Grønlandske Børns årsberetning 2021/2022

Å R SBERET N ING

2021-2022 GRØNLANDSKE BØRN

Leder UDVIKLENDE FÆLLESSKABER 2

MOD & HANDLEKRAFT

GODE OVERGANGE

INDDRAGELSE

STRATEGI 2025

FÆLLESSKAB DER STYRKER 2

I september 2021 lancerede vi vores nye strategi, der tager afsæt i fire forandringsmål. Du kan finde strategien på www.fgb.dk/strategi

2021 de unge

Leder

Årets beretning er dedikeret til

2021 var året, hvor Nordisk Råds Litteraturpris

gik til en grønlandsk forfatter. Niviaq Kornelliussen brød muren og talte direkte til ungdommen, og det gav genklang i hele Norden. Jeg tror, at vi er mange, der vil huske Kornelliussens tale ved overrækkelsen. ”Den her tale er til jer, jeg skriver for. Til børn og unge, derhjemme”, sagde hun. Forfatteren undskyldte på vegne af alle voksne, der, i stedet for at tage ansvar, har ladt børn og unge i stikken. Til sidst sendte hun en tak: ”Tak fordi I er så kærlige, så dygtige og så smukke. Tak fordi I holder ud, og tak fordi I er til. Den her pris er takket være jer”, sagde Niviaq den aften ved prisoverrækkelsen.

Vi ved, at ord betyder noget, og at forandringerne kun sker, når vi evner at lytte til dem, det hele handler om.

Det er også derfor, at vi har valgt at dedikere dette års beretning til den grønlandske ungdom. I Grønlandske Børn møder vi hver dag fantastiske unge mennesker med en vilje til at få det bedste ud af livet, og disse unge mennesker skal vises den tillid og anerkendelse, som de fortjener.

I denne årsberetning kan du læse et interview med Seqininnguaq Lynge Poulsen. Hun er ligesom Niviaq Kornelliussen optaget af at sætte de problemstillinger, der vedrører de unge i Grønland, på den politiske dagsorden. På side 12 sætter vi fokus på de udfordringer, som grønlandske unge oplever i mødet med det danske system. Udfordringer, der i sidste ende kan at stå i vejen for et godt liv i Danmark. Vi tager også en tur til elevhjemmet i Nuuk, hvor Bella fortæller om, hvordan det er at bo 1500 kilometer fra sit hjem, og hvordan uddannelsesindsatsen, Sapiik, både er med

til at skabe tryghed og retning. Og så giver vi ordet til fem unge fra indsatsen, Sisi, som fortæller om, hvordan netværket for børn og unge med grønlandsk baggrund, der er anbragt uden for hjemmet, har haft afgørende betydning for deres trivsel.

Der er mange gode bevægelser i gang i Grønland disse år. Mange forhold er blevet bedre, fx er der langt større åbenhed omkring de svære problemer. Men, som Niviaqs tale viser, er der meget, som stadig skal forbedres, og noget går i den forkerte retning. Fx er der sket en stigning i volden blandt unge. Derfor har Grønlandske Børn i 2021 igangsat en indsats, som skal nedbringe og forebygge vold blandt unge. Indsatsen hedder TASSA! og betyder: Nu er det nok! På side 7 fortæller vores formand, Heidi Lindholm, om hvordan TASSA! skal være med til at vende udviklingen.

Vi er allerede i fuld gang med 2022. De kommende år vil vi, som tidligere år, gøre alt, hvad der står i vores magt for at forbedre vilkårene for grønlandske børn og unge. Det kan vi ikke gøre uden at lytte til dem, det hele handler om. Børnene og de unge.

God læselyst.

Puk Draiby, generalsekretær i Grønlandske Børn

3

3

4

Interview

MIN GENERATION

”

Problemerne er symptomer på noget, der gik galt dengang, og et sår som endnu ikke er helet”

4

gider ikke at holde kæft Mærkesagerne og kampene er mange, for der er meget at kæmpe for, mener Seqininnguaq. Nogle af sagerne er printet ind i Seqininnguaqs hud. Bogstaveligt talt.

Ansigtstatoveringerne vidner om kampen for det oprindelige folks rettigheder og værdighed. Andre sager, som Seqininnguaq er optaget af, er kolonialisme, uddannelse, kropspositivisme, selvmord, seksuelle rettigheder og mental sundhed.

