FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN ÅRSBERETNING ‘15
Beretning om året 2015:
Som ringe i vand... I Foreningen Grønlandske Børn arbejder vi med mennesker, mere præcist med at fremme gode liv for grønlandske børn. Det arbejde kan være vanskeligt at måle, især fordi vi ikke kan vide, hvad der ville være sket, hvis vores projekter ikke eksisterede. Men vanskeligheder skal ikke afholde os fra at forsøge: Gennem 2015 fik vi gennemført flere evalueringer og undersøgelser af vores konkrete arbejde. Det vil vi blandt andet fortælle om i denne årsberetning.
Foto: Carsten Snejbjerg
Puk Draiby Generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn
En af de indsatser vi har evalueret er Et Bedre Liv i Danmark. Nu ved vi, at indsatsen er med til at forebygge anbringelser uden for eget hjem. At ni ud af ti forældre i de involverede familier i dag laver flere ting sammen med deres børn, end de gjorde før, og at forældrene bakker markant bedre op om børnenes skolegang, fx ved at tage med til forældremøder. Og endnu vigtigere: Da børnene kom med i projektet oplevede 12 pct. at de altid var ensomme. Det svar giver ingen af børnene i dag! Også effekten af projekt Sapiitsumik Siunisaaq, der gennemføres i Qaqortoq i Sydgrønland, blev undersøgt i 2015. Projektet støtter unge, der er røget ud af uddannelsessystemet, til at komme i gang med en uddannelse. 14 ud af projektets 15 deltagere har allerede nu meldt sig til en uddannelse med start det kommende skoleår. Dette er blot to eksempler. Vores evalueringer viser, at det nytter med en indsats. Og indsats skal der til. I 2015 blev der publiceret en række undersøgelser og rapporter, der viser, at mange grønlandske børn – og deres forældre – fortsat har for ringe levevilkår både i Danmark og Grønland, og for ringe udsigt til et godt voksenliv. Der er fortsat brug for at styrke indsatsen for sårbare grønlandske børn. Derfor er vi også tilfredse med, at vi i 2015 kunne etablere tre nye projekter, blandt andet fordi andre relevante organisationer bad os om at gå ind i arbejdet. Vi satte gang i en grønlandsk børnebisidderordning, Najorti. I Aalborg kontaktede kommunen os for at høre, om vi kunne etablere en særlig indsats for de grønlandske børn anbragt uden for hjemmet. Den henvendelse blev til projektet Sisi. Og endelig er Allu, som skal give grønlandske efterskoleelever et åndehul, sat i gang. Vores mål er derfor, at vi i 2016 kommer længere ud med vores indsats, både geografisk og i antal af børn. Indsatsen skal brede sig som ringe i vandet. Tusind tak til alle jer, som gennem jeres indsats som frivillig eller med økonomiske bidrag gør Foreningen Grønlandske Børns indsats mulig.
Indhold s. 3 s. 4 s. 6 s. 8 s. 10 s. 12 s. 15 s. 16 s. 18
2
Ny børnebisidderordning tog form: Et barn fortjener en voksen ved sin side Ny film til forældre: Godt forældreskab giver godt børneliv Mødregrupper åbner døren for kommunale tilbud Kort nyt Stor evaluering fastslår: Fokus på forældreevner giver bedre børneliv Den sommer hele verden kom til Ittoqqortoormiit Allu er et åndehul for grønlandske efterskoleelever i Danmark Unge i Sapiik vælger uddannelse Regnskab
Ny børnebisidderordning tog form:
Et barn fortjener en voksen ved sin side I 2015 satte vi ind på en hel ny front: Sammen med børnerettighedsinstitutionen MIO gik vi i gang med at udvikle et bisidderkorps, der skal støtte børn i mødet med det sociale system. Indsatsen kalder vi Najorti. Med Najorti uddanner vi en gruppe af voksne, som kan støtte børn i mødet med det sociale system og arbejde for en bedre inddragelse af børn i deres egne socialsager. Men Najorti er mere end det. Projektleder i Foreningen Grønlandske Børn David Randa fortæller: ”Vi forsøger at ændre synet på børn og skabe bedre vilkår for børn og unge - ikke mindst de som er i kontakt med kommuner og socialforvaltninger”. Flere ting peger på, at der er brug for en indsats: I 2013 kom den daværende grønlandske børnetalsmand med sin rapport, ’Et menneske er et menneske lige meget hvor lille det er’. Rapportens indhold var ret rystende. Fx viste den, at kun to ud af 33 børn vidste, at de havde en handleplan. ”Når børn ikke kender deres handleplan, svarer det vel til at lade voksne sidde i en lufthavn og vente på et fly, som de ikke ved hvornår kommer - eller hvor skal flyve hen”, siger David Randa. Et nyt børnesyn, tak
Arbejdet med at ændre synet på børn og skabe bedre vilkår for børn og unge er en meget stor opgave, og det kræver en indsats fra individer på alle niveauer i samfundet, hvis vi skal skabe de forandringer. ”Vores samarbejde favner bredt; vi tager fat i fagpersoner inden for fx jura, sagsbehandling og pædagogisk arbejde. Samtidig samarbejder vi med socialchefer,
FAKTA
familiechefer og de enkelte sagsbehandlere om børnesynet og om at udvikle metoder til at inddrage børn. Og vigtigst af alt så taler vi med børn og unge. På den måde kan vi hele tiden følge med den virkelighed, som opleves lokalt”, siger David Randa. Pointen med børnebisidderne er ikke, at børn og unge nu selv skal bestemme, hvad der skal ske. Det er stadig kommunens opgave. ”Men hvis børnene forstår, hvorfor de fx er anbragt uden for hjemmet, hvor længe anbringelsen skal vare, og hvorfor det skridt var nødvendigt, er der også meget større sandsynlighed for, at anbringelsen går godt og bliver til gavn for barnet. Det kan børnebisidderne være med til at sikre. Samtidig med at de sikrer, at også børnenes stemme bliver inddraget”, slutter David Randa.
