Årsberretning 2009/2010

Årsberetning Det grønlandske Selskab 2009/2010 Introduktion/Tak til Bestyrelsen har som altid set frem til denne generalforsamlingsaften, da det giver os mulighed for at se en hel del af vore medlemmer ”i øjnene”. Vi skal se på et år som på mange måder har været et fremragende år, men også været præget af, at vi har stået overfor at skulle træffe nogle vigtige beslutninger.

I bestyrelsen er vi os til stadighed bevidste om, at vore mandater er afhængige af vores evne til at varetage den samlede medlemsskares interesser. Hvis vi ikke evner at gøre det på en betryggende og fremadrettet måde er denne forsamling i deres gode ret til at afsætte os, ligesom en utilfredshed også vil kunne tilkendegives ved, at medlemmerne simpelthen forlader Det grønlandske Selskab.

Inden vi tager fat på en egentlig gennemgang af bestyrelsesarbejdet i det forgangne år, og de visioner vi har for det og de kommende år vil vi dog gerne bruge dette tidspunkt til at takke en række vigtige institutioner og særligt en lille gruppe enkeltpersoner for deres utrættelige arbejde.

Først og fremmest går vores tak til de mange medlemmer og abonnenter som udviser et stadigt engagement. Sammen med en række overordentligt trofaste fonde er det også jer som sikrer, at der overhovedet findes et økonomisk fundament for Selskabets eksistens.

Igennem året har vi haft stor glæde af det fremragende samarbejde, som findes mellem Det grønlandske Selskab og Den Grønlandske Repræsentation, Det grønlandske Hus (i København) og Arktisk Institut.

Vores redaktør Laila Ramlau-Hansen har bestemt ikke på nogen let opgave med at sikre, at Tidsskriftet Grønland fortsat udkommer med 320 sider fyldt af spændende artikler hvert år. Igennem de seneste år er en alt for stor række af fag- og foreningstidsskrifter lukket, men ikke mindst takket være Lailas indsats er vores tidsskrift foreløbigt i smult vande.

Vi er også stolte over at kunne berette, at både Seniorklubben og Kunstfraktionen stadigt står stærkt med en serie velbesøgte foredrag og en række kunstarrangementer, som jeg ved, har været til stor glæde for de deltagende. Det skyldes også engagerede medlemmer, men i særligt grad også det enestående arbejde som udføres af hhv. formand for Seniorklubben Arne P. Husfeldt og forkvinde for Aron Maria Sigurdsson.

Endelig skal en særlig tak gå til Selskabets sekretariatschef hr. Jørn Würtz. Igennem årene har skiftende formænd hvert år måttet takke Jørn for hans hårde arbejde og sikre hånd. Jørn har for den særlige indsats senest valgt at belønne sig selv med en lønnedsættelse! Der er dog en særlig grund til, at vi skylder Jørn en specielt stor tak for i år. Dels stopper Jørn nu som vores sekretariatschef efter denne generalforsamling, dels har Jørn måttet opleve et år som har været betydeligt Protektor: H.K.H. Kronprins Frederik L. E. Bruuns Vej 10 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: 39 63 57 33 / Fax: 39 63 55 43 Giro: 6403476 / SE: 19042928 dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk www.tidsskriftetgronland.dk

vanskeligere end mange andre år og endelig har Jørn med stor varme og sædvanlige humor taget godt imod vores nye sekretariatschef. Jeg skal skynde mig at understrege, at Jørn ikke forsvinder ud af sekretariatet, men har stillet sig rådighed for fortsat at varetage sekretariatsfunktionen for Seniorklubben og Aron, ligesom han også vil ære den nye sekretariatschef til støtte i den nødvendige indkøringsfase hun står overfor.

Dermed skulle nu være givet afsættet for at byde velkommen til Lisbeth Valgreen, der forhåbentlig i mange år fremover vil være sekretariatschef. Lisbeth kommer fra en stilling som mangeårig kulturmedarbejder ved Det grønlandske Hus, hun er nu akademisk medarbejder ved Arktisk Institut, er uddannet eskimolog fra København, er børnebogsforfatter, har været bosat i Grønland i flere år og taler flydende grønlandsk. Jeg betragter det som lidt af et scoop, at det lykkedes os at sikre Lisbeth for Det grønlandske Selskab.

Status Som det vil fremgå nedenfor ser året regnskab ganske fornuftigt og tilfredsstillende ud. Også i år er det lykkedes sekretariatschefen, i samarbejde med bestyrelsen, at sikre et mindre overskud. Dette på trods af, at den økonomiske krise også gør sig gældende for mange af de fonde som traditionelt yder Selskabet tilskud.

Hvad angår medlemstallet har Selskabet samlet iagttaget et fald på 19 medlemmer, hvad svarer til cirka 2 %, således at vi nu er 893 medlemmer. Antallet af abonnenter på Tidsskriftet Grønland er faldet med 13 sådan, at der nu er 1017 abonnenter. Disse resultater må betragte som lige netop tilfredsstillende, men har givet bestyrelsen anledning til en række diskussioner jeg skal komme ind på om et øjeblik.