Seqininnguaq Lynge Poulsen er kunstner og aktivist og på fornavn med næsten hele Grønland. For Seqininnguaq er ikke til at komme udenom, cv’et er hårdtslående på trods af de kun 20 år. I 2019 stiftede hun LGBTQ+ Greenland, som hun var forperson for indtil 2021, hvor hun modtog Selvstyrets opmuntringspris for at sætte fokus på mentalt helbred og sin kamp for grønlandske LGBTQ+-rettigheder. Senere samme år vandt hun Nordic Pioneer Prize 2021, en nystiftet pris fra Nordic Safe Cities, en organisation, der er finansieret af Nordisk Ministerråd. Bare for at nævne noget.

Der er styrke i Seqininnguaqs udstråling, men styrken går hånd i hånd med sårbarheden. En sårbarhed Seqinninguaq ikke er bange for at vise: ”Jeg synes, det er vigtigt at vise sig, som den man er, også når det er svært.

Det er en del af at være menneske. Jeg vil gerne stille mig frem med de sårbarheder, jeg har. Mit håb er, at det gør det nemmere for andre at se sin egen sårbarhed i øjnene og turde tale om det”.

Det er ok at være dig Med en diagnose som bipolar kender Seqininnguaq til både depression, angst og et hoved fyldt med selvmordstanker, og Seqininnguaq har valgt at være åben omkring det, blandt andet på Instagram, hvor flere end 8000 følgere næsten dagligt modtager Seqininnguaqs budskaber: ”Jeg vil gerne kommunikere, at det er menneskeligt og normalt at have en mental lidelse. Som menneske er jeg bare super åben, nogle vil sige filterløs. Forhåbentligt kan det inspirere andre til at synes, at det er ok at være, som de er. Jeg kan ikke repræsentere et helt land eller en hel generation, men jeg kan stille mig selv frem og være åben og ærlig og vise min egen sårbarhed og forhåbentligt inspirere andre til at gøre det samme”.

Der er behov for mere viden om, hvad det vil sige at have en mental lidelse, mener Seqininnguaq. ”Manglende viden skaber tabuer og stigmatisering. Det har vi ikke brug for”, siger aktivisten. Men tabuerne er heldigvis blevet færre og åbenheden større, forklarer hun. ”Tidligere generationer har lært at rette ind og ikke udtrykke følelser. Jeg tror, at en del af det kommer fra koloniseringen; dengang var det vigtigt, at ingen kunne sætte en finger på måden, man levede sit liv på. Det skulle se pænt ud”, siger hun og fortsætter: ”Mange ting går i arv gennem generationer, og en af tingene er dét med at holde på sig selv, ikke at sige tingene højt, holde kæft simpelthen. Men jeg oplever, at vi bryder tabuer i min generation, vi er blevet bedre til at dele følelser, også de svære. Jeg tror, at det vil bringe os et bedre sted hen, hen imod mental sundhed, det er dét, jeg kæmper for”.

Heling efter koloniseringen Selvom koloniseringen er flere generationer siden, så mener Seqininnguaq, at hendes generation stadig bærer på et tab af værdighed, og at tabet af værdighed er kilden til mange af nutidens sociale problemer. De mange selvmord fx, volden og misbruget, mistrivslen i det hele taget. ”Problemerne er symptomer på noget, der gik galt dengang, og et sår som endnu ikke er helet”, siger Seqininnguaq, hvis vigtigste budskab til grønlandske unge er, at alle er vigtige, og at tabuer er til for at blive brudt. ”Føl dine følelser, snak om dem og bed om hjælp”, siger hun. ”Og så skal man ikke være bange for det skæve og det anderledes. Farv dit hår pink, hvis du har lyst til det.

I skævheden ligger en frihed. En frihed til at være sig selv. Og det er det bedste, man kan være”, slutter Seqininnguaq.

5

Aktuelt Fakta

Grønlandske Børn stiller bisidning

Grønlandske Børn har siden 2015 drevet børnebisidderordningen, Najorti, der har til formål at give børn en stemme i deres socialsag.

til rådighed for børn i overgrebssager

Siden foråret 2021 har Grønlandske Børn haft et samarbejde med overgrebssektionen i Nuuk Politi. Formålet er at sikre børn en uafhængig bisidder ved videoafhøringer i forbindelse med anmeldelser af overgreb.

I starten af 2021 påbegyndtes et samarbejde med Nuuk Politi, der betyder, at bisiddere fra Grønlandske Børn i dag fungerer som støtte for børn i videoafhøringer.

