Årsberetning 2018-2019_dansk

ÅRSBERETNING

2018-2019 LÆS OM: i modtog Kronprinsparrets V Sociale Pris 2018 Grønlandske børn tog fra

Aalborg til Qasigiannguit Ny aftale om samarbejde

beskytter børns rettigheder

Indhold Side 3:

Generalsekretærens beretning Vi når flere børn og unge

Side 4-5:

Side 12-13: Citat

Om betydningen af tillid

Side 14-15

Modtageren af Kronprinsparrets Sociale Pris 2018 er …

Foreningen Grønlandske Børn

Tilbageblik og et kig ind i 2019 Det skete i Foreningen Grønlandske Børn

Side 6-7:

Side 16-17

”Det er en god ting at komme fra Grønland” Kronprinsesse Mary i samtale om fordomme og stolthed

Fra Aalborg til Qasigiannguit Grønlandske børn anbragt i danske hjem på en særlig rejse

Side 8-9

Flere børnebisiddere i Grønland Ny aftale med Socialstyrelsen i Grønland ­beskytter børns rettigheder

Side 10-11

Side 18-19:

Pedalkraft samler ind til grønlandske unge Emil på 23 år cykler 18.000 km for ­Foreningen Grønlandske Børn

Side 20-21:

Samarbejdspartnere i 2018 Tak for støtte og donationer

Nye kræfter i indsats overfor unge “Vi må ikke slippe dem, når de er allermest sårbare”

Side 22-23:

Regnskabet 2018 Sådan balancerer indtægter og udgifter

Årsberetning 2018-2019 er udgivet af Foreningen Grønlandske Børn i samarbejde med Sisse K. Ibsen, Yellow Dot Media. Layout: Ivalu Risager.

Forsidefoto og stort foto på midteropslag: Nicola Abraham. Fotos side 18-19: Emil Hvidtfeldt. Foto side 14-15: Henning Bagger / Scanpix.

Fotos side 10-11: Thomas C. K. Priskorn. Fotos side 2-3 og side 8: Vagn Hansen. Øvrige fotos: Foreningen Grønlandske Børns medarbejdere og frivillige.

Vi når flere børn og unge Omkring 700 børn. Så mange børn og unge, nåede Foreningen Grønlandske Børn i 2018. Antallet er steget med knap 25 procent fra 2017 til 2018.

At vi når flere børn og unge skyldes års målrettet indsats, fordi vi har set behovet for at udvide på adskillige fronter. Vores mødregruppeprojekt findes derfor nu også i Vejle. Sisi samler børn fra flere byer end tidligere. Vores projekt Sapiik, der motiverer unge til bl.a. uddannelse, er udvidet fra tre til fire byer i Grønland. Sommercamps afholdes ikke længere kun i én grønlandsk by, men i to. Og endelig er vores børnebisidderordning Najorti blevet til et partnerskab med Socialstyrelsen og kommunerne i Grønland. Der er indgået aftale om, at Foreningen Grønlandske Børn uddanner bisiddere, der skal sikre, at et barn i en lille by på vestkysten har de samme rettigheder som et barn i Nuuk. I udgangen af 2020 skal alle børn i Grønland, der har en socialsag i kommunen, have adgang til en bisidder.

Som sagt: Vi når flere børn end aldrig før. Fordi behovet er der. Flertallet af grønlandske børn har det lykkeligvis godt. Men et alt for stort mindretal mødes stadig af omsorgssvigt og får ikke en barndom som af sig selv giver mod på voksentilværelsen. Det er de børn, vi arbejder for, og vi er glade for hvert barn, vi når, og som forhåbentlig får lige det med sig, der gør en forskel i barnets liv.

Grønland skal på skoleskemaet Udover at nå flere børn med vores indsats blev 2018 også året, hvor vi kom i mål med vores mission om, at kendskabet til Grønland skal styrkes i den danske folkeskole. Sammen med ni andre organisationer stillede vi borgerforslaget ’Sæt Rigsfælleskabet på skoleskemaet’. Borgerforslaget nåede ikke de 50.000 stem-

mer, der skulle til, men borgerforslagets idé fik alligevel politisk opbakning. Med aftalen om justering af folkeskolen blev det vedtaget, at rigsfællesskabet bliver ny obligatorisk del af folkeskolens undervisning.

Vores håb er, at den viden, danske folkeskoleelever vil tilegne sig, også vil betyde, at billedet af Grønland og grønlændere vil få de nuancer, der er så vigtige, og som kan betyde, at færre grønlandske børn og unge vil blive mødt med fordomme.

Opmærksomhed på sagen Opbakningen til vores arbejde kom i 2018 fra en hel særlig kant, nemlig fra det danske kongehus. Dronningens Grønlandsakvareller blev udgivet som nye grønlandske frimærker med en tillægsværdi til fordel for vores arbejde. Senere på året blev ­Foreningen Grønlandske Børn hædret med Kronprinsparrets ­Sociale Pris. Der er ingen tvivl om, at den opbakning har en meget stor værdi for indsatsen for sårbare grønlandske børn. Også når det handler om at komme fordomme til livs.