I Nuuk gik bisidderordningen i gang i februar 2016. I Maniitsoq og Sisimiut åbner bisidderordningen efter planen i foråret 2016. Najorti er støttet af Oak Foundation Denmark Samarbejdspartnere: Retshjælpen IKiU, Den Centrale Rådgivningsenhed for Kommunerne i spørgsmål på børn- og ungeområdet, PiSiu, Grønlands Politi, Børns Vilkår, Kommuneqarfik Sermersooq, Meeqqat Ikiortigit, Afdeling for familie i Qeqqata Kommunia, familiecenteret i Maniitsoq og Afdeling for Sociale Forhold ved Grønlands Universitet.
3
Ny film til forældre:
Godt forældreskab giver godt børneliv Vi har efterhånden lavet adskillige film, som bruges i arbejdet med sårbare familier. Nu er det blevet tid til en film om det gode forældreskab. Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? fik premiere i Qaqortoq i november 2015.
Hvad gør man, når man pludselig skal tage ansvar for et nyt lille menneske? Hvad stiller man op med den usikkerhed, der følger med at blive forældre for første gang? Hvor går man hen for at få støtte og hjælp, og hvad skal der egentlig til for at give et barn en god og tryg barndom? Det er nogle af de spørgsmål, som vores grønlandsksprogede undervisningsfilm Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? tager fat på. Der er behov for dialog om forældrerollen Filmen Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? er blevet til i tæt samarbejde med borgere og institutioner i Qaqortoq”. Jørgen Wæver Johansen er borgmester i Kommune Kujalleq og var da også blandt publikum, da filmen fik premiere i Qaqortoq. Han mener, at der er behov for dialog og fokus på det gode forældreskab: ”I Qaqortoq og for den sags skyld i hele Grønland er mange børnefamilier presset af for lave indkomster og et manglende selvværd på grund af manglende uddannelse og et vanskeligt arbejdsliv. Det skal vi gøre noget ved, men vi skal frem for alt have sikret vores børn en bedre start på livet, og her er det gode forældreskab en helt afgørende forudsætning. Filmen lægger op til at diskutere vanskelige emner, og den enkelte familie kan få oplevelsen af, at de ikke står alene med problemer af den karakter, som filmen så præcist behandler”. Filmen er et godt redskab Cecilie Jeremiassen er centerleder på Ilaqutariinnut Sullissivik/Familiecenter i Qaqortoq og en af dem, der har samarbejdet med Foreningen Grønlandske Børn om filmen: ”På Familiecenteret er vi glade for, at vi med Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? har fået et
4
grønlandsksproget arbejdsredskab, som vi kan bruge i vores arbejde med sårbare forældre. Vi møder dagligt forældre, som kæmper med den store opgave, det er at være forældre. Filmen hjælper os til at skabe en god dialog med forældrene bl.a. om grænsesætning, forældreansvar og medinddragelse, men også om den store glæde det er at blive forældre”. Interessen er stor Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? blev vist i Qaqortoq og Nuuk, både for interesserede borgere og for fagfolk, der vil bruge filmen i deres arbejde. Vores børnefaglige konsulent Helle Skriver stod sammen med projektleder Gunver Justesen for workshops for fagfolk, hvor mere end 120 fagfolk fik inspiration til deres arbejde. Ud af de mange, der havde tilmeldt sig, var der tre kvinder fra Qeqertarsuatsiaat, som gjorde et særligt indtryk på Helle Skriver; de havde nemlig gjort en ekstra indsats for at kunne deltage i dagens program. Qeqertarsuatsiaat er en lille bygd på vestkysten ca. 150 kilometer syd for Nuuk. Bygden har lidt over 200 indbyggere og er udelukkende tilgængelig med båd eller helikopter. Helle Skriver fortæller: ”Det er fantastisk at opleve den interesse fra fagfolk, der kommer for at få inspiration og værktøjer til deres arbejde med familierne, men disse kvinder havde brugt en hel uge på at deltage tre timer den onsdag formiddag. Sejltiderne var nemlig sådan, at de skulle afsted syv dage før workshoppen i Nuuk for så at tage hjem samme dag. Kvinderne fra Qeqertarsuatsiaat viste allerede ugen efter filmen for forældrene fra bygden. Så ved man, at der er behov og interesse for det, vi laver”.
I filmen følger vi en animeret families hverdag og udvikling gennem 14 år, og der er interviews med fagfolk og familier.
