SISI - en indsats for anbragte grønlandske børn i Danmark

Sisi – et tilbud for anbragte grønlandske børn i Danmark Et grønlandsk barn, der anbringes i enten dansk plejefamilie eller på dansk institution, oplever at miste al kontakt til sin baggrund – og trives dermed dårligere end nødvendigt er. For at sikre mere succesfulde anbringelser har den dansk/grønlandske ngo Grønlandske Børn derfor udviklet projektet Sisi, som samler anbragte, grønlandske børn og giver dem fælles oplevelser og ny styrke.

Sisi er udviklet i samarbejde med Aalborg Kommune og udbydes nu til andre – i første omgang midt- og nordjyske kommuner.

”Sisi er et sted, hvor man kan være den, man er” Ivalu, 11 år og barn i Sisi. ”Netværket i Sisi betyder, at børnene altid vil have nogle at snakke med, der forstår deres problemer” Aqqaluk 20 år, frivillig i Sisi og selv tidligere anbragt. ”Alle andre timer i deres liv er de integrerede i det danske, så SISI er et vigtigt åndehul.”

Leif, 45 år og plejefar til et barn i Sisi. ” Det helt særlige ved SISI er, at her er så mange frivillige, der elsker at være med og også tager medejerskab.”

Naja, pædagogisk medarbejder i Sisi.

Hvad er Sisi?

Sisi er et tilbud for børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i enten en plejefamilie ­eller på institution af en dansk kommune. Sisi er ­drevet af ngo’en Grønlandske Børn (FGB). Grønlandske Børn har igennem en årrække drevet forskellige projekter, målrettet grønlandske børn og unge i en sårbar position. Grønlandske Børn arbejder både i Danmark og Grønland.

Tilbuddet Sisi er afprøvet og udviklet over en ­tre-årig periode som et projekt, finansieret af satspuljemidler.

Sisi arbejder med peer to peer metoden, da der er tilknyttet 3-4 unge grønlandske frivillige, der selv har været anbragt i Danmark. De unge frivillige har gennemgået en uddannelse i Grønlandske Børn og har en meget vigtigt rolle i Sisi som rollemodeller og kultur­bærere.

Hvorfor Sisi?

Mange grønlandske børn og unge, der bliver anbragt uden for deres familie i Danmark, oplever at miste kontakten til deres grønlandske identitet og føle sig meget alene.

tigt holdepunkt i børnenes liv og giver børnene en god ballast, de kan tage med sig i hverdagen.

I Sisi møder børnene frivillige unge grønlændere, der selv har haft en lignende opvækst, men som har formået at klare sig godt i Danmark, og som engagerer sig i børnenes situation.

I Sisi arbejder vi på, at give disse børn en mulighed for fortsat at kunne begå sig i både den danske og grønlandske kultur, ligesom børnene op­ lever, at der er andre, der har det ligesom dem.

Erfaringerne gennem de sidste to-tre år viser, at Sisi kan understøtte, at en anbringelse bliver vellykket og dermed forebygge unødige skift i et sårbart barns liv. Tilknytningen til Sisi betyder også, at den enkelte kommune kan spare ­unødige omkostninger ved skift af plejefamilie eller institution.

Børnene i Sisi får mulighed for både at have det sjovt sammen med ligesindede, og samtidig ­bearbejde det tab, de lider, når de bliver anbragt uden for deres hjem og både mister kontakt med deres biologiske forældre og deres grønlandske baggrund. Erfaringerne viser, at Sisi bliver et vig-

Hvordan fungerer Sisi i praksis?

Sisi består af en gruppe på ca. 15 anbragte grønlandske børn i alderen 8-16 år. Tilknyttet denne gruppe er to erfarne pædagoger med stort kendskab til Grønland og grønlandsk kultur, samt 3-4 unge grønlandske frivillige og 2-3 voksne frivillige fra Grønlandske børn.

Imellem weekendkolonierne sørger de pædagogiske medarbejdere for at følge op på det enkelte barn. Det gør de bl.a. ved aktivt at forholde sig til barnets udvikling på fire udvalgte parametre.

Der laves skriftlige notater på hvert barn efter hver koloni, i en hertil indrettet Log, således at det enkelte barns udvikling kan følges.

Børnene samles på seks weekendkolonier om året samt en uges sommercamp i skolernes sommerferie.

De pædagogiske medarbejdere tager også gerne kontakt til plejeforældre eller kommunale sagsbehandlere, hvis der er kommet noget frem på en weekendkoloni, som kan hjælpe det enkelte barn i hverdagen. Dette gøres selvfølgelig altid efter aftale med barnet.

På weekendkolonierne arbejdes der med forskellige temaer. Temaerne handler ofte om både at styrke børnenes grønlandske identitet og deres identitet i den danske hverdag – og få de identiteter til at spille positivt sammen.

Et andet vigtigt tema på weekend kolonierne er at få bearbejdet børnenes anbringelseshistorie.

3

Hvordan kommer et barn med i Sisi?

Det er den kommunale sagsbehandler, der kan visitere til Sisi. Sagsbehandleren tager kontakt til den pædagogiske medarbejder og af­taler en visitationssamtale med barnet og plejeforældre/ institution.

Som nævnt er aldersgruppen som udgangspunkt 8-16 år. Derudover skal barnet/den unge have grønlandsk baggrund og være anbragt eller have været anbragt uden for hjemmet for nyligt.

Omkostningen for kommunen er 50.000,- kr. per deltager om året, man binder sig for mindst 1 år ad gangen.

Plejeforældre/ institution skal have givet tilsagn om, at barnet må deltage i Sisi. Ligeledes ind­hentes tilsagn fra de biologiske forældre, ­såfremt det er muligt.

Hvad kommer efter Sisi?

De børn og unge, der deltager i Sisi, er også en del af Grønlandske Børn. I vores forening er vi meget optaget af, at de børn og unge vi arbejder med ikke oplever sig svigtede af os. Derfor arbejder vi aktivt for at sikre børnenes mulighed for at bibeholde kontakt til det netværk, de får

i vores indsatser. Vi arbejder ­ligeledes på hele ­tiden at finde passende tilbud og indsatser, der matcher de behov og ønsker børnene har. F.eks arbejder vi med at lave unge­camps på tværs af landet for de 13-17 årige, der deltager i vores ­indsatser.

Hvordan får jeg mere at vide om Sisi?

Man kan læse meget mere om Sisi på vores hjemmeside fgb.dk, blandt andet en evaluerings­ rapport udarbejdet i 2017. Find rapporten på ­undersiden Publikationer.

Man er også altid velkommen til at k ­ ontakte ­pædagogisk medarbejder Malene Bruun Jeppesen mbj@fgb.dk, eller projekt­leder Jeppe Bülow ­Sørensen, jbs@fgb.dk, hvis man gerne vil høre mere.

Om Grønlandske Børn Vi arbejder for tryg barndom og en god fremtid for grønlandske børn både i Grønland og i Danmark.

Grønlandske Børn arbejder med hele opvæksten–- fra særlige mødregrupper over støtte af familiens liv til ­projekter for anbragte børn og bisidning for børn i Grønland. Organisationen har ca. 30 medarbejdere, ansatte i fem danske byer, herunder Aalborg, og fire grønlandske. Grønlandske Børn blev etableret i 1924 og ledes af generalsekretær Puk Draiby. H.M. Dronning Margrethe 2. er p ­ rotektor. og en god fremtid for grønlandske børn både i Grønland og i Danmark.

I 2018 modtog Grønlandske Børn Kronprinsparrets Sociale Pris.

4