Årsberetning 2016_dansk

Ã…RSBERETNING

2016

HENRIETTE DAN BONDE

2

Fire klare mål sætter kursen Generalsekretær Puk Draiby beretter om året 2016. Her udviklede Foreningen Grønlandske Børn ny strategi for de næste fem år. Så nu sætter fire mål retningen for de næste fem års arbejde. I 2016 fik Foreningen Grønlandske Børn ny strategi på plads. Nå, og hvad så, kunne man fristes til at spørge. Et svar kan lyde: En klart formuleret strategi fastlægger grundidéen i vores arbejde og sætter kursen for de initiativer, vi tager i det daglige arbejde. Derfor er den så vigtig. Den nye strategi er i øvrigt resultatet af et grundigt stykke forarbejde. Ikke bare blandt vores bestyrelse og medarbejderne, men også sammen med vores frivillige og vigtige samarbejdspartnere i Grønland og Danmark. Foreningen Grønlandske Børns strategiske mål frem til 2020 er – som plakaten på modstående side så fint illustrerer – 1) en tryg barndom, 2) flere i uddannelse, 3) vi når flere børn og unge og 4) inddragelse af børn & unge. Det første mål, en tryg barndom, har jo været kernen gennem alle de næsten et hundrede år, Foreningen Grønlandske Børn har eksisteret. Men den opgave bliver vanskeligere i de her år, hvor fx stramninger af den danske kontanthjælp rammer de forældre, der deltager i vores indsatser, virkelig hårdt. Med alvorlige konsekvenser for børnene til følge. Otte ud af ti af forældrene har fået eller vil få økonomien beskåret, viser en undersøgelse, vi har foretaget. Fattigdom har store konsekvenser, ved vi fra undersøgelser fra SFI. For eksempel mindsker fattigdom muligheden for at få en uddannelse, hvilket gør vores mål nummer to, flere unge i uddannelse, endnu vigtigere. Vi har gennem efterhånden mange år arbejdet på at styrke unges lyst til at gå i gang med en uddannelse og holde fast til uddannelsen er i

hus. Det arbejder fortsætter og styrker vi, for uddannelse er ganske enkelt det mest effektive enkeltværktøj til at opnå forandring. Mål nummer tre er, at Foreningen Grønlandske Børns indsatser når ud til flere grønlandske børn og unge. Ikke fordi at det er et mål i sig selv, at vi som organisation breder os. Men fordi det er vigtigt, at flere grønlandske børn får det bedre! Så vi arbejder systematisk med at udvide vores kapacitet, fx ved, at vi ændrer vores konkrete indsatser, så flere børn og familier kan være med. I andre tilfælde vælger vi at indgå i relevante samarbejder, fx med udvalgte kommuner i både Danmark og Grønland. Endelig lægger vi i de her år mere af projektledelsen ud, væk fra København, til Aalborg og Nuuk fx; det gør os mere effektive lokalt. Det sidste og fjerde mål er jeg personligt glad for blev en del af strategien for de næste fem års arbejde. Målet lyder: Inddragelse af børn og unge. At lytte til grønlandske børn og unges egne erfaringer har vi naturligvis gjort gennem lang tid. Men i dag sætter vi et systematisk fokus på inddragelse af børn og unge, hver gang vi formulerer planerne for vores projekter og indsatser. Og i vores nye indsats Najorti i Grønland, som giver børn en uafhængig bisidder med i mødet med myndighederne, er hele omdrejningspunktet for arbejdet simpelthen at sikre, at børn og unges egen stemme bliver hørt. Tak for alles gode indsats i 2016! Jeg glæder mig til det kommende arbejde. Puk Draiby

Udgivet af Foreningen Grønlandske Børn i samarbejde med Yellow Dot Media. Grafisk design: Ivalu Risager. Tryk: Grafisk Rådgivning Aps

INDSATSER

4

Sådan arbejder vi i Grønland QAANAAQ

Børn bliver inddraget Børn har ret til at blive inddraget i egne socialsager – børn skal vide, hvilke beslutninger der træffes, og hvorfor de træffes. Der skal skabes plads og tryghed til, at børnene kan udtrykke behov og ønsker, og vi skal lytte godt efter. Det var udgangspunktet for udviklingen af Foreningen Grønlandske Børns bisidderordning Najorti, som blev et konkret tilbud til børn i Grønland i 2016. Ved udgangen af 2016 arbejder syv bisiddere i tre byer. I løbet af 2016 nåede de første 13 børn at få glæde af en børnebisidder. Najorti er et samarbejde med børnerettighedsinstitutionen MIO. Læs mere om børneinddragelse og Najorti på side 8.