Jørgen Wæver Johansen, borgmester i Kommune Kuujalleq: “Det gode forældreskab er en helt afgørende forudsætning for at vores børn kan få en god start på livet”.
12o fagfolk deltog i workshops i Qaqortoq og Nuuk. Filmen blev også vist for almindelige borgere, der dukkede op og fik en snak om “det gode forældreskab”.
FAKTA
Ikioqatigiitta?/Skal vi hjælpes ad? blev til på direkte opfordring fra familiecentret i Qaqortoq, der netop manglede materiale på grønlandsk henvendt til forældre. I 2016 fortsætter filmturnéen til Ilulissat, Tasiilaq og Nanortalik. Her viser vi filmen for borgerne, og vi afholder workshops for fagfolk og studerende. Filmen er finansieret af overskuddet fra vores store indsamlingsshow, der blev vist på KNR i oktober 2014 samt af støtte fra Inner Wheel Danmark og Inner Wheel Norge. Se filmen på www.fgb.dk
5
Mødregrupper åbner døren for kommunale tilbud Ananaat hedder de særlige mødregrupper for grønlandske mødre i Danmark. Mødregrupperne skaber bedre trivsel for mødre og børn, giver nyt og stærkt netværk - og så bygger mødregrupperne bro til de kommunale tilbud. I Aalborg har alle fx sagt ja tak til kommunens talepædagog.
6
Aalborg Kommune har et tilbud om sprogstimulering til alle tosprogede familier. Også mødrene fra Ananaat havde fået tilbuddet, inden de startede med at komme i mødregruppen, men ingen af mødrene havde takket ja. Nu har talepædagogen været i samtlige hjem, på nær en som flyttede fra kommunen. ”Det er fantastisk positivt ”, siger børnefaglig konsulent i Foreningen Grønlandske Børn Helle Skriver. ”Mange grønlandske familier er ikke meget for at invitere kommunen inden for dørene, men ofte har kommunerne jo en række gode og vigtige tilbud til familierne, som familierne og børnene kan have rigtig meget glæde af”. Mødrene møder os med tillid Projektmedarbejderne, som arbejder i mødregrupperne, hjælper og støtter op om mange forskellige ting i kvindernes liv. Det er med til at skabe en tillid, som er guld værd. ”Vi får simpelt hen lov til at komme tættere på”, siger Helle Skriver og fortsætter: ”På en eller anden måde lykkes vi med noget, kommunen ikke kan, netop fordi vi ikke er kommunen. Mødrene tager imod os med en anden åbenhed, end man vil gøre med en dame fra kommunen, der stod og bankede på”.
Skriver fortæller: ”Mange mødes ikke kun denne ene gang om ugen, de mødes også af sig selv. Lige så langsomt begynder de at trække på hinanden, de passer hinandens børn, de mødes på cafe eller nede i byen. Men det er
”Vi får simpelt hen lov til at komme tættere på” også et netværk, der kan bruges, når de skal finde pasning til deres børn, eller de skal starte på et danskkursus. Her trækker kvinderne også på hinanden og deler erfaringer. På den måde er mødregrupperne meget mere end et sted, hvor man hygger sig med sine børn. Det er en tryg base, hvorfra mødrene kan få den fornødne styrke til at tage skridtet ud i den verden, der venter, når børnene bliver større og uddannelse og job venter”.
Kvinderne skaber netværk En af de vigtigste målsætninger med Ananaat er at bryde med isolation og ensomhed. Den isolation, som mange grønlandske kvinder oplever, gør det vanskeligt at fungere i hverdagen og i det danske samfund i det hele taget. Og her har mødregrupperne vist sig at være et rigtig godt afsæt til at skabe netværk, et netværk kvinderne har bred gavn af. Helle
FAKTA
”Anaanat” er grønlandsk for ”mødre”. Den første mødregruppe startede i København 2012. I dag er mødregrupperne et tilbud til grønlandske mødre i Esbjerg, København, Aalborg og Aarhus. Til hver mødregruppe er tilknyttet en til to projektmedarbejdere og en række frivillige, der støtter mødrene i alt fra omsorg og sund kost til at løse akutte problemer som boligmangel og deltage i møder på kommunen. Siden Anaanat startede har 51 mødre været tilknyttet mødregrupperne. Anaanat er støttet af Det Obelske Familiefond samt af Soroptimisterne.
7
Vi styrker kræfterne i Nuuk I 2015 har vi arbejdet med at styrke vores repræsentation i Grønland, og det betød helt konkret, at vores projektleder David Randa i januar 2016 byttede sit skrivebord på Balders Plads ud med et i Oles Varehus i Nuuk. Så nu er Foreningen Grønlandske Børns kontor i NGO-fællesskabet i Oles Varehus bemandet med tre medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børn. Ud over Johannes Lyberth og Julie Ivalu Bundgård, som er projektmedarbejdere i Sapiik, er David Randa nu også fast mand på kontoret i Nuuk.
tagere og sikre kvaliteten af vores indsatser i Grønland. Ved at styrke organisationen i Grønland er ambitionen at nå flere børn og unge og nå dem bedre”, siger generalsekretær Puk Draiby og fortsætter: ”Vi har mange stærke samarbejdspartnere i Grønland, så den daglige kommunikation bliver simpelt hen nemmere nu med David på kontoret i Nuuk”.
