TG 04 2010

TIDSSKRIFTET

GRØNLAND

NR. 4/DECEMBER 2010 58. ÅRGANG DET GRØNL ANDSKE SELSK AB

INDHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Fax 39 63 55 43 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk www.tidsskriftetgronland.dk IBAN DK 9820 0080 14 80 32 71 SWIFT/BIC NDEADKKK SE nr. 19 04 29 28

260

k irs ten this ted

KUUK – Kunst fra kontaktzonen

268

k ars ten sec her, helle bohns ted t-petersen og bjarne a. ljungdahl

Josvas kobbermine 100 år senere

286

jane b uus sørensen

Hvad billedrammerne gemte

288 Ansvarshavende redaktør Laila Ramlau-Hansen Hvidhøj 1B Stevnstrup, 8870 Langå Telefon 51 36 01 84 E-mail: laila@ramlau-hansen.dk De i artiklerne fremsatte synspunkter er forfatternes egne – og står i alle tilfælde for forfatterens eget ansvar

Eftertryk i uddrag er tilladt med ­kildeangivelse Tidsskriftet ”Grønland” er udgivet med støtte fra bl.a. Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter, Carlsbergs Mindelegat.

m ikkel sørensen

Thulekulturens anvendelse af bjergarter til fremstilling af redskaber i Nordøstgrønland

298

d aria morgo unova

Tværfaglighed som et grundvilkår

305

Redaktionelle synspunkter i tidsskriftet dækker ikke nødvendigvis i alle tilfælde Det grønlandske Selskabs synspunkter

troel s kieru lf bisg a ard s undwall

Ejnar Mikkelsen tilbage ved Shannon øen efter 98 år

312

niel s fr andsen

Hvem var John Sacheuse

320

j ette arneborg

Brattahlids beliggenhed

329

S ebas tian h. mernild

Forskning i et istidslaboratorium anno 2010

AAGE V. JENSENS FONDE

KØBES

MALERIER – BILLEDER M. M. MED RELATION TIL GRØNLAND Grafisk udformning Urs Gjerding Tryk Gullanders Bogtryk A/S

KONTAKT KUNSTHANDLER

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 – Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl

AF sebastian h. mernild

Forskning i et istidslaboratorium, anno 2010 Det arktiske landskab er under forandring som følge af klimaændringer. Gennem de sidste adskillige årtier har vi været vidne til et varmere og vådere klima, og behovet for en bredere og bedre forståelse af klimaets variationer, indvirkning på og samspil med de forskellige økosystemer i såvel det marine som i det landskabelige naturmiljø er steget betydeligt. Dette i takt med, at vi ønsker at beskrive fremtidens klima, dets variationer, samt dets afledte effekter. En troværdig forudsigelse af fremtidens forhold kræver, at vi forstår fortidens og nutidens forandringer.

En forståelse af det arktiske klima er blevet tilvejebragt gennem cirka 75 års videnskabelig forskning i Sydøstgrønland, i det lavarktiske gletschertypeområde – Mittivakkat – ved byen Tasiilaq på Ammassalik ø.

Her er tale om feltmålinger, observationer og eksperimenter, som påbegyndtes tilbage i 1933 af geolog Keld Milthers, der deltog i polarforsker Knud Rasmussens syvende Thule ekspedition. En ekspedition, som lagde grundstenen til det, der i dag kendes som forskningsstationen ”Sermilik”. Med oprettelsen af denne logistiske platform, Sermilik Stationen, blev rammerne for en intensivering af forskningen i Sydøstgrønland skabt.

Den første forskning ved Sermilik

RESUMÉ Observationer fra dette års feltsæson i Østgrønland viser, at den rekordvarme sommer har betydet en meget omfattende gletscherafsmeltning, hvor gletscherfronterne nu trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo. De høje sommertemperaturer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor det første halvår af 2010 blev det varmeste halvår i temperaturmålingernes historie. Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor for eksempel Mittivakkat Gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes »gletscherkollaps«.