”Hvad skal jeg efter 10. klasse?” Studieture, virksomhedsbesøg, fokus på sundhed og social og personlig udvikling, det er nogle af de væsentlige elementer i Sapiik Artuartut. Indsatsen retter sig imod 10. klasses-elever, der står overfor et uddannelsesvalg; ”Hvad skal jeg efter 10. klasse?” I 2016 har 264 elever deltaget i en eller flere Sapiik-aktiviteter, der har været afholdt 122 forskellige aktiviteter og 34 virksomhedsbesøg for de unge.

PITUFFIK

UPERNAVIK

UUMMANNAQ ILULISSAT QASIGIANNGUIT

AASIAAT

SISIMIUT Praktikpladser til unge Sapiitsumik Siunissaq er vokset ud af Sapiik-projektet og er for 16-18 årige, som ikke er under uddannelse eller i job. Det er sårbare unge, der er i risiko for aldrig at finde deres vej ind på arbejdsmarkedet. Udover at Sapiitsumik Siunissaq er et socialt rum med jævnaldrende i samme situation og et trygt rum med en solid og støttende voksen, så hjælper Sapiitsumik Siunissaq de unge med at få praktikplads. I skoleåret 2015/2016 lykkedes det at skaffe 12 ud af 15 unge praktikplads. Ud af de 15 unge er 13 kommet ind på en uddannelse eller en efterskole, én er kommet i arbejde, og kun én af de unge er stadig ikke i gang.

KANGERLUSSUAQ

MANIITSOQ NUUK

PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ

NARSARSUAQ

NANORTALIK

INDSATSER

5 ”Nu deltager jeg i timerne”

Ilinniartut er en mentorordning, hvor sårbare unge får tilknyttet en særlig udvalgt mentor til at bistå dem gennem den første tid på en ungdomsuddannelse. Nogle unge har brug for en mentor, de kan mødes med for at hjælpe dem med det faglige og motivere dem til at fortsætte deres uddannelse. Andre unge har simpelt hen behov for en stabil og omsorgsfuld voksen, der kan støtte dem i deres hverdag. I skoleåret 2015/2016 havde vi 25 mentorforløb. Læs mere om mentorordning på side 16.

ITTOQQORTOORMIIT

”Jeg har fået mod til at komme og deltage i timerne, fordi jeg nu får hjælp til det faglige,” fortæller 22-årige Sandra (th.) som er blevet matchet med mentoren Arnalaa.

Fokus på forældreskabet

Sommercamp giver k ­ æmpe boost

TASIILAQ

I 2016 gik sommercampen til Nanortalik. Camp Nuan hed campen, som dagligt skabte sommerliv for i gennemsnit 84 børn. Over 220 børn og unge op til 25 år nåede at deltage i sommeraktiviteterne i løbet af Camp Nuans fire uger. Campen havde deltagelse af 19 frivillige fra otte forskellige lande. ”Det er tydeligt, at børnene får et kæmpe boost af sommeraktiviteterne og de besøgende fra hele verden. Vi kan fx måle, at lysten til at sige noget, både på dansk og eng­elsk, vokser gevaldigt på de fire uger”, siger projektleder Gunver C. Justesen. Læs mere om Camp Nuan på side 12.

Gode relationer mellem børn og forældre er afgørende for et barns udvikling. Med under­visningsfilmen Ikioqatigiitta?/Skal vi ­hjælpes ad?, der blev produceret i 2015, har vi sat fokus på forældreskabet. I 2016 turnerede vi i tre grønlandske byer med filmen. ”Vi inviterede fagfolk til workshop i byerne, og de blev præsenteret for filmen og undervisningsmaterialet. Reaktionerne vi har fået efterfølgende er, at filmen er et godt arbejdsredskab og adresserer vigtige emner, der kan bruges i arbejdet med børn og familier”, siger børnefaglig konsulent Helle Skriver ­Andersen. 110 fagfolk og 60 pædagogstuderende deltog i workshops i 2016. Derudover så en række forældre og børn filmen i de tre byer, hvor vi viste den.

INDSATSER

6

Sådan arbejder vi i Danmark Når flere børnefamilier ”I 2016 har vi arbejdet med at åbne tilbuddet Et Bedre Liv i Danmark op, så vi kan tage imod flere”, fortæller børnefaglig konsulent Helle Skriver Andersen. ”Det kan godt være, at der ikke er plads til at komme med på den næste weekendkoloni, men så er beskeden til familierne: Kom og vær med til den næste madklub. Det er ikke et enten-eller. Ved at have gjort tilbuddet mere fleksibelt, når vi simpelthen flere familier”, siger Helle Skriver Andersen. Et Bedre Liv i Danmark er en indsats, hvor vi tilbyder børnene samvær og gode oplevelser sammen med andre grønlandske børn, samt stabil og konstant støtte til hele familien. 75 børn og deres forældre deltog i 2016.