”David Randa skal styrke samarbejdet med grønlandske organisationer og beslutnings-
FGB-medarbejdere hædret med pris Årets Børneforkæmpere 2015 i Aalborg blev projektmedarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn, Phoebe Rafaelsen og Lone Holmen. Anledningen var Red Barnets markering af FN´s Børnekonventions fødselsdag den 20. november 2015. Der var stor glæde hos Phoebe og Lone – og hos hele Foreningen Grønlandske Børn, da det blev klart, at indsatsen for grønlandske børn og deres familier blev hædret med prisen som årets børneforkæmper.
Fra dommerkomitéen lød det blandt andet: ”Lone Holmen og Phoebe Rafaelsen hjælper de ensomme, de sårbare børn og unge, der mærker savnet af deres hjemland og er udfordret på sproget og dansk kultur. Med en evne til at blive lukket ind i mange familiers liv og hverdag får de øje på familiens kompetencer, ressourcer og læringspotentialer”.
Sommerminder fra Camp East blev til julens gavemærker Årets sommerlejr Camp East resulterede i en ma sse gode sommerminder for børnene i Ittoqqortoormiit – og så blev der taget en masse skønne billeder. De billeder fik i 2015 en særlig anvendelse, de blev nemlig til nogle meget fine gavemærker, der prydede årets julegaver. Billederne fra Camp East er taget af Ena Granula, kunstneren og gravøren Martin Mörck tog dem under behandling, og vores faste grafikere hos Black Network satte de fine stregtegninger op. I december modtog alle medlemmer i Foreningen Grønlandske Børn gavemærkerne med posten.
8
Det blev en helt særlig jul i 2015 og Et Bedre Liv i Danmark til juletræsfest. Dagen bød på juleklip, pyntning af juletræ, grønlandske salmer og julemiddag. Og så kom julemanden og delte godteposer og gaver ud til børnene og julekurve til alle familier. Hele fire juletræsfester blev det til: Både i Esbjerg, København, Aalborg og Aarhus nød de grønlandske familier en helt særlig dag. Der var skruet helt op for hyggen og festlighederne, da Foreningen Grønlandske Børn inviterede alle familier og børn fra Anaanat
Tak til Foreningen Roskilde Festival som sponsorerede juletræsfesterne.
Nyhedsbrevet blev elektronisk BESØG FGB.DK OG TILMELD DIG NYHEDSBREVET
2015 blev året, hvor vi erstattede vores trykte nyhedsbreve med nyhedsmails. Ved at sende nyhedsbreve ud elektronisk sparer vi udgifter til tryk og distribution, og samtidig åbner det op for nye spændende måder at formidle alt det, vi laver i Foreningen Grønlandske Børn. Medlemmerne af Foreningen Grønlandske Børn vil dog stadig modtage nyt fra FGB med posten; årsberetningen lander stadig i alle medlemmers postkasser, og så vil et nyt ma-
gasin se dagens lys. Her vil vi give et særligt fagligt interessant tema ekstra meget spalteplads. Det første magasin udkommer i efteråret 2016 og vil handle om ”Børneinddragelse”. Vi sender elektroniske nyhedsbreve ud ca. seks gange om året. Du kan tilmelde dig på www. fgb.dk eller kontakte foreningen på fgb@fgb.dk eller på telefon +45 3585 8330.
Sisi er for anbragte grønlandske børn i Aalborg Sisi er et grønlandsk ord for den hule, som dyreunger søger tilbage til for at opnå tryghed. Det er også navnet på vores nye projekt for anbragte grønlandske børn i Aalborg Kommune. Sisi er blevet til på opfordring af Aalborg Kommune. Her er oplevelsen, at plejeforældre og opholdssteder kan have svært ved at støtte grønlandske plejebørn i at fastholde og opbygge en positiv grønlandsk identitet, og for
nogles vedkommende mister børnene helt kontakten til deres biologiske forældre. Med Sisi skaber vi et grønlandsk netværk for plejebørnene, så de får mulighed for at fastholde deres sprog, traditioner og deres kultur. Og så får børnene mulighed for at knytte venskaber og dele erfaringer om at være anbragt. Sisi er finansieret af satspuljemidler.
Arv kan gå til både egne arvinger og grønlandske børn ”Gennem årene har Foreningen Grønlandske Børn været arvingen ikke så få gange; foreningen har bl.a. arvet bil, hus og lejlighed. Midlerne tilført på den måde har selvfølgelig kolossal betydning for vores arbejde, og vi er dybt taknemmelige for den støtte”, siger generalsekretær Puk Draiby. Arven er primært opstået, når en afdød slet ikke efterlod sig familie. Det, vi nu kan se, er, at der også er en voksende interesse for at skrive testamenter ved hjælp af den såkaldte 30-procentsregel. Den betyder, at den, som skriver testamente, både sikrer
egne arvinger, nevøer og søskende fx, samtidig med at testamentet giver en portion til en velgørende organisation som fx vores. ”Vores fornemmelse er, at den mulighed sætter mange pris på”, siger generalsekretær Puk Draiby. Læs mere om 30-procents-reglen, og arv og testamenter i det hele taget, på www.fgb.dk under punktet ’Støt os’.