Sebastian H. Mernild er klima- og polarforsker (ph.d.) ansat ved Climate, Ocean, and Sea Ice Modeling Group, Department of Computational Physics and Methods, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA. E-mail: mernild@lanl.gov

I slutningen af juli 1933 sejlede Milthers ud

Tidsskriftet Grønland 4/2010 329

sebastian h. mernild: forskning i et istidslaboratorium, anno 2010

(Venstre) kort over Grønland med beliggenheden af Sermilik Stationen i Sydøstgrønland; og (højre) satellitbillede af Mittivakkat Gletscheren med omkringliggende bjerg- og kystlandskab. Sermilik Stationens beliggenhed ved Sermilik Fjorden er vist med rød prik (satellitbillede: Quickbird; kilde: Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet).

fra Tasiilaq med kurs mod Mittivakkat-gletscheren (den største gletscher på Ammassalik ø). Datidens forskningsarbejde og -udstyr var primitivt sammenlignet med det elektroniske GPS-, landmåler-, satellit- og sikkerheds- og overlevelsesudstyr, der i dag anvendes. Alligevel formåede Milthers ekspeditionshold at opmåle og indsamle eksakte og detaljerede data om bl.a. Mittivakkat-gletscherens beskaffenhed, således at gletscheren senere i forbindelse med det internationale geofysiske år 1957-58 (også kendt som

det tredje internationale polarår) blev udvalgt som et af de danske undersøgelsesområder i det arktiske netværk af forskningssteder. I forbindelse med det internationale geofysiske år blev klimaets effekt på bl.a. ferskvandsafstrømningen målt. At måle afstrømningen var krævende i 1950’erne. Datidens målinger krævede, at man stod én til to timer i det kolde smeltevand, og ikke, som i dag, iført neopren waders men derimod uldne underbukser, hvilket må have været en kold fornøjelse.

Et eksempel på forskellige stadier af “gletscherkollaps” ved Mittivakkat-gletscheren i Østgrønland.

Gletscherens overflade i randområderne er styrtet sammen på grund af rekordafsmeltningen i sommeren 2010, både på gletscherens overflade og inde i gletscheren, hvor øgede mængder smeltevand udhuler den.

Dræneringskanalerne udvides, hvilket sine steder medfører, at gletscheren ikke er i stand til at bære sin egen vægt (Foto: S. H. Mernild).

330 Tidsskriftet Grønland 4/2010

sebastian h. mernild: forskning i et istidslaboratorium, anno 2010

Tidsskriftet Grønland 4/2010 331

sebastian h. mernild: forskning i et istidslaboratorium, anno 2010

I perioden fra 1969 til 1980 blev der udviklet nye forskningsmetoder og lagringsudstyr, som muliggjorde, at vejrparametre kunne måles og observationerne gemmes.

Udviklingen af dataloggere gjorde det muligt at indsamle og gemme vejrobservationerne, selv når man fysisk ikke var til stede i østgrønland. Et fast årligt overvågningsprogram blev derfor iværksat, og Sermilik Stationen har i dag det længst eksisterende overvågningsprogram, inklusive det eneste gletscherobservationsprogram i Grønland for lokale gletschere. Et gletscherprogram, der har kørt kontinuerligt siden 1995 på Mittivakkat Gletscheren. Foruden glaciologi er der gennem årerne blevet forsket i hydrologi og kystmorfologi. Disse discipliner er alle blevet praktiseret i stor udstrækning ved Sermilik gennem det snart 75-årige forløb, foruden for eksempel fagdisciplinerne: jordbundslære samt geomorfologisk- og geologisk kortlægning.

Sermilik Stationen er i dag én af to fungerende kystnære forskningsstationer på den cirka 3.000 km lange østkyst (en station drevet af Københavns Universitet), hvor der videnskabeligt forskes i de direkte konsekvenser af klimaændringerne på økosystemet samt i de såkaldte feedback-processer, som er processer, der styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet. Denne forskning har igennem alle 75 år vist sig at have været til gavn for lokalsamfundet, for eksempel i form af videnskabelig dokumentation forud for oprettelsen af vandkraftværket i Tasiilaq samt for det internationale forskningsmiljø, idet der er fremskaffet grundforskningsmæssig information fra dette isolerede, følsomme område. Dette bidrager til vor viden om lang- og kortsigtede variationer i klimaet og dets indflydelse på naturlandskabet i Sydøstgrønland.

Sommeren 2010, og klimaet gererelt Sommeren 2010 var ved Sermilik den næstvarmeste, der er målt, kun overgået af 2005.

Observationerne viser, at temperaturen i

332 Tidsskriftet Grønland 4/2010

gennemsnit for sommerperioden juni, juli og august var 6,6°C ved Sermilik, hvilket er cirka 1,5°C over gennemsnittet, siden automatiske klimastationer blev opsat 1993.

