Skip to main content

Sønderbro'eren_2_2021

Page 1

Sønderbro ’EREN M A G A S I N E T f o r b e b o e r e , i n s t i t u t i o n e r o g v i r k s o m h e d e r m e d t i l k n yt n i n g t i l S ø n d e r b r o - o m r å d e t Nr. 2 · Sommeren 2021 · 7. årgang

KIRKE KULTUR

BØRNE ENHED


Leder

Indhold SIDE

Indhold / Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Rundt på Sønderbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kirkesiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Getsemane Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Byen fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Annoncører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kontaktinfo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN.

Nu er det lige ved, at forår bliver til sommer, og nærmest alle skribenter til denne udgave af Sønderbro’eren sagde, at de ikke ville skrive om corona. Selvom benspændet ikke kunne holdes 100 procent, så har denne udgave af Sønderbro’eren en stærk trang til at droppe alle forbeholde og bare springe ud og komme videre med det, vi er her for. Og hvad er vi her så for? Det er der selvfølgelig mange svar på og så alligevel ikke; for nu hvor det er næsten sommer kan det kun være meningen, at vi skal forelske os i hinanden, i naturen og samværet. Brug Sønderbro’eren til at lade dig inspirere. Du kan også bare synge det ud med Jens Rosendals Forelskelsessang fra 1981. God sommer! Forelskelsessang Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det!

ANNONCER I SØNDERBRO'EREN Skal din virksomhed have synlighed i Sønderbro-området? Sønderbro'eren udkommer i 5.500 eksemplarer og uddeles til alle husstande i Sønderbro Sogn. KONTAKT: Lis Helbo, tlf. 4226 1172, helbo.consult@gmail.com

UDGIVER  Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Horsens Byskole – afdeling Lindvigsvej og boligforeningerne (se bagsiden). REDAKTØR Katja Mathilda Christensen (Sønderbro Kirke), REDAKTION  Menighedsråd og præster OPLAG  5.500 stk. Udkommer fire gange årligt. DESIGN & TRYK www.grafiskforum.dk Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for Sønderbrogruppens holdning.

Jeg stormed ud og købte øl ja, vintrens gamle, stive føl fór ud på grønne enge og du blev varm og lys – og fuld og håret var det pure guld som solen – skjult for længe. Og blomster åbned sig og så at nu blev himlen stor og blå og stunden født til glæde Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk, jeg måtte græde. Vorherre selv bød ind til fest og kyssed hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale:

INDLÆG OG KOMMENTARER: katja.mathilda@gmail.com DEADLINE NÆSTE NR. 27.07.21 SØNDERBRO’EREN  Kan også hentes i Sønderbro Kirke. FORSIDEFOTO: Foto af Marianne Rasmussen. Hækleri på hegn på Jernbanebroen.

2

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si’r, så har den vore hjerter.


Rundt på Sønderbro NYT FRA DAGTILBUD SØNDERMARK

Små videnskabsfolk Dagpleje, vuggestue, børnehave og indskoling i Børneenheden Søndermark har i uge 15 og 16 haft fokus på det naturfaglige område. I den periode har børnene undersøgt og eksperimenteret i og med deres omverden. AF LONE BERG, DAGTILBUDSLEDER SØNDERMARK

I foråret har Børneenheden Søndermark været på besøg hos dagplejerne Birgitte Bang Jørgensen og Helle Jørgensen, som sammen med deres 8 børn har haft en legende tilgang til de naturfaglige aktiviteter. Det har været vigtigt for Helle og Birgitte at aktiviteten blev sammensat, så det passede til børnenes alder. Det skal være sjovt at eksperimentere. De sætter ord på det de gør, så de derved guider og giver læring til børnene Et eksempel på en aktivitet som børnene mødte ved deres besøg hos Birgitte og Helles: • Eksperimentere med isterninger i forskellige farver og former, som børnene havde været med til at fylde i poser og fryse dagen før. • Italesættelse: Kan I huske i går, da vi fyldte vand og kom poserne i fryseren • Der blev snakket farver, former, smage. • Hvad sker der hvis vi hælder koldt vand på? • Hvad sker der hvis vi hælder varmt vand på? • Hvilke farver får vi når vi blander? • Der er noget der er koldt og så er der iskoldt. I dagpleje, vuggestue, børnehave og indskolingen i Børneenheden Søndermark står foråret bl.a. på sugerørsraketter, hvor børnene skal undersøge, hvordan de kan få dem til at lette ved hjælp af lufttryk. Som små videnskabsfolk skal de også lave en mus og en musefælde, samtidigt med at de får fakta viden omkring tre typer mus, som findes i Danmark. I projektet Ohøj til søs, skal børnene bygge deres egne små både og se om den kan flyde, når den søsættes. Som afslutning på emneugerne fyres en Cola kanon af 