Hidtil har kommunerne haft en dobbeltrolle som både kommunal sagsbehandler og bisidder, men samarbejdet mellem Nuuk Politi og Grønlandske Børn har altså gjort det muligt for politiet at anmode Grønlandske Børn om en beskikket, uafhængig bisidder. ”Det er foreløbigt blevet til 60 sager”, fortæller sekretariatsleder i Grønlandske Børn i Nuuk, Julie Lynge, som mener, at uafhængig og kvalificeret bisidning af børnene er et helt konkret redskab til at styrke børnenes rettigheder og varetage deres interesser.

Børnene mangler en juridisk myndighedsperson ”Der er ingen tvivl om, at den bisidning, vi bidrager med, 6

er en forbedring af børnenes vilkår, men der er på den anden side heller ingen tvivl om, at de juridiske forhold stadig tipper til fordel for mistænkte, som per definition har ret til en forsvarer. Børnene har ikke den rettighed.

Så når vi sidder der som bisidder, sidder vi der uden myndighed, og det er et problem”, mener Julie Lynge.

Bedre forhold for børnene på vej Emnet ser heldigvis ud til at være kommet på den politiske dagsorden. ”Meget tyder på, at den danske regering og Naalakkersuisut har fokus på problematikken, og at der er bedre beskyttelse på vej til ofrene i sagerne om seksuelle overgreb. Forhåbentligt betyder det også, at bisiddernes rolle styrkes, så børnene får den bedst mulige støtte under afhøringer og eventuelle retssager”, slutter sekretariatslederen.

Mod & handlekraft Fakta TASSA! sætter sunde relationer, grænser og svære følelser på skemaet. Det er et voldsforebyggende undervisningsmateriale, der er rettet mod elever fra 7.-9. klasse og udvikles i samarbejde med Uddannelsesstyrelsen, Socialstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd, Skoleforvaltningen og folkeskoler i Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq

”

Formand i Grønlandske Børn:

Jeg er bekymret for vores unge mennesker

Grønlands Politi melder om stigende problemer med børn og unge, som begår vold, indbrud, hærværk og tyveri. Det nye er, at de begår grov kriminalitet som vold mod hinanden. Anmeldelser om vold blandt unge i Grønland er fordoblet fra 2019-2020. ”Det er foruroligende, og en udvikling der skal vendes”, siger formand i Grønlandske Børn, Heidi Lindholm.

Antallet af sager med vold i hjemmet, hvor børn er involveret, er stigende i Grønland. Flere børn og unge oplever altså vold derhjemme. Samtidigt er anmeldelser af vold blandt unge fordoblet fra 2019-2020. Der er god grund til at antage, at der er en sammenhæng, mener Heidi Lindholm. ”Vold er et problem, der har det med at gentage sig i generationer. Vi arver simpelthen adfærdsmønstrene.

Men det er ikke det samme som, at vi ikke skal gøre ALT, hvad vi kan for at bidrage til, at de mønstre bliver brudt. For det ER muligt at bryde dem. Derfor er jeg også så glad for, at Grønlandske Børn lige nu arbejder på at udvikle et undervisningsmateriale, der skal forebygge og nedbringe vold blandt unge. Det er ikke en indsats, der kan stå alene, men det er et vigtigt skridt”.

Materialet hedder helt passende TASSA! (Nu er det nok!) og vil blive rullet ud til de ældste folkeskoleklasser i hele Grønland. Tre hele skoledage om året kommer TASSA! på skemaet, og unge mennesker vil blive undervist i og få afprøvet forskellige øvelser i praksis, alt sammen med det formål at give dem redskaber til at vende volden ryggen og benytte andre strategier.

TASSA! udvikles i samarbejde med en lang række aktører i Grønland ”At så mange står sammen for at vende udviklingen og føler et ansvar for at skabe et voldsfrit miljø for vores børn og unge, tænder et lys i det mørke, de stigende voldsstatistikker fører med sig. Mit håb er, at det er starten på en folkebevægelse, der står sammen om budskabet: TASSA!/Nu er det nok!”.

7

8

Fællesskaber

Vi kommer fra det samme

STED

I seks år har Grønlandske Børn tilbudt anbragte, grønlandske børn og unge i Danmark et fællesskab, hvor de kan møde ligesindede. En eftermiddag i Aalborg sætter fem unge ord på, hvad det har betydet for dem at være en del af netværket Sisi.

Fem unge tropper op på kulturhuset Trekanten i Aalborg en efterårsdag for at lade sig interviewe til evalueringen af indsatsen Sisi, hvis projektperiode netop er udløbet.