Tak til vores donorer, vores samarbejdspartnere, medarbejdere og frivillige i både Grønland og Danmark for at løfte sammen med os. Uden jer ville det ikke være muligt at nå så mange børn og unge i 2018.

Jeg glæder mig til 2019 sammen med jer.

Puk Draiby, generalsekretær

181 4

Nedslag i 2018

April 2018: På Dronningens fødselsdag 16. april ­præsenterer TELE-POST nyt ­frimærkeark med D ­ ronningens smukke Grønlandsakvareller som m ­ otiv. Det nye frimærke sælges med tillægsværdi til fordel for grønlandske børn. Vi t­ ager del i ­lanceringen i Nuuks kulturhus.

Juni 2018: Med en check på 85.908 kr. modtager ­Foreningen Grønlandske Børn donationen Hele Nord­jyllands Håndsrækning fra superligaklubbens Aab og SparNord Fonden. Pengene sender grønlandske børn, der er anbragt i Danmark, på sommercamp til Q ­ asigiannguit.

August 2018: Et længe næret ø ­ nske går i opfyldelse: Vores ­website ­bliver to­sproget – ligesom film og under­vis­ nings­materialer længe har været det.

Juli 2018: Det er femte år i træk, at Foreningen Grønlandske Børn afholder sommercamps i Grønland. Denne gang både i Ittoqqor­ toormiit og i ­Paamiut. Det er første gang, vi laver s­ ommercamps i to byer samme sommer.

September 2018: For første gang deltog grønlandske unge fra Foreningen Grønlandske Børn i Ungdommens Folkemøde i Valbyparken. Temaet i teltet, som vi delte med Ungdommens Røde Kors, var: Hvordan kan unge skabe en ny, ligeværdig og fordomsfri relation på tværs af Danmark og Grønland?

November 2018: 2018 sluttede af med et kæmpe brag: Lørdag den 24. november modtog Foreningen Grønlandske Børn Kronprinsparrets Sociale Pris. Med prisen fulgte, udover den store hæder og anerkendelse, en check på 500.000 kroner.

November 2018: Et samarbejde mellem Foreningen Grønlandske Børn, Socialstyrelsen og alle fem kommuner i Grønland betyder, at børn i hele Grønland skal tilbydes bisidning i deres egne socialsager. Vi samlede nye børnebisiddere til uddannelse i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat. Og med deltagere fra de tre byer og Aasiaat, Sisimiut og Maniitsoq.

819 5

Et kig ind i 2019

Januar 2019: Foreningen Grønlandske Børn kan fejre 95 års fødselsdag og se tilbage på dengang, børnehjem til tuberkuloseramte var det centrale.

April 2019: Vores to-årige uddannelsesforløb Siammartoq afslutter. Til september siger vi velkommen til et nyt hold af unge grønlændere, som gerne vil give noget tilbage til børn, der har brug for en god voksen i nærheden.

April 2019: I samarbejde med Katuaq, Nuuks kulturhus, byder vi velkommen til fotoudstilling af billeder fra sommercamps fra byer i Sermersooq Kommune.

Juni 2019: Kronprins Frederik står igen i år i spidsen for løb over hele landet. 2. ­pinsedag løbes bl.a. i ­Aalborg, hvor vi deltager Den Royale Mile; et børneløb i Aalborg øst, lige op til det v­ oksne Royal Run. Løbet er arrangeret i samarbejde med ­Helhedsplan Øst, Kulturhuset Trekanten og DGI.

Juli 2019: Vi fortsætter med at afholde to sommercamps, så i s­ ommeren 2019 er vi både i ­Kullorsuaq i V ­ estgrønland og i Nanortalik i syd. Vi har ikke tidligere været i Kullorsuaq, som har 456 indbyggere. Nanortalik bliver det dejligt at gense.

September 2019: Skoleåret er ­begyndt, så derfor kan vi byde velkommen til omkring 100 nye grønlandske efterskoleelever i projektet Allu. Projektet sørger for venner og gode weekendoplevelser, når efterskolelivet til tider er en udfordring.

6

Fra Aalborg til Qasigiannguit Sommeren 2018 blev noget helt særligt for en gruppe grønlandske børn i Danmark.

10 dage af deres sommerferie tilbragte de nemlig i Grønland, et sted, som nogle af børnene kun svagt husker fra deres barndom.

Hvordan smager burgerbøf af moskusokse? Den rå lever fra en nyfanget sæl? Hvordan er det at sejle i kajak mellem klipper og fjelde? Gå i tøj af sælskind?

Og hvad betyder det egentlig at være grønlænder? Alt det fik en gruppe grønlandske børn og unge nye svar på i løbet af Sisi-sommercampen i sommeren 2018.

Sisi er et netværk for anbragte grønlandske børn.

