvor jeg startede min lærerkarriere. Efter seminariet arbejdede jeg 8 år på efterskole (Nr. Ørslev), og det var et fantastisk job, men jeg følte, at jeg personligt havde behov for, og samtidig lyst til, at afprøve andre skoleformer, så jeg arbejdede 9 år på en folkeskole, og derefter som almenlærer på erhvervsskolen Celf i Nykøbing F. Mine tidligere arbejdspladser har givet mig mange store udfordringer og gode erfaringer, som jeg ikke

6

Privat – bor jeg på et nedlagt landbrug sammen med min mand Jesper og vores 3 børn Mathias, Frederikke og Josefine, og vores 2 store børn, har ”selvfølgelig” været på efterskole…. I min fritid bruger jeg rigtig meget tid på konkurrencegymnastik, hvor jeg er rytmetræner for 29 piger – SÅ- der er booket godt op i min kalender… Jeg må sige, at skoleåret indtil nu har levet fuldt op til mine forventninger – og jeg ser frem til endnu flere gode oplevelser med Årgang 28


evholms nye ansigter Jesper Bo Pedersen

Jeg er 48 år og gift med Helle. Vi har sammen sønnen Mads, som var årgang 27 elev på Gunslevholm. Vi er bosiddende i Næstved, hvor jeg senest har arbejdet som folkeskolelærer på Lindebjergskolen i 3½ år. Jeg er uddannet tysk og idrætslærer og har altid arbejdet med udskoling. Med mit gode kendskab til Gunslevholm in mente, var det oplagt at søge job her, da skolen netop søgte efter en tysk/fodboldlærer. Fodbold har jeg beskæftiget mig med hele mit liv. Først som spiller med ca. 300 1.holds-kampe for primært Næstved og senere som træner for adskillige klubber på Sjælland. Det er således et drømmejob for mig, at kunne undervise i mine 2 favoritfag blandt motiverede unge. Det første halve års tid har til fulde levet op til mine forventninger, og jeg glæder mig hver dag til at komme på skolen og møde positive og glade elever og kollegaer.

Birgitte Frederiksen

Alder: 42 Status: Mor til to teen-age piger på henholdsvis 13 og 15 år Bosiddende: Præstø Uddannelse: BA Religionsvidenskab Aarhus Universitet, BA Meritlærer fra UCSJ, Vordingborg Tidligere arbejdsplads: Stevns Gymnastik og Idrætsefterskole Årsmål: At gøre en forskel for nogle. I højere grad at blive betragtet som vejleder frem for lærer, for andre. At kunne forklare og give mening for de mange. At give noget af mig selv for de få. Sidst men ikke mindst: At være en del af en oplevelse for livet og en god eksamen for dem alle. Man kan spørge sig selv hvorfor en udpræget boglig lærer, uden forudsætninger for andet end at undervise i de boglige fag, søger ansættelse på en IDRÆTS-efterskole. Det er der én eneste årsag til: ELEVERNE.

7


Jeg nyder 120% at stå op hver morgen og bare glæde mig til endnu en dag med eleverne. Den form for arbejde kan man naturligvis også få på en folkeskole, men det særlige ved efterskole formen er netop den særlige fortrolighed, man opnår med eleverne. Det helt særlige ved at sige ”godnat” og ”godmorgen” til eleverne. Det helt særlige ved at lære dem at kende, når de har brug for det. Det helt særlige ved at kunne være der i modgang og medgang. Det er ikke blot et arbejde jeg har påtaget mig på ”Guns”, men derimod 160 individuelle liv, der allerede er blevet en del af mit liv. Det er noget helt særligt og jeg glæder mig over at være der, så - BRING IT ON- jeg vil gøre mit bedste.

8

Lars Spurr

Mit navn er Lars Spurr, og jeg er den nye musiklærer på Gunslevholm. Jeg er 34 år, gift og har tre dejlige drenge på henholdsvis et, fem og syv år. Jeg har tidligere arbejdet som bl.a. musiklærer i Køge kommune, og i et produktionsselskab i København. Min uddannelsesbaggrund er Tonemester fra det kgl. danske musikkonservatorium og lærer med bl.a. idræt som liniefag. Jeg har set frem til at arbejde med den elevgruppe der vælger at tage på efterskole, og Gunslevholm har indfriet mine forventninger og mere til.


