FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN ÅRSBERETNING ‘14
Beretning om året 2014:
Vores projekter slår rødder nu – og knopskyder — 2014 var et særligt år for Foreningen Grønlandske Børn. Vi kunne fejre vores 90-års-jubilæum. Men vigtigere endnu: De gode projekter, vi har sået gennem de senere år, slog i 2014 stadig dybere rødder og knopskød i nye, relevante aktiviteter. Alle med samme fokus: At styrke grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer.
Foto: Carsten Snejbjerg
Puk Draiby Konstitueret generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn
Runde fødselsdage kan dårligt fejres for meget. Så da vi i 2014 kunne markere, at vi har arbejdet for grønlandske børn gennem ni årtier – siden 1924 – måtte jubilæet fejres med manér. Det blev det over det meste af året og i både Grønland og Danmark. Vores mest officielle fejring fandt sted i maj sidste år, samtidig med vores årlige generalforsamling. Her mødtes medlemmer, bidragydere, samarbejdspartnere, ambassadører, borgmestre, medarbejdere og venner til reception i kulturhuset Nordatlantens Brygge til taler og sang. Også dem, det hele handler om, de grønlandske børn, fejrede 90–års–jubilæet. I Danmark fik børn fra tilbuddet ”Et Bedre Liv i Danmark” mulighed for at invitere deres skoleklasse til klippe–klistre–værksted med tv–værten Shane Brox. Og i Ilulissat kunne alle byens børn komme til kreativ workshop med manden med limpistolen. 2014 bød også på andre usædvanlige oplevelser for vores ngo: Vi stod nemlig for madboden “Hot Arctic” på Roskilde Festival. Idéer bliver til virkelighed 2014 blev dog meget mere end festlige indslag. Det blev også et i år i rækken af andre, hvorfra vi ved, at det er de lange, seje træk, som skaber virkelige forandringer. Det vidner vores projektarbejde generelt om. Igennem 2014 blev vores projekter ikke til flere – men de eksisterende knopskød. Ud af samme stamme voksede nye
grene, når vi kunne se behovet – fx for at udvide tilbuddet i indsatsen “Et Bedre Liv i Danmark” med en mentoruddannelse, lade vores første undervisningsfilm komme på turné, gøre mødregrupper for små babyer til familiegrupper for tumlinge osv. Læs mere om de projekter og deres nye grene på side 8, 11 og 9. Vi brugte også 2014 på en vigtig aktivitet – nemlig at lytte. Og omsætte det, vi hører fra vores samarbejdspartnere, til at udvikle netop dét, som bliver efterlyst. For netop når det gælder udviklingsopgaver, har vi en fordel som lille, manøvrerbar ngo. Vi i FGB kan, sagt i al beskedenhed, komme ganske hurtigt fra idé til virkelighed, for eksempel når vores samarbejdspartnere i Grønland efterlyser en undervisningsfilm om godt forældreskab. Sådan en film er vi prompte gået i gang med at skabe, læs mere om det projekt på side 16. I det hele taget udnytter vi, at film fungerer, når vi gerne vil have travle fagfolk i tale. Vi har derfor gennem 2014 produceret en række kortfilm, som skal gøre samarbejdet om tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark” endnu bedre. Læs mere om de nye film på side 6, 7 og 8. Velkommen til nye ansigter Fra vores egen verden: Vi har, i begyndelsen af 2015, måtte sige farvel til Foreningen Grønlandske Børns generalsekretær Tina Frausing
Foreningen Grønlandske Børn blev grundlagt helt tilbage i 1924, så i 2014 kunne vi fejre vores 90-års-jubilæum. Vi markerede det runde år ikke mindst med hjælp fra tv-værten Shane Brox, som her ses sammen med børnene i Ilulissat.
gennem de seneste knap otte år. Tina er fratrådt for at kunne tage vare på sit helbred. Vicegeneralsekretær Puk Draiby er af bestyrelsen konstitueret som daglig leder og generalsekretær. Stor tak til Tina for hendes store indsats, lyder det herfra. Projekternes knopskydninger betyder derudover, at vi er i dag er lidt flere personer ansat, end vi tidligere har været. Ikke på kontoret i København. Men i byer i Grønland og Danmark er vi gennem 2014 blevet flere folk til at varetage projektarbejdet. Velkommen til dem – og også velkommen til alle nye frivillige! Frivillige bærer FGB frem Uden de frivilliges store og kontinuerlige indsats eksisterede mange af vores projekter ikke. I Danmark står fx frivillige med vores nye familiegrupper, som hjælper familier godt fra start. Og i Grønland betyder knopskydning på mentorprojektet Sapiik, at vi har knyttet en stribe voksne frivillige til os. Projektet har store perspektiver, for den lave deltagelse i
og afslutning af uddannelser er stadig ét af de mest markante problemer, Grønland står med. Læs mere om familiegrupperne på side 9 og om Sapiiks nye aktiviteter på side 4 og 5. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til vores samarbejdspartnere. Både de allerede etablerede og de nye, som vi ikke mindst gennem 2014 rakte ud til i forbindelse med konkrete projekter. Vi havde den store glæde, at alle, som vi foreslog at samarbejde, sagde ja tak. Den opbakning til vores arbejde – sammen med opbakningen fra vores medlemmer, bidragsydere, fonde og sponsorer er helt afgørende. Med den markante støtte i ryggen kan vi fortsætte det lange, seje træk – og arbejdet med at styrke sårbare grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer!
I 2014
7 9
GENNEMFØRTE VI
PROJEKTER I
GRØNLAND
PROJEKTER I
DANMARK
3
Vores mentorprojekt Sapiik byder både på Sapiik-aftener med sociale aktiviteter og masser af virksomhedsbesøg, som her, hvor de unge fra Sapiik er på virksomhedsbesøg.