“Børnene, der deltager i Sisi bor i Danmark, enten i danske plejefamilier, på børnehjem eller opholdssteder. Nogle af børnene har meget svage minder om Grønland, men måske ikke særlig gode minder. Andre, typisk de lidt ældre deltagere i Sisi, har måske rigtig Projektet Sisi bliver i dag støttet af Tryg­fonden og Aalborg Kommune og er ­udviklet i samarbejde med Aalborg ­Kommune og med midler fra Satspuljen.

Sisi-sommercampen modtog støtte fra Bi­kubens Feriefond, Spar Nord Fonden og AaB (Hele Nordjyllands Håndsrækning), Spejdernes genbrug Farum, Lions club (Hadsund, Limfjorden, Sct Catharina og Vendia) Jubilæumsfonden, Kommunia Qeqertalik, Hotel Arctic og Grønlands Rejsebureau.

gode minder om livet i Grønland og oplever derfor et stort savn. Fælles for deltagerne i Sisi er, “at dét at være grønlandsk naturligvis fylder og er noget, de uundgåeligt bliver mødt med”, siger teamleder Jeppe Bülow Sørensen og fortsætter: “Uanset om der bliver sagt ‘du er grønlænder’ på en negativ måde eller en nysgerrig måde, så kan det være en svær situation, hvis man nu ikke husker noget, ikke taler grønlandsk og i øvrigt har en gennemført dansk hverdag. Men efter Sisi-sommercampen har børnene og de unge en masse helt konkret at fortælle, både om nutidens Grønland med fly, musik og burgere og om livet, som det engang blev levet i arktis. På den måde har sommercampen givet super god mening!”

Når deltagerne i Sisi-sommercamp nu på egen krop har mærket Grønlands fortid, så skyldes det, at rejsen gik til Qasigiannguit. Byen ved Diskobugten rummer nemlig et museum, der også har en levende boplads. Her kunne børnene fra blandt andet arbejde med skind, skyde med bue, sejle kajak, gå i skindtøj og lave mad over bål. Også vandringer i fjeldet, fisketure og Inuit Games var på programmet.

I projektet Sisi mødes anbragte grønlandske børn fra det nordlige og østlige Jylland. Børnene er i alderen 8 til 17 år.

Formålet er at styrke børnenes selvværd, arbejde med deres anbringelseshistorie og deres grønlandske identitet.

Tryghed og stolthed “Sisi-sommercampen havde aldrig kunne blive til virkelighed, hvis vi ikke have fået opbakning fra så mange forskellige kanter, ikke mindst fra de frivillige, som rejste med på hele turen! Idéen kom også oprindelig fra en af vores frivillige, som under et besøg i Qasigiannguit talte med museumsleder Anne Mette Olsvig.

Anne Mette arbejder utrolig engageret med at gøre kulturhistorien levende”, siger Jeppe Bülow Sørensen og fortsætter: Alt i alt blev det største ved rejsen, at børnene og de unge nu har en helt anden tryghed ved og stolthed over at komme fra Grønland.”

Hverdagslivet i Qasigiannguit gjorde indtryk på børnene, og turen bød på mange opgaver, ingen havde prøvet før. At flå en nyfanget sæl var en af dem.

7

8

Med tætte samarbejder når vi flere børn ”Børnene vinder, når vi indgår i stærke partnerskaber”. Sådan siger Nike Berthelsen, vores sekretariatsleder i Nuuk. Han kan kigge tilbage på 2018 som året, hvor en meget vigtig samarbejdsaftale med Socialstyrelsen betyder, at børn i hele Grønland kan få en bisidder.

Opgaven med at rekruttere og uddanne børnebisiddere, der skal værne om barnets rettigheder i socialsager, ligger helt naturligt hos Foreningen Grønlandske Børn.

Med samarbejdet opnår vi mere præcist dét, vi begge har for øje, nemlig at beskytte barnet.

Hans-Peder Barlach Christensen, styrelseschef i Socialstyrelsen

Du skal ikke længere bo hos din mor og far. Det kan være beskeden til et barn, der af den ene eller anden grund bliver en del af en socialsag i sin kommune.

Selvom det er en alvorlig indgriben i et barns liv, oplever mange børn, at den slags beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem. Men i selvstyrets nye lov om støtte til børn står det klart: Børn skal inddrages og høres. Det betyder blandt andet, at bisidning er et lovkrav. En samarbejdsaftale mellem Foreningen Grønlandske Børn og Socialstyrelsen i Grønland skal sikre, at børn i hele Grønland får adgang til en bisidder i deres egne socialsager.

I 2015 indledte vi et samarbejde med børnerettighedsorganistaionen MIO om inddragelse af børn. Det blev til bisidderordningen Najorti, som i dag tilbyder bisidning til børn i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Qaqortoq. Siden 2016 har 38 børn modtaget bisidning.