De har alle været en del af Sisi siden foråret 2016, og de har ikke set hinanden længe. Det er tydeligt, at de har savnet hinanden; der bliver krammet, grinet og talt om gode minder.

De unge, der er mellem 15 og 20 år i dag, bliver interviewet af Marianne Nøhr Larsen fra Center for Interkulturel Dialog. På bordet ligger fotobøger fra deres fælles weekender. Indimellem bliver de taget frem og bladret i, for at huske tilbage. De unge bliver glædeligt berørte, men også kede af det. ”Se, hvor glade vi er på alle billederne!

Det er så sørgeligt, at det er slut”, siger en af pigerne.

Et liv med mange skift De unge har alle historier med sig fra deres barndom, som er tunge og svære og som rummer sorg og savn. Foruden at være flyttet mellem Grønland og Danmark har alle fem oplevet at flytte mellem familiemedlemmer, plejefamilier og opholdssteder. De har også måtte flytte skole og har været igennem flere kommunale støtteforanstaltninger og indsatser. Deres barndom har været præget af uforudsigelighed, mange omvæltende skift og flere af dem har savnet kontinuitet i voksenrelationer. De har ofte følt sig ensomme og har ikke kendt andre med samme baggrund som dem selv.

De fem unge har ikke svært ved at sætte ord på, hvilken betydning Sisi har haft for dem. ”Sisi har reddet min røv så meget”, siger en af fyrene, som beskriver sine anbringelser som turbulente og præget af konflikter.

Konsekvenserne var blandt andet utallige flytninger og en del af reaktionsmønstret var, ifølge den unge selv, aggressioner og følelsen af at være helt alene med sine problemer. ”I Sisi var jeg ikke længere alene. Her kunne vi snakke om, hvordan vi havde det, og vi kunne græde sammen”, fortæller en af de unge om værdien af netværket.

8

Nogen at spejle sig i De unge har følt sig alene om at være grønlandske og anbragte. De har ikke vidst, at der fandtes andre som dem – som både var anbragte og havde grønlandsk baggrund, andre som også følte skam, mindreværd og isolation. Ikke før de blev en del af netværket. ”Det var ubeskrivelig godt og tæt. Vi har haft det tætte bånd næsten fra start. Det tog ikke lang tid. Det gik faktisk vildt stærkt. Vi kommer fra det samme sted.

Vi kan relatere til hinanden på en anden måde, end I danskere kan relatere til os”, siger en af pigerne om det at starte i netværket.

En af de andre piger mindes den første dag: ”Jeg kendte ingen. Jeg valgte et lille tomandsværelse, og så sagde de voksne, at de havde den perfekte person, der skulle bo på værelse sammen med mig. Og det var dig”, siger hun og smiler til en af de andre piger. ”Og så lavede vi TikTok, eller musical. Vi var Christoffer og Medina. Jeg kan stadig huske videoen”.

De unges selvbilleder har delvist været præget af de fordomme, de har mødt. Flere beskriver oplevelsen af at blive talt ned til og at få kommentarer, der handler om fordomme. Næsten altid om alkohol. Det billede har de fået udfordret i netværket. Flere fortæller, at det, der tidligere var forbundet med noget skamfuldt, efter at have været med i Sisi er vendt til en styrke, en stolthed og en identitet. ”Jeg er grønlænder, og jeg er stolt”, siger en af de unge.

En anden fortæller: ”Jeg var en genert pige. Nu er jeg bare rigtig åben over for alle mennesker. Jeg føler, at livet er blevet meget nemmere. Jeg har forandret mig til noget godt. Sisi er helt sikkert en del af det. Jeg kan bedre lide den version af mig, som jeg er nu. Sisi har gjort, at jeg ikke har følt mig ensom i Danmark. Det var dét, jeg følte før.

Jeg følte mig meget ensom. Og så mødte jeg alle de dejlige unge mennesker. Grønlændere og anbragte, det betød rigtigt meget”.

9

Sisi er den hule, polarræven graver til sine unger. Og så er det navnet på vores netværk for anbragte grønlandske børn i Danmark.

Vi mangler finansiering!

Støt fortsættelsen af Sisi via Mobile Pay på 640800

Det siger projektlederen

”

EVALUERINGEN af Sisi viser, at

netværket har en stor og afgørende betydning for børnene og de unge. Lige så glade vi er for, at de unge vokser og udvikler sig i en positiv retning, lige så opmærksomme og bekymrede er vi over det, de unge fortæller om deres liv forud for deres tid i Sisi.

