TIDSSKRIFTET
GRØNLAND
NR. 3/SEPTEMBE R 2026 74. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB
15.768 'nye' fotos fra tiden, hvor moderniseringen af Grønland tog fart, kan nu bestilles til publikationer mv. og ses på arktiskebilleder.dk. I 2024-26 har Arktisk Institut digitaliseret samlinger fra bl.a. GTO, Greenland Contractors, Forsvaret, Slædepatruljen Sirius og en række forskere.
Projektet er gjort muligt takket være Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond, Hoffmann & Husmans Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bodil Pedersen Fonden, Kong Chr. den Tiendes Fond, Knud Højgaards Fond, Aase og Jørgen Münters Fond samt Konsul G. Jorck og Hustru E. Jorcks Fond.
Arktisk Institut ● Strandgade 102, 1401 København K ● Tlf. 3231 5050 ● arktisk@arktisk.dk arktiskebilleder.dk
Foto: Nuuks Blok P i 1967. Fotograf: Inger Oxholm Campsie.
Grønland i forandring
INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgives af Det Grønlandske Selskab L.E. Bruunsvej 10 2920 Charlottenlund Telefon 6160 5331. dgls@dgls.dk www.dgls.dk SE nr. 19 04 29 28 Spar Nord: 6506 - 3062474369 IBAN: DK 4965 0630 6247 4369 SWIFT/BIC: SPNODK22 Redaktion Uffe Wilken (redaktør) Det Grønlandske Selskab Telefon 3177 2016. uw@dgls.dk
10 6 S A R A N Æ S S E L L E S KOV:
116 E R I K T O R M :
Fortællingen om isbjørnene fra Hamborg Zoo, der medvirkede i filmen S.O.S. Eisberg 120
Eftertryk i uddrag er tilladt med k ildeangivelse. ISSN 0017-4556 Tidsskriftet Grønland er udgivet med støtte fra bl.a. Augustinus Fonden, Aage V. Jensens Fond, Aase og Jørgen Münters Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond, Skibsreder Kraemer og Hustru Mathilde Kraemer´s Grønlandsfond, Bladpuljen (Slots- og Kulturstyrelsen), samt Grafisk udformning: Uffe Wilken Tryk: Narayana Press Forsidefoto: Den nye udstilling om qilakitsormiut på Uummannaq Museum, juli 2026. Foto: Sara Næss Elleskov.
CARINA REN, DORTHE KATRINE OLSEN, THOMAS INGEMAN-NIELSEN, HANNE H. CHRISTIANSEN OG
De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar. Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det Grønlandske Selskabs synspunkter.
På feltarbejde i hjertet af Grønland: et møde mellem mennesker og bioarkæologisk forskning i Uummannaq
ASTRID O. ANDERSEN:
Pisiniarfissuaq. Byudvikling, byggeri og permafrost set gennem en bygnings opførelse og fald i Sisimiut 132
MORT EN NOR N ILD:
Retsbevidsthed og social normering i Grønland før den europæiske kolonisation – grønlandsk retshistorie 14 3
MEDDELELSER F R A DET GRØN L A N DSK E SELSK A B
AF SAR A NÆSS ELLESKOV
På feltarbejde i hjertet af Grønland: et møde mellem mennesker og bioarkæologisk forskning i Uummannaq RESUMÉ De mumificerede mennesker fra Qilakitsoq i Nordvestgrønland er blandt de mest kendte arkæologiske fund i Grønland og har siden fundet i 1972 været genstand for omfattende forskning. Mindre opmærksomhed har der været på, hvordan forskningen opleves i det lokalsamfund, hvor fundet har sine rødder. Denne artikel præsenterer erfaringer fra et borgerinkluderende feltarbejde i Uummannaq i 2025 og 2026. Feltarbejdet havde til formål både at undersøge lokale erfaringer med forskningen i disse menneskelevn og at udvikle en ny udstilling på Uummannaq Museum i samarbejde med byens borgere. Artiklen viser, hvordan et relationelt og borgerinkluderende feltarbejde flytter fokus fra kulturarv som noget, forskningen forvalter, til kulturarv som noget, der kan skabes og gives betydning gennem relationer mellem mennesker.
Fundet I efteråret 1972 var brødrene Hans og Jokum Grønvold fra Uummannaq på rypejagt i deres sædvanlige fangstområder nær den forladte boplads Qilakitsoq på nordkysten af Nuussuaq-halvøen. Omkring 200 meter fra bopladsen opdagede de under omhyggeligt anbragte sten ved foden af fj ldet to grave. Da Hans undersøgte dem nærmere, kunne
106 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Sara Næss Elleskov er ph.d.-stipendiat på Ilisimatusarfi , Grønlands Universitet. Hun er cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet, med speciale i biologisk antropologi fra Syddansk Universitet. SNE har tidligere arbejdet som arkæolog ved Nationalmuseet og som biologisk antropolog ved de antropologiske samlinger i København og Odense. Hun har siden 2022 arbejdet i Grønland, som arkæolog og gæsteforsker, bl.a. i forskningsprojektet Activating Arctic Heritage, hvor hun var med på udgravningen af nordbokirkegården ved Gardar-katedralen i Igaliku, Sydgrønland.
han se, at de rummede flere mennesker, gravlagt sammen med skind og dragter. Det skulle senere vise sig, at gravene indeholdt de naturligt mumificerede kroppe af otte mennesker – seks kvinder og to børn – som havde ligget begravet på stedet i omkring 500 år. Det arktiske klima havde skabt usædvanligt gode bevaringsforhold, så både kroppe og beklædning var bevaret. Fundet blev anmeldt til myndighederne, og brødrene forsøgte i de følgende år at beskytte gravene mod besøgende, som var begyndt at opsøge stedet og flytte på stenene.