Najorti skal udbredes til hele Grønland Nike Berthelsen siger: ”Med samarbejdsaftalen med Socialstyrelsen kan vi nu for alvor sætte skub i Najorti, som i løbet af de næste par år skal udbredes til hele Grønland. Et barn der bor i en lille by på vestky-

9 sten har de samme rettigheder, som et barn der bor i Nuuk. Det betyder helt konkret, at vi skal udvide vores bisidderkorps og uddanne gode folk, der kan arbejde for børn i hele Grønland. Uddannelsen af børnebisiddere er en af de store opgaver, der ligger foran os i 2019”.

Ifølge Hans-Peder Barlach Christensen, styrelseschef i Socialstyrelsen, var det oplagt at kigge i retning af Foreningen Grønlandske Børn, da opgaven om at stille socialfaglige bisiddere til rådighed blev formuleret i Selvstyrets nye lov om støtte til børn i 2017. Hans-Peder Barlach Christensen siger: ”Foreningen Grønlandske Børn har været involveret i arbejdet med at beskytte børn i myndighedssituationer med deres børnebisidderkorps Najorti gennem længere tid, så de har den helt rigtige faglighed. Opgaven er at tilbyde alle børn i Grønland den bedste beskyttelse og sikre deres ret til socialfaglig børnebisidning.

Den opgave løser vi bedst sammen”.

Og samarbejder og partnerskaber vil man se mere af ifølge Hans-Peder Barlach Christensen: ”Vi har i Grønland igennem længere tid snakket om tværfaglige samarbejder – og hensigten om at løse konkrete opgaver i fællesskab har være til stede, i hvert fald de sidste 10-15 år. Men det er som om, der en stigende tendens til, at de gode hensigter rent faktisk bliver til konkrete samarbejder til gavn for barnet. Årsagen er, at vi er blevet bedre til at få øje på og adressere

Najorti betyder ‘den der giver følgeskab’. Børn kan selv ringe eller SMS´e, hvis de har brug for en najorti.

konkrete problemstillinger. Det betyder også, at vi kan pege på, hvem der helt konkret l­ øser den opgave bedst sammen med os. Det er samarbejdet mellem Socialstyrelsen og Foreningen Grønlandske Børn et godt eksempel på”.

Om Najorti

Samarbejdsaftaler med kommunerne Inden udgangen af 2020 indgår Foreningen Grønlandske Børn samarbejdsaftaler med alle fem kommuner i Grønland. Uanset hvilken kommune man bor i, skal man som barn have adgang til en najorti.

Første aftale er med Qeqqata Kommunia og underskrives marts 2019.

Najorti-ordningen skal sikre, at barnet eller den unge får følgeskab af en voksen, når deres sag skal afgøres i kommunen. En bisidder sikrer, at barnets perspektiv kommer i spil i sags­behandlingen. Konkret ­deltager bisidderen sammen med barnet i­­møder med kommunen og støtter ­barnet til at udtrykke dets mening og til at forstå de beslutninger, der tages.

Hvem støtter Najorti?

Nunafonden, Jashafonden, 15. juni ­Fonden og Østifterne, Ladies Circle Nuuk, Socialstyrelsen og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet.

10

PÅ FOKUS

UNGE

Grønlandske unge får venner og netværk på tværs af landet

Når unge på tværs af indsatser og byer deltager i debatter på Ungdommens Folkemøde eller dyster i knæhop og fingertræk på Galtrup Efterskole, er målet det samme: Vi styrker deres netværk med hinanden og ruster dem til at tage det uddannelsesvalg, de står overfor.

2018 var året, hvor vi skruede op for vores unge-indsats. ”Når vi har besluttet at skabe endnu stærkere rammer og tilbud for de unge, så er det simpelthen fordi vi har fået øje på, at der er et behov”. Ordene kommer fra teamleder i Aalborg, Jeppe Bülow Sørensen og ifølge ham er det særligt tydeligt i Et Bedre Liv i Danmark, som er en indsats, der tilbyder grønlandske familier, bosat i Danmark en støtte, som når hele vejen rundt om familiens liv. Her er indsatsen rettet mod forældre og børn op til 16 år. ”Så de unge vokser faktisk ud af indsatsen. Også de ældste af børnene

mangler aktiviteter, der er mere specifikt rettet mod dem”, fortæller Jeppe Bülow Sørensen.

Julia er 15 år, fra Aalborg og er med i Et Bedre Liv i Danmark. Julia er glad for, at der nu er flere ting, der foregår sammen med hendes jævnaldrende i Foreningen Grønlandske Børn. Julie fortæller: ”Jeg bor sammen med min mor og mine tre mindre søskende, og det er rigtigt rart, at vi som familie kan være med på kolonier og mødes med andre grønlandske familier, men mine søskende kan, som alle andre søskende,

I vores unge-indsats samler vi de 14-18 årige på tværs af indsatser. Fokus er på fælles oplevelser og uddannelsesfremmende aktiviteter.