Positive vinde fra Borgen Af Christian Høegh-Andersen, bestyrelsesformand Det var med lettelse at vi den 1. december kunne læse nedenstående: Et år på efterskole bliver billigere når Finansloven for 2012 snart vedtages, bliver der glæde både hos de mange forældre, der aktuelt har barn på efterskole, og blandt forældre, der planlægger et efterskoleophold for deres barn. Elevstøtten forhøjes til det niveau, den havde før den såkaldte genopretningspakke som blev indført af den tidligere regering. Endvidere sker der en forhøjelse af støtten til familier med indtægter under 610.000 kr., og efterskolerne får derudover mulighed for at give delvis friplads til elever med særligt behov for økonomisk støtte. Den gennemsnitlige støtte til efterskoleelever i indeværende skoleår 2011/12 er faldet med ca. 8 % i forhold til skoleåret 2010/11, som følge af den tidligere regerings genopretningspakke. Finansloven for 2012 indebærer, at støtten til familierne i anden halvdel af 2011/12 bringes tilbage til den ordning, der var gældende for 2010/11. Det samme gælder for det kommende skoleår 2012/13. Den ændrede skala sikrer en bedre balance i elevsammensætningen, idet det

bliver økonomisk overkommeligt for alle. Ændringerne på den kommende finanslov betyder, at indgrebet i forhold til de højere indkomster fjernes, samtidig med at der sker en forbedring i støtten til familier med de laveste indtægter. Den forhøjede støtte gør det igen økonomisk overkommeligt for forældre at vælge et efterskoleophold til deres børn. Samtidig understøtter det efterskoles muligheder for at påtage sig et socialt ansvar, og vi påtager os med glæde at leve op til at et godt efterskoleophold kan være medvirkende til, at den unge kan kommer styrket gennem det videre liv. Det er dejligt at være formand for en institution, hvor man har fokus rettet mod udvikling og hele tiden ser mulighederne i stedet for begrænsningerne. Tak til alle bestyrelsesmedlemmer, ledelsen, ansatte, elever, foreninger og andre der har deres gang på skolen, for indsatsen i det forgangne år. Det er jer som er med til at gøre Gunslevholm levende. Glædelig jul og godt nytår.

9


Finn Holger - 28

Af Karina Søstrup, lærer

Publikum havde vinterfrakkerne lukket godt op om ørene og både huer og handsker på, for at holde varmen, for første halvdel af årets festival foregik udendørs, trods novembers kulde. Bøgerne ”Find Holger” har været inspirationskilde til vores forestilling, og som i bøgerne blev publikum ledt rundt på hele skolens område fra ”billede” til ”billede”. Vores gennemgående historie var dog af en mere alvorlig slags, da den omhandlede den unge mand Finn Holger som blev sendt af sted som soldat til Afghanistan og hans familie som bekymrede sig for ham, og da han forsvinder, vælger at tage ud for at lede efter ham. Forestillingen startede på fodboldbanen, hvor Finn Holger sidder på udskiftningsbænken under en fodboldkamp. Han får her besøg af postbudet, som kommer med budskabet om hans udsendelse

10

til Helmann-provinsen. Det får en blandet modtagelse af hans mor og søstre. Mens moderen ønsker, at han bliver hjemme og ikke forsvinder i udlandet, som hans far gjorde mange år tidligere, så håber søstrene på at kunne overtage hans værelse, Iphone og Wii. Scenen skifter, og publikum ledes over til vores udendørs amfiteater, hvor Finn Holger er til fest med sine venner. Her redder han en ung kvinde fra at blive voldtaget og bliver dagens helt. Derefter ser vi at han kommer i militærtræning, krydret med en stærk scene i form af en militær begravelse. Vi følger begravelsesoptoget og ender i haven bag rød bygning, hvor publikum bliver en del af en høstfest, med nygrillede pølser, dampende varm gløgg og æbleskiver og countrymusik og linedance. Her tager hele Finn Holgers landsby afsked med Finn Holger, og det ender med


8. årgans festival at Finn frier til pigen han reddede fra voldtægt, og de gifter sig straks. Så er det tid til at publikum kan komme ind i varmen. Alle ledes, i gåsegang, ind gennem rød bygning, af trapper op til 2.sal og efterfølgende ned i kældergangen. Undervejs opleves stærke billeder relateret til krigen. Soldater sidder og læser afskedsbreve op, et sted er en afskedsscene ved at udspille sig og en torturscene ses på toilettet. Et andet sted tager et bordel sig kærligt at nogle soldater, og nede i kælderen mødes man af en barsk hospitalsverden, hvor man bliver vidne til nogle livagtige og meget blodige operationer. Publikum kommer herefter ind gennem gymnastiksalen, som er omdannet til et laboratorium, med gale videnskabsfolk og uhyggelige eksperimenter, hvor Finn gennemgår tests inden udstationeringen.

Slutteligt ender publikum i hallen, hvor de mødes af alverdens religioner, og bænkes omkring en scene hvor sidste del af forestillingen udspiller sig. Der springes mellem nyhedsudsendelser, vejrudsigter og scener fra Afghanistan. Finn Holger er nemlig forsvundet under en militær operation, og hele 2 delegationer er taget ud for at lede efter ham. Hans unge kone er taget afsted med nogle veninder, som dog går mere op i at feste end at finde Finn Holger, og som roder sig ud i alverdens problemer. Dne anden gruppe består af hans bekymrede mor og søstre. Finn Holger viser sig dog at være i god behold. Han har fundet sin længe savnede far, som har slået sig ned i Afghanistan og er blevet venner med den lokale befolkning. Historien ender godt – hele hans familie genforenes. Finn Holger er rejst ud for at gøre en forskel, og så fandt han sin far.