SARA NÆSS ELLESKOV
Figur 1. Kort over placeringen af Qilakitsoq-bopladsen og fundstedet for de to grave. Illustration: Sara Næss Elleskov.
Det var først seks år senere, i 1978, at de otte mumificerede mennesker blev udtaget fra deres grave af Landsmuseet, det vi i dag kender som Grønlands Nationalmuseum. I dag er fire af de mumificerede mennesker udstillet på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk, mens de øvrige fire befinder sig på Panum Instituttet i København. Landskabet omkring Qilakitsoq er præget af en mindre vig, der skærer sig ind i kysten og danner en naturlig landingsplads, mens fj ldet rejser sig stejlt bag bopladsen. De omkringliggende fj lde når næsten 250 meter over stedet og får himlen til at synes lav over landskabet, hvilket har givet Qilakitsoq sit navn, der betyder ”stedet, hvor himlen er lav”. I dag findes der spor efter omkring syv ruiner og 33 grave på stedet,
heriblandt resterne af et større hus af sten og tørv, sandsynligvis fra 1800-tallet (Andreasen et al. 1985: 40-41). Selvom fundet i 1972 gjorde Qilakitsoq internationalt kendt, var bopladsen allerede kendt fra både skriftlige kilder og mundtlige overleveringer. I 1789 besøgte den norske missionær Peter Andreas von Cappelen (1756-1800) stedet og beskrev det som kun sjældent beboet (Cappelen 1937), mens den tyske mineralog Karl Ludwig Giesecke (1761-1833), der besøgte Qilakitsoq i 1811, beskrev stedet som en boplads, der stadig var i brug om vinteren (Giesecke 1910). Mundtlige overleveringer fortæller ligeledes, at Qilakitsoq var beboet i løbet af 1800-tallet (Andreasen 1989: 41). Fundet af qilakitsormiut, menneskene fra stedet, hvor
Tidsskriftet Grønland 3/2026 107
SARA NÆSS ELLESKOV
108 Tidsskriftet Grønland 3/2026
SARA NÆSS ELLESKOV
himlen er lav, blev således ikke blot en banebrydende opdagelse, men begyndelsen på årtiers arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser og har siden fået en central plads i grønlandsk arkæologi.
Relationer som metodisk udgangspunkt Når Qilakitsoq-bopladsen nævnes, tænker de fleste på de otte bemærkelsesværdigt velbevarede mumificerede mennesker, som blev fundet i 1972. Fundet vakte international opmærksomhed og er siden blevet et ikon inden for arktisk arkæologi i Grønland. De mumificerede mennesker har bidraget med en enestående indsigt i livet for inuit for omkring 500 år siden. Historien om Qilakitsoq handler imidlertid ikke kun om de mennesker, der blev begravet i fj ldet, den handler også om de mennesker, der lever i området i dag. I Uummannaq har fundet i mere end et halvt århundrede været en del af byens identitet, samtidig med at generationer af forskere og journalister har besøgt området for at fortælle historien om disse mennesker. Alligevel har der været overraskende lidt fokus på, hvordan lokalbefolkningen selv oplever denne forskning, og hvilken betydning fundet har lokalt. Det spørgsmål blev udgangspunktet for ph.d.-projektet, Qilakitsormiut, der havde en anden ambition end blot at indsamle ny viden om fortiden. Målet var også at undersøge, hvordan forskningen kunne udvikles sammen med lokalsamfundet fremfor alene om lokalsamfundet. Borgerinkluderende forskning er i disse år blevet et centralt begreb inden for både kulturarvsforskning og museumsverdenen. Internationale strømninger peger på, at museer og forskningsinstitutioner i stigende grad bør arbejde sammen med de mennesker, som
kulturarven angår. Kulturarv forstås ikke længere alene som noget materielt, men også som de betydninger og relationer, mennesker skaber omkring den (Atalay 2019). Denne tilgang udfordrer samtidig en ældre forestilling om forskeren som den primære producent af viden. I stedet bliver forskningsprocessen en dialog, hvor forskellige former for viden bringes sammen. De materielle fund suppleres af lokale erfaringer og oplevelser. Resultatet er ikke nødvendigvis én sand fortælling, som den vi ofte higer efter i naturvidenskaben, men en rigere forståelse af kulturarvens mange forskellige betydninger. Borgerinkluderende forskning handler i denne sammenhæng ikke kun om at invitere lokalsamfundet til at kommentere på spørgsmål, som forskeren allerede har formuleret. I nyere samfundsbaseret forskning i Grønland er der i stigende grad fokus på at udvikle forskningen sammen med de mennesker, den vedrører. Hvor lokale borgere tidligere ofte blev betragtet som informanter, lægger nyere tilgange vægt på, at de også kan være med til at forme forskningens retning (Campbell et al. 2022; Desjardins, Lyons & Kleist 2022; Jensen 2026; Kleist et al. 2022). Viden bliver på den måde til gennem dialog og relationer, der udvikler sig over tid. Det betyder også, at samarbejdet bliver en måde at åbne forskningen op på, og spørgsmål om, hvad der er vigtigt at undersøge, hvilke erfaringer der skal have plads, og hvem der er med til at fortælle historien. Qilakitsoq aktualiserer netop disse spørgsmål. Fundet har været genstand for omfattende videnskabelig forskning, mens de sociale og kulturelle spor efter forskningen i samfundet i Uummannaq er langt mindre belyst.