Også i Tasiilaq blev der ligeledes observeret en ekstrem høj 2010-middelsommertemperatur, kun netop lige overgået af middeltemperaturen i 1932 (temperaturobservationer der blev iværsat i 1898). De høje østgrønlandske temperaturer denne sommer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor det første halvår af 2010 ifølge den amerikanske rumforskningsorganisation NASA blev det varmeste halvår i temperaturmålingernes historie. De høje sommertemperaturer i 2010 ligger i forlængelse af en gennemsnitlig stigning i årsmiddeltemperaturen over de seneste mange årtier på 0,8°C. I “normale” år ligger middelsommertemperaturen i Sermilik-området på omkring 5,2°C og årsnedbøren mellem 1400–1850 mm. Kombinationen af den varme sommer og den tørre vinter gjorde, at snefanerne i området omkring Sermilik og Mittivakkat Gletscheren dette år smeltede tilbage i rekordtempo. I 2010 var stort set alle snefaner smeltet bort i slutningen af juni/begyndelsen af juli som en konsekvens af den varme forsommer og den lave vinternedbør (august til maj) på omkring 400 mm.

østgrønlandske gletschere, is bliver til vand Ud fra fotografier optaget i 1933 i forbindelse med den syvende Thule Ekspedition blev gletscherrandens form og position bestemt. I sommeren 2010 ligger Mittivakkatgletscherens rand cirka 1,3 km længere oppe i dalen.

Gletscherfronten er gennem de seneste godt 75 år i gennemsnit smeltet 17–18 meter tilbage om året. Målinger i sensommeren 2010 viser, at gletscherfronten dette år er smeltet omkring 35 meter tilbage. Meget tyder på, at flere gletschere i området gennem de senere år trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo.

Et tempo, som i 2010 er omkring det dobbelte af den gennemsnitlige tilbagesmeltning,

sebastian h. mernild: forskning i et istidslaboratorium, anno 2010

Sermilik fjordens udmunding samt Nordatlanten. Billedet er taget fra randområdet af Mittivakkat Gletscheren (foto L. A. Andreasen, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet).

der er sket gennem de henved 75 år, hvor observationer og billededokumentation har fundet sted. Målinger og modelberegninger viser, at tilbagesmeltningen i 2010 klart overstiger alle tidligere 75 år. Endvidere har Mittivakkat-gletscheren i 63 ud af de seneste 75 år haft en tydelig negativ massebalance, hvilket betyder at sommerens smeltning af sne og is fra gletscherens overflade overstiger den mængde sne, der akkumuleres på gletscheren gennem den foregående vinterperiode. I randzonen var nedsmeltningen af gletscheroverfladen i 2010 på mellem 4,5– 5,2 meter, hvorimod der i tidligere år er observeret en gennemsnitlig nedsmeltning i randzonen på mellem 2–3 meter. Også her er der i 2010 tale om en fordobling af tidligere års smeltning.

Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes “gletscherkollaps”. Det vil sige, at gletscherens overflade i randområderne ikke blot smelter tilbage men falder sammen over større områder. Der er ingen tvivl om, at flere af gletschere i området er stærkt påvirket af de høje temperaturer, dels af den varmere atmosfæres direkte indvirkning på overfladeafsmeltningen, men også af varmens indirekte effekt, da de stærkt øgede mængder af smeltevand skaber smeltning internt i gletscheren. Ved kontakt med det relativt set varmere og kraftigt strømmende smeltevand sker der en udvidelse af dræningskanalerne. I dele af gletscherens randområde sker undermineringen så hurTidsskriftet Grønland 4/2010 333

sebastian h. mernild: forskning i et istidslaboratorium, anno 2010

tigt, at gletscherranden ikke når at smelte tilbage, før der sker kollaps.

Den voldsomme gletschersmeltning i 2010 har medført en øget afstrømning af ferskvand til oceanet. Det forventes, at afstrømningen i 2010 er omkring 25–35 procent større sammenlignet med gennemsnittet for de seneste cirka 15 år, hvorfra der foreligger pålidelige data. De tendenser, der er observeret i afstrømningen fra Østgrønland, synes ligeledes at gøre sig gældende i Vestgrønland, f.eks. ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvor der gennem de seneste år har været gennemført tilsvarende målinger. Sommeren 2010 vil med de høje temperaturer i Grønland sætte sig tydelige spor ved en ekstraordinær stor gletscherafsmeltning og en ferskvandsafstrømning til verdenshavene, som vil sætte yderligere skub i den accelerende globale havspejlsstigning.