AALBORG

VIBORG

Anbragte børn får stærkere netværk I Sisi har 11 anbragte grønlandske børn i 2016 mødtes på weekendture i skønne rammer i Løkken i Nordjylland. Her har det handlet om at være tryg, have det sjovt og dele de op­lev­ elser og følelser med andre, der kan være svære at rumme. ”Det, at børnene har mange af de samme erfaringer med at være et anbragt, og de har samme grønlandske baggrund, betyder, at vi lynhurtigt har kunne skabe et trygt rum for børnene, og Sisi er blevet et stærkt netværk, hvor vi har ­fokus på at støtte og styrke børnene i deres trivsel og grønlandske identitet”, siger projektmedarbejder Naja Eriksson. Sisi startede op i 2016 og er et samarbejde med Aalborg Kommune.

M HERNING

AARHU

VEJLE

ESBJERG ”Jeg vil give noget tilbage” Aspiranterne er en uddannelse, der klæder sårbare grønlandske unge på til at fungere som frivillige i en række af Foreningen Grønlandske Børns projekter. Forløbet støtter samtidig de unge i at komme i gang med eller gennemføre igangværende uddannelse. I 2016 påbegyndte ti unge grønlændere uddannelsen og otte kan som afslutning på uddannelsen modtage deres diplom i marts 2017. Nogle af de unge har som børn været med i vores tidligere indsats Et Godt liv i Danmark (2007-2012) og har nu et ønske om at give ’noget ­tilbage’. Aspiranterne giver dem mulighed for at være noget for andre børn og unge, som har haft samme opvækstbetingelser og udfordringer. Aspiranterne kommer fra hele landet og mødes i Vejle. Deres uddannelse er bygget op af seks uddannelsesweekender med lige dele teori og praktik.

SØN

INDSATSER

7

SKAGEN

Mødregrupper bygger bro

Ny sommerlejr for alle børn Den første uge i juli 2016 fik vi mulighed for at invitere grønlandske børn fra hele Danmark med på sommerlejr. Turen gik til Djursland i Østjylland. 30 børn var afsted på Camp Aasarik, som vi kaldte sommerlejren, der var arrangeret af Foreningen Grønlandske Børn og Dansk Folkehjælp.

MOLS BJERGE

US HELSINGØR

KALUNDBORG SORØ ODENSE

NDERBORG

KORSØR

KØBENHAVN

Anaanat er mødregrupper for grønlandske kvinder. Siden projektets opstart i 2012 har mere end 65 mødre benyttet sig af tilbuddet. ”Noget af det, vi lykkes med i ­Anaanat, og som vi for alvor har slået fast i 2016 er, at Anaanat integrerer kvinderne i u ­ ddannelse og i jobs. Mødregrupperne er dermed en god brobygger ind i andre kommunale tilbud, der ellers har haft svigtende held med at tiltrække kvinderne”, siger projektleder Jeppe Bülow Sørensen og fortsætter: ”Vi har en god kontakt til sundhedsplejen, jordemødre, tandplejen og kommunale sprogkonsulenter, som alle udtrykker, at de har opnået adgang til kvinderne, som tidligere var svær. Det har en forebyggende effekt i forhold til eventuelle senere problemstillinger”.

Allu er et åndehul I slutningen af 2016 var 89 grønlandske ­efterskolelever tilmeldt Allu. De unge deltager i weekendture og netværksarrangementer sammen med andre grønlandske efterskoleelever og frivillige, som tilsammen udgør Allu-netværket. ”Det er flere, end vi havde regnet med, men det viser os, at der er behov for Allu. De unge har stor glæde af at støtte hinanden, når savnet til Grønland og dem derhjemme trænger sig på”, siger projektleder Nathasja Preus. Allu tilbyder grønlandske efterskoleelever over hele Danmark et netværk og et åndehul midt i en travl og ’dansk’ efter­ skolehverdag. I 2016 mødtes vi både i Sorø og Vejle.

RØNNE

BØRNEINDDRAGELSE

8

Inddragelse af børn ­skaber resultater I Foreningen Grønlandske Børn har vi i 2016 haft fokus på inddragelse af børn. Arbejdet med at styrke børn og unges stemmer betød, at vi sendte vores nye børnebisidderordning Najorti i luften, afholdt konference og producerede et temamagasin om emnet. Børneinddragelse er mere end hensyntagen – det skaber gode resultater. At inddrage børnene og styrke børnenes stemmer handler overordnet om at værne om børnenes rettigheder. Og det er heldigvis ikke kun Foreningen Grønlandske Børn, der er optaget af det ar-

inddraget. Rigtig mange vil gerne være med til at skabe de bedste løsninger for sårbare børn, som af forskellige årsager har en socialsag i kommunen. Derfor har vi også i 2016 haft et meget tæt sam-

”Inddragelse af barnet er meget mere end en hensyntagen til barnet. Inddragelse af barnet giver simpelthen bedre resultater af den sociale indsats, og det er en effektiv metode til at gøre udsatte børn mere klar til voksenlivet.” Projektleder, David Randa

arbejde med børnerettighedsorganisationen MIO i Grønland, som vi har udviklet indsatsen Najorti sammen med. Her er det netop de mest sårbare børns stemmer, vi styrker og giver plads”.