Sønderbrokoret - for børn fra 10 år Tirsdage fra kl. 15-16 Sønderbrokoret er for alle børn, der har lyst til sang og fællesskab. Vi mødes igen i Sønderbro Kirkes lokaler - fra tirsdag den 25. maj. Skriv eller ring til os, hvis du vil vide mere om koret: Lotte Bille Glæsel på: lottebilleg@gmail.com/ 2892 5835 eller Kirsten Bomholt: Dialogkaravanen@gmail.com/ 2324 4132. Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

3


Rundt på Sønderbro NYT FRA BYSKOLEN LINDVIGSVEJ

Skolen er fællesskabet Forældre til børn på Byskolen Lindvigsvej på Sønderbro er stolte af deres lokale skole, og vil gerne sætte fokus på de gode historier og de dygtige lærere på stedet. AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN

Mette Stærk og hendes mand Kenneth Gøeg bor på Sønderbro, nærmere bestemt i Pipkvarteret. Parret har tre drenge, hvor den ene er gået ud af skolen og de to andre går i henholdsvis 3. og 6. klasse på Byskolen Lindvigsvej. Både Mette, Kenneth og deres børn er glade for skolen på Sønderbro, men forældrene kan stadig huske det gennemgående spørgsmål fra omgivelserne, da de i sin tid valgte at bosætte sig på Sønderbro:

” Folk spurgte, hvor vores børn så skulle gå i skole? – underforstået, at vi selvfølgelig ikke ville vælge den lokale skole til pga. de mange elever fra andre kulturer,” fortæller Mette Stærk.

skolen på Lindvigsvej til deres børn, og det var ikke fordi de ikke undersøgte stedet inden skolestart:

”Jeg spurgte mine naboer og venner, der har børn på skolen, og de sagde alle, at de var glade for skolen, og at der var en god kontakt mellem dem og lærerne,” siger Mizgin Yousef. Ros til lærerne Christina nikker til Mizgins beskrivelse og fortæller, hvor meget det betyder for både børn og forældre, at lærerne man møder på gangen hilser og tager kontakt, hvis der er problemer, så de kan løses hurtigt i fællesskab med forældrene. Ifølge begge mødre lærer skolens lærere ikke kun børnene at regne og læse:

Mette Stærk og Kenneth Gøeg var dog sikre i deres valg:

”Vi svarede folk, at vi valgte skolen på Sønderbro, fordi det er ”vores skole.” For os er det en principsag at bruge den folkeskole, som vi er så heldige at have i det danske velfærdssystem, ” siger Mette Stærk. Man skal kunne gå i skole Og netop tanken om skolen som en del af det sociale netværk i samfundet er vigtig for Mette Stærk i hendes forsvar for skolen på Lindvigsvej:

”Lukker man skolen, fordi man mener, at de ligeså godt kan gå på en anden skole, så svigter man de allersvageste børn. De børn, der er så udsatte, at de selv har ansvaret for at komme i skole. På Sønderbro kan alle børn finde vej til skole på gåben, selv i en tidlig alder" siger Mette Stærk. Lyt til folk, der har børn på skolen Ligesom Mette Stærk er der andre forældre med børn på Byskolen Lindvigsvej, der er trætte af at skulle forsvare deres skolevalg til deres børn. Det gælder de to mødre Mizgin Yousef og Christina Mikkelsen. De har begge børn på skolen. Mizgin en søn i 2. klasse og en datter i 4. klasse. Christina har en dreng i 2. klasse og en pige i 6. klasse. Ingen af de to mødre har nogensinde fortrudt, at de valgte 4

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

”De lærer også børnene, hvad det vil sige at være en god kammerat og et ordentligt menneske, der tager hensyn til andre,” siger Mizgin. Som at bo i en landsby i byen Mizgins søn og Christinas søn går sammen i 2. klasse og leger gerne sammen også efter skole:

”Det er jo det, de kan, når deres skole og klassekammerater er tæt på,” siger Christina. ”Ja, jeg bor lige derovre på Mimersgade, så mine børn kan følges ad i skole og let tage en klassekammerat med hjem,” siger Mizgin. Det er ikke kun børnene, der nyder godt af det, som Christina kalder en slags ”mini-landsbysamfund”:

”Vi forældre på Sønderbro lærer også hinanden at kende gennem skolen, der gør rigtig meget for at styrke det fællesskab, siger Christina. Mizgin nikker og tilføjer:

”Ja, vi har de mest fantastiske skolefester, hvor der serveres mad fra hele verden!”