11


KREATIVITET Af Gina Kristiansen, lærer Ordet kreativitet betyder to forskellige ting: 1. 2.

Evne til nyskabelse og idérigdom Evnen til at gøre ideer til virkelighed

Når et barn er skolemoden, så dukker det selv op på sine tegninger. Når mange elever holder op med at tegne, så er det måske, fordi de har mange andre interesser og udfordringer i livet. Når de som elever møder ordet kreativ, stopper de op og har mest lyst til at løbe væk. Når de først har set, hørt og prøvet hvad faget

12

indeholder, er det som om, de fleste oplever det, som før var et problem, som noget der kan overvindes, ved at turde udfordre sig selv og være åben for at prøve noget nyt. Kreativitet er også et spørgsmål om at turde gå nye veje. Hvor er det fantastisk dejligt at opleve denne årgang udfolde sig i billedværkstedet. Jeg tænker på første time, hvor alle måske har tænkt, at de var gået forkert, og hvordan de skulle få så mange timer til at gå med at male! Jeg startede med lidt inspiration og viste ideer til forskellige både at male på. Derefter fik de et billede


på 60x70, som skulle overplaskes med vand og farver. Nu var vi i gang med de mange lag, som et billede for mig skal starte med, for at blive godt. Lag er for mig udvikling. Der blev arbejdet flittigt. De næste mange timer var for nogen en meget positiv oplevelse, mens for andre kaos og frustration. Jeg tænker, at de sidste var dem der lærte mest. Nu begyndte deres billeder langsomt at tage form. Nogen troede at de var færdige, før de var begyndt, men der manglede flere lag. Glade smil begyndte at vise sig i lokalet, fordybelse og begejstring når noget lykkedes. Det at kunne vejlede eleverne til at skabe disse kunstværker, er for mig unikt. Eleverne skaber produkter, som er præget af deres særlige evner og ressourcer. De lærer at skulle vælge, samt at få hjælp til det der er svært. De finder sider i dem selv, som de troede var stoppet i børnehaven. De lærer, at det betaler sig at bruge tid på fordybelse og at turde eksperimenter. For mange er det noget, som de ikke har at prøve før. De første billeder er færdige og bliver stolt vist frem. Godt gået…

Drengen og giraffen om indlevelse En dreng på fire år havde i nogen tid bevæget sig rundt med lange vuggende Grouche Marx-agtige skridt, mens han rytmisk blinkede med øjnene. Et voksent menneske følte sig foranlediget til at spørge knægten, hvad han gik og lavede. ”Jeg leger giraf”, sagde drengen. ”Javel, men hvorfor blinker du hele tiden med øjnene?” ”Det er pletterne”. Flemming Parmo i en bureauannonce i Børsen marts 1992 - Det drejer sig om pletterne. Vi skal samle på dem. Dyrke evnen til at se ting og opleve.

Piet Hein har skrevet en dejlig gruk om kreativitet:

Kunsten at få en idé Kunsten er ikke at få en idé. Enhver kan med lethed få to Kunsten er den mellem to eller fler ganske almind’lige hverdagsideer at se hvilken en der er go.

13


Et billede siger mere end 1000 ord Af Signe Rasmussen, elev fra 27. årgang Vi vil vel alle sammen gerne kunne alt det, vi overhovedet ikke kan. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne synge. Synge eller skrive så folk fik gåsehud. Jeg ville ønske jeg kunne udtrykke mig med ord, enten på skrift eller med en smuk, smuk englestemme, jeg ville så gerne kunne ramme folks hjerter og sige noget vigtigt. Men det kan jeg ikke, ikke med ord i hvert fald, og derfor elsker jeg at tage billeder. Et billede siger mere en tusinde ord, og sandt er det. Vi kan fortælle alt i fotos, uden at tænke på komma, ordstilling, rytmer, melodier, toner, eller noget som helst andet teknisk. I et billede kan man ikke lave stavefejl, og der er ikke nogen der kan sige at "det er forkert". Selvfølgelig er teknik og viden en del af det, men man bliver ikke god til at tage billeder, fordi man lærer at bruge photoshop og køber et dyrt kamera. Gode billeder kommer af interesse, kreativitet og inspiration. Når jeg tager billeder, er det mig der bestemmer. Jeg kan gøre stort set, hvad jeg vil, og jeg kan lade mig inspirere af hvad som helst. En idé til et billede kan komme af en følelse, en oplevelse, en flygtig tanke eller måske bare få ord jeg hører. Jeg elsker at tage billeder, fordi jeg nyder at kunne forevige fantastiske øjeblikke, og fange noget interessant i hvad som helst. Inden jeg startede på Gunslevholm

