Livets store samlebånd

Universets samlebĂĽnd

Lidt hjernespin ved nytĂĽrstid 2020 Knud Erik Guldager 1

Livets store samlebånd Der findes mange store samlebånd i universet, men menneskehedens samlebånd er det, der vedgår os mest.

Et menneske består af to ting. Et individ og en fysisk krop. Individet, sjælen, eller ånden som nogen kalder det, bor i kroppen, men individet er ikke fysisk. Det er kun kroppen.

Hvordan hænger individet og kroppen da sammen?

Når et individ er ledigt, det vil sige, at det er uden krop, stiller det sig op i menneskehedens lange individkø. Denne kø kan gennem tiderne variere meget i længden.

Har der lige været store verdenshærgende sygdomme, hvorunder mange menneskekroppe har måttet bukke under og individet derfor har været nødt til at forlade kroppen, er der mange ledige individer. Det samme gælder under store krige eller store naturkatastrofer.

I disse tilfælde er køen særlig lang, og endnu mere før i tiden, da der dengang var en meget større børnedødelighed. Før i tiden kunne et individ komme til at vente flere år i køen, - ja måske over hundrede år.

2

I nutiden er køen ikke så børnedødeligheden er faldet meget.

lang

mere,

da

Endvidere fødes der nu flere børn og verdens befolkningen vokser, men der er heldigvis endnu individer nok at tage af, når de skal forenes med en ny krop.

Individets kø er kun den ene af to køer ved menneskehedens samlebånd. Den anden er de nyfødte børn. De står også i kø og venter på at blive født.

De skal nemlig i fødslen forenes med et individ, for at få det, vi kalder et normalt liv, i den verden vi kender.

Når de to køer nærmer sig hinanden i livets lynlås, kommer ”Den store Samler” og forener en krop og et individ.

Det vil derfor være helt tilfældigt hvilken krop individet forenes med. Dog er der en vis orden i systemet, da et mandligt individ normalt kommer i en mandlig krop og et kvindeligt individ kommer i en kvindekrop. - Men har ”Den store Samler” først forenet to, kan de ikke skilles igen.

Intet er dog ufejlbarligt. Af og til sker der uheld, så et mandligt eller kvindeligt individ kommer i det forkerte køns krop, og det kommer der store problemer 3

ud af. Man kan dog i dag udbedre skaden lidt, men det bliver aldrig helt det samme, som hvis individet var kommet i den rigtige krop fra begyndelsen.

Der sker også andre uheld. I nogle få tilfælde kommer der slet ikke noget individ i en nyfødt krop og så må kroppen leve sin tid uden individ. I de allerfleste af disse tilfælde ved kroppen heldigvis ikke selv, at den ikke har et individ.

Det sker også noget andet uheldigt, dog heldigvis sjældent. Når et meget selvbevidst individ ser den krop det skal overtage, men ikke synes den er tiltrækkende nok, forsøger det at undslippe. Men den går heller ikke.

Noget af individet når nemlig at komme ind i kroppen, men kun lidt af dets begyndelse. Kroppen må så resten af dens liv nøjes med det lidt der slap ind, og individet har også taget skade, for det er nu berøvet den første del af sit jeg og forbliver derefter ret følelseskold og det er uheldigt for den næste krop det skal overtage.

Men, når der, som i langt de fleste tilfælde, sker det, at et individ er kommet i en sund og rask krop, af det rigtige køn, er alt heller ikke altid så ideelt, som det kunne være.

Hvert individ har nemlig meget forskellige væremåder.

Nogle har en stærk lyst til at herske og andre er yderst beskedne. Heldigvis er størsteparten en god blanding og det er langt at foretrække, da det så ikke 4

betyder helt så meget, hvilken krop man tilfældig er forenet med.

Men, hvis for eksempel en typisk herskertype havner i en lille spinkel krop, får individet meget svært ved at leve op til sit store ego. - Egoet har ligesom ikke noget at gøre med.

Og, - næsten endnu værre. Hvis et yderst beskedent og tilbageholdende mandligt individ havner i en stor bredskuldret, muskelsvulmende og udfordrende krop, får dette individ masser af problemer i dets tid i denne krop.

Eller, hvis et bly og beskedent kvindeligt individ havner i en flot udfordrende kvindekrop, giver det også store problemer.

Man vil, i begge tilfælde, helt naturligt, forvente meget mere end det beskedne individ ønsker at leve op til.

Nogle skønhedshungrende individer havner måske også i en, for dem, meget uskøn krop. - Det må også til tider være utilfredsstillende for dem.

Langt de fleste individer er dog godt tilfredse med den krop de blev forenet med. Er de ikke, vænner de sig som regel til den og tilpasser sin levemåde efter dens ydeevne.

5

Det gælder for individet om at passe godt på dets krop og aldrig misbruge den med f.eks. usund kost og for lidt motion. Passer de kroppen godt, får de nemlig en længere levetid i den. En fysisk krop lever nemlig ikke evigt. Den ældes og til sidst visner den hen og dør og så er det tid for individet at forlade kroppen.