Mange beskriver, at de føler sig alene og mariginaliserede uden tilknytning til deres grønlandske identitet. For flere er Sisi det eneste sted efter deres anbringelse, at de oplever at være sammen med andre med grønlandsk baggrund.

Jeppe Bülow Sørensen er afdelingsleder i Grønlandske Børn og ansvarlig for indsatsen Sisi

JEG MENER, at det er et helt klart signal

om, at der er noget, vi som samfund ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, når beslutningen om en anbringelse bliver truffet.

En anbringelse må ALDRIG betyde, at vi afskærer børnene og de unge fra deres grønlandske kulturbaggrund, og det er desværre dét, der sker i alt for mange tilfælde”.

Læs hele evalueringen på www.fgb.dk/publikationer 9

10

Partnerskab

ISUMASSUI

er én der tager an for andre

10

11

Vil I som virksomhed gerne tage et socialt ansvar

?

Gør som World of Greenland. Lav en sponsoraftale med Grønlandske Børn og bliv Isumassuisoq.

”

SOQ

nsvar

Grønland har brug for sunde og stærke børn, som kan sætte deres aftryk på den spændende udvikling, landet står overfor. Vi ser med begejstring på alle tiltag, der kan fremme og inspirere ungdommen. Derfor er vi i World of Greenland stolte af vores samarbejde med Grønlandske Børn.

Lotte Cecilie Lund Søndermark, driftsdirektør i World of Greenland

11

12

Inddragelse

Bedre vejledning af grønlandske unge Mange grønlandske unge kommer til Danmark for at tage en uddannelse. De møder ofte sproglige og kulturelle barrierer, som afholder dem fra kunne at skabe det liv, de drømmer om. Derfor gik Grønlandske Børn og Vejle Kommune sammen med en gruppe grønlandske unge i Danmark og Grønland for at producere tre vejledningsfilm, som skal hjælpe unge i mødet med det danske samfund.

Minik Olsen er 27 år og har været med til at producere vejledningsfilmene ”Alt det du gerne ville have vidst”, hvor unge i Grønland stiller spørgsmål om det at bo og studere i Danmark, og grønlandske unge i Danmark besvarer dem. Han er vokset op i Qarqortoq og Nuuk og kom til Danmark for fem år siden. ”Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle blive, men sådan blev det”, siger Minik, som valgte at bosætte sig i Herning og i dag arbejder som ufaglært slagter. ”Filmene er ung til ung-vejledning, og idéen er, at vi som unge er eksperter i vores egne liv”, fortæller Minik, som i løbet af 2020 mødtes med en gruppe grønlandske unge i Danmark for at finde svarene på de spørgsmål, unge i Grønland stillede. Spørgsmål som hvordan man får et dansk mobilnummer, og hvordan man finder et sted at bo, til hvordan man bliver optaget på en ungdomsuddannelse.

Et system der stiller krav og spørgsmål Morten Skovlund er vejleder og møder byens unge i 12

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle Kommune.

Der bor cirka hundrede grønlandske unge i kommunen.

Det er ikke alle, som UU-vejlederne har kontakt med, men de møder en del af dem, som kommer direkte fra Grønland. Det er unge, der har rejst 4000 kilometer for at bosætte sig i et andet land, som kommer hertil uden at kende til deres muligheder men også med et meget lille kendskab til de krav, de bliver mødt med i Danmark. ”Der er en risiko for at mødet med Danmark kan blive et nederlag. Det er en del af vores opgave at arbejde for, at det ikke sker”, siger Morten Skovlund.

Morten Skovlund forklarer, at en del unge kommer hertil med en idé om, at det er let at komme ind på en erhvervsuddannelse og få en bolig. Men fordi det grønlandske skolesystem er anderledes og ikke kompatibelt med det danske, har de grønlandske unge ofte ikke de faglige og uddannelsesmæssige forudsætninger for at komme direkte ind på en erhvervsuddannelse. Dertil kommer, at der er tre års ventetid på en ungdomsbolig i Vejle Kommune.

13

Projektet er båret af de unge selv; det er unge i Grønland, der stiller spørgsmål, grønlandske unge i Danmark, der finder svarene, og unge fra FGU (Den Forberedende Grunduddannelse), der producerer og filmer.

Minik er en del af det ungepanel, som har været med til at udvikle vejledningsfilmene. For fem år siden kom han fra Grønland og skulle lære at navigere i det danske samfund.