Mentorprojekt har fået ny gren:
Sapiik giver mod på fremtiden — Vores ung-til-ung-mentorprojekt, Sapiik, kører stadig støt i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. 2014 bød bl.a. på mange virksomhedsbesøg for at inspirere unge til at tage en uddannelse. Og så fik Sapiik en ny gren, hvor voksne mentorer skal støtte unge, der allerede i gang med en ungdomsuddannelse. Hvordan gør man egentlig en helikopter klar til afgang? Eller driver en café, så gæsterne er glade? De deltagende unge i vores
4
ung-til-ung-mentorprojekt Sapiik får oplevet lidt af hvert, når de bliver inviteret på besøg eller i praktik hos private virksomheder i de
tre projektbyer. Besøgene er en vigtig del af Sapiik, som vi har drevet siden 2008. Et projekt, som hele vejen har haft det samme fokus: At styrke unge menneskers tro på fremtiden – og ad den vej inspirere til, at de unge har lyst til, kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ét er tilbagevendende sociale arrangementer om onsdagen og øjenåbnende besøg hos lokale virksomheder. Værdien ved Sapiik er måske et helt andet sted, i hvert fald, hvis man spørger én af projektets medarbejdere, Jens Pele Sakæussen fra Ilulissat: “For de unge er det vigtigste ved Sapiik nok, at vi voksne er der for dem. Og at de unge ved, at vi er der for dem. Faktisk spørger nogen af dem, om vi ikke kunne holde Sapiik-aften hver aften”. Naja Lund Kielsen fra Qaqortoq uddyber: “Sapiik er et sted, hvor de unge kan spørge løs, fx om videregående uddannelser, samtidig med at vi hygger os, når vi mødes på de ugentlige Sapiik-aftener. Vores projektmedarbejdere kan øge de unges nysgerrighed i forhold til, hvad der findes uden for byen og ude i verden og booste de unges selvtillid.” Naja peger på, at Sapiik-medarbejderne også kan hjælpe de unge med at være opmærksomme på konsekvenserne af fx rusmidler eller tidlig graviditet. Voksne hjælper unge Sapiik har siden begyndelsen henvendt sig til eleverne i folkeskolens ældste klasser. Men i 2014 fik Sapiik en ny gren, så Sapiik i den klassiske version nu hedder Sapiik Atuartut. Og så kom der en storebror til, Sapiik Ilinniartut,
FAKTA
der henvender sig til unge på ungdomsuddannelserne. Idéen er, at vi i Sapiik Ilinniartut tilbyder én-til-én mentor-forløb, hvor voksne mentorer støtter en enkelt ung, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Traditionen for at involvere sig i frivilligt arbejde er ikke specielt udbredt i Grønland. Men for os er det lykkedes at få fuldt hus, så 13 voksne mentorer nu støtter hver en ung elev. De skal støtte de unge, så de hver især magter at færdiggøre deres uddannelse – og måske gå videre i uddannelsessystemet.
150
SKOLEELEVER I 10. KLASSER
HAR MULIGHED FOR
“Udfordringen, vi står med, er, at kun halvdelen af en årgang, som forlader folkeskolen, begynder på en ungdomsuddannelse. Og af dem, som begynder på uddannelse, falder omkring halvdelen fra igen. Det er alt for mange”, siger projektleder Gunver C. Justesen og peger på, at Grønland har brug for veluddannede voksne i fremtiden.
AT DELTAGE
I SAPIIK
“Det er meget forskelligt, hvad de unge gerne vil have støtte til af deres voksne mentorer. Nogle vil fx helt konkret gerne træne deres dansk. Andre har mere brug for at tale om “alt og ingenting” under en fast løbetur sammen med deres mentor”, fortsætter hun. Sapiiks nye tilbud er åbent ikke bare for unge, som er bosat i de tre byer, hvor vi arbejder. Men også åbent for unge, som bor på elevhjem, fordi deres eget hjem ligger alt for langt fra en uddannelsesinstitution. For netop dén gruppe unge kan en mentor være altafgørende, fordi de elever ikke har den naturlige støtte, som deres egen familie kunne have givet.
Vi arbejder med og for de unge i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Vores mentor-projekt Sapiik har eksisteret siden 2008 og kører nu på 8. år. I skoleåret 2014/2015 blev Sapiik tilbudt omkring 150 unge. I 2014 blev Sapiik til et projekt med to grene: • Sapiik Atuartut, som henvender sig til folkeskolens ældste klasse • Sapiik Ilinniartut, som henvender sig til unge på ungdoms uddannelserne Sapiik betyder “modig”, så navnet understreger projektets ambition. Sapiik er støttet fra mange sider: Erik Thunes Legat, NunaFonden, Ole Kirks Fond, Jascha Fonden, Lauritzen Fonden, Silvan og Starck Fonden. Sapiiks arbejde blev også støttet med midler fra det store tv-show.
5
Nye veje til god debat:
FIRE NYE FILM SÆTTER LYS PÅ GRØNLANDSK LIV I DANMARK — 2014 blev året, hvor vi for alvor gik til filmen. Vi producerede tre nye kortfilm og forberedte en fjerde. Tilsammen skal de fire film gøre samarbejdet omkring vores tilbud “Et Bedre Liv i Danmark” endnu bedre.