Hvad er Najorti? Najorti er et korps af voksne bisiddere, der bliver uddannet til at være ved børns side i deres møde med kommunen. Najortierne skal hjælpe børn med at få en styrket stemme og give børn en bedre forståelse af, hvad der egentlig sker i deres sag, fx hvis kommunen beslutter, at deres nye hjem er et børnehjem. Børnetalsmand i MIO, Aviâja Egede Lynge fortæller: ”Vi har erfaret, at Najorti har en vigtig opgave i forhold til at løfte for de børn, der har svært ved at finde deres vej ind i kommunen, eller som støder panden mod en mur. Vi er udfordret af, at der mangler ressourcer i kommunerne, men vores børnebisiddere i Najorti løfter et vigtigt stykke arbejde med at hjælpe børnene til at få adgang til at få behandlet deres sag i og insistere på de bedste løsninger for barnet”.

Najorti er udviklet sammen med børnerettighedsorganisationen MIO med børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i spidsen.

HELLE NØRREGAARD

bejde. Projektleder i Foreningen Grønlandske Børn David Randa siger: ”Jeg oplever, at der lige nu i Grønland er fokus på, at børn er borgere med ret til at blive hørt og

BØRNEINDDRAGELSE

9 Fokus på børns stemmer I forbindelse med konferencen udgav vi et magasin om børneinddragelse. “Med magasinet sætter vi fokus på, hvordan man, fx som sagsbehandler, inddrager barnet, når det har en socialsag i kommunen. Magasinet er blandt andet sendt til uddannelsesinstitutioner i Grønland. Vores opfordring er at bruge det i uddannelsen af fremtidens sagsbehandlere, socialrådgivere, lærere og pædagoger”, siger Puk Draiby. Magasinet, som er et vendemagasin på både dansk og grønlandsk, kan rekvireres ved at sende en mail til fgb@fgb.dk. Pris inklusiv forsendelse: 50,- kroner. Ved større bestillinger, kontakt os for særpris. Magasinet kan også down­loades på www.fgb.dk/ boernsstemmer

KONFERENCE OM BØRNEINDDRAGELSE: FOKUS PÅ FORHINDRINGER OG LØSNINGER Børneinddragelse var på dagsordenen, da MIO og Foreningen Grønlandske Børn den 10. november 2016 inviterede til konference om emnet. Mere end 80 medarbejdere og ledere på børne- og familieområdet, lokale og nationale beslutningstagere og embedsmænd var samlet i Nuuk for at belyse, hvilke forhindringer der står i vejen for at arbejde med børneinddragelse – og ikke mindst for at pege på løsninger og redskaber, der baner vejen for det fremtidige arbejde.

Den nyudnævnte Naalakker­ suisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justits­ væsen Sara Olsvig åbnede konferencen. Den grønlandske presse var på pletten.

10

11

Den sommer

børnene i Nanortalik fik gæster fra

hele verden

En sommercamp med frivillige deltagere er ved at være fast tradition for Foreningen Grønlandske Børn. Men for børnene i Nanortalik var oplevelsen ny. Her tog hele byen i 2016 godt imod børnenes internationale sommergæster.

12 I sommeren 2016 mødtes vores 19 frivillige fra otte lande i Nanortalik i Sydgrønland. Her skabte de aktiviteter for og sammen med byens børn.

I sommeren 2016 afholdt Foreningen Grønlandske Børn international camp for tredje gang. Begynder det ikke at blive lidt kedeligt? “Nej”, siger projektleder Gunver C. Justesen både med eftertryk og latter i stemmen: “Kedeligt bliver det da aldrig! Vi har jo at gøre med både nye børn, nye frivillige og nye byer. Så det er altid sjovt at afholde camp!” “Vi har selvfølgelig en del erfaring nu, som betyder, at vi ikke skal opfinde alt. Vi ved, at alle boldspil, store mængder Lego og kreative klippe-klistreværksteder er sikre hits. Det samme er snobrød, ikke mindst for de internationale deltagere, som aldrig har prøvet brødbagning over bål. Vi ved også, at der er virkelig sjovt, når hele byen om lørdagen er inviteret til sammenkomst, hvor de frivillige laver en madret fra deres eget land. Så skal der smages”, fortæller Gunver.