I løbet af året har været afholdt et fuldt foredragsprogram. Der skal denne gang ikke gives en gennemgang af de enkelte foredrag, som kan ses på Selskabets hjemmeside.

Vi skal dog konstatere, at der til hvert eneste foredrag har været en særdeles tilfredsstillende deltagelse og en stor debatlyst. Gennemgående har årets foredrag været præget det ny grønlandske Selvstyre, hvorfor særligt foredraget med den ny formand for Naalakkersuisut – Kuupik Kleist – trak mange af huse. Det gælder også det fælles arrangement med Det grønlandske Hus. Det var en stor fornøjelse at overvære debatten mellem medlem af Naalakkersuisut Anthon Frederiksen og borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersoq, om de grønlandske bygders fremtid. Det er forhåbentlig ikke sidste gang, at vi vil kunne skabe lignende arrangementer med Det grønlandske Hus, ligesom vi også håber, at Den Grønlandske Repræsentation fremover med samme imponerende engagement vil medvirke. I bestyrelsen tager vi de mange vellykkede arrangementer som udtryk for, at Selskabet stadig udgør en attraktiv samarbejdspartner og vi er derfor stolte af Selskabet.

Fremtiden Det let vigende antal abonnenter og medlemmer giver anledning til panderynker. Det har bestemt ikke skortet på ideer til, hvordan vi fremover skal imødegå situationen, men det har ind imellem knebet med at nå til enighed om hvilke tiltag, der tjener Selskabet bedst på både kort og længere sigt. Udfordringen består i, at der i denne situation ikke gives nogle ”snuptags-løsninger”, men kun lange seje træk og forhåbentlig kloge vurderinger af, hvor meget vi skal satse hvornår, og hvornår disse

Side 2

satsninger måtte kunne betale sig tilbage. Vi kan desværre ikke det hele. Jeg skal ikke trætte forsamlingen med alle synspunkterne i diskussionen, men gribe fat i fire hovedområder, som særligt har haft bestyrelsens opmærksomhed.

Tidsskriftet, bogudgivelserne og den elektroniske formidling I bestyrelsen har der længe været enighed om, at der ikke for indeværende er et tilstrækkeligt antal fordele ved at være medlem af Selskabet, særligt ikke hvis man er bosat udenfor Københavnsområdet. Det skyldes bl.a., at vi for nogle år siden opgav at gennemføre foredragsturneer uden for København, da omkostningerne hertil blev for tunge at løfte. Det ville formentlig stadigt være tilfældet. Netop derfor er det et stort ønske, at vi i de kommende år udvider Selskabets formidling over internettet.

Særligt har vi stor lyst til at forsøge os med pod-casts af de forskellige foredrag, der foregår i København. Desuden vil vi også meget gerne kunne udgive en række bøger elektronisk - enten som print-on-demand eller til de nye elektroniske bøger (som ipad m.fl.).

I det seneste nummer af Tidsskriftet gives et eksempel på et af de mindre tiltag vi i bestyrelsen arbejder med, nemlig månedlige portrætter af de yngre kunstnere fra Grønland. Det kunne både omfatte billedende kunstnere, men også musikere og andre. Håbet er, at de mange talentfulde kunstnere måtte se Selskabets hjemmeside som en interessant eksponeringsmulighed og søgningen derfor vil blive stor.

Et andet instrument til at nå medlemmerne uden for København er Tidsskriftet.

Tidsskriftet har i det forgangne år haft vanskeligt ved at skaffe et tilstrækkeligt antal relevante artikler til at fylde de 320 sider. Det har blandt andet skabt en forsinkelse af udgivelserne, ligesom det heller ikke altid har været muligt at gennemføre den fornødne sidste korrekturlæsning. Fra flere medlemmer har vi på den ene side hørt nogen kritik af et øget antal trykfejl, og på den anden side mange positive tilkendegivelser for indholdssiden. Seneste har vi erfaret, at Tidsskriftet figurerer på den nye liste over ratede danske akademiske tidsskrifter. Bag denne noget kryptiske besked gemmer sig en, for os, meget glædelig nyhed. Det betyder nemlig, at motivationen for forskellige forskere til at publicere i Tidsskriftet Grønland vil være meget stor, og vi har derfor vanskeligt ved at forestille os, at vi fremover skulle få vanskeligheder med at få at modtage de fornødne manuskripter. Vi vil gerne understrege, at bestyrelsen på ingen måde ønsker, at Tidsskriftet dermed skal blive et superakademisk forum, og vi til stadighed vil holde fast i den redaktionelle linje der nu er lagt.