“Skal du ikke have en guldøl i stedet?” og “hvordan holder du varmen i din iglo?” Grønlændere i Danmark oplever at blive mødt med ganske mange fordomme. Altså, som det ligger i ordet, domme afsagt på forhånd. Den gængse forforståelse af grønlændere er ét af emnerne behandlet af vores fire nye kortfilm. Og det er stærke sager: “Du er da for kvik til at være grønlænder”, som én af vores medvirkende fik at vide af sin lærer. “Forforståelse, Nysgerrighed og Fordomme” hedder den seks minutter lange, tankevækkende film. Den følges op af en tilsvarende om “Mødet med Danmark”, hvor en mangfoldighed af grønlændere fortæller om oplevelser og observationer i et Danmark, fyldt med fremmede ansigter og virkelig mange forskellige slags toiletpapir. Filmen bringer de medvirkendes undren frem – fx over danskere, som inviterer til middag, om halvanden måned. “Hvorfor spørger du mig ikke bare på dagen; hey, har du ikke lyst til at komme over?” Og så sætter den 11 minutter lange film lys på, at grønlændere og danskere
6
ofte lander konflikter på helt forskellig vis. Et familietilbud, der giver mening De øvrige to film er dels et kvarters portrætfilm af en mønsterbryder - den ligger klar i foråret 2015 - og dels en næsten 16 minutter lang film om vores arbejde med tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark”. Dén film viser, hvordan vores konkrete arbejde på weekendkolonier tager sig ud og præsenterer“Et Bedre Liv i Danmark”. Her arbejder vi med at styrke barnets selvværd og mod til at være del af det omgivende samfund. Vi arbejder med at styrke forældrene ved at få øje på det gode i deres forældreskab og ved at stå dem bi i mødet med fx vanskelige breve fra det offentlige. Og endelig arbejder vi med barnets omverden, så også de professionelle er opmærksomme på, at stille børn ikke altid er børn, som trives. Filmen slutter med, at vores projektleder for “Et Bedre Liv i Danmark”, Helle Skriver Andersen, siger: “Jeg har ikke set noget før, der rykker i det omfang, som det her rykker. Og jeg tror heller ikke, at jeg har været med i noget før, som jeg tror så meget på, som det her. Jeg er sikker på, at det også er med til, at medar-
En lille håndfuld nye kortfilm skal gøre vores samarbejde med fagfolk endnu bedre. To af de nye film kan ses af alle på fgb.dk. Billederne ovenfor er fra vores 16 minutter lange film om tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark”, som bliver vist på temadage for fagfolk. Med tiden skal alle filmene også vises fx på læreruddannelserne.
7
bejderne og de frivillige brænder for det – at det her, dét giver mening!” Alle de fire nye film skal bruges til at styrke vores samarbejde omkring tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark”. I januar 2015 kunne vi invitere til de første af en række temadage for pædagoger, lærere, politifolk, socialrådgivere og sundhedsprofessionelle, som alle arbejder med grønlandske børn i Danmark. På temadagen bliver filmene både vist og deres budskaber ivrigt diskuteret. Film åbner dør til svær debat “Film er gået fra at være teknisk krævende og dyre at producere til at være langt lettere at gå til, både teknisk og økonomisk. Den udvikling udnytter vi – samtidig med at vi har gjort os den erfaring, at undervisningsfilm er en fremragende måde at formidle faglig viden til travle fagfolk – og især er en fremragende måde at tage hul på svære, men nødvendige debatter fx om, hvorvidt en introvert måde at reagere på betyder, at grønlandske børn med problemer hjemme risikerer helt at blive overset”, siger konstitueret generalsekretær Puk Draiby.
skriptforfattere. Den stemningsfulde underlægningsmusik skal vi takke Nivé Nielsen og Allan Tausen for, ligesom vi gerne vil takke alle de medvirkende for deres deltagelse. To af de nye film vil kun blive vist i forbindelse med vores formidlingsarbejde – fx til vores samarbejdspartnere – mens to andre, filmen om fordomme og filmen om kulturmødet, bliver offentlige og vil kunne ses på vores website fgb.dk. De kan anbefales.
FAKTA Tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark” har eksisteret siden begyndelsen af 2013. Her arbejder vi med i alt 60 børn og deres familier. “Et Bedre Liv i Danmark” er etableret i Aalborg, Esbjerg, Aarhus og København. De fire film er del af indholdet på en række temadage med samarbejdsparter for “Et Bedre Liv i Danmark”.
De fire film er optaget over hele Danmark med Mikisoq H. Lynge som instruktør og fotograf og et hold af vores medarbejdere som manu-
FØRSTE HOLD BEDRE LIV-MENTORER ER KLAR Vores lange seje træk i tilbuddet “Et Bedre Liv i Danmark” er ikke kun knopskudt med fire nye film – men også med en hel ny type uddannelse. En mentoruddannelse, løbende over halvandet år, rettet mod unge grønlændere, som egentlig er vokset ud af tilbuddets rammer for de 8 til 16-årige. Med et halvandet årigt forløb gik mentoruddannelsen i gang i sidste halvdel af 2013, løb gennem hele
2014 – og blev afsluttet med både festmiddag og diplomuddeling i begyndelsen af 2015. De nye mentorer har fået både teoretisk og praktisk undervisning på særlige mentorweekender – og så har mentorerne været ekstra mandskab på weekendkolonierne, som er en del af “Et Bedre Liv i Danmark”. “Jeg vil bare gerne give noget igen, så andre børn får gode oplevelser, ligesom jeg selv gjorde”, lyder en typisk forklaring på lysten til at deltage. Nu, hvor første hold er igennem uddannelsen, kigger projektleder Helle Skriver Andersen tilbage og siger: “Det bedste har faktisk været at se, hvor meget de unge er vokset, hvor meget personlig udvikling de har været igennem”. Næsten alle de nyuddannede mentorer har meddelt, at de fortsat gerne vil være tilknyttet vores aktiviteter i Foreningen Grønlandske Børn. Og så arbejder vi på, at et nyt hold kan påbegynde et mentor-uddannelsesforløb efter sommerferien.