Figur 2, øverst: Qilakitsoq-bopladsen, synlig som det grønne græsområde med det stejle fjeld i baggrunden, på nordsiden af Nuussuaq-halvøen, august 2025. Nederst: Qilakitsoq-bopladsen set fra syd med den naturlige landingsplads ud mod Uummannaq fjord, august 2025. Begge fotos: Sara Næss Elleskov.
Tidsskriftet Grønland 3/2026 109
SARA NÆSS ELLESKOV
At begynde med relationerne Da jeg for første gang ankom til Uummannaq i august 2025, var formålet derfor ikke først og fremmest at indsamle data. Det handlede om at skabe relationer. I forskning tales der ofte om feltarbejde som en proces, hvor forskeren rejser ud for at indsamle empiri. Men i et samfund som Uummannaq er relationer en forudsætning for, at et egentligt feltarbejde overhovedet kan begynde. Tillid kan ikke planlægges hjemmefra, den er noget, der opstår gennem tid og en villighed til også selv at blive en del af det fællesskab, man ønsker at forstå. Det betyder samtidig, at forskeren ikke står uden for det, der undersøges. De mennesker, man møder, de samtaler, man har, og de relationer, der udvikler sig undervejs, er med til at forme forskningsprocessen. Det gælder både de spørgsmål, man stiller, og det, man efterhånden bliver opmærksom på. I Uummannaq betød det, at relationerne til museet og byens borgere ikke blot gav adgang til viden. De blev en del af selve forskningsprocessen og var med til at ændre den retning, projektet tog. Opholdet blev derfor organiseret omkring uformelle samtaler og daglig tilstedeværelse på Uummannaq Museum. Museet fungerede som et naturligt samlingspunkt, hvor både lokale borgere og besøgende i byen kom forbi. Mange samtaler opstod spontant. Nogle handlede om qilakitsormiut, andre om byens historie, fangst, turisme eller tidligere forskningsprojekter. Det blev hurtigt tydeligt, at interessen for projektet voksede i takt med, at relationerne blev stærkere. Et gennemgående tema i samtalerne var museets udstilling om fundet ved Qilakitsoq. Flere fremhævede udstillingens store betydning, men pegede samtidig på, at den i høj grad afspejlede en forældet måde at formidle fortiden på. Teksterne var skrevet på grønlandsk og henvendte sig primært til lokale besøgende. Samtidig havde Uummannaq gennem de seneste år oplevet en markant stigning i turismen. Krydstogtskibe anløber byen i stigende 110 Tidsskriftet Grønland 3/2026
antal, og internationale gæster besøger museet med en forventning om at lære noget om Qilakitsoq-bopladsen og de mennesker, som levede der. Ønsket blandt flere borgere var ikke at ændre fortællingen om fundet, men at gøre den mere tilgængelig. Formidlingen skulle kunne læses af både lokale og gæster udefra uden at miste sit lokale udgangspunkt. Dette blev et afgørende vendepunkt i projektet. Hvor feltarbejdet oprindeligt havde haft fokus på lokale erfaringer med forskningen af qilakitsormiut, opstod der nu et fælles ønske om også at omsætte forskningen til noget konkret, som kunne komme lokalsamfundet til gavn.
Mødet mellem mennesker og forskning Et af de mest betydningsfulde resultater af feltarbejdet udsprang af de mange timer, der blev tilbragt på Uummannaq Museum. Gennem observationer og uformelle samtaler med museets leder, Carina Jeremiassen, museets øvrige ansatte samt lokale og udefrakommende besøgende, tegnede der sig gradvist et billede af, hvordan udstillingen om qilakitsormiut blev oplevet i praksis. Et gennemgående tema i samtalerne var udstillingens store betydning, men samtidig blev den ofte beskrevet som et produkt af sin tid og som et udtryk for en formidlingspraksis, der ikke længere nødvendigvis svarede til museets behov. Udstillingen afspejlede både den forskning og den museumspraksis, der prægede 1980’erne, hvor fokus i høj grad var rettet mod de naturvidenskabelige undersøgelser af de mumificerede mennesker. Røntgenbilleder og nærfotografier af anatomiske detaljer blev ikke nødvendigvis oversat af den besøgende til de livshistorier, som qilakitsormiut repræsenterer. For nogle besøgende var billederne fascinerende, mens andre oplevede dem som vanskelige at afkode eller ligefrem grænseoverskridende. Det var dermed ikke billedernes faglige værdi, der blev sat
SARA NÆSS ELLESKOV
spørgsmålstegn ved, men deres evne til at skabe forståelse og sammenhæng for et bredt publikum. Samtidig pegede observationerne og samtalerne på en anden udfordring, nemlig sproget. Teksterne var primært skrevet på kalaallisut og henvendte sig derfor først og fremmest til lokale besøgende, mens Uummannaq gennem de senere år har oplevet en markant vækst i international turisme, særligt i forbindelse med det stigende antal krydstogtskibe, der anløber byen. Internationale gæster besøger museet med en forventning om at lære om Qilakitsoqbopladsen og de mennesker, der levede der, men museets medarbejdere fortalte om tilbagevendende udfordringer med at gøre fortællingen tilgængelig for disse besøgende. Det gjaldt særligt de mange franske gæster, hvoraf en stor del ikke talte engelsk, og der opstod derfor et konkret behov for flersproget formidling. Feltarbejdet viste imidlertid også, at udfordringen ikke alene kunne løses gennem sproglig oversættelse. Mange internationale besøgende ankom med bestemte forestillinger om, hvordan et museum ”bør” formidle sin viden, formet af tidligere museumsoplevelser, hvor fortællinger ofte bygges op gennem korte tekster, tydelige visuelle greb og en klar narrativ struktur. Arbejdet med udstillingen kom derfor ikke kun til at handle om oversættelse mellem sprog, men også om oversættelse mellem forskellige måder at møde og forstå kulturarven på. I samtalerne blev der samtidig formuleret et ønske om ikke at ændre fortællingen om de mumificerede mennesker for at imødekomme turismen, men om at gøre den eksisterende viden mere tilgængelig. Projektet ændrede dermed gradvist karakter, fordi det ikke længere alene handlede om at indsamle lokale perspektiver, men også om sammen med lokale aktører at omsætte disse perspektiver til en ny formidling af qilakitsormiut. Denne forskydning fik betydning for den måde, jeg metodisk kom