Fra lokalt istidslaboratorium til regionale forhold Sermilik området er et istidslaboratorium, hvor landskabets forskellige elementer, som beskrevet ovenfor, kan bruges som et klimaarkiv, der fortæller historien om tidligere ti-

ders samt nutidens klima, dets forandringer og dets indflydelse på f.eks. gletschere og landskabsudvikling. Et klimaarkiv, der denne sommer bl.a. blevet udforsket med det formål at søge at opnå ny viden og indsigt i forholdene i og omkring Sermilik. Viden, der for eksempel vil kunne anvendes i forbindelse med opskalering, hvorved der på troværdig vis kan gives kvalificeret bud på regionale forhold. Klimaarkivet for netop dette område er også kommet i særlig fokus, efter at det blev opdaget, at Hellheim-gletscheren i bunden af Sermilik Fjorden i perioden 2003–2005 pludseligt kælvede isbjerge med langt større hastighed end observeret tidligere. Spørgsmålet har været, om det indvarslede en ny periode med betydeligt større kælving på grund af global opvarmning, eller om det måske var et tilbagevendende fænomen uden direkte relation til den generelle temperaturstigning, som i øjeblikket finder sted i SØ-Grønland. For at finde mulige svar på den type spørgsmål er det nødvendigt at bygge videre på bl.a. de undersøgelser, der er foretaget fra Sermilik Stationen, og det forudses, at stationen i endnu højere grad vil blive benyttet til forskning i fremtiden.

Nye møbler til sekretariatet er venligst sponsoreret af

Gamle Carlsberg Vej 10 · 2500 Valby · Tel. 33 27 47 03 · Fax 33 27 47 03

334 Tidsskriftet Grønland 4/2010

MEDLEMSKAB OG ABONNEMENTPRISER Medlemskab af Det grønlandske Selskab Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

220 kr.

330 kr.

110 kr.

165 kr.

Medlemskab af DgS og abonnement på Tidskriftet Grønland Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende Grønland enlig samboende *Studerende *Samboende studerende

550 kr.

660 kr.

440 kr.

485 kr.

530 kr.

640 kr.

420 kr.

475 kr.

Resten af Skandinavien Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

555 kr.

665 kr.

445 kr.

510 kr.

Resten af Verden Enlig Samboende *Studerende *Samboende studerende

630 kr.

740 kr.

520 kr.

585 kr.

Abonnement på Tidskriftet Grønland u/medlemskab af DgS årligt Grønland Skandinavien Resten af verden Luftposttillæg Grønland

385 kr.

365 kr.

390 kr.

525 kr.

75 kr.

Medlemskab af Kunstforeningen ARON Enlig 100 kr. (forudsætter medlemskab af Det grønlandske Selskab) Priserne er årlige og gældende for 2010. Abonnementprisen i Danmark er incl. moms. Ønsker du mellemskab og/eller abonnement, så skriv eller ring til: Det grønlandske Selskab Strandgade 102 1401 København K Tlf. 6160 5331 Fax 3963 5543 e-mail: dgs@groenlandselskab.dk

MANUSKRIPTER

Retningslinjer til forfattere For at smidiggøre produktionen af Tidsskriftet og opnå det bedst mulige resultat og en rettidig færdiggørelse af Tidsskriftet skal her udstikkes nogle enkle retningslinjer, som bedes følges af alle forfattere.

•

Manuskripter skal leveres elektronisk i formaterne Word eller WordPerfect til PC. Manuskriptet sendes til redaktøren via e-mail til adressen: laila@ramlau-hansen.dk

•

Illustrationer sendes færdiggjorte per mail eller per brev på CD i minimumsopløsning på 300 dpi.

•

I separate elektroniske filer sendes figurtekster, et kortfattet resumé af artiklen, et kort CV for forfatteren/erne og et portrætfoto af forfatteren/ erne.

Hurtigst muligt efter modtagelse af manuskriptet modtager forfatteren/erne en vurdering fra redaktører. Her vil redaktøren også fortælle forfatteren/erne, hvornår næste nummer af Tidsskriftet forventes at udkomme, så forfatteren ved, hvornår den opsatte artikel kommer retur til forfatteren/ernes godkendelse. På dette tidspunkt er det ikke længere muligt at ændre på manuskriptets indhold og længde.

Tidsskriftet Grønland udgives af Det Grønlandske Selskab og er fondsfinansieret. Det betyder, at der desværre ikke er midler til at betale forfattere til tidsskriftet honorarer for hverken tekst eller billeder. I særlige undtagelsestilfælde kan noget andet dog aftales med redaktøren af tidsskriftet. »Honoraret« for levering af artikler og billeder til Tidsskriftet Grønland består af en pdf-udgave samt tre papireksemplarer af det tidsskrift, artiklen bringes i.

Med venlig hilsen redaktøren Laila Ramlau-Hansen Hvidhøj 1B 8870 Langå E-mail: laila@ramlau-hansen.dk Telefon: 5136 0184