8
Mødregrupper bliver til familiegrupper
Vi begyndte i sin tid med et pilotprojekt i København, da det viste sig, at nybagte, grønlandske mødre i Danmark meget sjældent sagde ja tak til kommunernes tilbud om at deltage i en mødregruppe. Men kvinderne havde faktisk lyst til at deltage, hvis vi stod bag tilbuddet. Så det gør vi med vores mødregruppeprojekt “Anaanat”. “Vores mødregrupper giver – også sårbare – grønlandske kvinder mulighed for at skabe netværk. Udgangspunktet er naturligvis omsorgen for barnet, altså hvordan man ser sit barn og læser dets behov. Men mødregrupperne bygger også bro til det samfund, som de nye familier er en del af og introducerer andre tilbud, fx barselscaféer for mødrene”, siger projektleder Helle Skriver Andersen. Anaanat-grupperne har mindst tre fordele frem for det kommunale tilbud. I vores mødregrupper får kvinderne mulighed for at møde andre med samme baggrund og at stille spørgsmål og få information, også på grønlandsk, hvis det kniber med det danske. Og så er vores mødregrupper ikke del af en kommunal kontrolinstans. Faktisk er det sådan, at vores projektmedarbejdere i stedet i det daglige bliver bisiddere for kvinderne og går med til møder med jobcenter eller forvaltning. “Mødregruppen er stedet, hvor jeg føler, at jeg bliver forstået 110 procent”, som én af de deltagende mødre har formuleret det.
Det nye mødregruppe-projekt slog allerede i begyndelsen af 2014 dørene op i Esbjerg og Aalborg. I Aarhus og København forberedte vi den nye aktivitet i sidste halvdel af 2014, så grupperne kunne begynde at mødes fra nytår. De byer var de oprindeligt planlagte – og alle fire er en del af vores indsats “Et Bedre Liv i Danmark” . Fra marts 2015 åbner vi også en mødregruppe i Odense. “Vi blev kontaktet af tidligere kolleger, som kunne se behovet for en indsats for de grønlandske mødre, også i Odense. Det havde de ret i”, siger Helle Skriver Andersen. Frivillige kræfter i centrum I de byer, hvor mødregruppeprojektet er kommet først fra start, har mødregruppen nu kørt så længe, at de små babyer er blevet store nok til at komme i institution. Næste fase af vores projekt kan derfor gå i gang: familiegrupper med lidt større børn.
FAKTA “Anaanat” er grønlandsk for “mødre”. Projektet støttes af Det Obelske Familiefond, samt af Soroptimisterne. “Anaanat” får husly i Det Grønlandske hus i Aalborg og i Odense og på Kofoeds Skole i Aarhus.
“Sidste halvdel af 2014 gik med at rekruttere frivillige både til vores stadig mere populære mødregruppe og til den nye familiegruppe. Det lykkedes, så familiegruppen nu som planlagt mødes fast den første lørdag i hver måned“, siger projektmedarbejder Lotte Skatka Rank, der driver Anaanat i Aalborg. Og den oprindelige pilot-mødregruppe i København? Ja, de mødes fortsat én gang om måneden. Præcis sådan som de har gjort siden starten i 2012.
9
Ny it-løsning sparer os for 125.000 kr - om året Fra kælderen til nettet! Længe har vi haft en stor server stående i vores kælder. Men det er snart slut. Nu har vi i stedet vores dokumenter, billeder og andre data gemt “i skyen”, som internettet populært bliver kaldt. “Vi gennemgik i efteråret 2014 nøje, hvad vi egentlig brugte af penge på it-licenser, spamfiltre og backup-systemer og på, at en ekstern itkonsulent hjalp os med at vedligeholde den
gamle server. Alt i alt regnede vi os frem til, at vi ved at skifte til en netbaseret løsning kunne spare mere end 125.000 kr per år. Mange penge som er meget bedre at bruge direkte på det, det hele handler om, nemlig børnene”, siger projektleder Mads Lumholt, som har stået for indførelsen af det nye it-system. Besparelsen slår først helt igennem i 2016, da flere licensaftaler tager tid at opsige.
Penge på plads til nyt åndehulsprojekt “Allu” hedder vores nye efterskoleprojekt. Navnet er det grønlandske ord for hullet, hvor sælen kommer op for at trække vejret. Fordi det nye projekt netop vil skabe de nødvendige åndehuller for grønlandske unge på efterskoleophold langt væk hjemmefra. Midlerne til det nye projekt kom på plads i slutningen af 2014, da Den A.P. Møllerske Støttefond besluttede at bakke op om vores arbejde. Baggrunden for det nye projekt er alvorlig nok – hvert år afbryder hver femte grønlandske efterskoleelev sit ophold før tid. I reelle tal drejer det sig om omkring 60 unge, som stop-
per deres uddannelse i utide. Grønlandske unges frafald er højere end andre gruppers – og stigende. Samtidig er det ret tydeligt, at hvis efterskoleopholdet ikke gennemføres, mindskes chancen for at gennemføre en efterfølgende uddannelse. Vores nye projekt går i gang efter sommerferien i år og handler bl.a. om at organisere weekendtræf for de grønlandske unge på tværs af de danske efterskoler og bliver til virkelighed sammen med en række samarbejdspartnere: Efterskoleforeningen, De Grønlandske Huse, Avalak (Grønlandske Studerende i Danmark) og udvalgte efterskoler.
Elektronisk nyhedsbrev på vej til din indbakke
OBS!
Vi arbejder løbende med, at vores kommunikation til medlemmer, frivillige, bidragydere og andre interesserede er så god som mulig. I sidste halvdel af 2014 kastede vi derfor igen det skarpe blik på kommunikationsindsatsen – og besluttede, at nu skal det være: Vores nyhedsbrev bliver fremover elektronisk.