14

tog jeg billeder, så tit jeg kunne se chancen, og jeg prøvede forskellige ting. Det er jo ikke nogen underlig eller ekstravagant hobby at have. Jeg fes jo bare rundt med mit spejlrefleks kamera og knipsede løs, men alligevel var det ikke den hobby, som de fleste 15-16-årige unge havde. Jeg syntes jo overhovedet ikke selv, det var noget særligt, og jeg havde slet ikke nogen opfattelse af det, som var det noget, der var sejt eller anderledes at bruge sin tid på. Men jeg kunne da godt se, at det var da ikke det, de fleste gik rundt og lavede. At tage billeder af hele den lille verden de lever i. Men da jeg kom på efterskole, fandt jeg ud af, at folk faktisk havde en utrolig stor respekt for min interesse. Mange syntes faktisk, at det var lidt sejt og ret specielt. Jeg fik så meget ros, og der var så mange, der opmuntrede mig til at gøre noget af det, jeg holder mest af, at tage billeder, så jeg udviklede mig helt vildt på de 10 måneder. Vi havde nogle fag, hvor vi kunne arbejde med billeder, fotos såvel som maling, tegning osv. og at prøve alle de nye ting, gav også en masse nye idéer. Jeg blev fyldt med ny inspiration, nye idéer til billeder og en masse nye ressourcer i form af en masse nye mennesker. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at alle piger gerne vil have taget et godt billede, selvom de siger det modsatte. Så der var en


Med dette foto deltog Signe Rasmussen i en foto-konkurrrence. masse linselus på skolen, som gerne stillede sig til rådighed, til alle mine skøre idéer. Jeg blev meget beæret over, at så mange synes, det var en fed ting at tage billeder, og der er jo rigtig mange unge, der har den samme store interesse. Det var super fedt at få sådan et fristed, for selvom jeg inden mit efterskoleår holdt meget af at fotografere, blev jeg på de 10 måneder meget mere bevidst om mine egne evner, jeg fik nye metoder at fremdrive inspiration på, og jeg fik en hel masse erfaring. Inspiration og kreativitet udspringer af udfordringer og forandringer, det er jeg overbevist om. For når hverdagene bliver

for ens, og alting nærmest går i tomgang, da går min kreative motivation nærmest i død. Efterskolen var ligesom et fristed, og samtidig blev jeg overvældet af alle de nye tanker og følelser, og alle de nye idéer der væltede ind over mig. At tage på efterskole er lidt ligesom et pusterum og samtidig en udfordring for hjertet og hjernen. Jeg fandt i hvert fald ud af, hvor meget jeg kan, når først jeg sætter min hjerne i gang med at fordøje en masse nye indtryk.

15


Én dag i mit paradis Af Signe Reinholdt, elev fra 27. årgang

Dagen inden besøgsdagen, gik det op for mig, at jeg aldrig skulle gå på Gunslevholm længere, at jeg aldrig ville vende tilbage til den dagligdag, som jeg ellers havde levet med i 10 måneder. Da jeg sagde til mig selv, at jeg skulle vende tilbage til Gunslevholm, som gammel elev, så jeg sandheden i øjnene. Ikke på

16

noget tidspunkt før, har jeg været i stand til at indse, at mit år som Gunslevholm-elev har været slut i fire måneder. Derfor var det en bunke af mærkelige følelser, der samlede sig inden i maven på mig, da jeg sad i bilen mod Falster og mit gamle hjem – Gunslevholm.


Jeg var nervøs og ikke i stand til at tænke klart. Da vi tog et venstresving ind i gården, skete der dog en ændring i kroppen på mig. Alle de nervøse tanker og mærkværdige følelser ændrede sig og et smil bredte sig over mine læber, da jeg så alle mine gamle bofæller omfavne hinanden under den stegende sol. Glæden spredte sig over hele kroppen på mig. Hjem kære hjem. At tage gensyn med 100 af de mennesker, som har levet op og ned af mig i 10 måneder, er hvad jeg har drømt om siden vi stoppede d. 29. juni 2011. Hver eneste dag ønsker jeg at gentage året, men da jeg ved, at det aldrig nogle sinde vil blive muligt, var én dag i mit paradis, den helt rigtige erstatning. Jeg fik chancen for at nyde en hel dag i mit gamle hjem. Det var som at være tilbage til den rette hverdag. Slentre ned ad gangene, iagttage hvert et glædesfuldt ansigt der blev ramt af den varme sol, springe i trampolinen, blive løftet til skyerne igen og grine med de helt rigtige mennesker. Det var den helt perfekte dag, i de helt perfekte omgivelser, i selskab med de mest perfekte personer. Det var en dag, som jeg ikke ville have gået glip af. Det var en chance. En chance for at gentage den hverdag, man selv plejede at leve i. Dog var det hårdt at se, at nye ansigter havde overtaget den hverdag. Jeg ønsker hver dag, at jeg gik rundt i deres sko, at jeg var nuværende elev på Gunslevholm. Jeg ved at