Camp Nuan, som årets lejr i Nanortalik hed, adskilte sig dog også. For første gang havde vi en camp så langt mod syd i Grønland – og for første gang kunne vi invitere alle børn fra så stor en by. Indbyggertallet i Nanortalik er cirka 1400 personer, hvilket fx er tre gange flere end i Ittoqqortoormiit, hvor vi afholdt camp i 2015.

Bådtur, snacks og ­gaveposer som tak “Vi bliver altid taget godt imod, når vi laver sommercamp, men Nanortalik blev noget særligt – for her var forældreopbakningen usædvanligt stor. Nogle forældre sørgede fx for, at alle frivillige fik en gavepose med souvenirs som tak for besøget, ligesom alle blev inviteret med ud på bådtur. I det hele taget kom vi mere ud i naturen, også på badetur i en sø – hvilket selvfølgelig også skyldes, at isbjørnene ikke er et problem så langt mod syd.”

Så alt i alt: “Når vi efterfølgende evaluerer, så er det tydeligt, også i Nanortalik, at børnene får et kæmpe boost af sommeraktiviteterne og de besøgende fra hele verden. Vi kan fx måle, at lysten til at sige noget, både på dansk og engelsk, vokser gevaldigt på de fire uger. Camp Nuan skabte dagligt sommerliv for i gennemsnit 84 børn om dagen. Campen havde deltagelse af 19 frivillige fra otte forskellige lande. Den blev til virkelighed i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og med støtte fra Air Greenland, Lego, Panduro Hobby og Pilersuisoq. Brugsen i Natortalik støttede op om sommeraktiviteterne ved at donere daglige snacks til alle børnene, ligesom hallen, byens skole og kollegiet blev stillet gratis til rådighed for sommerlivet for børnene, samt gav husly til de frivillige sommeren igennem. Tusind tak for det!

13

Camp Nuan blev til fotoudstilling En sommer varer ikke evigt. Så i efteråret vendte vi tilbage til Nanortalik, bl.a. med en fotoudstilling fra den sommer, hvor en snes mennesker fra hele verden kom til byen i Sydgrønland. Udstillingen med de flotte billeder, taget af den britiske frivillige fotograf Nicola Abraham, blev et tilløbsstykke. For adskillige blev billederne også et minde, som kom med hjem. En del af billederne blev nemlig indkøbt af enten forældre eller virksomheder i Nanortalik.

SYNLIGHED

14

Fokus på debatterne På Folkemødet og på Christiansborg, i nyt netværk og i et børnelaboratorium. 2016 blev et år, hvor Foreningen Grønlandske Børn lod stemmen lyde i den offentlige debat – fx om de vigtige emner fordomme og fattigdom. “Du er for kvik til at være grøn­ lænd­er …”. Sådan lød den bevidst provokerende overskrift på den debat, Foreningen Grønlandske Børn havde linet op under Folkemødet Bornholm i juni 2016. “Vi blev sammen med et dusin

“Vores debat havde undertitlen ‘fordomme og nye fortællinger’ og var en panelsamtale med deltagelse af politikere, fagfolk og ikke mindst unge grønlændere selv, som havde haft oplevelsen af at være blevet mødt en negativ

“I Danmark er vi den eneste aktør, som alene har fokus på grønlandske børns vilkår. Så der påhviler selvfølgelig os et særligt ansvar for at tale netop den gruppe børn og unges sag.” Generalsekretær Puk Draiby

andre mindre organisationer godkendt til at få 45 minutters gratis optræden i det telt, som Folkemødet kalder Civiltinget. Den mulighed ville vi selvfølgelig bruge til at sætte grønlandske børn og unge på dagsordenen”, siger generalsekretær Puk Draiby og fortsætter:

forforståelse. Det blev gevaldig interessant og et tilløbsstykke – selv om vores arrangement var programsat til at begynde kl. 19 lørdag aften. Så op til arrangementet var vi oprigtig talt nervøse for, om der overhovedet ville dukke nogen op på det tidspunkt, hvor

også almindelig hygge lokkede på havnen i Allinge.” Heldigvis blev frygten for et tomt telt gjort til skamme: “Faktisk kom der så mange, at folk også måtte stå uden for teltet og følge med derfra”, siger Puk Draiby og fortsætter: “Udover den gode debat kom vores budskaber ud i en stort opsat artikel i Folkemødets avis, og så blev vores paneldeltager Pia Enona Barlaj og Aviaja Lyberth Hauptmann inviteret til debat i radioprogrammet P1 Eftermiddag. Alt i alt en gennemført god oplevelse.”