Mangfoldighed er da et plusord Det er ikke første gang, at skolefesterne og deres buffeter omtales som en af de mange kvaliteter ved skolen på Sønderbro. Men hvor det til tider, i dele af dagspressen, kan virke som en dårlig ting med mange kulturer, er det for de fleste forældre og børn på Sønderbro en stor gevinst med mangfoldighed. Det gælder for Claus Fejerskov og Anne Marie Andreassen, der har to drenge på skolen. Alle i deres familie bliver kede af det, når de hører folk udefra sige, at skolens problem er de mange elever med anden etnisk herkomst, som folk mener sænker niveauet for læring.

”Skolen har lærerne med kompetencerne til at løfte eventuelle udfordringer, og vi kan i hvert Mizgin Yousef og Christina Mikkelsen har begge bevidst valgt Byskolen Lindvigsvej til deres fald sige, at vores drenge lærer det, de skal. skole, og det er de glade for. Foto: Katja Mathilda Christensen Derudover lærer de også noget om andre mende kan få plads på en skole, som ligger bedre for dem,” siger nesker, der måske ikke har haft en ligeså let start på tilværelAnne Marie. sen, som mange børn har her i Danmark,” siger Anne Marie og fortsætter: Udvid skolen Lige præcis skoleskiftet efter 6. klasse er årsagen, til at Line ”Egentligt er det kun, når man kommer udefra, at man tænker Boysen Lassesen og hendes mand ikke vælger skolen på Sønpå eleverne som to forskellige typer af mennesker. Mine drenge derbro til deres børn: er klar over, at der findes forskellighed, men vi prøver først og fremmest at tale om forskellighed med nysgerrighed fremfor ”Vi har ellers helt bevidst valgt Sønderbro til som område, da udelukkende at se det som et problem, siger Anne Marie. vi flyttede fra Aarhus. For os har det altid været mere interessant at bo steder med stor forskellighed fremfor en et sted, I det hele taget er der noget med vinklingen omkring Byskolen hvor vi alle ligner hinanden til forveksling,” siger Line Boysen Lindvigsvej, som Anne Marie Andreassen synes er kedelig: Lassesen. ”Hvorfor tager diskussionen om skolen hele tiden udgangspunkt Line Boysen er ligesom Anne Marie uforstående overfor den i, hvorfor nogen vælger den fra, og ikke hvorfor nogen vælger måde skolen på Sønderbro bliver omtalt: skolen til? spørger hun. Lad os tale skolen op! Anne Marie Andreassen synes, at det er på tide, at man taler skolen op og ikke ned. At man ser på det fantastiske fællesskab og den fighterånd, der er tilstede blandt lærerne og forældrene.

”Det er en skøn skole med masser af potentiale. Den er stor, og så har den gode grønne områder og mulighed for udflugter i nærmiljøet. Det synes jeg ikke, at alle skoler i Horsens kan tilbyde” siger hun.

Samtidigt er hun heller ikke blind for, at der er problemer knyttet til skolen på Lindvigsvej, men at problemet for hende ikke har noget at gøre med etnicitet:

Line Boysen Lassesen kan ikke se, at der er et reelt skoletilbud efter 6. klasse til forældre på Sønderbro:

”Det er et problem, at skolen kun går til 6. klasse. Herefter skal eleverne steder hen, som for mange, ikke er geografisk oplagte. Nogle vælger at flytte deres børn før 6. klasse, fordi

”Jeg synes, man skal kigge på fremtidsvisionerne igen og overveje det oplagte i at udvide skolen op til 9. klasse, for så ville vi og sikkert også mange andre vælge skolen til,” slutter Line Boysen Lassesen. Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

5


Rundt på Sønderbro BORGER-JOURNALISTEN

Hvor går man(d) hen? Mødregrupper har de fleste hørt om, men en fædregruppe? Hvad er det for en størrelse?