jeg ikke er den eneste med disse tanker, jeg ved, at vi er en flok, der ville smide ALT hvad vi havde i hænderne, for at starte på Guns igen, men jeg ved også; at vi alle ved, at det aldrig bliver muligt. Derfor blev besøgsdagen endnu et minde i mit lille hjerte. Et minde som vil sidde der for evigt. Det var som at være tilbage. Efter at have opført en gymnastik opvisning, kiggede vi på hinanden, og var fast besluttet på, at lægge os op i vores senge. Dog ville vi nappe et bad først. Vi ville tage radioen fra vores værelse med ned i omklædningsrummet, hvor vi ville skråle og danse, som var det en normal dag. Så ville vi spise aftensmad, vi ville klage over at være det sidste bord, vi ville larme med saltet og pepperen og smadre mindst 5 glas, som ville blive efterfulgt af en klapsalve. Efter mad ville vi gå til stilletime. Dog ville vi ”crime” og rende ind på hinandens værelser. Kl. 21.00 ville vi gå ned til te, nyde de dejlige køkkendamers nybagte kage, vi ville sidde med tårer i øjnene af grin, varme hjerter og røde kinder. Vi ville gå i seng med et smil på læben, med tanken i baghovedet om, at der venter sig en ny dag i morgen. Det var ønsketænkningen for årgang 27., det tør jeg sige på de flestes vegne. Dog var det ikke sådan den solskinsrige dag skulle ende. Jeg tog derfra, og jeg tog minderne med mig. Kiggede ud af bagruden, og smilte endnu engang. Én dag vender jeg tilbage. Godt nok er jeg gammel Gunslevholm-elev, men i det mindste er jeg Gunslevholmer ;-)

17


Bentes 25 års Jubilæum Af Jens Madsen, lærer

Til selve jubilæet var det dejligt at se så mange fra både det nuværende og tidligere personale, samt familie og venner. Der blev givet blomster, gaver og holdt taler. Alle var kommet for at vise, hvor meget Bente betyder for dem. Det var en rigtig god og hyggelig dag, og jeg tror faktisk også hun nød bare lidt af den opmærksomhed, der blev vist hende, og som hun i høj grad har fortjent. Vi håber du tager 25 år til. Gunslevholm ville jo ikke rigtig være Gunslevholm uden dig Bente! Du er en stjerne…

Bente er ikke meget for at være i centrum, så derfor var hun heller ikke glad for den megen opmærksomhed omkring hendes jubilæum. Men 25 år i køkkenet skal da fejres, om så hun vil det eller ej… Hvis man har brug for hjælp til det ene eller andet, kan man altid komme til Bente. Hun er den mest hjælpsomme, positive og forstående person, man kan tænke sig, og der er aldrig noget, der ikke kan lade sig gøre. Altid glad og smilende - men hvis hun en sjælden gang er sur, er man ikke i tvivl.

18


Øgendahl indtager Gunslevholm Af Amalie Bursche, elev på 28. årgang For sådan var det. Han indtog Gunslevholm, og han gjorde det med stil. Lige fra morgenen af summede skolen af en fantastisk stemning. Vi var ikke helt oppe og køre over det, men vi er også ret kendt for at være døde om morgnen. Men i løbet af dagen kunne man mærke, hvordan showet nærmede sig. Alle eleverne tog ansvar. For sådan er Gunslevholm, vi løfter i flok. Der var tusinde ting, som skulle gøres klar, inden stjernen kunne komme. Der skulle slæbes hundredvis af stole fra boldhallen ind i vores springcenter, der skulle sættes en scene op, der skulle være tjek på lyd og lys, der skulle være tjek på billetterne, og hvad er en god optræden uden en god bar? Så vores søde nissepiger og Mike havde selvfølgelig styr på baren.

Som dagen skred frem, begyndte folk at vågne op. Og inden vi fik set os om, så var han der; Mick Øgendahl. Personligt havde jeg troet, at han var højere, men hans humor var på højt niveau! Det så vi allerede i første halvdel af showet, hvor publikum var færdige af grin. På trods af det var en prøve forestilling, var vi flade af grin. Anden halvdel af showet opfyldte også vores forventninger, og mere til. Da hans andet show sluttede kl. 22.00, var der kun oprydningen tilbage. Men også den klarede vi i fællesskab, og derfor tog det ikke særlig lang tid, før vores springcenter igen lignede sig selv. Vi syntes, det har været en positiv oplevelse at have besøg af Mick, alt lige fra klargøringen til oprydningen. Til dem der ikke så det, har de noget at ærgre sig over :-)

19


Årgang ’27 – en Af Lars Dalstrøm, lærer

Den 29. juni 2011 blev årgang ’27s sidste dag på Gunslevholm som elever. Denne dag havde eleverne dimissionsfest og afsked med deres værelser, kærester, venner, veninder, lærere, og alt det de havde holdt af de sidste 10 måneder. Det blev en sorgens dag med mange våde øjne, men også åbningen til et nyt liv som voksen. Elevernes sidste dage som elever, blev brugt på overnatning i skoven ved Møns Klint i stormvejr og silende regn. Eleverne tog turen og det våde tøj som en oplevelse, og nød sammen med Helge hans stikflammer ved Sankt Hans bålet, samt hans sidste dage som basislærer. SUK… Årgang ’27 var på godt og ondt en årgang som alle andre, og alligevel en årgang med sine egne individualister, særheder, historier og oplevelser.