9
Stor evaluering fastslår:
Fokus på forældreevner giver bedre børneliv I vores indsats Et Bedre Liv i Danmark har vi fokus på at støtte forældrene. Forældreindsatsen viser mange gode resultater, ét der især vækker glæde er, Et Bedre Liv i Danmark forebygger anbringelser.
117
BØRN
OG DERES FORÆLDRE HAR DELTAGET SIDEN JANUAR
2013
Det gode børneliv starter hos forældrene. Stabile og omsorgsfulde forældre skaber tillidsfulde børn med gode forudsætninger for at leve et godt liv. Sådan formuleres bevæggrundene for, at forældrearbejdet har fået et større fokus. Vi tror på, at de bedste resultater for børnene opnås gennem forældrene, som er de primære personer i børnenes liv. De børn, der har været med fra starten, har sammen med deres forældre, lærere og medarbejdere i Et Bedre Liv i Danmark, deltaget i en undersøgelse. Det har givet os anledning tilat kigge på det, der går rigtig godt – men også på de områder, hvor det er svært at skabe positive forandringer. Forældrenes ressourcer er for alvor kommet i spil Der er mange resultater at glæde sig over: 91 pct. af forældrene laver i dag flere ting sammen med børnene, end de gjorde før. 97 pct. af forældrene oplever, at de får nye redskaber til børneopdragelse, som de kan bruge derhjemme - og samtlige forældre bakker markant bedre op om børnenes skolegang fx med et meget stærkt fremmøde ved forældremøder. Et opsigtsvækkende resultat i den samlede evaluering af Et Bedre Liv i Danmark er det meget lille antal anbringelser. I det foregående projekt; Et Godt Liv i Danmark (2007-2012), blev 50 pct. af børnene anbragt udenfor hjemmet. I Et Bedre Liv i Danmark er tallet nede på 10,5 pct. ”Det er tal, der taler helt for sig selv, og der sammen med de øvrige gode resultater bekræfter os i, at det øgede fokus på forældrene har været en rigtig vej at gå”, siger projektleder Majken Gøtske og fortsætter: ”I Foreningen Grønlandske Børn arbejder vi for det gode børneliv, men med Et Bedre Liv i Danmark har vi ønsket at arbejde meget koncentreret med at støtte forældrene. Forældrene kommer med en lyst til at give deres børn en bed-
10
re opvækst, end de selv har haft. Mange har meget dårlige oplevelser med sig i bagagen, og de ønsker virkelig at gøre det bedre for deres børn. Det er vores opgave at styrke de ressourcer og kompetencer de har, så de kan være den bedst mulige støtte for deres børn”. Evalueringen viser, at de ressourcer i den grad er kommet i spil. Vi kan gøre det endnu bedre Forældrenes engagement og tilskyndelse til at børnene skal have et aktivt fritidsliv er til gengæld et af de områder, vi skal have mere fokus på. Majken Gøtske siger: ”Når vi laver den slags målinger og evaluerer vores indsats, så handler det mindst lige så meget om at få øje på de områder, hvor vi kan gøre det bedre, og her skal vi altså i tænkeboks og finde ud af, hvordan vi bedst motiverer forældrene til at bakke op om børnenes fritidsliv. At gå til en fritidsaktivitet er en god måde at blive en del af lokalsamfundet på og en vigtig del af integrationen, og det vil give børnene nogle rigtig gode kort på hånden”, siger Majken Gøtske, der dog også peger på den nye skolereform som en af grundene til, at børnene ikke har overskud og lyst til at gå til en fritidsaktivitet efter en lang skoledag. Det ændrer dog ikke på det overordnede resultat. Majken Gøtske siger: ”I Et Bedre Liv i Danmark er forældrenes ressourcer for alvor kommet i spil, og det gør en afgørende forskel for børnene”.
FAKTA
Et Bedre Liv i Danmark består blandt andet af: Seks årlige weekendkolonier Familiemadklub Familierådgivning for forældre Støtte til at gå til fritidsaktiviteter Individuel kontakt med vores socialpædagogiske medarbejdere Individuel opfølgning i forhold til skole, socialforvaltning m.v. En årlig familiesommerlejr Et Bedre Liv i Danmark er støttet af Socialministeriet.
11
Den sommer hele verden kom til Ittoqqortoormiit Når skolen, hallen og klubben lukker ned kan polarsommeren godt blive lang for børnene i Ittoqqortoormiit. På grund af byens beliggenhed og stor arbejdsløshed og fattigdom har børnene i Ittoqqortoormiit ikke mange muligheder for at komme på sommerferie. Så derfor er det jo oplagt, at verden i stedet kommer til Ittoqqortoormiit!
Foreningen Grønlandske Børn og 12 frivillige fra hele verden arrangerede alt fra Lego- og fotoworkshops til dans og trampolinspring og gav børnene i Ittoqqortoormiit en helt særlig sommer. Sommerlejren 2015 kaldte vi Camp East.
Medarbejdere fra Foreningen Grønlandske Børn og 12 frivillige fra hele verden tilbragte en fantastisk sommer med byens 71 børn i alderen 6-14 år
12
Ittoqqortoormiit ligger isoleret i det nordøstlige Grønland. Der er næsten 1000 km. til nærmeste naboby, Tasiilaq. I Ittoqqortoormiit er der 408 indbyggere og 171 træhuse.