til at forstå projektet på, fordi en opmærksomhed på ulige magtforhold ikke i sig selv er tilstrækkelig, hvis den ikke samtidig får konsekvenser for den måde, forskningen udføres på. Set i det lys var ændringen af projektets retning ikke et brud med forskningsprocessen, men snarere et resultat af den. Hvor den eksisterende udstilling i høj grad tog udgangspunkt i forskningsresultaterne, pegede feltarbejdet på et behov for i højere grad at tage udgangspunkt i de mennesker, fortællingen handler om. Arbejdet med den nye udstilling blev derfor et forsøg på at skabe en balance mellem flere hensyn. På den ene side skulle museet og lokalsamfundet fortsat kunne genkende udstillingen som deres egen fortælling, mens internationale gæster på den anden side skulle have mulighed for at forstå den uden et omfattende forhåndskendskab til grønlandsk historie eller arkæologi. På baggrund af feltarbejdets observationer blev udstillingens visuelle fortælling derfor gentænkt. De naturvidenskabelige analyser forblev en del af formidlingen, men blev sat ind i en bredere fortælling om fundet og de otte mumificerede mennesker. I den nye udstilling blev forskningsresultaterne blandt andet formidlet gennem fotos fra det levede liv i 1800- og 1900-tallet (se figur 3, næste side). Fortiden blev dermed ikke præsenteret som et afsluttet kapitel, men som en del af en levende inuitkultur med dybe historiske rødder. Denne ændring havde ikke alene betydning for forståelsen af fortiden, men skabte også en anden form for nærvær. Hvor de tidligere fotografier og illustrationer primært viste kroppen som forskningsobjekt, gjorde de nye fotografier det lettere at møde qilakitsormiut som mennesker gennem deres hverdagsliv og relationer. Den arkæologiske viden blev således ikke reduceret, men sat ind i en fortælling, hvor de videnskabelige analyser og menneskelige erfaringer kunne understøtte hinanden. Denne bevægelse hænger sammen med en Tidsskriftet Grønland 3/2026 111
SARA NÆSS ELLESKOV
Figur 3. Eksempel på et af de fotos, der blev udvalgt til den nye udstilling: en kvinde fjerner lus i lyset fra en qulleq (traditionel olielampe). Der blev fundet lus i maveindholdet hos en af kvinderne fra Qilakitsoq. Man ved, at lus undertiden blev spist som en kilde til næring. Tasiilaq (tidligere Angmagssalik), 1937. Ukendt fotograf (arktiskebilleder.dk).
bredere udvikling i forskningen i grønlandske menneskelevn, hvor der i stigende grad er opmærksomhed på, at menneskelevn ikke kun kan forstås som videnskabeligt materiale, men også indgår i sociale og kulturelle relationer, der rækker ind i nutiden (Augustinus Fonden 2024). Det betyder ikke, at den naturvidenskabelige forskning nødvendigvis skal erstattes af en anden måde at forstå fortiden på, men snarere at der må skabes plads til flere perspektiver og til, at mennesker kan have forskellige forhold til fortiden og til de døde. Feltarbejdet pegede desuden på en dimension af museumsformidling, som omhandler de besøgendes mentale udgangspunkt. Mange turister ankommer til
112 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Uummannaq efter flere dages rejse og et intenst program med stærke naturoplevelser og mange nye indtryk. I den situation kan selv korte tekster opleves som omfattende, og komplekse faglige forklaringer kan være vanskelige at overskue. Det fritager naturligvis ikke den enkelte for ansvaret for at møde kulturarven med respekt, men det understreger, at god formidling må tage højde for de betingelser, hvorunder den bliver modtaget. Udstillingen blev derfor udviklet med flere lag af formidling, med et visuelt og intuitivt lag, som hurtigt kunne skabe overblik og interesse, og et tekstligt lag, hvor den besøgende kunne fordybe sig, hvis tid og nysgerrighed tillod det. De nye tekster blev udarbejdet på kalaallisut, engelsk og
SARA NÆSS ELLESKOV
Figur 4. Den nye udstilling om bopladsen og menneskene fra Qilakitsoq. Foto: Sara Næss Elleskov.
fransk. Valget af fransk udsprang direkte af museets egne erfaringer og blev dermed et af de konkrete eksempler på, hvordan det borgerinkluderende feltarbejde kunne omsættes i praksis. Processen viste samtidig, at lokal forankring og international formidling ikke behøver at være modsætninger. En udstilling kan fastholde sit lokale ejerskab og samtidig være åben og forståelig for de mennesker, der møder den udefra. I den forstand blev arbejdet med udstillingen mere end et formidlingsprojekt. Det blev et eksempel på, hvordan borgerinkluderende forskning kan udfordre den traditionelle forestilling om museet og forskeren som de primære autoriteter over kulturarven.