Høring på Christiansborg satte Grønland i fokus Tidligere på året, i maj 2016, høstede vi på anden vis opmærksom om vores budskaber. Her var vi sammen med blandt andre De Grønlandske Huse inviteret af fol-

Grønlandske børn på dagsordenen På Folkemødet havde vi samlet et erfarent panel til debatten. Fra højre ses blogger og Ph.D. studerende ved DTU, Aviaja Lyberth Hauptmann, lærerstuderende UCSyd, Pia Enona Barlaj, Ligebehandlingschef Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, medlem af Folketinget for IA, Aaja Chemnitz Larsen. Generalsekretær Puk Draiby leder slagets gang.

15

ketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) til en høring i Landstingssalen på Christiansborg. Dagens emne var udsatte grønlænderes situation i Danmark. Her kom generalsekretær Puk Draiby med et oplæg, plus at vi fik lejlighed til at vise en tre-minutters version af vores nye film om, hvorfor vores mødregrupper for udsatte grønlandske mødre og deres børn gør en forskel. 2016 blev også året, hvor vi – desværre må man sige – blev inviteret med i et helt nyt netværk af både børneorganisationer og faglige organisationer. ‘Børn i fattigdom – Nej tak’ hedder det. “Første aktivitet i det nye netværk blev et fælles debatindlæg. Det satte fokus på, at med de markante stramninger, som er blevet indført, så har mange børn i Danmark udsigt til at vokse op i husstande med et månedligt rådighedsbeløb, der ligger flere tusinde kroner under de beløb, Rockwool Fonden har beregnet som det minimale, man kan leve for i Danmark. Da fattigdom for børn har langtidskonsekvenser, og bl.a. ser ud til at mindske muligheden for at tage en uddannelse, er arbejdet her selvfølgelig centralt for os”, siger Puk Draiby.

FOKUS

Vores debat under Folkemødet stillede spørgsmål som: Har grønlandske unge de samme muligheder som danske unge? Er kulturforskelle med til at skabe misforståelser og utryghed? Og hvordan får vi skabt mere åbne og nysgerrige møder mellem grønlændere og danskere?

Spotlight på de usynlige børn Sidst på året, i november, mødtes vi igen med andre organisationer, som arbejder for bedre vilkår for børn. Her stod vi for første gang for at organisere et laboratorium, en workshop som del af FN’s børneorganisation UNICEF’s årlige arrangement ‘Børnenes dag’. Vores emne var ’de usynlige børn’; et udtryk, som dækker, at udsatte grønlandske børn til tider overses til fordel for mere højtråbende og udadreagerende børn. Så vores laboratorium stillede spørgsmålet om, hvorvidt det danske system egentlig er gearet til at hjælpe udsatte grønlandske børn og unge. I vores laboratorium fik vores deltagere mulighed for at få en snak med Pia Enona Barlaj, der som ung grønlænder selv har problematikkerne inde på livet. De kunne de også mødte folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz Larsen, som også er tidligere børnetalsmand for Grønlands Selvstyre. Vores laboratorium blev ledet af generalsekretær Puk Draiby.

Vil du høre P1 Orientering om ­folkemødedebatten ‘Du er for kvik til at være grønlænder’, så åbn et browservindue og tast: kortlink.dk/dr/py2m Vil du se vores film om arbejdet i mødregrupperne, så besøg www.fgb.dk

FRIVILLIGE

16

Uden vores

frivilligegik det ikke Foreningen Grønlandske Børn har lange traditioner for at inddrage frivillige i arbejdet. I 2016 arbejdede næsten 100 personer frivilligt i Grønland og Danmark. Mød tre af dem her. 27-årige Arnalaa er frivillig mentor for Sandra i projektet Sapiik Ilinniartut. Her får unge tilknyttet en mentor, der støtter dem i deres uddannelsesforløb. Da Arnalaa besluttede at blive frivillig i Foreningen Grønlandske Børn var det med et ønske om at bidrage til, at flere unge i Grønland får en uddannelse, men faktisk har det at blive frivillig betydet, at Arnalaa også selv har fået mere mod og målrettethed; Arnalaa er ved at færdiggøre sin uddannelse som mediegrafiker, men vil nu gerne videreuddanne sig i København. At være frivillig mentor, har betydet, at hun har fået mere tro på

”Sandra har et klart mål om at komme ind på gymnasiet, GUX i Nuuk. Det er et meget konkret mål, som nu også er blevet mit mål. Sandras succes er min succes.” – Arnalaa, frivillig mentor

sig selv: ”Jeg spejler mig i Sandra, og jeg kan se, at hun stædigt kæmper for at nå sine mål. Jeg ved, at det bli�ver en stor udfordring at skulle flytte alene til København, men Sandra inspirerer mig: Hvis hun kan nå sine mål, så kan jeg også”.