Vil du være med i Fædregruppen, så kontakt Søren Callsen på: soren@botrivsel.dk, tlf. 28949300

AF KATJA MATHILDA CHRISTENSEN, REDAKTØR SØNDERBRO’EREN

Sønderbro’eren dyrker i disse coronatider frisk-luft-interviewet og turen går denne forårsdag sammen med Søren Callsen, der arbejder hos Bo Trivsel som leder af Fædregruppen på Sønderbro og Jamaa Aboualou, der er delefar til dreng på 5 år og med i Fædregruppen. Fædregruppen er så småt i gang med at åbne op efter nedlukningen:

”Vi går også ture, men det har godt nok været i en del regn og blæst, så vi glæder os til at kunne komme ind eller til at vejret bliver bedre,” siger Søren Callsen. Jamaa Aboualou ler og er i det hele taget i ret godt humør - med god grund. For et par dage siden blev han færdig med sin læreruddannelse, og det skal fejres i weekenden med sønnen. Nye roller Jamaa Aboualou har været med i Fædregruppen, siden den startede i 2018. Han var dengang lige blevet skilt, men sagde til sig selv, at han ville gøre sit allerbedste som far, men var lidt usikker på, hvad det vil sige. Han talte derfor med Annette Langgaard fra Bo Trivsel, der fortalte om kollegaen Søren Callsen, der gik rundt med planer om at starte en fædregruppe op, og at det måske var noget for Jamaa:

”Jeg havde ingen idé om, hvad en fædregruppe var, så jeg sagde, lad mig bare prøve det,” siger Jamaa. Sønderbro’eren ved heller ikke, hvad en fædregruppe foretager sig, men går ud fra, at det ikke ligner en mødregruppe?

”Nej, Fædregruppen er nok lidt anderledes. Vi er ca. 10 mænd i alderen 30 -60 år, for man kan sagtens både være far eller bedstefar i vores gruppe, siger Søren. Men kan så forskellige aldre tale sammen om det at være far?

”Jeg kan som ung far høste rigtig meget erfaring hos en ældre far, og vi kan tale om, hvordan faderrollen er en anden i dag end tidligere,” siger Jamaa. Hvordan har faderrollen ændret sig? ”Tjah, min far ville nok ikke ha’ meldt sig i en fædregruppe, og han samtalte heller ikke med mig som barn, som jeg samtaler med min søn. Jeg tænker, at der er lidt mere dialog i dag mellem fædre og børn,” siger Jamaa. 6

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

Søren Callsen (Bo Trivsel) er leder af Fædregruppen på Sønderbro og Jamaa Aboualou, der er delefar til en dreng på 5 år og med i Fædregruppen. Foto: Katja Mathilda Christensen

Fortæller du din familie og venner, at du går i fædregruppe? ”Mange af mine venner bor i Spanien, og når jeg fortæller, at jeg går i en fædregruppe, ler de og spørger, om jeg stadig er den Jamaa, de kender?” siger Jamaa og ler. Men det er ikke kun i Spanien, at man ikke helt ved, hvad en mand skal med en fædregruppe:

”Nej, at gå i fædregruppe er nok lidt ligesom at blive far første gang. Man aner ikke, hvad det vil sige, før det sker, siger Søren Callsen og fortæller, at han faktisk ikke selv er far, og at det er et udmærket udgangspunkt for en samtale i gruppen: ”Så kan jeg jo spørge alle fædrene i gruppen, hvad det vil sige at være far og få mange forskellige svar, som vi kan tale om i fællesskab, siger Søren. Det handler om at skabe relationer Man samtaler altså i en fædregruppe? ”Ja, vi inviterer gerne en ekspert til at kickstarte en fællessamtale i gruppen, men derudover foretager vi os mange af de ting, som mænd traditionelt godt kan lide at være fælles om, f.eks. fodbold på plæne eller på skærm eller bål i hytten bag haverne på Axelborg, siger Søren og fortsætter:

”Man kan sagtens komme til at tale om svære ting, mens man laver noget sjovt. Det handler om relationen og i Fædregruppen kommer alle, fordi de gerne vil arbejde med deres relation til deres børn, siger Søren. Og relationsarbejdet er ikke kun mellem den enkelte far og dennes søn eller datter:

”Det er ligeså vigtigt, at forældrene også får nogle relationer, som de kan tage børnene med til, så vi arrangerer også ting, der involverer både børn og fædrene,” slutter Søren Callsen.