FGB.DK
“Når nyhedsbrevet bliver digitalt i stedet for at ankomme i en kuvert, kan vores modtagere nemt komme videre til vores infovideoer på nettet, til fotogallerier, brugerundersøgelser, event-invitationer og relevante rapporter eller artikler – også dem, som andre har udgivet”, siger kommunikationsansvarlig Mads Lumholt. Han peger på, at der samtidig er en markant besparelse ved at sende nyhedsbrevet til indbakker frem for postkasser.
BESØG OG TILMELD DIG NYHEDSBREVET
Første digitale nyhedsbrev udkommer lige efter sommerferien 2015.
10
Odense-pigerne fra “Godt Liv” ses endnu “Vi kunne simpelthen ikke stoppe”, siger Leise Raarup fra Odense om den pigegruppe, som hun og Mariann Rosenstand byggede op som del af vores nu afsluttede projekt “Et godt liv i Danmark”. Så gruppen i Odense mødes stadig, selv om “Godt Liv” sluttede i sommeren 2012. Hver tirsdag sidst på eftermiddagen, sommer som vinter, til en netværkssnak og en bid brød. “Det er helt forskelligt, hvad vi laver. For tiden spiller vi meget musik. Eller går i svømmehal. Andre gange mødes vi med en uddannelsesvejleder og lærer fx, hvordan man sætter et c.v. sammen”. Gruppen, der trækker grønlandske unge piger til fra hele Fyn, Østjylland og
Langeland, mødes i Ungdomshuset i Odense. Den drives ved hjælp af et kontant tilskud fra Foreningen Grønlandske Børn og ellers især af frivillige kræfter, blandt andre Leise Raarup – som får et andet udbytte end løn: “Vi får jo lov at komme tæt på, så nogle af pigerne faktisk kalder os for deres FGB-mødre. Og så er det en stor glæde at følge de store piger, nu unge kvinder. Flere af dem har haft en hård start på livet. Nu har de for travlt til at dukke op hver tirsdag, fordi de er godt i gang med uddannelse og egen lejlighed. Det er dejligt, når man kan tænke: ”Nu flyver de selv!”
“Kan du set det?”-filmen kom bredt ud
I 2013 producerede vi vores allerførste film, den 37 minutter lange “Takusinnaaviuk?” om omsorgssvigt. Filmen, som er på grønlansk og har danske undertekster, hedder på dansk “Kan du se det?” med undertitlen “Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?” Filmen blev prompte præsenteret, bl.a. i Nuuk, men i 2014 arbejdede vi videre med, at filmen bliver kendt og brugt de rigtige steder
i Grønland. I oktober inviterede vi alle interesserede forældre i Qaqortoq til visning, efterfulgt af en god debat om det omtålelige emne, omsorgssvigt. Og i november inviterede vi fagpersoner fra Sisimiut og bygderne omkring til workshop om, hvordan filmen bedst inddrages i deres arbejde. “Filmen handler bl.a. om, at man har pligt til at lave en underretning, hvis et barn ikke trives. Men vi kunne se ved vores visninger og debatter, at både forældre og fagpersoner fx fra børnehaver er glade for at finde ud af, hvad der egentlig sker med sådan en underretning. Og at den ikke automatisk er lig med en tvangsfjernelse, men også kan åbne døren til støtte og samarbejde om at løse problemerne”, siger projektleder Gunver C. Justesen. “Takusinnaaviuk?”/”Kan du se det?” ligger på fgb.dk og kan derfor ses af enhver med adgang til net og en computer.
Nyt fokus på børn i grønlandske socialsager I Grønland er næsten hver 20. barn i alderen fra 0 til 17 anbragt udenfor hjemmet. På den meget alvorlige baggrund besluttede vi i 2014 at arbejde samlet for en bedre inddragelse af børn i socialsager. Vi undersøgte området, bl.a gennem dialog med sagsbehandlere og andre fagfolk i Nuuk og Ilulissat. Indsatsen er fortsat i sin vorden og finansieringen først ved at falde på plads. Men planen er, at vi kommer til at arbejde på flere fronter: To nye undervisningsfilm, rettet til nuværende og kommende sagsbehandlere, skal fortælle om børneind-
dragelse og kunsten at tale med børn. Vi skal derudover arbejde med oplysning i børnehøjde, så sårbare børn kender deres rettigheder og kan gå til voksne for at få den nødvendige hjælp – og endelig får vi oprettet og uddannet et korps af børnebisiddere, som kan hjælpe børn og unge gennem konkrete sager. Korpset er inspireret af et lignende hos Børns Vilkår. I Grønland samarbejder vi om de forskellige nye initiativer med børnerettighedsorganisationen MIO.