20

Oplevelser og historier fra en årgang vil altid være subjektive, som lærer husker man sit basishold, linjefag eller sit hold fra de boglige timer. En årgangs oplevelser kan nedfældes på papir og gemmes, men vil altid blive gemt i de hjerter der gennemførte årgang ’27, og i de venskaber der består i dag og i fremtiden. Et kig på Facebook og adskillige besøg på skolen ved forskellige lejligheder viser, at skolen, lærerne og specielt


hjertelig årgang elever imellem har sat sig sine spor. Med hjertet og det sociale i centrum gik årgang ’27s ti måneder hurtigt. Årgangen var til fest og farver, og forsamlingshuse fra Døllefjelde til Over Vindinge blev besøgt, en del weekender i skoleårets løb, hvor elevernes mulighed for samvær var til stede.

Derfor var det nok heller ikke en tilfældighed, at årets fællesprojekt på Gunslevholm hed ’Hjerte festival’, med bespisning som i Lady og

Vagabonden samt et teaterstykke med barsk indhold om nogle af vor tids største stjerners skæbne. Med eleverne i forgrunden som Michael Jackson, Marilyn Monroe, Bob Marley og Elvis bliver det ikke meget større. Og når undertegnede i bilradioen på vej til arbejde får Eminem ft. Rihanna med ”Love The Way You Lie” ind i øregangen, ledes tankerne stadigvæk hen på elevernes flid og store arbejde med Hjerte Festivalen. Året skitur blev igen en stor oplevelse for eleverne på skolen. Årgang ’27 fik den fornøjelse, at være den sidste årgang der var på skitur til Østrig, da turen fremover går mod Norge. Idrætten var en stor del af 27. årgangs liv på skolen. Træningen, og de mange kampe eller turen for adventure, var en del af dagligdagen for eleverne. De mange aktiviteter gav nogle flotte

21


resultater i årets løb. Drenge 1 i fodbold spillede ved DM i Levringe det flotteste spil ved stævnet, men måtte desværre allerede i kvartfinale, se sig slået af spillere fra Midtjyllands fodboldakademi efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence.

Anderledes gik det for gymnastikpigerne, der efter et flot stævne fik en fortjent sølvmedalje med hjem i bagagen.

22

Årgang ’27 var på mange måder lun og hjertelig, men kunne alligevel til tider give lærerne hovedbrud og flytte grænser for, hvad der er drengestreger, og hvornår grænsen er nået. Men de var også med stor hjertelighed, at de tog imod 3.klasses børn og legede onkler og tanter for en dag og gav deres glæde for idrætten videre til disse små børn. Til sidst skal der, ligesom i Dronningen nytårstale, lyde en tak. Takken skal gå til det korps af Pvagter årgangen havde, en unik flok drenge der kendte deres pligt og ansvar. Og til alle - tak for 10 gode måneder – håber I kunne bruge det til noget.


2223


Og jul og jul og jul Den 1. december sad 160 forventningsfulde nisser klar i spisesalen – alle med nissehuer på og saks i hånden, klar til at klippe og klistre, bage og jule, MEN den store ledernisse og hans hjælpere var vrede, så de 160 nisser fik en rigtigt juleopsang. Det var vist noget

travlt, for alle værksteder skulle nås. Der skulle digtes nissebasissang, laves nissebasishistorie, bages julekager, trilles havregrynskugler, skrives julekort og leges piratleg. Efter frokost havde både store og små nisser en mægtig nissefællestime med dejlige julesange, quiz og juleevangeliet læst og opført af ledernissens hjælpere. Så var det tid til afslapning med en julefilm og selvfølgelig havde nissepigerne i køkkenet sørget for dejlig risengrød til aftensmad, for hvad er en juledag uden risengrød med smørklat i? Og så de sidste dage inden ferien…

med, at de små nisser ikke måtte løbe rundt om natten, og at de skulle gøre rigtigt rent. Da den store ledernisse var færdig, kunne løjerne begynde. Nisserne var sammen i deres nissebasisgrupper med deres nissebasislærer, og de havde virkelig