Der er mange kedelige statistikker i Ittoqqortoormiit, men byen er samtidigt befolket af ildsjæle, engagerede borgere og medarbejdere, der arbejder for at bremse de sociale problemer.
Børnene, der deltog i Camp East, har udviklet deres evner inden for idræt og sprog – og så har de fået styrket deres venskaber og fået nye gode kammerater.
I de fire uger Camp East varede, fik børnene mulighed for at lære noget nyt og opdage og mærke præcis dét, de var gode til.
De frivillige lavede mad fra deres hjemlande og inviterede byens borgere til ”kulturel aften”. På menuen var italiensk pizza, spansk omelet, nudler fra Taiwan, franske pandekager og æggetærte fra Hong Kong. Læs videre næste side 13
På grund af havis var skibet med mad og forsyninger forsinket, men endelig kom det. I Ittoqqortoormiit lægger skibet med mad til byens supermarked til to gange om året.
Ittoqqortoormiit summede af alverdens sprog. 68 pct. af børnene svarede efter lejren, at de er blevet bedre til engelsk, 66 pct. at de er blevet bedre til dansk. Og så gjaldt det om at have det sjovt.
Anders Lund Madsen var i Ittoqqortoormiit med et filmhold på samme tid som Camp East. Det blev til udsendelsesrækken ”Anders Lund Madsen i Den Yderste By”, som blev vist på DR1.
For mange af byens børn og de frivillige fra hele verden var det første gang, at de prøvede at lave snobrød. Men måske ikke sidste?
FAKTA
Camp East foregik fra 22. juli til d. 19. august 2015 Camp East blev arrangeret i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke/ ActionAid Denmark, som stod for at rekruttere de frivillige. De frivillige kom fra Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, Taiwan, Hong Kong, England, Polen og Danmark. Sommeren 2016 går turen til Nanortalik i det sydligste Grønland, hvor vi holder sommerlejr for tredje gang. Camp East er støttet af Nuna Fonden, Det Kongelige Grønlandsfond, Ejnar Mikkelsens Østgrønlandsfond, Ny Carlsberg Sportsfond og Grønlands Selvstyre.
14
Allu er et åndehul for grønlandske efterskoleelever i Danmark I efteråret 2015 gik vores nye projekt for grønlandske efterskoleelever i Danmark i gang. Allu, som er drevet af frivillige, er et tilbud om fællesskab og netværk, når savnet til Grønland trænger sig på.
I Allu er det frivillige, der driver projektet. I kulissen er selvfølgelig professionelle kræfter i Foreningen Grønlandske Børn, men der er ingen lønnede medarbejdere til at tage sig af hverken aktiviteter, samtaler med de unge efterskoleelever eller alt det praktiske i forbindelse med weekendture. De frivillige står for alt fra planlægning af weekenderne til indkøb og madlavning og den daglige kommunikation. Projektleder David Randa understreger, at de frivillige gør et fantastisk stykke arbejde. ”Det er unge mennesker, der har taget en beslutning om at gøre en forskel for andre unge”. Eleverne får inspiration til uddannelse
De frivillige udgør et socialt, trygt netværk for efterskoleeleverne. Men de er mere end et netværk, de er også rollemodeller og inspirerer efterskoleeleverne blandt andet til uddannelsesvalg. De repræsenterer alt fra ungdomsuddannelser, akademiske uddannelser til håndværksuddannelser og har taget forskellige veje rundt i uddannelsessystemet. David Randa siger: ”En har været i Canada et år, nogle har selv været på efterskole, en har prøvet forskellige uddannelser og en har prøvet sig frem i forskellige erhverv. Det giver inspiration til at finde en vej og en tro på, at man godt kan have succes”.
Efterskole er en vigtig træningsbane
Maren Ottar Hessner er politisk konsulent i Efterskoleforeningen og sammen med Lise Lyngby Binderup har hun undersøgt og afdækket behovet for en indsats overfor grønlandske unge på efterskole. Ifølge Maren er der behov for en indsats, blandt andet på grund af et stort frafald blandt de grønlandske elever. Maren forklarer: ”Det er hårdt arbejde at gå på efterskole i Danmark og skulle forholde sig til et nyt sprog og en anden kultur. Det kan være meget ensomt, og det betyder at flere falder fra”, siger Maren Ottar Hessner. Allu handler om at støtte de unge til at fuldføre deres efterskoleophold. Og et fuldført efterskoleophold er et stærkt kort at have på hånden for de unge. Maren Ottar Hessner forklarer: ”Uanset om man vil uddanne sig i Grønland eller i Danmark, er det danske sprog koden og en nødvendig kvalifikation, og her er et efterskoleophold en vigtig træningsbane. De frivillige i Allu kan meget vel blive lige akkurat dét, der skal til for, at de unge gennemfører efterskolen og på den måde får nogle gode forudsætninger for at fortsætte videre i uddannelsessystemet”, siger Maren Ottar Hessner.