11 være rigtigt irriterende en gang i mellem, så det er rigtigt rart at lave noget, hvor de ikke er omkring mig hele tiden”. Besøget på Galtrup Efterskole, hvor grønlandske unge mødtes til det årlige Inuit Games var en stor succes: ”Det var hyggeligt at mødes med de veninder, jeg har i Esbjerg og alle de andre, som jeg ikke ser så tit. Og så klarede vi os godt i konkurrencerne, det var bare rigtigt sjovt”.

Brydningstid for de unge Der er mange gode grunde til at have fokus på de unge. Jeppe forklarer: ” Det er vigtigt, at vi bevarer en god kontakt til de unge, og at vi ikke slipper dem et sted i deres liv, hvor de måske er allermest sårbare. Det er en brydningstid i deres liv. De unge er optagede af at finde steder at høre til, og store spørgsmål trænger sig på i den tid: Hvad sker der efter 9. klasse? Hvad kan jeg, og hvad skal jeg?

Der vil vi gerne være der og guide og bakke op. For mange gælder det, at vi har fulgt dem siden de var små, så det er en stor glæde at være på sidelinjen, når de bevæger sig videre ind i ungdomslivet”.

Julia har en plan, når hun går ud af 8. klasse. Faktisk er hun ikke i tvivl: ”Jeg skal på efterskole”, siger hun og fortsætter: ”Jeg glæder mig til at møde en masse nye mennesker”. Men der er også en anden ting, der trækker. På den efterskole Julia har valgt, er der nemlig en ride­linje: ”Jeg elsker at ride, så jeg glæder mig helt vildt til et helt år med heste omkring mig”, slutter Julia.

Unge i Foreningen Grønlandske Børn •

• •

•

8-16 år: Børn og unge deltager sammen med deres familier i Et Bedre Liv i Danmark, som er en indsats for grønlandske familier i Aalborg, Esbjerg, København og Århus 8-16 år: Sisi er et netværk for grønlandske børn, der er anbragt i Aalborg Kommune 13-18: I Aalborg og Esbjerg mødes grønlandske piger i et særligt pigefællesskab. Det er både piger, der er en del af Et Bedre Liv i Danmark, men også andre grønlandske piger deltager i pigegrupperne.

Det kan være piger, vi har fået kontakt med gennem skoler, fritidsklubber, socialrådgivere eller andre samarbejdspartnere.

18+: Når de unge bliver 18 år, går nogle af dem på egen hånd videre ud i livet. Andre vil gerne være deltagere i vores uddannelsesforløb Siammartoq og uddannes til være frivillig.

12

13

”Når barnet oplever, at vi er vedholdende, og at vi insisterer på at blive i relationen, så er det som om, barnet sænker skuldrene.

En tillid spirer frem.

Den tillid kan være afgørende for barnets udvikling”.

Helle Skriver Andersen, børnefaglig konsulent i Foreningen Grønlandske Børn

14

Foreningen Grønlandske Børn modtog Kronprinsparrets Sociale Pris 2018 sluttede af med et kæmpe brag.

Lørdag den 24. november modtog Foreningen Grønlandske Børn Kronprinsparrets Sociale Pris. ”Det er en stor anerkendelse og en fantastisk måde at komme ud af 2018 på”, siger generalsekretær Puk Draiby og peger på, prisen er et resultat af mange stærke, samlede kræfter: ”Her tænker jeg specielt på medarbejdere, der er med til at spænde et sikkerhedsnet ud under grønlandske børn og familier og som spiller en uvurderlig rolle i mange menneskers liv. Jeg tænker også på frivillige, medlemmer og andre, der støtter vores arbejde – og ikke mindst fonde og private, der vælger at være med til at løfte indsatsen for udsatte grønlandske børn og familier i Danmark og i Grønland”.

Fokus på grønlandske børns vilkår Med prisen følger en del opmærksomhed, også efter guldstøvet har lagt sig, og tv-kameraerne er slukket. Generalsekretær Puk Draiby siger: ”Vi er meget glade for den synlighed, der følger med. Det er godt og vigtigt, at flere bliver opmærksom på Foreningen Grønlandske Børn og vores arbejde. Men det, der virkelig betyder noget, og som virkelig kan rykke noget, er, hvis opmærksomheden retter sig mod grønlandske børns vilkår. Selvom de fleste grønlændere i Danmark og i Grønland klarer sig godt, er der stadig alt for mange, som ikke gør. Jeg håber, at prisen vil medvirke til at sætte fokus på vilkårene for grønlandske børn både i Danmark og i Grønland. Vi er i hvert fald i arbejdstøjet igen, slutter Puk Draiby.

Kronprinsparrets Priser blev indstiftet i 2004 som en bryllupsgave til DKH Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Der uddeles fire priser, der hædrer kunst, kultur og socialt arbejde. Med Kronprinsparrets Sociale Pris følger kr. 500.000

På scenen i Aalborg modtog generalsekretær Puk Draiby og bestyrelsesmedlem Heidi Lindholm prisen af Kronprinsprinsparret.