Gennem relationer og dialog blev udstillingen et fælles produkt, hvor forskningsbaseret viden, og de lokale interesser og erfaringer, samt museets konkrete behov, gensidigt påvirkede hinanden. Feltarbejdet viste dermed, at transparens ikke alene handler om at synliggøre forskningens resultater eller om, at forskeren redegør for sin egen position. Det handler også om at synliggøre de relationer og magtforhold, hvorigennem viden bliver til. Her kan man med fordel stille sig selv følgende spørgsmål: Hvem formulerede spørgsmålene? Hvem påvirkede projektets retning? Hvem fortolkede materialet? Hvem bestemte, hvad der skulle formidles? Og hvem skulle forskningen i sidste ende tjene?
Tidsskriftet Grønland 3/2026 113
SARA NÆSS ELLESKOV
Figur 5. Den nye udstilling vakte interessen blandt de mange krydstogtsturister, som her ses fotografere udstillingen (ansigter er slørede af redaktøren). Foto: Sara Næss Elleskov.
I Uummannaq fik disse spørgsmål en meget konkret betydning, fordi relationerne ikke blot ændrede min forståelse af qilakitsormiut, men også selve projektets retning. Det, der begyndte som et studie af lokale erfaringer med forskning, udviklede sig gennem mødet med lokalsamfundet til et samarbejde om, hvordan denne kulturarv kunne fortælles på nye måder. Netop i denne bevægelse ligger en central pointe ved den borgerinkluderende tilgang, hvor forskningsspørgsmål og metodiske valg kan udvikle sig i takt med de relationer og behov, der opstår undervejs. I dette projekt blev det derfor ikke et metodisk problem, at projektet ændrede retning, men en konsekvens af at lade de relationer, som forskningen byggede på, få reel betydning for, hvilken retning projektet tog.
114 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Konklusion Arbejdet med qilakitsormiut i Uummannaq viser, at forskning i menneskelevn ikke alene behøver at handle om, hvad fortiden kan fortælle os, men også om de relationer, som forskningen indgår i. Gennem feltarbejdet blev det tydeligt, at lokale erfaringer ikke blot kan supplere den videnskabelige viden, men også være med til at forme forskningsprocessen. Den nye udstilling på Uummannaq Museum blev et konkret resultat af denne proces, hvor forskningsbaseret viden og lokale behov blev bragt sammen. Qilakitsoq har i mere end 50 år givet forskere enestående viden om mennesker, der levede for omkring 500 år siden, men feltarbejdet i Uummannaq peger samtidig på, at spørgsmålet om hvad vi kan lære af fortiden, hænger tæt sammen med, hvem der får mulighed for at være med til at fortælle den. Måske ligger en del af forskningens ansvar netop i at være
SARA NÆSS ELLESKOV
åben over for, at de mennesker, som vi møder undervejs, også kan ændre den vej, som vi troede at forskningen skulle gå.
Tak En stor tak skal rettes til museumsleder Carina Jeremiassen fra Uummannaq Museum, medarbejderne i Avannaata Kommunia, studentermedhjælperne Nukannguaq Mathiesen og Frans Hejlmann Petersen, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, oversætter Anna Villeneuve, tatovør Maya Sialuk Edelfelt Koch Madsen, og borgerne i Uummannaq, som på forskellig vis har bidraget med viden, tid, hjælp og engagement og dermed været med til at gøre denne udstilling mulig. Referencer Andreasen, C. (1989). The archaeology at Qilakitsoq. Meddelelser om Grønland, Man & Society, 12, 11–12. Andreasen, C., Gulløv, H. C., Hansen, J. P. H., Lybert, J., & Tauber, H. (1985). “Fundet” i. I J. P. Hart, J. Meldgaard & J. Nordqvist (Red.), Qilakitsoq: De grønlandske mumier fra 1400-tallet (s. 37–52). Grønlands Landsmuseum & Christian Ejlers Forlag. Atalay, S. (2019). Can archaeology help decolonize the way institutions think? How community-based research is transforming the archaeology training toolbox and helping to transform institutions. Archaeologies, 15(3), 514–535. Augustinus Fonden. (2024). Angerlartunnguit-Genfødte: Forskning, genforening og genskabelse af Thule Inuit fra Uunartoq. https://augustinusfonden.dk/da/ projekter/forskning-i-unik-kulturarvssamling-afinuit-fra-thule-kulturen Campbell, R., Hauptmann, A., Campbell, K., Fox, S., & Marco, M. L. (2022). Better understanding of food and human microbiomes through collaborative research on Inuit fermented foods. Microbiome Research Reports, 1(1), 1–7. https://doi. org/10.20517/mrr.2021.06 Cappelen, P. A. von. (1937). Umánaqs Distriks Beskrivelse. I H. Ostermann (Red.), Grønlandske Distriktsbeskrivelser forfattet av Nordmenn før 1814. Norges Svalbard- og Ishavs Undersøkelser, 39, s. 57–98. Desjardins, S. P. A., Lyons, N., & Kleist, M. (2022). Inuit voices: Community-based archaeology across the North American Arctic. Études Inuit Studies, 46(2), 9–16. https://doi.org/10.7202/1106901ar Giesecke, K. L. von. (1910). Mineralogisches Reisejournal über Grönland 1806–13. Meddelelser om Grønland, 35. Jensen, M. (2025). A study of Nanorriutit—Polar bear hunting dogs in Avanersuaq. Arctic Science, 11, 066, 1–13. https://doi.org/10.1139/as-2024-0066
Faktaboks: Om projektet Qilakitsormiut – menneskene fra stedet, hvor himlen er lav, er titlen på ph.d.-stipendiat Sara Næss Elleskovs ph.d.-projekt, der undersøger de etiske dimensioner ved forskning i skeletter og mumificerede mennesker i Grønland, med udgangspunkt i de perspektiver og interesser, der findes i den grønlandske befolkning. Projektet er støttet af Grønlands Forskningsråd og den danske stats midler til arktisk forskning.