Ja, det er faktisk nødt til det, selvom der går historier om individer, der ikke vil forlade deres krop, fordi de ikke har lyst til at stille sig op i den lange kø igen. Nu har de måske lige haft en krop, der levede op til alle deres idealer og som de befandt sig godt i, og derfor vil de blive i den. - Men den går ikke, selvom de forsøger at ”gå igen”. Det sidste gælder nok især individer med magtsyge.

Hvis de levende individer før i tiden havde mistanke om dette, lænkede de kroppen til jorden med en pæl, for at forhindre individet, der havde boet i kroppen, i at misbruge den.

6

Derfor til sidst et godt råd.

Når det engang bliver din tur til at forlade den krop, som du sikkert har været tilfreds med, så fortvivl ikke.

Stil bare op i køen igen.

Det er nemlig sikkert og vist, at det bliver din tur igen.

Du kan jo ønske, medens du står i køen, at du må få den mest vidunderlige krop denne gang.

Den krop der lige passer til den du er.

Der sker jo ikke noget ved at ønske det.

Forventningens glæde er altid stor.

God tur

7

Et lille tankespind ved nytĂĽret 2020

Knud Erik Guldager

8

Men hvem er så ”Den store Samler” Den store samler er

”Universets styrelse”.

Universets styrelse består af en overstyrelse og mange understyrelser, der hver især er sat til at styre en af de mange verdener i universet.

En af disse verdener, er den verden vi lever i, nemlig planeten Jorden og den kender vi jo som mennesker en del til, men absolut ikke alt.

Som tidligere nævnt, er der to køer der skal forenes.

De nyfødtes kroppe og de ledige individer. Denne opgave har styrelsen sat et særlig betroet medlem til at fuldføre.

Men der er også mange andre opgaver, der skal udføres blandt de kroppe, der allerede er udstyret med et individ. Nogle af de ledige individer fra den lange kø får nemlig den opgave, - mens de alligevel venter i køen, at regulere og delvis styre enkelte af de individer der allerede lever i en krop på Jorden. Men det er

9

langtfra alle der får denne form for hjælp eller kontrol.

Lad os fra nu af kalde disse individbesatte kroppe for mennesker.

Disse mennesker er udstyret med individer der er vidt forskellige. Nogle kan være så herskesyge, at de er direkte ondskabsfulde og opbygger en kreds der skader de individer, der ønsker at leve et fredeligt og ordentlig liv på jorden.

Hvis det sker, kan et ledigt individ få til opgave at påvirke de herskesyge og deres omgivelser, så der opstår en krig, hvorunder der dør en masse dårlige mennesker, men desværre også en masse uskyldige og gode mennesker. Overstyrelsen ser tit på helheden og ikke på de enkelte mennesker.

Det er det samme, som når der kommer alt for mange tidsler i en stor kornmark. Så er det bedst at høste hele marken før tidslerne blomstrer og spreder mange flere frø, der vil skade fremtidens kornmarker.

Universets hovedstyrelse vil nemlig helst have gode og fornuftige mennesker, da det skaber ro og fremgang i de verdener de bestyrer.

Mange af disse fornuftige mennesker har gennem tiderne flere gange selv forsøgt at fremme en fredelige 10

fremgang. De har overalt på jorden skabt religioner, der fortalte, at man skulle behandle sine medmennesker, som man selv ønskede at blive behandlet.

Det ville være en virkelig god løsning for fredelig fremgang, men disse religioner er gang på gang blevet misbrugt af magtsyge individer i menneskekrop, og så er det, at overstyrelsen giver ordre til det ledige individ, der er sat til at tilse disse magtsyge, om at udrydde dem og deres tilhængere ved hjælp af en krig.

Visse områder, der er ved at blive så overfyldte, at de i fremtiden vil få problemer, kan som tidlige nævnt, også blive udryddet ved hjælp af dødelige sygdomme, som for menneskene set, opstår spontant ud af ingenting. Sygdomme, som man gennem tiderne aldrig før har kendt til og som man derfor ikke forstår og står magtesløse over for. Man må blot affinde sig med, at der pludselig dør en masse mennesker.

Disse mystiske sygdomme kan være plantet af nogle af de ledige individer efter en ordre oppefra.

Der foregår, og har altid gjort det, nemlig så mange ting som et individ, der er plantet i en menneskekrop, ikke kan forklare eller forstå. Når individet først er forenet med en krop, mister det nemlig kontakten til ”Universets Styrelse”, og kan ikke mere selv få direkte ordre oppefra.

11

Der er dog også gennem tiderne mange eksempler på mennesker, der lever op til at behandle deres medmennesker godt og som tager hensyn til dem og hjælper dem, når de trænger.

Disse mennesker får tit hjælp af ledige individer, der, for menneskene at se, på mystisk vis ”jævner vejen”, og fjerner problemer for dem inden de opstår.

De får så ro til at udføre de gerninger der fremmer menneskehedens velfærd.

Disse mennesker er dog ikke selv klar over, at de får hjælp, men tror blot, at de tit er heldige.