Takketalen blev holdt både på grønlandsk og dansk. Selve prisen, en prisme, er skabt af kunstneren Olafur Eliasson.

Det sagde Kronprinsparret om Foreningen Grønlandske Børn “Foreningen Grønlandske Børn arbejder utrætteligt og vedholdende for grønlandske børns vilkår – både i Grønland og i Danmark. Gennem målrettede indsatser arbejder de for, at grønlandske børn og unge får en tryg barndom, at de får muligheden for at tage en uddannelse, og at de bliver hørt og inddraget i de sager, der vedrører deres eget liv. Foreningen Grønlandske Børn er en organisation, der udvikler sig med tiden. Altid har de øje for de udfordringer, der er aktuelle og relevante i det grønlandske samfund og det danske - og altid med respekt, nysgerrighed og forståelse for de problemstillinger, de arbejder med. De ser potentialet hos børn og unge – og de understøtter dem i at udvikle sig til hele mennesker, så de har den bedste mulighed for at opfylde deres fulde potentiale”.

15

16

Grønlandske unge efter ­mødet med Kronprinsessen: ”Det tager vi med os” “Det er en god ting at komme fra Grønland”. Sådan sagde Kronprinsesse Mary til de grønlandske unge, der forud for prismodtagelsen mødtes med Kronprinsessen.

De unge fortalte om, hvordan det er at være grønlandsk barn og vokse op i Danmark - og også om de fordomme, man risikerer at møde.

Budskabet var klart: Fordomme er ikke acceptabelt.

Kronprinsesse Mary var tydeligt berørt af at høre blandt andre Paula Paninnguaq Jensens historie, som gennem sin opvækst i Danmark flere gange har oplevet at blive mødt med fordomme, blandt andet med antagelsen om, at hun nok er sådan en, der drikker.

Paula var 12 år, da hun blev en del af Foreningen Grønlandske Børns indsats Et Godt Liv i Danmark. Siden blev hun frivillig, og i dag er hun ansat i foreningens indsats Sisi, som er et netværk for anbragte grønlandske børn i Danmark.

17 Fordommene er det værste Ifølge Paula er fordommene noget af det værste, for hvis man bliver mødt med fordomme, så risikerer de at blive til virkelighed. Paula forklarer: “Hvis man år efter år skal lægge ører til fordommene, så kan det være svært at tro på for grønlandske børn, at de kan blive til andet end dem, der drikker”.

Noget af det, Paula personligt tog med sig fra mødet med Kronprinsessen, var opfordringen til at være stolt af sin baggrund. ”Det er præcis noget af det, jeg forsøger at give videre til de børn og unge, som jeg møder i Foreningen Grønlandske Børn: Vi skal rette ryggen og være stolte og huske på, at man selvfølgelig som grønlandsk barn sagtens kan få et liv, der ikke ender med at bekræfte fordommene. Det er et meget vigtigt budskab til alle grønlandske børn i Danmark”.

Som optakt til at Foreningen Grønlandske Børn modtog Kronprinsparrets Sociale Pris, fik vi besøg af Kronprinsessen i køkkenet på Balders Plads på Nørrebro. Her opstod en fin snak om stolthed og negative forforståelser, og så smagte Kronprinsessen mattak, en grønlandsk specialitet, der består af hud og spæk fra hval. Det spises råt.

18

Emil tramper penge ind til Grønlands unge For første gang i Foreningen Grønlandske Børns historie samler pedalkraft penge ind til vores arbejde for Grønlands unge. Den bedrift står 23-årige Emil Hvidtfeldt for.

Han cykler 18.000 km for Ilinniartut, som tilbyder mentorstøtte til unge, der lige er startet uddannelse. Vi har spurgt, hvad der driver ham.

I vinteren 2018 dumpede en mail ind. En ung mand spurgte, om Foreningen Grønlandske Børn var interesseret i at få en sponsorcyklist? En sponsorcyklist?

Ja tak, for det havde vi jo aldrig prøvet. Snart efter tog Emil fra Birkerød med natfærgen til Finland og begyndte sin cykeltur til Indonesien.

Hvordan kom du på at ville cykle langt og til fordel for Foreningen Grønlandske Børn?

Jeg læste i Grønland i en periode, og da jeg kom hjem, blev jeg inspireret til at cykle til fordel for en god sag. Jeg overvejede derfor de mest kendte organisationer, som bekæmper sygdom og akut nød.

Måske ville selve indsamlingen så gå lettere ... men deres formål betyder ikke så meget for mig personligt. Derfor kiggede jeg videre. Det sekund jeg faldt over Foreningen Grønlandske Børn, besluttede jeg mig. Efter selv at have oplevet, hvordan fx mine kammerater i Grønland kunne mistrives og have stærk hjemve, når de måtte flytte for at gå i gymnasiet, så gav det perfekt mening for mig; jeg kunne ikke have fundet et mere perfekt projekt at støtte end Ilinniartut.