Mere info online På online magasinet Polarfronten kan du se en video og finde mere info om Qilakitsormiut – menneskene fra stedet, hvor himlen er lav projektet. Scan QR-koden og gå til Polarfronten, september 2026. Kleist, M. (2026). Making Inuit archaeology matter in Kalaallit Nunaat. I G. P. Nicholas & J. Watkins (Red.), Working as Indigenous archaeologists: Reckoning new paths between past and present lives. London: Routledge. Kleist, M., Walls, M., Sadorana, G., Simigaq, O., & Peary, A. (2022). Inughuit Nipaan: The future of archaeological partnerships in Avanersuaq. Études Inuit Studies, 46(2), 17–34. https://doi. org/10.7202/1106902ar
Tidsskriftet Grønland 3/2026 115
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Bliv medlem og få: fri entré til selskabets foredrag og arrangementer Tidsskriftet Grønland tilsendt fire gange om året streaming fra hovedparten af vores foredrag et fagligt netværk med stor interesse og viden socialt samvær med andre Grønlandsinteresserede rabat ved køb af selskabets bogudgivelser
Priser medlemskab 2026* Enlig 600 kr. / Samboende & 1+1 825 kr. / Studerende 285 kr. * Priserne er gældende for 2026. Medlemskab tegnes for et kalenderår ad gangen og der ydes rabat ved start efter 1. juli. Læs mere om de forskellige typer medlemskaber og vilkår på www.dgls.dk
Det Grønlandske Selskab, L.E. Bruuns Vej 10, DK-2920 Charlottenlund / 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk / www.dgls.dk
Tidsskriftet Grønland 3/2026 143
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Meddelelser fra Det Grønlandske Selskab Program for efterår 2026 Oktober
Stil skarpt på Grønlands økonomi GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 18.30. Siden 2001 har Jesper Hansen beklædt en række forskellige topposter i Grønlands erhvervsliv – senest som landedirektør for Bankivik (tidl. BankNordik) indtil maj 2025, hvor han vendte retur til Danmark. Med afsæt i egne erfaringer og aktuelle temaer giver han sin version af udviklingen og den aktuelle temperatur i det grønlandske erhvervsliv og den grønlandske økonomi, set fra bankmandens synsvinkel. Der serveres pizza og vin fra kl. 17.30 mod betaling. Gæster er velkomne mod entre.
Jesper Hansen. Foto: Arctic Business Network.
144 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Grønlandsk kunst i Statens Museum for Kunsts samlinger. Foredrag ved museumsinspektør Anna Vestergard Jørgensen, Statens Museum for Kunst. GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 17.00. Gæster er velkomne mod entre. Der er pizza, vin, øl og vand efter foredraget, ca. k.18.00-18.30. Herefter jagt efter Aka Høghs gemte kunstværk mellem GEUS og Universitetet (v. Peter Frykman). OBS: Foredrag starter kl. 17.00.
Aron fra Kangeq: Sagnet om bjergtrolden. Foto: Statens Museum for Kunst.
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
På Statens Museum for Kunst (SMK) findes værker af vigtige grønlandske kunstnere. Som Aron fra Kangeq, Jakob Danielsen, Aka Høegh og Jessie Kleemann. Foredragsholderen vil se på, hvordan grønlandsk kunst er blevet indsamlet siden de første værker kom til museet i 1935. Hvad er det for værker, hvor er de kommet fra, og hvordan er de blevet præsenteret siden 1935? Anna Vestergaard Jørgensen er kunsthistoriker og projektforsker på SMK, hvor hun har arbejdet siden 2017. Hun har bl.a. arbejdet med forholdet mellem kunsthistorie og kolonihistorie, og i den forbindelse med SMK’s samling af grønlandsk kunst.
bøgerne kredser foredraget om skildringen af Danmark og danskernes rolle i Grønland. Om foredragsholderen: Emilie Dybdal er litterat med særlig interesse for litteratur om og fra Grønland. Hun arbejder på en ph.d. om emnet. Gæster er velkomne mod entre. Der er kaffe/the, vand, vin, øl, småkager.