Men i virkeligheden er det altså ledige individer, eller ”hjælpeånder”, som nogle også kalder dem, der er sat til at følge disse mennesker, der selvfølgelig er velsete af ”Universets Styrelse”, da de jo fremmer menneskehedens fredelige fremtid.

Det gælder jo ikke kun vores jord. ”Universets Styrelse” arbejder hele tiden hen mod det perfekte samfund i alle de verdener, der står under dets styrelse i hele universet.

12

Min egen opfattelse af min tilværelse.

Mine personlige tanker om livet, og som jeg altid har følt det, er måske lidt anderledes.

Jeg har egentlig altid haft fornemmelsen af, at der er et parallel samfund, som lever samtidig med os her på jorden. De lever måske i en verden, eller dimension der ser helt anderledes ud end vores, men ikke desto mindre kan begge verdener eksistere og fungere på samme tid.

Måske er det endda mennesker fra vores verden, der, når de dør, går over i denne parallelverden og så er det da hyggeligt, hvis det er savnede familiemedlemmer der er vores skytsånder, for de vil i de allerfleste tilfælde vel ønske, at det går godt for os her i vores verden.

Jeg har altid følt, at jeg har, en eller flere, skytsånder fra denne parallelverden der altid er ved min side. Jeg føler det er venlige væsener der vil mig det godt, men jeg føler også, at det har sin pris. Jeg skal nemlig altid være så hudløs ærlig, at det sommetider går ud over mig selv.

Jeg skal altid opføre mig moralsk, efter de uskrevne love, som jeg, og alle andre mennesker, udmærket godt kender.

13

Hvis jeg nogen gange har været lidt for tæt på disse usynlige grænser, har jeg mange gange følt, at mine skytsånder har sendt mig en advarsel, - i form af en eller anden hændelse eller fornemmelse, - der hindrer mig i at fortsætte, før jeg har fået tid til at tænke mig om.

Det er som de vil sige:- Er du nu helt sikker på at du vil gøre dette? - Dette har altid stoppet mig, så jeg har undladt at overskride grænsen, og det har jeg mange gange takket dem for, for bagefter kunne jeg nemlig let se, at jeg ville have fortrudt disse handlinger bitterligt.

Der er ellers mange fristere der siger: - Det bliver jo aldrig opdaget. - Det sker der ikke noget ved. – Alle gør det jo. - Det har jeg da selv gjort mange gange. – Kom nu!

Men min erfaring gennem livet, når jeg har studeret mine medmenneskers handlinger, er, at dårlige ting og gerninger faktisk altid bliver opdaget og at det belaster de implicerede. - Måske i resten af deres liv, fordi deres medmennesker mister deres respekt for dem og fordi de selv mister deres selvrespekt.

At miste sin selvrespekt er nok noget af det værste et menneske kan opleve, - efter min mening altså. Disse mennesker begynder at opføre sig helt anderledes. De har lettere ved at være ansvarsløse og de har langt 14

lettere ved at bryde de moralske regler. De er simpelthen kørt ud ad et dårligt sidespor i livet og får slet ikke den glæde ud af deres liv, som hvis de havde holdt sig på hovedsporet.

Men, holder man sig på hovedsporet, - dog uden at opføre sig helt latterlig, er der store fordele ved det.

Man kan løfte hovedet højere, se alle i øjnene, netop fordi der ikke er nogen skeletter i skabet.

-----Helt personligt har jeg meget tit oplevet noget ret forbløffende.

Hvis jeg er løbet fast i et problem, - det kan være alle slags, fysiske som psykiske, og jeg virkelig trænger til hjælp lige nu, er der, som et lyn fra en klar himmel og på helt uforklarlig vis, kommet en løsning, der klarer dette problem fuldstændig.

Det er heldigvis sjældent det er alvorlige problemer jeg har haft, men små problemer kan skam også være irriterende, fordi man føler, at man ikke har evner til at klare dem. Disse små mirakler har jeg tit omtalt til min familie og omgangskreds, så de kan bevidne, at det er rigtigt. De undrer sig også, for sandsynligheden for at disse små mirakler sker, synes næsten ikke at være til stede.

15

Jeg føler selv, at jeg kender forklaringen. Det er nemlig mine skytsånder, der jo altid ved hvad jeg tænker og vil gøre, så når jeg er løbet fast i et problem, venter de lidt, til jeg har haft en sidste chance for selv at løse problemet, men når de så ser, at det evner jeg ikke, træder de til og giver mig løsningen.

Jeg føler da, at det er en slags belønning for, at jeg i mit lange liv, efter bedste evne, har holdt mig på det rette menneskelige hovedspor, selvom det, som jeg allerede har nævnt, somme tider er mere besværligt at tage, end et sidespor der ser ud til at være både kortere og nemmere, men som kun fører længere væk fra hovedsporet. Nogle gange vil de der fortryder at have tage et sådant sidespor også være nødt til at køre tilbage, for at komme ind på hovesporet igen.

Men som nævnet. - Det koster at holde sig på hovedsporet hele tiden, men det er absolut umagen værd, for man bevarer det vigtigste et menneske har her i livet, nemlig:

Sin selvrespekt.

Knud Erik Guldager 16

17