Samvær på tværs af religiøsitet Nyt tiltag i Sønderbro kirke skal give rum og mulighed for samvær og dialog på tværs af religiøsitet. AF RANDI DALSGAARD HENRIKSEN, SOGNEPRÆST SØNDERBRO KIRKE

Midtbykirkerne, Vor Frelser Kirke, Klosterkirken og Sønderbro Kirke indgår i stigende grad samarbejde for at skabe mere kirke for alle borgere i Horsens. I den forbindelse har Horsens Provsti givet Sønderbro Kirke mulighed for at byde indenfor til samvær og dialog på tværs af vores forskellige religiøse ståsteder. Tiltaget er i sin helt spæde begyndelse, hvor vi er i gang med at idéudvikle og undersøge, hvilke muligheder vi har til rådighed for projektet. Idéen omkring dialog på tværs af religiøsitet skal give os rum og mulighed for, at vi i gensidig respekt kan at lære og forstå hinanden på en positiv måde. Oplagt sted at begynde Sønderbro Kirke ligger i et område med mange forskellige nationaliteter, religioner og livsformer, hvorfor det giver god mening, at det netop er Sønderbro Kirke, der har fået muligheden for at byde ind til et godt og rart sted for samskabelse på tværs af vores forskellige religiøse tilhørsforhold. I forvejen er de frivillige i DialogKaravanen til stede her på Sønderbro. De yder selv et stort og godt arbejde med at skabe relationer og fællesskab på tværs af forskellighed.

Indledende møder Det faldt mig derfor naturligt, at jeg henvendte mig til dem for at høre, om de kunne være interesseret i et samarbejde med Sønderbro Kirke i forbindelse med projektet her. Det er med glæde, jeg kan fortælle, at vi har holdt de første møder for at blive klogere på, hvordan vi kan have gensidig glæde af hinanden. Som sagt er alt i sin spæde begyndelse, og derfor er det svært at blive mere konkret med hensyn til form og indhold for det gode samvær og dialogen på tværs af religiøsitet. Alligevel vil jeg som eksempel nævne Sønderbrokoret, der mødes hver tirsdag i Sønderbro Kirke. Det er et kor for børn fra 10 år og opefter. Børnene kommer fra familier med forskellige religiøse tilhørsforhold, og koret viser i alt sin enkelthed, hvor glædeligt det er at mødes omkring en fælles interesse på tværs af vores forskellighed. Det skal selvfølgelig påpeges, at Sønderbrokoret er en del af DialogKaravanen. Jeg ser frem til, at vi om kort tid kan byde ind til den gode samskabelse, nysgerrighed og dialog på tværs af religiøsitet her i midtbyen, og ikke mindst for os på Sønderbro. Venlig hilsen Randi Dalsgaard Henriksen

Ta’ familien med på DialogKaravanens Sommerhøjskole Igen i år vil DialogKaravanen lave sommerhøjskole for hele familien. Med forbehold for COVID-19 vil vi i perioden søndag 4. juli til torsdag 8. juli 2021 arrangere højskole på Hjarnø. Har du og din familie lyst til at tage med på sommerhøjskole, garanterer vi for et ophold med unikke oplevelser og masser af nye venskaber. Der vil være forskellige aktiviteter for såvel store som små, så som foredrag, sang, lege udflugter m.m. Det endelige Program for højskolen vil kunne findes på DialogKaravanens facebookside i slutningen af maj måned. Yderligere oplysninger samt tilmelding, kontakt: Kirsten Bomholt eller Harun Güler: dialogkaravanen@gmail.com

DialogKaravanen er uafhængig af politiske og religiøse retninger. Vi bygger vores tanker og idéer på, at vi gennem uformelle møder med det formål at nedbryde grænser og fordomme opbygger fællesskaber på tværs. Siden 2018 har vi lavet familiehøjskoler og familiehøjskoledage, hvor vi giver familier med forskellig religiøs og kulturel baggrund mulighed for at være sammen i lærende fællesskaber.

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

7


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Konfirmation og coronatid AF RANDI DALSGAARD HENRIKSEN, SOGNEPRÆST SØNDERBRO KIRKE