Rigsfællesskabet i nyere skønlitteratur om Grønland. Foredrag ved Emilie Dybdal, Københavns Universitet. Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, d. 22. oktober 2026 kl.19.00. ”Forfattere elsker at skrive om Grønland”, lød en overskrift fra KNR i 2013. Men hvad skriver de egentlig? Og hvordan forholder de sig til relationen mellem Danmark og Grønland? I foredraget gives et rids af de seneste cirka 20 års danske skønlitteratur om Grønland, med fokus på fire værker, som på forskellig vis inddrager personligt erindringsmateriale: Kim Leines Kalak (2007), Naja Marie Aidts Alting blinker (2009), Iben Mondrups Godhavn (2014) og Astrid Saalbachs Der hvor du ikke vil hen (2021). Ligesom
Barndomshjem eller børnehjem – historiske spor og nutidige konsekvenser for anbringelsesområdet i Grønland. Ekstra foredrag (pop-up foredrag) v. Bonnie Jensen, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet. Tirsdag 27. oktober 2026 kl. 19.00 i Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund. Der er vand, vin, øl, kaffe mod betaling. Gæster er velkomne mod betaling. Der kræves ikke tilmelding. Hovedpunkterne i foredraget er baseret på Bonnie Jensens bog: Barndomshjem eller børnehjem (2025). Foredraget åbner et vindue til den virkelighed, anbragte børn og unge står i, og hvordan omsorg og fravær af omsorg og hjemlighed påvirker hele generationer. Barndomshjem eller børnehjem er en fortælling om børn, der vokser op i krydsfeltet mellem familieliv, statslige indsatser og historiske strukturer, som den dag i dag medvirker til et alarmerende højt antal børn og unge anbragt uden for hjemmet i Grønland.
Emilie Dybdal. Foto. Københavns Universitet.
Bonnie Jensen. Foto: Privateje.
Tidsskriftet Grønland 3/2026 145
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
feltarbejde i grønlandske institutioner og skrevet om, hvordan koloniale styringslogikker og moderne velfærdssystemer påvirker børn, familier og professionelle. Bonnie Jensen underviser og publicerer blandt andet om barndomssociologi, inddragelse og velfærdsstatens dilemmaer i arktiske kontekster. Hun har været medlem af Det Grønlandske Selskabs bestyrelse.
November
Illustration: ©Naja Abelsen.
Oplægget giver et indblik i, hvordan hverdagsliv, relationer og følelsen af “at høre til” bliver skabt og udfordret, når barndomshjemmet også er en institution og en arbejdsplads. Det er en invitation til at forstå, hvordan fortidens praksisser og nutidens velfærdssystemer påvirker børnene, deres erfaringer og deres muligheder for at forme et liv, der føles som deres eget. Bogen kan købes i forbindelse med foredraget Om Bonnie Jensen Bonnie Jensen arbejder på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor hun primært forsker i barndom, omsorg, mennesker i udsatte positioner og velfærd. Bonnie Jensen arbejder med historiske og nutidige omsorgspraksisser, herunder institutionalisering, anbringelser og børns hverdagsliv. Foredragsholderen har gennemført 146 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Grønlandske perspektiver på folketingsarbejdet. GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag d. 5. november 2026 kl. 18.30. MF Naaja Nathanielsen (IA) og MF Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) vil tale om deres perspektiver for arbejdet i Folketinget som folketingsmedlemmer for Grønland. Naaja Nathanielsen har en lang karriere i det offentlige i Grønland: Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, medlem af Inatsisartut, medlem af Naallakkersuisut (bl.a. erhverv, råstoffer) mv. Qarsoq Høegh-Dam har arbejdet for partiet Naleraq, været kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af Inatsisartut i 2021, og fra marts 2026 medlem af Folketinget. Gæster er velkomne mod entre. Pizza og vin/øl/vand fra kl.17.30.
Naaja Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam. Foto: © KNR.
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Foto: © Carsten Egevang.
Slædehunde i Grønland. Foredrag ved Manumina Lund Jensen og Mikkel Holger Strander Sinding. Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag den 19.november 2026 kl. 19.00 Der er kaffe/the, vand, vin, øl og småkager. Gæster er velkomne mod entre. Det lyder næsten for vildt til at være sandt: At arktiske ulve og grønlandske slædehunde blev krydset med vilje i Nordgrønland. Myte? Overlevering? Eller glemt virkelighed? I foredraget åbnes døren til et næsten sagnomspundet kapitel i Grønlands kultur- og naturhistorie. Med udgangspunkt i fortællinger fra Avanersuaq, historiske kilder, lokale vidnesbyrd og genetisk forskning følger vi sporene efter ulvehundene: Dyr, der blev avlet for styrke, skarphed, udholdenhed og jagtinstinkt. Foredraget handler ikke alene om ulvehundene, men også om noget større: om forholdet mellem mennesker og dyr, mellem videnskab og mundtlige fortællinger. Om foredragsholderne Manumina Lund Jensen er adjunkt og ph.d. ved Institut for Kultur, Sprog & Historie ved Ilisimatusarfik. Hun forsker i Grønlands hundeslædedistrikter. Mikkel Holger Sinding er seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik). Han er uddannet evolutionsbiolog og specialiseret i genetik og forhistorisk DNA med særlig fokus på arktisk evolution.
Per Haugaard. Foto: EU-Repræsentationen i Danmark.
December
Forholdet mellem EU og Grønland v/Per Haugaard, Repræsentationschef, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, torsdag den 3. december 2026 kl. 18.30. Gæster er velkomne mod entre. Pizza og vin/ øl/vand fra kl.17.30. Hvordan ser forholdet mellem EU og Grønland egentlig ud – og hvorfor er det vigtigere end nogensinde før? Det seneste år har Grønlands rolle i det internationale samarbejde, særligt i forhold til NATO, været massivt i fokus. Men også relationen til EU spiller en central – og ofte overset – rolle. Hvordan har samarbejdet udviklet sig historisk? Hvilke interesser binder parterne sammen i dag? Og hvordan kan relationen udvikle sig i en verden præget af stigende geopolitisk spænding og øget strategisk interesse i Arktis? Da dette arrangement ligger flere måneder ude i fremtiden, er én ting sikkert: Meget kan nå at ændre sig. Netop derfor bliver aftenen en unik mulighed for at få de nyeste perspektiver på forholdet. Kom og bliv klogere, når vi får besøg af EU’s repræsentationschef i Danmark.
