Issuu on Google+

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

Forretning eller privat? Air Greenland er Grønlands nationale luftfartsselskab. I Air Greenland koncernen er vi ikke kun eksperter i at få dig frem til din destination i Grønland. Vi sørger også for, at du får det bedst mulige ophold – f.eks. på Hotel Arctic i Ilulissat, Grønlands bedste hotel.

• •

www.greenlandtravel.dk www.airgreenland.dk

NR. 1/MAJ 2007 DET GRØNLANDSKE SELSKAB

Kontakt Grønlands Rejsebureau og få tilsendt et tilbud eller en brochure.

SIDE 5 4

Billeder og betydning På rejse med udstillingen KINAANA “...Jeg sidder ved bordet inde i museet, da en lille, væver og meget smuk ældre kvinde kommer ind i rummet. Jeg kan straks genkende hende som pigen på billedet.....”


ANNE FRANK HENRIKSEN, FRA ILULISSAT TIL HOLSTEBRO

A F A NNE FR A NK HENR IK SEN

Fra Ilulissat til Holstebro

Det er ikke hver dag, at to kvinder forlader mand og børn i flere måneder og mange, mange kilometer for at få en god praktikplads.

RESUMÉ To grønlandske kvinder flyttede fra mand og børn i Grønland for at komme i praktik som pædagoger i Holstebro. Initiativet, som var det første af sin art, gav de to studerende fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat mulighed for at arbejde med senhjerneskadede – et område med behov for kvalificeret indsigt.

Ane Pars, 35 år, og Louise Larsen, 43 år, er begge studerende fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat ved Diskobugten i Vestgrønland. Det er det eneste pædagogseminarium i Grønland og har ca. 80 studerende. Begge kvinder er interesseret i arbejdet med senhjerneskader, og det er et område, hvor Danmark er langt foran Grønland, hvad angår behandlingstilbud. Da de hørte om muligheden for at komme i praktik på AU-centret i Holstebro, der har et bredt udbud af tilbud til senhjerneskadede, valgte de begge at tage af sted. Det vil sige, at Louise i god tid havde besluttet sig for den danske praktik, mens Ane først dagen før sprang på, fik pakket tasken og sagt farvel til mand og børn.

Møblerne manglede Tiden i Holstebro har vist store forskelle på både levemåde og pædagogik. Den første store overraskelse fik kvinderne, da de skulle flytte ind på deres kollegieværelser. ”Jeg stod bare der med min kuffert og 46

Tidsskriftet Grønland 1/2007

ANNE FRANK HENRIKSEN er journalistpraktikant ved Afdelingen for Information- og Markedsføring, Vitus Bering Danmark.


ANNE FRANK HENRIKSEN, FRA ILULISSAT TIL HOLSTEBRO

var skuffet. Der var jo ingen møbler eller køkkenting eller noget som helst. Hvor skulle jeg sove?” siger Ane om den følelse, der ramte hende, da hun opdagede, at hendes kollegieværelse var helt tomt. Sådan er det jo som bekendt i Danmark, men ikke i Grønland. Her overtager man møblerede værelser, og Ane og Louise havde derfor ikke tænkt på at skulle have andet end tøj med. Heldigvis trådte de to praktikvejledere fra AU-centret, Kis Olesen og Bente Qvistgaard til. Sammen fik de ringet rundt og samlet de mest nødvendige ting ind hos kolleger og venner, og lige så langsomt kunne de studerende flytte ind og starte deres fire måneders ophold. Det er første gang, at pædagogstuderende fra Grønland tager praktikken i Holstebro, og derfor var vejledere og seminariet ikke forberedt på ankomstproblemerne. Men praktikkoordinator Britta Hertzum Larsen fra cvu vita håber ikke, at

Louise (tv) og Ane vægter deres uddannelse til pædagog højt. De er rejst fra Grønland til Danmark for at få en bedre praktikplads.

det er sidste gang. Seminariet vil gøre en indsats for at videreudvikle tilbudet til de kommende grønlandske praktikanter. ”Vi synes, det er spændende at have grønlandske studerende her. Det er vigtigt at åbne op for nye samarbejdsmuligheder og det belyser, hvordan vi hver især tænker pædagoguddannelse. Forhåbentlig kan vi bruge hinandens erfaringer, og de danske pædagogstuderende kan også få mulighed for at tage praktikken i Grønland,” siger Britta Hertzum Larsen.

Flere krav til dansk praktik Men lige som kulturelle forskelle a la umøblerede kollegieværelser skal udlignes, så har der også vist sig store forskelle på en dansk og en grønlandsk praktik. Det er både Britta Hertzum Larsen, praktik vejTidsskriftet Grønland 1/2007

47


ANNE FRANK HENRIKSEN, FRA ILULISSAT TIL HOLSTEBRO

ledere og praktikanterne enige om. ”Kravene til os er meget større her end på Grønland. Jeg har lært mere her, end jeg ville have gjort derhjemme. Samtidig føler jeg mig mere som en del af personalet her og ikke bare som en studerende,” siger Louise, som til daglig har været praktikant i den afdeling af AU-centret, som hedder Bofællesskabet Lyksborgvej. Også praktikvejleder Bente Qvistgaard har oplevet forskellene. ”Én af forskellene er, at vi normalt sætter seks mål for praktikken i samarbejde med den studerende, som skal nås inden de fire måneder er gået, men fra Grønlandsk side er der kun krav om ét,” fortæller Bente Qvistgaard, der primært har været Anes vejleder på Botræningen Sportsvej.

Et grønlandsk pust Ane og Louise kom til Danmark af de samme grunde og med de samme forventninger. ”Jeg ville gerne lære mere om senhjerneskader, men jeg tog også herned for at lære mere om Danmark og sproget,” siger Ane. Louise nikker. ”Det er også rart at opleve at være sig selv efter så mange år som husmor med mand og børn,” griner hun. Begge kvinder glæder sig selvfølgelig til at komme hjem til familien igen, men de

48

Tidsskriftet Grønland 1/2007

har ikke fortrudt opholdet et sekund. ”Jeg vil helt sikkert anbefale andre pædagogstuderende i Ilulissat at tage til Holstebro i praktik. Faktisk har vi snakket om at tage herned og skrive vores afsluttende speciale om et år,” siger Louise. Praktikvejleder Bente Qvistgaard mener også, at både arbejdsplads og beboere har fået noget ud af det grønlandske pust. ”Vi er en arbejdsplads, som hele tiden forsøger at forny os og få inspiration udefra. Og det har Ane og Louise givet os. Og beboerne har elsket den rolige og smilende væremåde, som de her grønlandske kvinder har. Og så har de også en helt fantastisk intuition. Det er som om, at de kan mærke, hvad der sker i den anden ende af huset,” siger Bente Qvistgaard. Lige som i Danmark varer pædagoguddannelsen i Grønland også tre og et halvt år men praktikperioderne er meget kortere. Netop i denne uge er to grønlandske pædagogstuderende igen vendt hjem til julemandens land efter de fire måneder i praktik på Aktivitets- og Udviklingscentret i Holstebro Du kan læse mere om pædagoguddannelsen i Holstebro på www.cvuvita.dk og om det socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat på www.pi.sps.gl/


TG_01_2007