Så er det igen blevet forår og med forårets komme, indfinder årets konfirmationer sig også. Forventningens glæde pibler lige så stille endnu engang frem i butiksruderne på Søndergade med årets konfirmationstøj. Hos købmanden ser vi standeren blive stillet frem med de fine telegramkort til konfirmanden, og går vi en tur på Søndergade, ser vi små grupper af unge, der stikker hovederne sammen og taler ivrigt, mens de skæver til vinduerne med konfirmationstøj og -sko. Nej, vi er slet ikke i tvivl – konfirmationerne står får døren! Men for andet år i træk er det ikke helt som det plejer. Også her har coronaen vendt op og ned på de faste traditioner, som i allerhøjeste grad omgiver vores konfirmation. For andet år i træk har vi måttet flytte datoerne for årets konfirmationer her i Sønderbro Kirke, for at give konfirmanderne og deres familier de bedste betingelser for at få så mange som muligt med til højtideligheden i kirken og festen, der skal holdes bagefter. Der er hertil også traditionen med Blå Mandag. Også denne festligholdelse er selvfølgelig langt sjovere med så få begrænsninger som muligt. Vigtig med festen før sommerferien Sidste år blev konfirmationsdatorene flyttet til sidst i august og frem til midt i september. I år har vi i midtbyen valgt at datoerne ligger i juni måned. Der altså tale om et valg før eller efter skolernes sommerferie. Spørgsmålet er så, om det i grunden har betydning for oplevelsen af konfirmationen de enkelte konfirmander imellem. Både ja og nej, vil jeg sige. Selvfølgelig ligger den helt store betydning i, hvordan det vil gå med at åbne igen for de mange restriktioner, der lige nu og her er gældende. Det er jo den ubehagelige mørke sky, der ligger og lurer over begivenhederne. Men når det så er sagt, glæder det mig, at de

8

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

enkelte klasser i år kan få lov til at blive konfirmeret som den samlede skoleklasse, de for øjeblikket er. De vil nemlig ikke komme til at opleve, at nogle af konfirmanderne på holdet er forsvundet ud af deres klasse. For havde vi flyttet konfirmationen til efter sommerferien, ville dette med stor sandsynlighed blive tilfældet, da en del elever gerne vælger at gå på efterskole i 9. klasse. Eller i det hele taget vælger at flytte klasse. Vi så det sidste år, og jeg tænker ikke, det vil forandre sig meget i år heller. Som konfirmand er det naturligvis også rart at følges med dem, som man har et nært forhold til, fremfor at mærke den snigende afstand, der har en tendens til at indfinde sig, når man forlader en klasse. Spørgsmålet om Blå Mandag er heller ikke noget problem. Man følges ad som klasse. Dagen kommer ikke igen Jeg vil samtidig sige, at det helt indlysende ikke har været nemt for konfirmanderne med de mange restriktioner, de har været underlagt. Både i deres skoleklasser og i kirken her. De har ventet og ventet på, at det blev deres tur til at komme fysisk i skole igen. Og til konfirmandundervisning. De har ikke været her fra januar til midt april. Jeg har stor forståelse for, at de bare ønsker sig den bedste dag til deres konfirmation, hvor de kan gemme mundbindet rigtig godt af vejen. Om det er før eller efter sommerferien, når alt kommer til alt, så drejer det sig jo bare om at nyde den boblende glæde inde under det smukt satte hår og det fine konfirmationstøj – denne ene dag, der ikke kommer igen. Med ønske om alt det bedste til årets konfirmander og deres familier. Venlig hilsen Randi Dalsgaard Henriksen


Gudstjenesteliste for juni, juli, august, september 2021 i Sønderbro Kirke: JUNI 06/6 Kl. 11.00 13/6 Kl. 09.00 13/6 Kl. 11.00

Konfirmation Horsens Byskole 8.Y Randi Dalsgaard Henriksen Konfirmation Hulvej Skole 8.Y Per Bach Konfirmation Hulvej Skole 8.Q Per Bach

13/6 Kl. 15.00

Indsættelsesgudstjeneste af kommende præst ved Sønderbro Kirke, Thea Køllgaard Olsen.

20/6 Kl. 11.00

Konfirmation Sct. Ibs Skole 8 D Randi Dalsgaard Henriksen

20/6 Kl. 17.00 27/6 kl. 10.00

3. s. e. trin. Aftengudstjeneste Thea Køllgaard Olsen 4. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTER GEFIONS HAVE 24.06 Kl. 14.30 RDH 29.07 Kl. 14.30 TKO 26.08 Kl. 14.30 TKO

ÅPARK CENTRET 30.06 Kl. 14.00 TKO 28.07 Kl. 14.00 TKO 25.08 Kl. 14.00 TKO

JULI 04/7 kl. 10.00 11/7 kl. 10.00 18/7 kl. 10.00 25/7 kl. 10.00

5. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen 6. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 7. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 8. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen

AUGUST 01/8 kl. 10.00 08/8 kl. 10.00 15/8 kl. 10.00 22/8 kl. 10.00 29/8 kl. 10.00

9. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen 10. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 11. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 12. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen 13. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen

MENIGHEDSRÅDSMØDER TORSDAGE KL. 16 Datoer 20.5, 10.6, 12.8 KIRKEKAFFE Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten. KIRKEBIL Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest torsdag kl. 11.30 til kordegn, tlf.: 75 62 02 48.