”De drømme og forestillinger, de har, kan simpelthen ikke indfries”, siger Morten Skovlund, som oplever, at det på mange måder er en anderledes opgave at vejlede grønlandske unge.

Han forklarer: ”Vi har 115.000 indbyggere i Vejle, og det er jo i en dansk målestok en forholdsvis lille kommune, men for en grønlandsk ung er det et stort system at komme ind i, og et system, der stiller mange krav og stiller mange spørgsmål. Vi har erfaret, at det kan være svært at navigere i.”

Grønlandske Børn og Vejle Kommune i samarbejde Derfor gik Vejle Kommune og Grønlanske Børn i 2017 sammen for at forbedre vejledningen af de grønlandske unge. Morten Skovlund fortæller: ”Vi begyndte et andet sted i samtalerne. Vi havde mere fokus på deres succeser, deres fritidsinteresser, og det liv, de levede i Grønland – i højere grad end på deres uddannelsesmæssige kvalifikationer og planer. Det har givet dem muligheder for nogle andre og mere positive narrativer og mere plads, og det har vist sig at være en god tilgang og har

skabt bedre forudsætninger for en kvalificeret og målrettet vejledning”, fortæller Morten.

Minik kan godt huske, hvordan det var at tale med en UU-vejleder. ”Jeg har også været i et forløb på kommunen på et tidspunkt, hvor jeg ledte efter et job, men havde svært ved at finde et. Et af de store problemer jeg husker er, hvor svært det var at forstå det fagsprog, vejlederen brugte. Det kan godt stå i vejen, fordi man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Og så har man ikke den grundlæggende forståelse af, hvordan systemet hænger sammen, det gør det svært”, siger Minik, der selv har brugt onkler og tanter og en børne- og familievejleder i Grønlandske Børn, hvis han har haft brug for hjælp eller nogen at snakke med. ”Det er vigtigt at have nogen i Danmark, man kan læne sig op af, og som man kan spørge til råds, når man har brug for det. Det er en stor hjælp, så man ikke føler, at man skal finde ud af alting selv”, slutter Minik.

13

14

Gode overgange

Tirsdag aften på

Fakta I Grønland fortsætter kun 39 procent af de 16-18 årige på en uddannelse efter 10. klasse, og en tredjedel af de unge mellem 16 og 25 år er hverken i uddannelse eller beskæftigelse.

14

Siden 2008 har Grønlandske Børn haft en indsats for unge i udskolingen, som skal skabe bedre overgange mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse og/eller job.

Vi kalder indsatsen Sapiik. Det betyder mod. Sapiik eksisterer som tilbud i Nuuk, Qaqortoq og Maniitsoq.

elevhjemmet i Nuuk I dagligstuen på elevhjemmet i Nuuk er der fyldt slik i skålene og hældt the på kanden. Hver tirsdag aften mødes en gruppe unge til aktiviteter, som en del af uddannelsesindsatsen Sapiik. Sapiik betyder mod, og det er nøgleordet, når de unge skal sikres bedre overgange mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse eller job.

På grund af afstandene og infrastrukturen i Grønland er det ikke ualmindeligt, at grønlandske unge er nødt til at flytte flere hundrede kilometer for at færdiggøre folkeskolen eller starte på en ungdomsuddannelse. En af dem, der har måtte forlade alt det derhjemme for at færdiggøre folkeskolen er Bella på 15 år, som går i 10. A på skolen Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Der er langt til Ittoqqortoormiit, hvor hun er vokset op, helt præcist 1432 kilometer. ”Det er svært at være langt væk hjemmefra.

Jeg savner naturen, og jeg savner min familie rigtig meget”, siger hun.

Savnet til familien fylder for mange af de unge, der fortsætter deres skolegang langt væk fra deres hjemby, fortæller Nuka Larsen, som er projektmedarbejder i Sapiik og tovholder for de særlige Sapiikaftener, hvor børn og unge fra elevhjemmet mødes. ”Det er meget udfordrende at skulle flytte væk i så ung en alder. Mange føler en stor sorg og har svært ved at forstå, at der ikke er andre muligheder end at flytte væk. Derudover er kulturforskellene store. Livet leves forskelligt i Nuuk i forhold til de mindre byer og bygder, og det gør det kun endnu sværere at holde fokus på skolen og fremtidige uddannelsesvalg. Med Sapiik forsøger vi at skabe et trygt helle for de unge, hvor der er plads til at hygge sig sammen, samtidigt med at vi støtter op om deres skolegang og uddannelsesvalg”.