Hvor langt cykler du per dag?

Den længste distance, jeg har cyklet på én dag, er 215 km. Det var i øvrigt dagen efter, at jeg havde cyklet 170 km. Min længste dag på tur var forleden, hvor jeg brugte 16 timer på at tilbagelægge 150 km. Vejen var så elendig, at jeg måtte trække cyklen. Selv ned af bakke. Med hviledage har jeg i snit cyklet cirka 50 km per dag.

Hvad siger din krop til turen?

Det går ok, men har til tider været ret hårdt for kroppen. Jeg har haft smerter cirka alle steder – og kan virkelig anbefale gode cykelshorts! En af de hårdeste stræk på min tur begyndte i Usbekistan. Jeg havde allerede kørt lange ørkenstræk i Aserbajdsjan, Iran og Kasakhstan, og stod nu overfor cirka 400 km ren ørken frem til den næste by. Jeg var rigtig godt træt af ørken på det tidspunkt, så jeg valgte at give den fuld hammer og dækkede distancen på 36 timer, med en halv overnatning på gulvet af en restaurant på halvvejen. Jeg kørte mig selv så hårdt, at mit immunforsvar blev fuldstændig nedbrudt. Jeg lå syg et par dage efter, og da jeg endelig fik det bedre, nåede jeg

19

kun at cykle et par dage, før en venlig familie bød mig på frokost med kirsebærsaft. Som desværre var dårlig. Jeg måtte stoppe ved første hotel og lå snart og kastede op ...

Har det betydet noget, at du cyklede for en sag?

Jeg vidste jo ikke, hvad jeg skulle forvente. Men nu ved jeg, at det at have cyklet for Foreningen Grønlandske Børn har været afgørende for, at jeg er nået så langt. Fundraisingen giver kæmpe motivation og har været en uventet enorm støtte for mig personligt.

For selvfølgelig er jeg ude at rejse, og det nyder jeg, men turen er meget ofte mere en kamp, end det er en ferie. Her holder indsamlingen fast i mening og mål.

Jeg satte mig et mål om at cykle halvvejs rundt om jorden til fordel for Foreningen Grønlandske Børn, og det ser ud til at lykkes, fordi folk har støttet gennem donationer og omtale. Alt i alt har projektet givet mig mod på at gå efter nogle mål, som jeg for bare et par år siden ville have sagt var fuldstændig urealistiske. Så også i fremtiden vil jeg arbejde for sager, der betyder noget.

Emil Hvidtfeldts indsamlingsmål var oprindelig 10.000 kr. Det mål er forlængst nået. Nu prøver Emil at nå at samle 50.000 kr.

Se mere på www.theoddtrip.com Emil Hvidtfeldt vender efter planen hjem i l­ øbet af maj 2019. Følg med i vores nyhedsbrev og på www.fgb.dk.

20

Fonde og legater • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

15. Juni Fonden Augustinus Fonden BikubenFonden Bikubenfonden, Kronprinsparrets Sociale Pris Dansk Folkehjælp Den A.P Møllerske Støttefond Den Grønlandske Fond Dorte, Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond Edel og Wilhelm Daubenmerkl Almenvelgørende Fond Emmerik Meyers Legat Enkefru Sophie Fonnesbech Legatfond Erik Thunes Legat Fonden for Københavns Skolebørns undervisningsophold på landet / Drejerens Hus Foreningen Østifterne Generalkonsul Jens Olsens Fond Gross. Ove Juel-Christensens Mindelegat GTN Fonden Hurtigruten Foundation Jascha Fonden Organisationer, klubber og foreninger Jubilæumsfonden af 12.08.1973 LB Foreningen • Alabu Bolig A.M.B.A. NunaFonden • Børnesagens Fællesråd Spar Nord Fonden • Damernes Saloner Tuborgfondet • De Hjemløses Venner Velux Fonden • Foreningernes Hus i Vejle VMOK Fonden • Grøndalskirken William og Hugo Evers Fond • Inner Wheel Danmark • KFUM og KFUK • Kofoeds Skole Århus • Ladies Circle Nuuk • Lions Club Hadsund, Hjørring Vendia, Hjørring Sct. Catharina, Ilulissat, Leo og Aalborg Limfjorden • Rotary Klub Amager, Helsinge, Holte, Hørsholm og København Grundtvig • Spejdernes Genbrug Farum • Testrup Højskole • Treenighedskirken Esbjerg • Aalborg Boldspilklub af 1885

21

Tak for støtten!

Vi støttes fra mange sider, tusind tak for det!