Tidsskriftet Grønland 3/2026 147
MEDDELELSER FRA DET GRØNLANDSKE SELSKAB
Foto: Peter Oluf Meyer.
Stand-up paddle-ekspedition gennem verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat. Foredrag ved Jakob Færch, Casper Mortensen, Michael Lindberg og Martin Rhod. Kraemerhus, L.E. Bruunsvej 10, 2920 Charlottenlund, torsdag d. 17. december kl. 19.00. I dette års juleforedrag fortæller Jacob Færch sammen med sine venner om en ekspedition, der i sommeren 2026 undersøgte, om man kan smelte naturoplevelser, kulturhistorie og bæredygtig turisme sammen. Ekspeditionen sejlede på paddleboards i Kangerlussuaq-fj rden og igennem UNESCO verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat, hvor mennesker og natur har været forbundet i over 4.500 år. Visionen for projektet var at afdække nye og skånsomme måder at opleve Arktis på med respekt for miljø og lokal kultur. Kom og hør, hvordan sommerens tur er gået, og hvordan fremtiden tegner sig for eventyrlystne rejsende, der søger noget helt særligt. Der er kaffe/the, vand, øl og småkager. Gæster er velkomne mod entre.
148 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Om tilmelding og adgang til Det Grønlandske Selskabs arrangementer Hvis ikke andet er angivet under det enkelte arrangement, er der fri entré for medlemmer af selskabet, og der kræves ingen tilmelding på forhånd. Gæster (ikke-medlemmer) er velkomne mod betaling af entré. Undtaget herfra er medlemsmøder som generalforsamlingen og lign. Ved vores arrangementer på GEUS serverer vi ofte pizza og vin mod betaling inden foredraget for alle – både medlemmer og gæster – (så længe lager haves), og det kræver ingen tilmelding på forhånd. Se prisen på www.dgls.dk. Vi modtager betaling kontant og på MobilePay, og der betales ved ankomst. Selskabets arrangementer kan også ses på vores hjemmeside www.dgls.dk, som opdateres med eventuelle ændringer. Orienter jer gerne her, inden besøg. Medlemmer af selskabet modtager også løbende besked om nyheder og ændringer på mail. Vi streamer fra hovedparten af vores arrangementer til medlemmer, der tilmelder sig dette.
Tidsskriftet Grønland 3/2026 149
Nunarsuarmi suliffiit kusanarnersaat – tulluussimaaruterput Verdens smukkeste arbejdsplads – og det er vi stolte af
150 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Alfred Dam: IKIUISARTOQ – en
der hjælper
Forfatteren giver et førstehåndsindtryk af Grønlands Landsråds overtagelse af Arbejdsog Socialvæsenet sidst i 1960’erne. Bogens titel ”IKIUISARTOQ – en der hjælper” understreger, at det sociale arbejde i Grønland helt overvejende blev udviklet af og kom til at hvile på landets egen erfaring og egne kræfter. Læseren får indsigt i mange aspekter af det omfattende arbejde – herunder de involverede personer og de mange lokale destinationer Alfred Dam besøgte for at sikre den bedste justering til de grønlandske vilkår. 247 sider Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr. Bestil bogen på: www.greenland.bigcartel.com
dgls@dgls.dk / 61 60 53 31
Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk
Tidsskriftet Grønland 3/2026 151
To dage med foredrag, debatter, boder og unikke oplevelser fra den arktiske verden — i hjertet af København
Fri Entré
Læs mere på arktiskfestival.dk
31. oktober—1. november
ARKTISK FESTIVAL 2026 Arktisk Festival er støttet af Aase og Jørgen Münters Fond samt Christianshavn Lokaludvalg. Festivalen er arrangeret af Nordatlantens Brygge og Det Grønlandske Selskab sammen med rejsebureauet Arctic Friend, Afdeling for Grønlandske og Arktiske Studier ved Københavns Universitet, Arktisk Institut, Broens Gadekøkken, Færøernes Repræsentation, Grønlands Repræsentation og Islands Ambassade. Derudover deltager et bredt udsnit af organisationer med fokus på Arktis.
152 Tidsskriftet Grønland 3/2026
Udstilling
20. juni 2026 — 24. januar 2027
DAAMANI
Dengang i Østgrønland Back then in East Greenland Arkaluk Bianco Bolatta Silis-Høegh
Strandgade 91 / Christianshavn nordatlantens.dk
DET GODE LIV I ARKTIS. Festskri6 7l Bjarne Grønnow
Bjarne Grønnow har en doktorgrad i arkæologi og har i mange år været ansat på Na:onalmuseet, hvor han har gennemført arkæologisk forskning med fokus på Grønland og de ark:ske egne – og er medlem af Det Grønlandske Selskab. Baggrunden for bogen er :dligere og nuværende kollegaers værdsæCelse af Grønnows faglige indsats og evne :l eminent samarbejde. 36 danske og udenlandske kollegaer bidrager på forskellig vis i bogen med ar:kler, som både præsenterer ny viden og er en hyldest :l Bjarne Grønnow. 272 sider Pris: 250 kr. / medlemspris: 175 kr. Bes5l bogen på: www.greenland.bigcartel.com
dgls@dgls.dk / 61 60 53 31
Det Grønlandske Selskab L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund 61 60 53 31 / dgls@dgls.dk www.dgls.dk