Bella deltager til Sapiikaftenerne på elevhjemmet: ”Jeg kommer både fordi, jeg kan lide at være sammen med Nuka og de andre. Vi griner meget sammen”, fortæller hun. ”Men jeg kan også godt lide, at jeg får nogle idéer til, hvad jeg kan lave, når jeg er færdig med skolen”.

Fra små bygder til elevhjemmet i Nuuk Elevhjemmet er hjem for 23 unge mellem 13-16 år. Mange kommer som Bella fra Ittoqqortoormiit, som er en af de mest isolerede byer på østkysten. De andre kommer fra Qeqertarsuatsiaat, Kapisillit og Arsuk, som er de omkringliggende bygder i Kommuneqarfik Sermersooq.

”Det er en meget sammensat elevgruppe, vi har”, fortæller Karl Ole Petrussen, som er leder af elevhjemmet og fortsætter: ”Nogle er ikke mere end en bådtur væk fra deres familie, men dem, der kommer fra Ittoqqortoormiit, er mere end 1400 kilometer væk hjemmefra og er på den måde mere afhængige af det netværk og den støtte, de får her på elevhjemmet – og i Sapiik”, siger lederen.

Af den grund har alle unge en kontaktperson, en fast voksen, som har et særligt kendskab til den enkelte.

Den tætte kontakt og fortroligheden med en voksen er vigtig, understreger Karl Ole Petrussen, som mener, at noget af den samme tryghed findes i Sapiik: ”Sapiik er en fast tilbagevendende begivenhed på elevhjemmet hver tirsdag. Der kommer Nuka fra Grønlandske Børn, som har de unges tillid. På den måde er Sapiik med til at skabe nogle faste rammer og noget kontinuitet i de unges liv. Det er meget vigtigt for de unge, der er et sårbart tidspunkt i deres liv, væk fra deres familier og med store beslutninger foran sig”.

Vi arbejder for det samme Elevhjemmet i Nuuk og Grønlandske Børn arbejder på mange måder for det samme. Karl Ole Petrussen fortæller: ”På Elevhjemmet og i Grønlandske Børn deler vi ambitionen om at støtte de unge i deres skolegang og deres liv i øvrigt. Elevhjemmet har i fællesskab med forældrene ansvaret for børnenes skolegang, og vi har det der formelt hedder tilsynspligten, men indsatsen i Sapiik er en måde at støtte yderligere op om børnene med fælles oplevelser, mentorer og konkrete besøg på uddannelsessteder og virksomheder, der kan inspirere de unge til, hvad de skal efter 10. klasse”.

Det var da også et besøg fra en turistleder fra Tupilak Travel i Sapiik, der blev startskuddet til en plan, Bella har lagt for sig selv: ”Jeg vil gerne uddanne mig som pædagog, men på sigt vil jeg gerne tilbage til Ittoqqortoormiit og arbejde indenfor turisme”.

15

Tilbageblik

”

Det var et fælles ønske om at ville skabe sjove oplevelser for børn og unge, der skabte det stærke fællesskab.

Vi blev mødt med en overvældende åbenhed og imødekommenhed fra de frivillige i Kullorsuaq.

Kuluk Helms er 31 år, bor i Nuuk, uddannet skuespiller – og var frivillig campleder på Camp Kulloq i 2021.

Fakta Hvert år kommer frivillige fra hele verden til mindre grønlandske byer og bygder for at give børn og unge en uforglemmelig sommer med leg og aktiviteter. I 2021 løb Grønlandske Børns sommercamps af stablen i Qeqertarsuaq på Diskoøen og i Kullorsuaq. I sommeren 2022 går turen til Qaanaaq og Kangaamiut.

16

Årets sommercamps bød på

FÆLLESSKAB

17

18 Se det samlede regnskab på fgb.dk

Hvor kom midlerne fra?

Medlemskontingenter og private bidrag 13 % Arv 7 % Foreninger 1 % Virksomheder 1 % Salg af ydelser samt øvrige indtægter 1 % Private fonde 20 % Offentlige midler, Danmark 45 % Offentlige midler, Grønland 12 %

Hvad brugte vi midlerne til?