SEPTEMBER 05/9 kl. 10.00 12/9 kl. 10.00 19/9 kl. 10.00 26/9 kl. 10.00

14. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 15. s. e. trin. Randi Dalsgaard Henriksen 16. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen 17. s. e. trin. Thea Køllgaard Olsen

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

9


Kirkesiderne

NYT FRA SØNDERBRO KIRKE

Nyt fra Menighedsrådet AF MENIGHEDSRÅDFORMAND TOVE ASMUSSEN

Når dette blad udkommer, håber jeg, at vi igen har fået normale tider tilbage i kirken. I påsken startede vi op med lidt corona-venlig kaffe, som afslutning på gudstjenesten. Det håber vi at kunne fortsætte med. Ny præst Siden sidste nummer af dette blad udkom har menighedsrådet fået ansat en ny sognepræst i stedet for Tine Bonde Klausen, der under sin barselsperiode fandt ud af, at hun havde brug for et arbejde tættere på eget hjem, nu da hun havde 3 mindreårige børn. I stillingen har vi ansat Thea Køllgaard Olsen pr. 15.

juni 2021. I næste nummer vil Thea selv fortælle om sig selv, så jeg vil kun her oplyse, at Thea er 48 år, gift og 2 børn. Thea har siden 2007 arbejdet som præst. Thea bliver indsat ved en særgudstjeneste søndag den 13. juni kl. 15.00 i Sønderbro Kirke. Vi håber det til den tid er muligt, at alle der måtte have lyst kan deltage. Invitation vil blive lagt på kirkens hjemmeside, facebooksiden ligesom den vil blive ophængt på opslagstavlen i kirkens foyer. Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til Per Bach, der har vikarieret hos os siden september 2020.

Grundlovsfest på plænen ved Sønderbro Kirke Lørdag 5. juni kl. 14 - 16 Traditionen tro vil vi igen i år fejre Grundlovsdagen med en fest.

Program: Kl. 14.00 Kl. 14.30

Velkomst og musik v. organist Lotte Bille Glæsel og kirkens kor. Grundlovstale v. Biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen

Efter talen byder vi på forfriskninger og slutter af med fællessang. Der vil være opstillet telte på plænen. Tag evt. lidt varmt tøj på. Vi overholder alle corona-restriktioner, som måtte være gældende den pågældende dag. Husk mundbind. I kirken må vi være 90 med de nye afstandskrav fra 21.4. og udendørs den 5. juni må vi med de restriktioner, som træder i kraft den 21. maj være max. 100.

Vel mødt i Sønderbro Kirke

Biskop af Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen. Foto: Lars Salomonsen.

10

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021


Det sker i Sønderbro Kirke Højtlæsning for voksne. Opstart tirsdag 18. maj kl. 16.30-18.00 Tirsdag 18. maj kl. 16.30 -18.00 skydes Højtlæsning for voksne i gang i Sønderbro Kirke. Læseguiden har fundet en kort tekst, som på dagen udleveres til deltagerne, så de kan læse med, mens teksten læses højt af læseguiden. Undervejs gøres der holdt i teksten, hvor læseguiden vil høre, om der er tanker i forhold til det oplæste. Læsemetoden er udviklet af www.læseforeningen.dk og er skabt til at fremme fællesskab gennem en her-og-nu oplevelse af en tekst. Højtlæsning for voksne handler om et fælles udgangspunkt for en samtale, der i sidste ende handler om deltagernes egne erindringer og tanker. Alle er velkomne. Ingen tilmelding. Man møder bare frem og ser hvad der sker. Der læses 1. og 3. tirsdag hver måned. Kontakt: katja.mathilda@gmail.com // 6047 3036.

Fredagsfolkeren – dit fortællemødested Fredag 14. maj kl. 14-16 åbner Fredagsfolkeren igen. Stedet drives af frivillige kræfter og er et stærkt fællesskab, der altid med glæde tager imod nye folk. Fredagsfolkeren mødes hver fredag hele året rundt. Se program på www.soenderbro.dk eller følg gruppen Fredagsfolkeren på Facebook. Ved spørgsmål kontakt: katja.mathilda@gmail.com // 6047 3036.