Her er et overblik over organisationer, virksomheder og fonde, der i 2018 har støttet Foreningen Grønlandske Børn med mere end 5.000 kroner

Virksomheder • • • • • • • • • • • • • •

Air Iceland Connect Brugsen i Paamiut Buy Aid De Grønlandske huse i Aarhus, Aalborg og København Grønlands Rejsebureau Hotel Arctic Isaksen Design KNI A/S Nuuk Couture ApS Panduro Hobby Pisiffik Royal Arctic Line Royal Danish Vendors Storeteam A/S

Offentlig støtte • Børne- og Socialministeriet • Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke • Inuuneritta Puljen - Departement for Sundhed • Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet • Kommuneqarfik Sermersooq • Kvarterværkstedet Aalborg øst • Qeqertalik Kommunia • Qeqqata Kommunia • Aalborg Kommune

REGNSKAB

Resultatopgørelse 2018

22

INDTÆGTER Medlemskontingent, personlige bidrag og arv Fonde, foreninger og virksomheder Offentlige projektmidler, Danmark Tips- og lottomidler Offentlige midler, Grønland (Selvstyre og kommuner) Salg til kommuner af forløb for anbragte børn (Sisi) Øvrige indtægter, herunder deltagerbetaling og salg Indtægter i alt Anvendt af hensættelser (fra tidl. år)

2018 2.216.995 2.347.971 7.321.860 463.646 1.614.646 300.000 146.132 14.411.250 3.687.564

2017/t.kr.

2.768 5.032 7.136 470 473 0 494 16.373 2.632

OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling "Sapiik" - Ung-til-ung mentorprojekt Aspirantuddannelse - grønlandske unge i Danmark "Sapiik" - Maniitsoq Anaanat - Mødregruppen Najorti - Børnebisidder Sommercamp's Ikioqatigiitta - produktion af film "Et bedre liv i Danmark" Allu - efterskoleprojekt Sisi - anbragte børn Pigegruppe Siammartoq - frivilliguddannelse til unge grønlændere Ilinniartut - mentorprojekt i Grønland Øvrige projekter Projekter i alt Oplysning og indsamling

337.798 1.002.840 0 201.518 949.682 1.443.175 745.308 268.211 6.214.235 905.470 670.363 0 609.156 106.140 633.958 14.087.854 1.050.999

368 942 150 0 541 582 457 339 6.300 599 769 241 379 54 74 11.795 1.153

ØVRIGE OMKOSTNINGER Butik Lokaler - sekretariatet Administration Bestyrelse Personale Øvrige omkostninger i alt Omkostninger i alt

8.709 351.777 501.849 17.541 542.082 1.421.958 16.560.811

33 313 678 12 392 1.428 14.376

Resultat før hensættelser

1.538.003

4.629

Hensættelser

1.457.150

4.463

80.853

166

-55.458 -112.561 -87.166

-59 101 208

Resultat før afskrivninger og finansielle poster Afskrivninger Finansielle poster ÅRETS RESULTAT

Balance 2018

REGNSKAB AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Depositum Materielle anlægsaktiver Ejendomme Inventar Finansielle aktiver Værdipapirer Anlægsaktiver i alt

2017

2016/t.kr.

37.351

37

995.000 8.614

995 64

3.398.312 4.439.277

3.512 4.608

17.800 5.259.789 1.592.667 6.870.256 11.309.533

29 5.827 2.902 8.758 13.366

PASSIVER Saldo 1. januar 2018 Årets resultat Egenkapital i alt

5.321.885 -87.166 5.234.719

5.114 208 5.322

Hensættelser til aktiviteter Hensættelser og egenkapital i alt

4.430.412 9.665.131

6.661 11.983

1.644.402 1.644.402 11.309.533

1.383 1.383 13.366

Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

Kortfristet gæld Anden gæld Gæld i alt PASSIVER I ALT

Hvor kom pengene fra?

Salg til kommuner af forløb for anbragte børn samt øvrige indtægter 3,1% Offentlige midler, Grønland 11,2% Offentlige midler, Danmark 54% Fonde, foreninger og virksomheder 16,3% Kontingent og personlige bidrag 15,4%

Hvad brugte vi pengene til?

Administration 3% Lokaler, personale, mv. 5,6% Oplysning og indsamling 6,4% Projektudvikling 2% Projekter i Grønland 23,2% Øvrige projekter i Danmark 22,3% Projekt 'Et bedre liv i Danmark' 37,5%

23

24 PROTEKTOR

BESTYRELSE

H. M. Dronning Margrethe II

Formand: Kirsten Bitsch Næstformand: Else Christensen

Nina Banerjee Andreas Hjorth Frederiksen Peter Kierkegaard Heidi Lindholm Thomas “Tyt” Mogensen Janine Heldorf Olsson

Q E N A M I S I S S I TOQQ Q E N R A Q A S S I K NU SAPIISSUSEQ Tryghed

Styrke

Mod

Foreningen Grønlandske Børn

Vil du være med til at give grønlandske børn tryghed, styrke og mod?

Støt Foreningen Grønlandske Børn på www.fgb.dk

Balders Plads 1 2200 København N +45 3585 8330 Imaneq 41 Postboks 1764 3900 Nuuk +299 534 370 Besøg også www.fgb.gl eller www.fgb.dk