11
Børnene i Qaanaaq kommer sjældent på sommerferie. Så sidste sommer kom alle ferieaktiviteter og mødet med fremmede kulturer til Qaanaaq i stedet for. Foto: Alle billeder fra Camp Q Ena Granulo
Udviklende, udfordrende, kreativ og sjov børnesommer:
Camp Q i Qaanaaq blev stor succes — I sommeren 2014 kunne vi for første gang invitere til sommerlejr i Grønland. Med deltagelse af frivillige fra hele verden og en hel by til at tage aktivt del blev Camp Q en gevaldig oplevelse for alle. Til sommer gentager vi succesen. 12
Egentlig var alle vel ret spændte til at begynde med. For hvad sker der egentlig, når man lander 15 frivillige fra hele verden plus tre lejrledere i en lille grønlandsk by? En hel masse godt, viste det sig: Ikke mindst for de børn, som alle vores aktiviteter handler om at styrke ressourcerne hos. 2014 blev den store bardutspringersommer i Qaanaaq, da vi for første gang kunne byde velkommen til en international lejr i byen. Mens den foregik, blev alle Qaanaaqs børn på hverdage inviteret til at deltage i dansetimer og fysisk bootcamp i byens sportshal. Her havde vi aktiviteter seks timer dagligt. Derudover havde vi organiseret forskellige workshops, hvor børn og unge kunne deltage i fx kreativ sæbeproduktion, fotoværksted, producere perleplader, konstruere løs med store mængder lego eller spille musik. Alt sammen orga-
niseret af de 15 tilrejsende frivillige, vores lejrledere, samt stadig flere af Qaanaaqs egne indbyggere, som tilbød sig som overordentlig velkommen frivillig arbejdskraft. Også i weekender kunne Qaanaaq mærke besøget fra de mange fremmede himmelstrøg, for hver lørdag mødtes tilrejsende og byens indbyggere til kulturaftener, hvor bands, dansere og sangere optrådte, mens mad fra hele verden fyldte bordene. Sammenhold trods sprogforbistringer Men én ting var alle aktiviteterne og den altid populære trampolin. “Jeg mener, at det vigtigste ved lejren var, at børnene fik en fornemmelse af at høre til. Alle bar stolte deres Camp Q-t-shirts og var ekstremt glade for at være del af Camp Q-projektet. Selv teenagerne havde deres t-shirt på hver dag “, siger Bella
13
Flammia, canadier og vores faste blogger på sermitsiaq.ag, hvor hun skrev om lejrlivet. De t-shirts, Bella omtaler, var vores gave til alle de børn, der deltog. Vi endte med at have uddelt alle vores mere end 130 lejr-t-shirts. Vores frivillige bar dem også, så børn og voksne nemt kunne genkende dem – og alle fik følelsen af at høre sammen. Jens Pele Sakæussen, der til daglig er vores Sapiik-medarbejder i Ilulissat, var én af vores ledere på Camp Q. For ham var mødet med børnene også det bedste. “Men det var også ret sjovt og udfordrende at møde de andre frivillige fra hele verden”, siger Jens Pele. Bella Flammia er enig: Kulturmødet gik på kryds og tværs og var en oplevelse for alle. “Det var også en stor oplevelse for børnene for første gang at møde folk fra så mange forskellige kulturer. Selv om vi talte forskellige sprog, lykkedes det os at forstå hinanden – og så forstod børnene, at de var vigtige for os, og at vi også nød at møde dem”, siger hun.
Bebbie Pedersen, som var med til at lede lejren, supplerer: “Den sommer var nok den bedste, jeg nogensinde har oplevet. Det var fantastisk at arbejde med Qaanaaqs børn og unge og opleve deres udvikling. Og jeg ved, at projektet har inspireret rigtig mange unge til at gøre noget godt for sig selv og for samfundet.” Og den kommende sommer? Her opbygger vi en ny lejr, i Ittoqqortoormiit, i Østgrønland. Læs mere om det projekt på næste side. Og i Qaanaaq? Ja, børnene her skal jo ikke snydes, bare fordi vi ikke har mulighed for at slå lejr to forskellige steder. Gode, lokale kræfter i Nordvestgrønland blev så inspireret af Camp Q, at de – i samarbejde med os – nu arbejder på, at Qaanaaq også til sommer kommer til at syde af aktivitet for børnene. Vi i FGB bakker op med sparring og friske forsyninger af hobby- og legematerialer til ungerne – og glædes over, at idéen bag Camp Q nu breder sig som ringe i vandet.
Ét af vores mål med Camp Q var at mindske mobning – og øge glæden ved at lege sammen.
14
FAKTA
Camp Q løb fra 16. juli til 13. august 2014. Aktiviteterne for børnene gik i gang mandag 21. juli og løb resten af perioden. På en almindelig dag deltog 85 børn i vores aktivitet. Vores mål var 50 per dag. Byen har ialt 656 indbyggere. Heraf er 187 børn. Camp Q blev arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Denmark, der er eksperter i at rekruttere frivillige lejrdeltagere og afholde work camps.
Qaanaaq ligger ved 770 nord. Den nordlige polarkreds ligger nede ved 66 0 nord.
Evalueringen af projektet viser, at Qaanaaqs børn er blevet markant bedre til dansk og engelsk. Mobning i skolen nu er mindsket, og leg på tværs af aldersskel øget. Før og efter Camp Q har Qaanaaqs børn tegnet en tegning af deres fremtidsdrøm. Tegningerne efter viser, at børnene nu har flere drømme og er mere åbne over for verden. Camp Q blev støttet fra mange sider: Panduro Hobby, Friluftsland, Det Kongelige Grønlandsfond, Greenland Contractors, KNI, World of Greenland, LEGO og U.S. Air Force, som fløj vores frivillige fra København til lufthavnen i Pituffik og retur. Også stor tak til skoleinspektør Dan Daorana Normann og forebyggelseskonsulent Ane Qujaukitsoq, uden hvis hjælp Camp Q aldrig var blevet til noget.
NY LEJR TIL SOMMER I ITTOQQORTOORMIIT Efteråret 2014 gik med at evaluere og lande efter den store oplevelse, som Camp Q var. Og med at planlægge en ny lejr til sommer, hvor vi rykker tværs over indlandsisen til Ittoqqortoormiit i det nordøstlige Grønland. Vores kommende lejr har fået navnet Camp East. Forberedelserne er godt i gang, for vi er så privilegerede, at vi har modtaget økonomisk støtte fra bl.a. NunaFonden og Danske Lions Klubbers Grønlandsfond til at skabe ny sommerlejr. Vi fortsætter samtidig vores gode samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke/ ActionAid Denmark om at finde lejrens frivillige og træne lejrens ene leder. Og så får vi fornøjelsen af flere af sidste års deltagere, som vores blog-skribent, canadiske Bella Flammia og sidste års husfotograf, italienske Ena Granulo. Hendes fremragende billeder blev sidste år bragt på sermitsiaq.ag i avisens fine dækning af lejrlivet.