Et overordentlig pinligt hængeparti er den manglende bogudgivelse i år. De manglende udgivelser skyldes alene bestyrelsesmedlemmernes travle hverdag, hvor der ikke altid kan findes tid til at lægge den indsats i den frivillige arbejdsindsats som bestyrelsesarbejdet kræver. Jeg kan nævne, at vi i det kommende år vil udgive to eller tre bøger, og at der netop nu arbejdes intenst med at finde frem til en række nye procedurer, der kan sikre en mere jævnt fremadskridende proces for udgivelsen af bøger.

Arbejdet med også fremover at sikre sponsorer Som det fremgå af regnskabsaflæggelsen spiller tilskud fra forskellige større og mindre fonde en betydelig rolle for Selskabets økonomi. Igennem de seneste par år

Side 3

har vi arbejdet med at gennemføre en tobenet strategi, hvorved vi fortsat udsender en række mindre ansøgninger til de mange trofaste fonde, men nu også supplerer med en række ansøgninger til iværksættelsen af de større initiativer. Sidstnævnte kræver en betydelig ekstraindsats, men der er bestyrelsen enighed om, at dette emnefelt nødvendigvis må prioriteres.

Samarbejdet med andre foreninger og institutioner Som tidligere nævnt udgør samarbejdet med Arktisk Institut, Det grønlandske Hus og Den Grønlandske Repræsentation vigtige arbejdsfelter for Selskabet. Det samarbejde ønsker vi at styrke i de kommende år, da de fire parter supplerer hinanden på glimrende vis. I det kommende år vil vi satse på at udvide dette samarbejde med to nye parter. Den ene part er Selskabet for Arktisk Forskning og Teknologi (kendt som SAFT) og den Nordatlantiske Brygge. Sidstnævnte har allerede resulteret i det konkrete produkt, som det seneste nummer af Tidsskriftet udgør, der foruden at være et almindelig nummer i serien også udgør udstillingskataloget til den anmelderroste udstilling om Nordlys produceret af Arktisk Institut og Nordatlantens Brygge.

Udflytningen til Det Arktiske Hus, Kraemerhus og den økonomiske satsning Vi er nu endeligt nået frem til det emne som har afstedkommet de største diskussioner i bestyrelsen. Det gælder en mulig flytning af Selskabets sekretariatsfunktion fra vores hidtidige residens i Kraemerhus i Charlottenlund til det nyetablerede Arktiske Hus på Strandgade 102, på Christianshavn. Et flertal i bestyrelsen mener, at det vil være Selskabet til stor gavn at foretage denne flytning mhp. at skabe et intensiveret samarbejde med netop Nordatlantens Brygge og Arktisk Institut, men også de øvrige grønlandsrelevante parter som bebor huset, det gælder bl.a. Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier (KU). Det er overbevisningen, at vi gennem dette tættere samarbejde vil kunne sikre en øget intensitet i brugen af Selskabets mange tilbud og skabe grundlaget for den vækst der skal til for at sikre, at Selskabet til stadighed vil være en attraktiv forening at være medlem af, også uden for Københavnsområdet.

Denne indflytning af sekretariatsfunktionen vil dog have økonomiske konsekvenser, da vi for indeværende ikke betaler husleje i Kraemerhus, og i Strandgade vil skulle erlægge ca. 35.000 kr. årligt. Det betyder, at vi skal være sikre på, at vi Selskabet kan generere mindst 35.000 kr. i øget overskud om året i mange år fremover.

Jeg har nu understreget et par gange, at vi ønsker at flytte er sekretariatsfunktionen.

Det betyder, at vi meget gerne vil have mulighed for stadigt at gøre brug af nogle af faciliteterne i Kraemerhus. Det gælder adgang til fortsat at bruge huset lokaler til møderne i Seniorklubben og i Aron, at vi fortsat vil kunne opbevare vort betydelige lager af Tidsskriftet og bøger i Kraemerhus og opretholde et kontor til Jørn Würtz, som derfra fortsat vil varetage funktionerne omkring Aron og Seniorklubben. Det er nu nogle måneder siden vi ansøgte Kraemerfonden om fortsat at måtte blive boende i huset under disse vilkår. Vi håber, at der meget snart kommer et positivt svar herpå.

Det er ligeledes nogle måneder siden, at vi ansøgte et større fond om et ekstraordinært tilskud til dækning af selve flytningen og det første års husleje i Det Arktiske Hus. Vi afventer stadig svar.

Side 4

Som det forhåbentlig er fremgået er der lagt op til et travlt år kommende år i Selskabets arbejde. Det er derfor særligt glædeligt, at Jørn har indvilliget i fortsat at medvirke til dette arbejde, da der vil være et behov for en betydelig ekstra indsats fra sekretariatets side.

Afslutning Jeg er nu omsider nået til vejs ende i denne årsberetning og vil blot afslutningsvis rette en tak til alle bestyrelsesmedlemmer, som i år flere gange har ydet en betydelig ekstra indsats, og til Arne P. Husfeldt og J. Harbo Olsen som i stilhed og med stor omhyggelighed i mange år har været vores gode revisorer.

Martin Appelt Bestyrelsesformand for Det grønlandske Selskab

Side 5