24

Traditionen tro skulle der julehygges de sidste dage inden nisserne blev sendt hjem for at sprede juleglans i deres egne små hjem. Alle nissedrengene måtte tage varmt tøj på, for de skulle i skoven for at finde og fælde årets juletræ til julefesten. Imens blev de søde nissepiger spændstige og smidige i led og lemmer, da den


l og jul og jul igen! stod på morgenløb og juleyoga. Efter frokost vandrede alle i samlet flok til kirken i Gundslev, hvor der blev sunget julesalmer og lyttet til julens budskab. Så var alle klar til julefesten med flæskesteg, risalamande, mandelgave, dans om træet, julemand og slikposer. Sikken en festlig aften. Den 20. dec. stod på den traditionelle volleyturnering i basishold. Dagen sluttede af med julebingo med dejlige præmier, og så blev det tid til at ønske hinanden en rigtig glædelig jul. De små nisser skulle videre til endnu en julefest – og for de store nisser ventede den årlige julefrokost.

25


Årgang 27 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 32 34 35 36 37

26

Asger B. Andersen Emilie Gluud Jonas H. Andersen Mia H. Andersen Patrick Andersen Mathias Andersen Julie Bannebjerg Oliver F. Bech Mathilde J. Becker Alberte Asmussen Rasmus Bergmann Sebastian Bernat Molly M. Bierlich Thomas K. Birkelyng Christian Boysen Ida Baunehøj Mads Brusvang Marcus Eisenreich Laura Baarts Amalie G. Christensen Mikkel Christensen Anders B. Christiansen Ea S. Christiansen Jens H. Christiansen Rasmus Christiansen Nicolai V. Clausen Cecilie Dilling-Hansen Julie Durup Puk B. Ebsen Morten Kruse Madsen Clara Frendrup Jeppe Friis Nikoline Frobenius Tobias S. Færregaard

38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72

Sune Gotfredsen Mikkel V. Hampen Henriette S. Hansen Mikkel Hemer Mette S. Hansen Simon E. Hansen Søren K. Hansen Søs Hansen Tobias Hansen Pernille Hanson Camilla Havsteen Rasmus Hededam Anne-Sophie H. Henningsen Casper Henriksen Line Stengaard Casper Holst Johanne H. Jakobsen Cecilia B. Jensen Daniel L. Jensen Isabella T. Jensen Jeppe F. Jensen Lasse W. Jensen Mette M. Jensen Rasmus G. Jensen Signe F. Jensen Jens B. Jeppesen Laura Hartig Kristoffer S. Justesen Tobias Justesen Jacob W. Jørgensen Theis Jørgensen Mathias R. Kjellberg Mikkel L. Knudsen Astrid K. Kristensen


2010/11 73 74 75 76 77 78 79 80 81 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107

Katrine F. Kristensen Nicolaj V. Kruse Andreas K. Kulle Trine B. Kaarsberg Sarah T. Larsen Signe Larsen Anders Laulund Steffen R. Krishnaruban Sebastian Zabell Morten F. Lund Caroline A. Madsen Mads Bo Madsen Thea R. Madsen Kristoffer Mathiasen Nicki R. Petersen Rune Neubauer Loui Nielbo Emil H. Nielsen Joakim S. Nielsen Kristian Nielsen Rie H. Thomsen Mikkel R. Nielsen Thomas K. Nielsen Emil H. Nymand Laura-Line Nødgaard Cecilie R. Olsen Christoffer H. Olsen Mette Olsen Christian H. Pedersen Christopher Bo Pedersen Emil F. Pedersen Mads Bo Pedersen Rasmine Pedersen Simone Rud Pedersen

109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 136 137 139 140 141 143 144

Tobias Pedersen Bjørn Petersen Mie B. Petersen Tobias O. Bringsværd Sif Petersen Anja S. Pihl Christoffer Vive Lassen Signe Poulsen Mads Paaskesen Ann-Molly Rasmussen Frederik Høj Rasmussen Signe Rasmussen Signe Reinholdt Frederik S. Olsen Oliver Sarroe-Brinkløv Mads T. Poulsen Emma Schultz-Lorentzen Aleksander M. Secher Søren B. Seier Jonatan Siegrist Simone D. Skar Martin L. Svane Cathrine J. Svenningsen Anton Sørensen Benjamin H. Sørensen Thorbjørn N. Sørensen Tobias S. Sørensen Tobias B. Vorting Marie S. Valentin Victor Wittendorff Katrine Ingrid Mehlsen Kevin Emil Stryhn

27


Fra målmand på Guns til kicker i Californien Af familien til Kristoffer Palm Retslov, elev på 26. årgang. Efter et fantastisk år på Gunslevholm og en tur i 1.g på Næstved gymnasium, drog Kristoffer afsted til USA som udvekslingsstudent. Målet var at opleve et andet land helt tæt på, lære sproget og i det hele taget udvide den Sydsjællandske horisont. Første store hurdle var afskeden i Kastrup Lufthavn med gamle venner, Gunslevholmere, kæresten og familien. Vejen på toppen af afgangshallen til security var godt nok lang! Men 20 timer senere landede Kristoffer i San Francisco i Californien, hvor han efter et par dage skulle starte på Terra Nova High School i forstaden Pacifica, 15 minutter fra San Francisco. Alle studerende på skolen deltager efter skole i diverse sportsgrene. I denne periode var det blandt andet amerikansk fodbold. Men da sæsonen havde været i gang i måneder, var