Har du også lyst til at være frivillig? Ring til Foreningen Grønlandske Børn på +45 3585 8330 eller +299 534 370 og hør mere om de forskellige opgaver i projekterne eller send en mail til fgb@fgb.dk. Du kan også følge med i vores nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.fgb.dk. Du kan også følge med i vores nyhedsbrev og/eller følge os på Facebook.

Også Per og Rita fra Sæby, tæt på Roskilde, er frivillige i Foreningen Grønlandske Børn. Vejen ind i foreningen gik gennem Pers ansættelse som byggeleder, først i Sisimiut og siden i Tasiilaq på Østkysten af Grønland. Det blev til næsten ni år i Grønland, og da familien forlod Grønland i 1985 var forholdet til landet beseglet. Frivilligt arbejde for Foreningen Grønlandske Børn er en måde at bevare tilknytningen til det grønlandske. ”I starten pakkede vi breve, så kom Per til sidenhen og efterhånden blev vi et helt hold, der mødtes for at pakke to gange om året”, fortæller Rita. Sidenhen er pakkeholdet opløst, nyhedsbrevene bliver sendt ud pr. mail, og tryksager bliver ikke længere trykt på kontoret. I stedet for pakningen hjælper Per og Rita og flere af pakkeholdet til, når der er årsmøde eller julemarked i Det Grønlandske Hus – og Per er fast tilknyttet handymand på sekretariatet på Balders Plads i København. Per er ikke i tvivl om, at deres indsats giver mening, både for dem selv og for grønlandske børn: ”De timer vi lægger i foreningen er tid, Foreningen Grønlandske Børn ikke skal ud og købe, så det er en måde at bidrage til det gode arbejde, der foregår i foreningen, og som i sidste ende kommer børnene til gode. På spørgsmålet om man kan blive for gammel til at være frivillig, udbryder Rita: ”For gammel bliver man ikke. Man kan jo det, man kan. Så er det vel lige meget, om man er 25 eller over 70”.

17

Tak for støtten! En tryg barndom, flere i uddannelse, at nå flere og styrke børns stemme. Det er vores mål. Uden jeres ressourcer og kontante støtte, kunne vi ikke iværksætte og drive de projekter, vi ser gør en forskel for grønlandske børn og unge. Så stort tak til alle jer der bidrager med støtte og donationer! Virksomheder og organisationer • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Air Greenland Bibi Chemnitz Black Network Biffen Ilulissat Bodyshop Brugseni Nanortalik Børnesagens Fællesråd Christians Sogn kollekt Damernes Saloner Dansk Folkehjælp Det Grønlandske Hus Aalborg Det Grønlandske Hus Aarhus Dronning Ingrids Børnehjem Egmont Publishing Esbjerg kommune Foreningen for Hans Hellighed Dalai Lama Foreningen Roskilde Festival Frisør Natürlig Fætter BR Games Glostrup Storcenter

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

GymAalborg Hellebæk Kirke kollekt Hotel Arctic Hotel Icefiord Hotel Qaqortoq Hvidberg Design Isaksen Design Kalaallit Nunaata Radioa KNI A/S Kofoed Skole Aalborg Kofoeds Skole Aarhus Kulturhuset Trekanten Aalborg Kvickly Lego Charity Lions Club Ilulissat Lions Club Nibe Malernes indramning Ménage Mini Tivoli Qaqortoq Morten Rahbæk Internationale Transporter A/S • Panduro Hobby

• • • • • • • • • • • • • • • • • •

Photocare Pisiffik Rema 1000 Rotary Glostrup Royal Arctic Line Royal Danish Vendors Rubens juletræer Soroptimisterne Gentofte Soroptimisterne Nyborg Tivoli Toys R us Tranhuset Vindrosen Vor Frelser Kirke kollekt Yellow Dot Media ZOO Aalborg Aalborg Kommune Aarhus Kommune

• Grosserer Ove Juel-Christensens Mindelegat • Grønlands Selvstyre • Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen • Departementet for Sundhed • Københavns Kommune legat • Lauritzen Fonden • LB Foreningen • Lions Grønlandsfond • Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen • Nuna Fonden

• • • •

Oak Fondation Denmark Ole Kirks Fond Ole Olsens Legat Professorinde Sigrid Møller’s – født Asmussen – Fond Socialstyrelsen Styreg ApS Tips- og Lottopuljen Velux Fonden VRKs Familiefond

Fonde • • • • • • • • • • • •

Augustinus Fonden Den A.P. Møllerske Støttefond Den Grønlandske Fond Det Obelske Familiefond Dorte Enid & Viggo Carstensens Almengørende Fond Ejner Mikkelsens Østgrønlandske Fond Emmerik Meyers Legat Enkefru Sophie Fonnesbech Legat Erik Thunes Legat Flemming Hansens Familiefond Fondation Juchum Generalkonsul Jens Olsens Fond