de tid nok til rigtig at møde hinanden og blive venner. Samtidig fik vi lejlighed til at besøge et virkelig unikt sted og møde et virkeligt hjertevarmt samfund. For en fotograf som mig er sådan en oplevelse en drøm. Så det var helt umuligt at sige nej til at tage afsted igen”, siger Ena Granulo. Alle de gode erfaringer fra 2014 kan også videreføres, fordi Bebbie Pedersen, vores lejrleder på Camp Q, nu er lærer i Ittoqqortoormiit. Bebbie skal også være lejrleder for Camp East. “Endelig har vi fået mulighed for, takket være flybilletter fra Air Greenland, at invitere to af de unge fra Qaanaaq med til Ittoqqortoormiit. De to teenagedrenge skal være praktikanter på lejren og undervise i idræt. De får forhåbentlig en oplevelse for livet, sammen med den sjældne mulighed for at opleve Østgrønland”, siger lejrens projektleder Gunver C. Justesen.
“Jeg har tidligere deltaget i ni andre lejre, men Camp Q var nok den bedste. Fordi vi her hav-
15
Stor succes for vores tv-show skaber ny film om godt forældreskab
Vores tv-show havde savn og ensomhed som tema – og derfor et grønlandshjerte som sit logo.
Fredag den 10. oktober 2014 rullede årets store indsamlingsshow på KNR over skærmen fra Kulturhuset Katuaq i Nuuk. En mængde forrygende musikere på scenen, fællessang og store kor, afløst af seriøse indslag og faglige interviews om det tema, vi havde valgt for aftenen: Savn og ensomhed. Bag scenen sad et væld af frivillige klar ved kimende telefoner – alle iført t-shirts med det grønlandske hjertelogo, vi havde fået tegnet til netop denne anledning. De hjælpende hænder var langt flere, end vi normalt har inddraget i vores projekter, men ved hjælp af sociale medier, vores eget netværk og en lang række virksomheders personaleforeninger lykkedes det at få fat i alle de gode folk, som opgav deres fredag aften hjemme med familien for at hjælpe os. Projektleder Mads Lumholt var én af dem, som lagde mange kræfter i at stable indsamlingsshowet på benene: “Det bedste var fornemmelsen af, hvor meget der sker, når bare vi løfter i flok. Og hvor stor glæden ved at give egentlig er.” Den utrolige opbakning fra hele Grønland betød, at vi samlede knap én million kroner ind! Overskuddet går bl.a. til en ny film.
16
Ideen til at producere en ny undervisningsfilm til forældre om godt forældreskab fik vi allerede inden det store indsamlingsshow. Den kom bl.a. fra Familiecentret i Qaqortoq, som netop mangler materiale på grønlandsk henvendt til forældre. Og med den fornemme opbakning, vi oplevede dén aften, kom pengene til arbejdet også i hus. Så nu er vi i gang med endnu en film, som konkret og i øjenhøjde skal sætte lys på det at være mor og far. Vores film skal supplere det nuværende materiale, som bl.a. er gamle VHS-bånd med dansk tale. Vores kommende film skal bruges af familiecentre og kommuner i Grønland. Den bliver færdig i løbet af efteråret 2015 og er værd at vente på, også visuelt med et miks af animation og filmede sekvenser. Også mentorprojektet Sapiik får del i overskuddet fra indsamlingsshowet, så projektets gode arbejde med at støtte unge i at få en uddannelse kan fortsætte. Midlerne fra tv-indsamlingen går især til vores nye mentorordning for førsteårsstuderende på ungdomsuddannelser, et projekt man kan læse mere om på side side 4 og 5.
TAK FOR STØTTEN! — Konkrete forandringer til det bedre er vores mål – ikke indsamlingen af likvider. Men uden jeres kontante støtte kunne alle de egentlige forbedringer for grønlandske børn og unge aldrig realiseres. Så et stort TAK herfra! Med jeres støtte blev det muligt at forsætte det lange træk og at nå længere ud end nogensinde før i organisationens 90-årige historie. Vi kunne sætte ind i børns helt konkrete hverdagsliv - og samtidig samarbejde med myndigheder og fagpersoner. Ved at sætte ind på flere planer samtidig kan vi skabe de forandringer, som giver børn og unge et godt liv! Så tak!