28

træneren ikke særlig villig til at prøve nye spillere. Og da slet ikke en dansker uden erfaring med den amerikanske fodbold. Men træneren indvilligede da i at lade Kristoffer prøve. Og det var så starten på et fantastisk eventyr som kicker på Terra Nova Tigers. Men også træning hver eftermiddag og kampe hver fredag med cheerleaders, orkestre, underholdening og TV. En fantastisk måde at blive integreret i den amerikanske high school kultur med alle de fordele, det nu engang giver at være på skolens fodboldhold. Den familie Kristoffer bor hos er i øvrigt ivrige surfere, så weekender bruges på stranden ved Stillehavet på de store bølger. Og nu er sneen ved at være klar i Lake Tahoe, så hver weekend kører de op og står på ski. Livet er skønt, men det er også svært ind imellem at være langt væk fra familien – og ikke mindst de fantastiske venner fra Guns! Og forude vinker en tur til Hawaii, og pludselig er han hjemme igen!


29


Vi bygger igen

Af Christian Høegh-Andersen, bestyrelsesformand Siden efteråret 2010 har et lille udvalg bestående af Flemming Johnsen fra bestyrelsen, underviser/ Massey Ferguson fan Torben Matthiesen og undertegnede haft travlt med at søge midler til vores 250 m2 store rum på 1. salen i det nye Kultur- og Springcenter. Vi lagde ud med at indsamle tilkendegivelser, om opbakning til projektet, fra mange lokale kulturelle og sportslige foreninger. I slutningen af december havde vi et omfattende ansøgningsmateriale klart og lagde ud med at søge Guldborgsund Kommuneplanpulje. Den 21. marts fik vi et tilsagn fra kommunen på 150.000 kr. – hvilket gav os blod på tanden. Vi ville søge Den Lokale Aktions Gruppe (LAG) Guldborgsund som er en forening, der arbejder for udvikling af landdistrikterne i Guldborgsund Kommune. LAG havde 2 år tidligere givet Nordfalster Kulturforening 350.000 kr. til

køb af teaterstole til Kultur- og Springcentret. Vi brugte en del tid på at få tilrettet ansøgningen, så den kunne komme ind under målgruppen. Den 22/9 fik vi et tilsagn fra LAG på 250.000 kr., hvilket var medvirkende til, at vi kunne se muligheden i at gennemføre projektet. Vores oprindelige budget var på over en million, så vi fik travlt med at se på, hvor langt vi kunne nå med de midler, vi havde fået. Flemming og Torben havde travlt med at få priser hjem på gulv, loft, el og brandtrappe. Godkendelsen fra brandmyndigheden fik vi i slutningen af november, og så var det med at få stykket et budget sammen, samt få en bevilling fra skolen, så projektet kunne føres ud i livet. Vi er nu i fuld gang med væggene, og vi forventer at lokalet står klar til indvielse i starten af foråret til glæde for alle klubber og foreninger, der har sin gang på skolen.

Vinduer skaber den ønskede forbindelse mellem springsal og 1.sal.

30


Ansatte på Gunslevholm 2011/12 Kenn Rye Andersen, forstander Christian Maier-Ramnæs, vicef. Birger Bovin, lærer Birgitte Frederiksen, lærer Dorthe Bonke Hansen, lærer Gina Kristiansen, lærer Helge Bramsen, lærer Jens Madsen, lærer Jesper Bo Pedersen, lærer Karina Søstrup, lærer Katja Jensen, lærer Lars Dahlstrøm, lærer Lars Spuur, lærer Lars Ulrik Gerts, lærer Liselotte Brandt Jensen, lærer Morten Jensen, lærer Regin Bill-Jessen, lærer Torben Matthiesen, lærer Carsten Jønsson, timelærer Charlotte Matthiesen, timelærer Thomas Bylov Jørgensen, timelærer Janne Petersen, sekretær Mette Petersen, køkkenleder Bente Rasmussen, køkkenassistent Diana Andersen, køkkenassistent

Birthe Andersen, køkkensassistent Laila Clausen, køkkenassistent John Jensen, pedel Jørgen Teut, pedelmedhjælper Kurt Frederiksen, pedelmedhjælper

Bestyrelsen på Gunslevholm Christian Høegh-Andersen (formand) Flemming Johnsen Michael Gerhard Thalund Carsten Pedersen Dorte Palm Ole Holmenlund Jane L. H. Christoffersen

31


gunslevholm idrætsefterskole

glædelig jul og godt nytår


Aarsskrift Gunslevholm 2011