Projekt ‘Et bedre liv i Danmark’ 36 % Øvrige projekter i Danmark 18 % Projekter i Grønland 22 % Projektudvikling 4 % Oplysning og indsamling 7 % Lokaler, personale, mv. 9 % Administration 4 %

18

19

Tak! Vi kunne ikke have gjort det uden vores samarbejdspartnere Foreninger og organisationer ASF Dansk Folkehjælp, Børnesagens Fællesråd, Damernes Saloner, Dannebrog­ riddernes Forening af 1888, Frikirken Sorø, Gentofte Inner Wheel, Halsnæs Y’s Men’s Club, Johannes Døbers Kirke Igenbrugsen, Kokkedal Sogns Menighedsråd, Rotary Glostrup Vestegnen, Rotary Grundtvig Køben­ havn, Rotary Sønderbro, Sct. Georgs Gilderne - Hol­ stebro, Soroptimist International Helsinge, Soroptimist International Herning, Spejdernes Genbrug - Farum, Stege Kirke Menighedsråd, Treenigheds Sogns Menig­ hedsråd, Vesterbro Sogn

Institutionelle midler Avannaata Kommunia; Børneog Undervisningsministeriet: Pulje til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for sårbare og udsatte familier; Esbjerg Kommune, Borger & Arbejdsmarked; Grønlands Politi; Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik / Uddannelsesstyrelsen; Ilinniartitaanermut, Kultureqar­ nermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik / D­e­par­te­mentet for Uddannelse, Kultur og Kirke: Tips- og Lottomidler, pulje C; Isumaginninnermut Aqut­ sis­ o­ qarfik / Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold; Kommune Kujalleq; Kommuneqarfik Sermersooq; Københavns Kommune: §18-puljen; Paa­risa: Inuuneritta­ puljen; Qeqertalik Kommunia; Qeqqata Kommunia; Socialstyrelsen, Social- og inden­rigsministeriet: Drifts­tilskud, Støtte til lands­ dækkende frivillige sociale organisationer, Pulje til at få flere med i lokale fælles­ skaber og Pulje til særlige sociale formål; Vejle Kommune: §18-puljen; Aalborg Kommune: Kvarterværkstedet, Gen­ brugsbutikken på Sundsholmen og §18-puljen; Århus Kommune: §18-puljen

Virksomheder AMELUNG, Baunhøj Connexion, Buy Aid, DSB, Google DK, Gorissen-Federspiel, HN Gavekurve, Holbøll, J.O. Trading ApS, KNI, Lægerne På Strøget, Malik Supply, Siersbo Aps, Tiedemann Independent A/S, TELE-POST

Fonde Alfred Hansens legat, Antoniusfonden, Bikubenfonden, Brd. Hartmanns Fond, BUPL’s Solidaritets- og kulturpulje, Dansk Tennis Fond, Den Grønlandske Fond, Det Arnstedtske Familiefond, Dorte Enid og Viggo Carstensens almenvelgørende fond, Emmerik Meyers Legat, Foreningen Østifterne, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat, Fuglefonden, Furi Appel & Gunner Niskers Fond, Generalkonsul Jens Olsens Fond, GTN Fonden, Hannibal Sanders Fond, Hurtigruten Foundation, I.F.Lemvigh Müllers Fond, Jubilæumsfonden af 12. august 1973, Kai & Gunhild Langes Fond, Kvindernes Bygningsfond, Metro-Schrøder Fonden, Nunafonden, Ole Kirk’s Fond, Paula & Axel Nissens Legat, Enkefru Sophie Fonnesbechs Legatfond, Torben og Alice Frimodts Fond, TrygFonden, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Veluxfonden, Verena Mertz & Otto Kjærgaards Børnelegat, Visssingfonden, Aase & Ejnar Danielsens Fond, Aase & Jørgen Münters Fond, William og Hugo Evers Fond

19

20 Grønlandske Børn Balders Plads 1, 2200 København N Telefon: +45 3585 8330 fgb@fgb.dk www.fgb.dk Nuukullak 2-002, Nuuk Postboks 1764, 3900 Nuuk Telefon: + 299 311 011 www.fgb.gl Protektor: H.M. Dronning Margrethe II Bestyrelse: Heidi Lindholm (formand), Andreas Hjort Frederiksen (næstformand), Liv Meyer Larsen, Christina Tønder Bell, Helene Brochmann, Thomas ”Tyt” Mogensen.

Redaktion: Kathrine Saxild, Pia-Mathilde Henriksen Fotografer: Anders Christian Rasmussen, Christian Klindt Sølbeck, Daga Wojtano, Emil Stach, Francoise Salami, Nicola Abraham, Peder Trolle Layout: Pia-Mathilde Henriksen, Tina Borre Tryk: Grafisk Rådgivning Årsberetningen findes også på grønlandsk og kan rekvireres ved henvendelse til fgb@fgb.dk