Bag om Allu Hvert år tager omkring 300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. Det svarer til 1/3 af en ungdomsårgang i Grønland. Ca. 20 pct. afbryder deres ophold. Frafaldet blandt grønlandske elever er både højere end den danske frafaldsprocent og har siden 2005 været stigende. (Efterskoleforeningen; ”Grønlandske unge på Efterskole i Danmark”, 2014)
FAKTA ”Allu” er grønlandsk for ”sælens åndehul i isen” I 2015 har 20 grønlandske efterskoleelever i Danmark deltaget i Allu. I 2016 er der plads til 60 efterskoleelever. Allu er det første projekt, som er drevet af frivillige. Der er ni frivillige i Allu. Allu er støttet af A.P. Møller Fonden.
15
Unge i Sapiik vælger uddannelse I Sapiik arbejder vi med og for unge, der står på tærsklen til voksenlivet, blandt andet ved at støtte valget af en uddannelse. 2015 blev året, hvor vi udvidede indsatsen, så Sapiik nu består af tre spor. Den nye variation hedder Sapiitsumik Siunissaq. ”Uddannelse er et umådeligt stærkt kort at have på hånden, hvis man vil skabe sig et stabilt og godt voksenliv”. Ordene er projektleder Gunver Justesens, og de bliver sagt med eftertryk. ”Uddannelse er en løftestang for social mobilitet, så det er et effektivt og oplagt indsatsområde”. Vores mentorprojekt Sapiik havde i forvejen to grene, i 2015 kom en tredje til; Sapiitsumik Siunisaaq er for 16-18 årige i Qaqortoq, som ikke er under uddannelse eller i beskæftigel-
se. De unge fra projektet har virkelig rykket: En evaluering af Sapiik viser, at 14 ud af 15 har været i praktik. ”Det skyldes en imponerende indsats af de unge selv, projektmedarbejder Nivi Egede Lund og de lokale virksomheder, som bakker op om projektet”, siger Gunver Justesen. Praktikstederne har været alt fra tøjbutikker og daginstitutioner til fåreholdersteder, og der arbejdes stadig på at få flere af de unge ud og afprøve forskellige dele af det lokale erhvervsliv. Praktik er et af de redskaber, som er rigtig gode, når de unge skal træffe beslutninger om deres fremtid, og det ser ud til at de unge har fået skub i den rigtige retning. 14 ud af 15 har søgt ind på en uddannelse. ”Nu gælder det om at fastholde de unges motivation og forberede dem på de udfordringer, de vil møde”, siger Gunver Justesen.
Behov for Sapiik Nye tal fra Grønlands Statistik viser, at omkring 40% af alle unge mellem 16 og 25 år står udenfor uddannelse og beskæftigelse.
FAKTA
Sapiik arbejder i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. I skoleåret 2015/2016 deltog 150 unge i Sapiik. Sapiik har nu tre grene: Sapiik Atuartut for 10. klasses eleverne Sapiik Ilinniartut for unge der går på første år på en ungdomsuddannelse. Sapiitsumik Siunisaaq for unge der, efter at have afsluttet 10. klasse, ikke er fortsat i uddannelsessystemet. Sapiik samarbejder med skoler og lokale virksomheder i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq og er støttet af Nuna-Fonden, Erik Thunes Legat, Lauritzen Fonden, Juchum Foundation, DT-group Jubilæumsfond, Ole Kirk Fond, Jascha Fonden, Lions Club Ilulissat. Sapiiks arbejde blev også støttet med midler fra TV-indsamlingen 2014.
16
TAK FOR STØTTEN! Positive forandringer for grønlandske børn og unge det er vores mål - ikke indsamlingen af midler. Men uden jeres kontante støtte kunne vi ikke iværksætte de projekter, vi ser gør en forskel for grønlandske børn og unge, i Danmark og i Grønland. Så stort tak til alle jer der bidrager med donationer og støtte.
VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Air Greenland Akillit Arb.gruppe Nuuk til fordel for FGB Arctic Import Black Network Børnesagens Fællesråd Christians Sogn Damernes Saloner Dansk Folkeparti Det Grønlandske Hus, Aalborg Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Esbjerg Kommune Foreningen Roskilde Festival Godthåb Bryghus a/s Hjemmeplejen i Rødovre Kommune Hotel Arctic, Ililissat Hotel Icefiord, Ilulissat Hotel Nordbo, Nuuk Hotel Qaqortoq Hvidberg Design Initus A/S Inner Wheel Danmark Inner Wheel Ringkøbing Inner Wheel Sæby Inuili Isaksen - Design Italia - la vecchia signora KNI A/S /Pilersuisoq Kofoeds Skole Århus Kunstner Martin Mörch Købmand Kenneth Holde, Rema 1000 Lindholm menighedsråd Lions Club Ilulissat Malernes Udstlling Nordland Air Nykøbing Mors YMC Panduro Hobby Piareersarfik Ittoqqortoormiit Pisiffik Nuuk
FONDE: • • • • • • • • • • • • • •
Royal Danish Vendours Royal Greenland Small Time Giants Soroptimister Avedeøre-Hvidovre Soroptimister København Soroptimister Nyborg Soroptimister Esbjerg Spejdernes genbrug Farum Tivoli Y`s Mens Club i Alssund Yellow Dot Media Zonta Esbjerg Aalborg Kommune Aarhus Kommune
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Augustinus Fonden Bikubenfonden Den A.P Møllerske Støttefond Den Obelske Familiefond Det Kongelige Grønlandsfond Dorthe Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond DT Group Jubilæumsfond (Stark) Ejnar Mikkelsen Østgrønlandsfond Emilie og Peter Lunds Fond Emmerik Meyers Legat Enkefru Sophie Fonnesbech Legat Erik Thunes legat Fondation Juchum Grosserer Osvald Christensens Mindefond GTN Fonden Jascha Fonden Jens Olsens Fond Københavns Kommune legat Lauritzenfonden LB Foreningen Merz Kjærgaard Børnefond Novo Gruppen NunaFonden Ny Carlsberg Sportsfond Oak Foundation Denmark Ole Kirks Fond Ole Olsen Legat Skotøjsfabr. Anders L. Andersson Social- og Indenrigsministeriet Svend Espersens Fond Valby Bakke Fond
17
Resultatopgørelse 2015 INDTÆGTER 2015 Medlemmer, bidragydere og fonde 6.111.114 Satspuljemidler 6.924.880 Tips- og Lottomidler 539.573 Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner 28.000 Landsindsamling 2014 0 Roskildefestival 0 Webshop 58.008 Indtægter i alt 13.661.605 OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling 208.462 “Sapiik” - Ung-til-ung mentorprojekt 1.380.730 Foredragsrække, De usynlige Børn 79.038 Anaanat - Mødregruppen 1.030.367 Najorti - Børnebisidder 432.432 Camp East 386.645 501.238 Ikioqatigiitta - produktion af film Ikioqatigiitta - formidling af film 219.285 “Et bedre liv i Danmark” 6.310.397 Allu - efterskoleprojektet 124.377 SISI - anbragte børn 156.652 79.000 Den gode børnesamtale - filmproduktion Familielejr 107.500 Øvrige projekter / afsluttede i 2014 230.230 Projekter i alt 11.246.353 Øvrige udgifter Webshop, vareforbrug 55.607 Medlemsadministration 17.989 Fundraising og kommunikation 1.009.122 Lokaler 360.234 Administration 1.043.914 Bestyrelse 4.843 Personale 528.776 Øvrige udgifter i alt 3.020.485 Anvendt af hensættelser til projekter -3.629.439 Omkostninger i alt 10.637.399 Resultat før hensættelser 3.024.206 Hensættelser 2.956.920 Resultat før afskrivninger og finansielle poster 67.286 Afskrivninger 53.520 Finansielle poster 63.704 Årets resultat 77.470
18
2014/T.KR. 6.599 6.100 700 125 903 263 155 14.845
133 1.115 180 510 197 0 0 0 6.224 0 0 0 0 2.600 10.959
98 25 1.143 318 1.392 10 1.018 4.004 -2.850 12.113 2.732 2.487 245 43 206 408
Balance pr. 31. december 2015 AKTIVER 2015 Immaterielle anlægsaktiver Depositum 83.012 Materielle anlægsaktiver Ejendomme 995.000 Inventar 41.593 Indretning af lokaler 592 Finansielle aktiver Værdipapirer 2.327.214 Anlægsaktiver i alt 3.447.411 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 94.624 Tilgodehavender 3.657.749 Likvide beholdninger 4.091.080 Omsætningsaktiver i alt 7.843.453 Aktiver i alt 11.290.864 PASSIVER Saldo 1. januar 5.034.579 Årets resultat 77.470 Egenkapital i alt 5.112.049 Hensættelser til projekter 4.809.942 Hensættelser og egenkapital i alt 9.921.991 Kortfristet gæld Diverse kreditorer 1.368.873 Gæld i alt 1.368.873 Passiver i alt 11.290.864
Indtægtsfordeling 2015
Omkostningsfordeling 2015
2014/T.KR. 67 995 25 28 2.348 3.463
135 6.120 2.195 8.450 11.913
4.626 408 5.034 5.482 10.516
1.397 1.397 11.913
Projektfordeling 2015
66%
Finanslovs projekt Danmark
Hensat til projekter 2016
17%
Projekter Grønland
27,4%
Fundraising og kommunikation
6%
Projekter Danmark
12,6%
3,9%
Administration
6%
Projektudvikling
1,9%
Webshop
0,4%
Personale
3%
Øvrige mindre projektaktiviteter
2,0%
Øvriger intægter
1,9%
Lokaler
2%
Grønlands selvstyre
0,2%
Kontigent
1,6%
18,5%
Projekter 2015
Satspuljemidler
50,7%
Fonde og cirksomheder
22.8%
Tips og lotto
Bidragydere
56,1%
19
PROTEKTOR H. M. Dronning Margrethe II BESTYRELSE Kirsten Bitsch Formand Nauja Bianco Næstformand
— Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.
Else Christensen Forretningsudvalget Thomas “Tyt” Mogensen Bent Nielsen Nina Banerjee Bestyrelsesmedlemmer
BES FGB Ø G OG .DK T N Y H ILMEL D D ED SBR
IG EVE T
Foreningen Grønlandske Børn Balders Plads 1 · 2200 København N
·
+45 3585 8330
Årsberetningen er produceret i samarbejde med Yellow Dot Media og Blacknetwork.dk
·
fgb@fgb.dk
·
www.fgb.dk