FONDE:
VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Aasiat Transport Air Greenland Amerloq Byg ApS Anori Art Atlantic Music ApS Aviaaja Kleist Burkal BankNordik Bibi Chemnitz Design Black Network Børnehjemmet Uummannaq Ceepa Dansk Folkehjælp Der Spielplatz Dorit Olsen (Dooit Design) Enso Consult Exploration Services Greenland Flemmings Kram Forlaget Edutasia FO-Århus Friluftsland Gina’s Guesthouse Godthåb Bryghus a/s Greenland Contractors Greenland Travel Grønlands Arbejdsgiverforening Grønlands Rejseburau Grønlandsbanken Hotel Arctic Hotel Hvide Falk Hotel Icefiord Hotel Nordbo Hotel Qaqortoq Husmoderforeningen i Skalborg Hvidberg Design InnerWheel DK Inuk Hostels Isaksen Design Johan Rosbach - Qarsoq Tegnestue
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
KNI A/S Lions Club Grønland Lions Club Nibe Matas Nicolai Appel Nordbo Nuna Advokater Nønni i Nuuk Center Olie Co. Oplevelsesbanken Panduro Hobby Pisiffik Plan2Move Polar Seafood Restaurant Banthai Robert Ekblom Royal Arctic Line Royal Danish Vendors Royal Greenland Salon Nuuk Sanasoq Møller Sanasoq Nuuk Sanne Baandrup Maleri Sarfarlerisut Savaateqarfik Timerliit Solar Venti Grønland Soroptimisterne Sumik II Sydgrønlands El Tavern Upernavik Taxagut 321 321 TNT-Nuuk (Tegnestuen) Tømmermanden APS US Air Force Visit Greenland World of Greenland
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Danske Lions Klubbers Grønlandsfond Den A.P.Møllerske Støttefond Departementet for Familie, Ligestiling og Sociale Anliggender Det Bertouch-Lehnske Fond Det Kongelige Grønlandsfond Det Obelske Familiefond Dorte Enid Carstensen fond Ejnar Mikkelsen Østgrønlandsfond Enkefru Sophie Fonnesbech Legat Erik Thunes legat Furi Appel og Gunnar Niskens Fond Generalkonsul Jens Olsens Fond GTN Fonden Jascha Fonden Juchum Fondation Lauritzenfonden LB Foreningen Ludvig Anderssons Legat NunaFonden Ole Kirks Fond Ole Olsen Legat Oswald Christensens Mindelegat Professorinde Sigrid Møller Fond Socialministeriet STARK Fonden/SILVAN Fonden Willaim & Hugo Evers Fond
17
Resultatopgørelse 2014 INDTÆGTER 2014 Medlemmer, bidragydere og fonde 6.598.710 Satspuljemidler 6.100.000 Tips- og Lottomidler 699.930 Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner 125.000 Landsindsamling 2014 903.284 Roskildefestival 263.387 Webshop 155.287 Indtægter i alt 14.845.598 OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling 132.813 “Sapiik” - Ung-til-ung mentorprojekt 1.114.644 TV-indsamling 293.359 Mødregruppen København 27.486 Camp Qaanaaq 407.486 Appi Lab - inkubationshuset 294.348 Foredragsrække, De usynlige Børn 179.730 Anaanat - Mødregruppen 510.075 Børnebisidder 196.643 271.432 ”Kan du se det?” - formidling 110.325 Takusinnaaviuk - forældrefilm 90 års jubilæumsaktiviteter 397.818 ”Et bedre liv i Danmark” 6.224.337 Mentoruddannelsen - “Et bedre liv i Danmark” 391.989 Evaluering ”Et bedre liv i Danmark” 36.625 261.581 Roskildefestival Øvrige projekter 109.095 10.959.786 Projekter i alt Øvrige udgifter Webshop, vareforbrug 97.587 Medlemsadministration 303.891 864.507 Fundraising og kommunikation Lokaler 318.120 Administration 1.391.617 Bestyrelse 10.097 Personale 1.018.421 4.004.240 Øvrige udgifter i alt Anvendt af hensættelser til projekter -2.850.171 Omkostninger i alt 12.113.855 Resultat før hensættelser 2.731.743 2.486.787 Hensættelser Resultat før afskrivninger og finansielle poster 244.956 Afskrivninger 42.955 Finansielle poster 206.236 408.237 Årets resultat
18
2013 9.575 6.893 468 436 0 0 304 17.676
415 1.218 0 78 99 0 0 0 0 529 0 0 6.199 207 15 0 33 8.793
202 350 1.082 305 1.537 34 489 3.999 -1.073 11.719 5.957 5.698 259 58 100 301
Balance pr. 31. december 2014 AKTIVER 2014 Immaterielle anlægsaktiver Depositum 67.075 Materielle anlægsaktiver Ejendomme 995.000 Inventar 25.025 Indretning af lokaler 27.617 Finansielle aktiver Værdipapirer 2.348.461 Anlægsaktiver i alt 3.463.178 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 135.373 Tilgodehavender 6.119.615 Likvide beholdninger 2.194.984 Omsætningsaktiver i alt 8.449.972 Aktiver i alt 11.913.150
2013 67 995 39 57 2.210 3.368
105 7.342 1.036 8.483 11.851
PASSIVER Saldo 1. januar 4.626.339 408.237 Årets resultat 5.034.576 Egenkapital i alt Hensættelser til projekter 5.482.463 Hensættelser og egenkapital i alt 10.517.039 Kortfristet gæld Diverse kreditorer 1.396.111 1.396.111 Gæld i alt Passiver i alt 11.913.150 Forpligtelser, operationel leasing 385.180
1,0%
5.846 10.472
1.379 1.379 11.851 994
Omkostningsfordeling 2014
Indtægtsfordeling 2014 Webshop
4.325 301 4.626
Øvrige indtægter
1,8%
Tips- & Lotto
Kontingent
1,8%
4,7%
Hensat til 2015
14,3%
Fonde og virksomheder
Projekter i Grønland
17,7%
Bidragydere
29,6%
19,1%
Administration og personale
15,7%
Grønlands Selvstyre
0,8%
Fundraising og kommunikation
5,5%
Medlemsadministration Satspuljemidler
1,7%
Projekter i Danmark
45,2%
41,1%
19
PROTEKTOR H.K.H. Dronning Margrethe II BESTYRELSE Mads Thyregod Formand Kirsten Bitsch Næstformand
— Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.
Else Christensen Forretningsudvalget Aviâja Helms Christian Stadil Bent Nielsen Nina Banerjee Morten Thomsen
HUSK ! NY TILME LD DI G
VORE H S Det la EDSB R E bakke nder snar V t m i din ed l
inks t friske indi l n r y e billedg h l allerieevante videeder, r etc. oer, TIL
MELD DIG
PÅ FG B.DK
Foreningen Grønlandske Børn Balders Plads 1 · 2200 København N
·
+45 3585 8330
Årsberetningen er produceret i samarbejde med DerSpielplatz.dk og Blacknetwork.dk
·
fgb@fgb.dk
·
www.fgb.dk