• • • • •

Resultatopgørelse 2016

REGNSKAB

18 INDTÆGTER Medlemmer, bidragydere og fonde Satspuljemidler Tips- og Lottomidler Grønlands Selvstyre, kommunerne i Grønland Webshop Indtægter i alt

2016 6.588.489 7.361.840 450.867 188.000 78.611 14.667.807

2015/t.kr. 6.111 6.925 540 28 58 13.662

OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling “Sapiik” - Ung-til-ung mentorprojekt Aspirantuddannelse – grønlandske unge i DK Foredragsrække, De usynlige Børn Anaanat – Mødregruppen Najorti – Børnebisidder Sommercamp Ikioqatigiitta – produktion af film Ikioqatigiitta – formidling af film ”Et bedre liv i Danmark” Allu – efterskoleprojektet SISI – anbragte børn Pigegruppe Den gode børnesamtale Familielejr Konference og fagmagasin i Nuuk Øvrige projekter / afsluttede i 2015 Projekter i alt

170.175 1.346.556 100.000 0 1.118.939 515.562 501.921 0 316.901 6.666.711 382.286 651.342 138.530 0 29.533 169.423 172.534 12.280.413

209 1.381 0 79 1.030 432 387 501 219 6.310 124 157 0 79 108 0 230 11.246

44.997 530.923 346.369 303.010 907.813 16.951 320.966 2.471.029

56 958 70 360 1.044 5 528 3.021

-4.117.349 10.634.093

-3.629 10.638

Resultat før hensættelser

4.033.714

3.024

Hensættelser

4.137.095

2.957

-103.381

67

-47.121 152.751 2.249

-54 64 77

ØVRIGE UDGIFTER Webshop, vareforbrug Fundraising og medlemsadministration PR og kommunikation Lokaler Administration Bestyrelse Personale Øvrige udgifter i alt Anvendt af hensættelser Omkostninger i alt

Resultat før afskrivninger og finansielle poster Afskrivninger Finansielle poster ÅRETS RESULTAT

REGNSKAB

Balance 2016

19 AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver: Depositum Materielle anlægsaktiver: Ejendomme Inventar Indretning af lokaler Finansielle aktiver Værdipapirer Anlægsaktiver i alt

2016

2015/t. kr.

106.968

83

995.000 98.099 0

995 42 0

3.403.114 4.603.181

2.327 3.447

52.994 3.754.058 2.974.943 6.781.995 11.385.176

95 3.658 4.091 7.844 11.291

PASSIVER Saldo 1. januar Årets resultat Egenkapital i alt

5.112.049 2.249 5.114.298

5.035 77 5.112

Hensættelser til aktiviteter Hensættelser og egenkapital i alt

4.829.687 9.943.985

4.810 9.922

1.441.191 1.441.191 11.385.176

1.369 1.369 11.291

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

Kortfristet gæld Anden gæld Gæld i alt PASSIVER I ALT

Indtægtsfordeling 2016

Omkostninger fordelt på projekter 2016

Samlede omkostninger 2016

Webshop 0,5 %

Projektudvikling og øvrige 3%

Lokaler 1,6%

Fonde og virksomheder 30,8 %

Projekter Danmark 17%

Personale 1,7%

Offentlige midler 54,7 %

Projekter Grønland 26 %

Kontingent og bidragydere 14 %

Finanslovs projekt Danmark 54%

Administraion 4,8% Fundraising og kommunikation 4,7% Videreført til projekter 2017 22% Anvendt på projekter 2016 65,2 %

PROTEKTOR

BESTYRELSE

BESTYRELSESMEDLEMMER:

H. M. Dronning Margrethe II

Formand: Kirsten Bitsch

Thomas ”Tyt” Mogensen Bent Nielsen Nina Banerjee Heidi Lindholm Peter Kierkegaard

Næstformand: Nauja Bianco Forretningsudvalg: Else Christensen

Vil du læse årsberetningen på grønlandsk? Besøg www.fgb.dk for at downloade grønlandsk version.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Foreningen Grønlandske Børn Balders Plads 1 2200 København N +45 3585 8330 www.fgb.dk Imaneq 41 Postboks 1764 3900 Nuuk +299 534 370

Her kan du orientere dig i vores arbejde og læse nyt fra projekterne. Tilmeld dig på www.fgb.dk

Støt os Synes du også, at grønlandske børn fortjener en tryg barndom? Donér med MobilePay på 5164 7064 eller besøg www.fgb.dk og læs mere om de forskellige støttemuligheder.