Elses Strikkeklub Elses Strikkeklub i Sønderbro Kirke er godt igang igen den 2. og 4. tirsdag kl. 10-12 i hver måned. Strikkeklubben strikker bl.a. dåbsgaver, dåbsklude, egne sager og ting til velgørenhed. Hvis du gerne vil lære at strikke, så er der altid hjælp at hente i gruppen, og Else Jensen har både pinde, garn og nemme opskrifter til nybegynderen. Kig forbi til en kop kaffe og se om det er noget for dig. Alle er velkomne. Har du spørgsmål så kontakt Else på: else.jensen32@gmail.com // 2487 5347.

Mandagsklubben. Opstart mandag 21. juni kl. 12-14 Er du enlig mand 65+, og har du lyst til at mødes over en let frokost med andre mænd, så mød frem i Sønderbro Kirkes lokaler mandag 21. juni kl. 12 og hør mere. Mandagsklubben er et samarbejde ml. Horsens Kommune, Horsens Provsti, Ældre Sagen og Sønderbro Kirke. Spørgsmål kan rettes til menighedsrådsformand, Tove Asmussen på: asmussentove@gmail.com // 2467 1993.

Babysalmesang. Opstart torsdag 26. august 9.30 -10.15 Babysalmesang starter igen efter sommerferien. Første gang torsdag 26. august. Mødre/fædre og deres babyer fra 0 -12 mdr. er velkomne. Vi synger hver torsdag kl. 9.30 - 10.15 med efterfølgende kaffe og snak – i alt 8 gange Det er gratis og kræver blot tilmelding til organist Lotte Bille Glæsel 28925835, lottebilleg@gmail.com eller kordegn Merete Nørgaard 7562 0248.

Musik & Tapas. Opstart onsdag 1. september kl. 17 Det meste af det forgangne år, har det ikke været muligt at gennemføre Musik & Tapas. Men ligeså snart det er muligt, vender vi stærkt tilbage. Og forhåbentlig kan det blive med start onsdag 1. september kl. 17. Hold øje med kirkens hjemmeside www.soenderbro.dk og Facebookside. Ved spørgsmål kontakt organist Lotte Bille Glæsel på 28925835 / lottebilleg@gmail.com

Sogneeftermiddag & Høstfest. Torsdag 2. september kl. 14-16 Vi måtte i efteråret 2020 aflyse besøg af storyteller Jens Peter Madsen, men heldigvis kommer han nu til den årlige høstfest, der traditionen tro også er opstart på en ny runde sogneeftermiddage i Sønderbro Kirke. Høstfesten løber af stablen torsdag 2. september kl. 14-16. En af præsterne byder velkommen. Sogneeftermiddagene er gratis, og alle er velkomne. Kaffe og kage 25. kr. Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

11


Kirkesiderne

NYT FRA GETSEMANE KIRKE

Gid, der var en facitliste for korrekt bæredygtighed! Getsemane har fået et bæredygtighedsudvalg og det er på tide. For når vi i Getsemane arbejder ud fra overskriften ”Tro, håb & bæredygtighed,” så skal vi selvfølgelig også have et udvalg, der arbejder med bæredygtighed helt praktisk i og omkring vores egen kirkebygning. AF SARAH LODBERG, SOGNEPRÆST VED GETSEMANE KIRKE, HORSENS

Lige nu består bæredygtighedsudvalget af fem seje kvinder, der ved vildt meget om bæredygtighed og samtidig har rigtig mange gode idéer. Kvinderne er kommet til gennem andre arrangementer i Getsemane. Én er f.eks. kommet via Barselshøjskolen, en anden har været med til Community Middag, en tredje var med til Lone Landmands æble-workshop, en fjerde efter at VIAs Innovationsuge med Getsemane som bæredygtigheds-case og en femte som medlem af Getsemanes styregruppe. Alle skønne kvinder, der brænder for bæredygtighed og at gøre en grøn forskel. Deres seneste idé er, at vi skal have gjort noget ved Getsemanes udearealer. Når nu vi ikke har kunnet holde arrangementer indenfor i Getsemane, er det jo oplagt, at bæredygtighedsudvalget mødes udenfor og i fællesskab kigger lidt nærmere på den over 100 år gamle kirkes græsplæne. Det skulle vise sig ikke at være så let, som jeg gik og troede. F.eks. vil vi gerne lave nogle striber med vildtblanding på Getsemanes grønne græsareal. Jeg havde tænkt, at man bare kunne så vildtblanding oven på græsset, de steder, man gerne ville have det. Men så er der åbenbart overhængende fare for, at græsset kvæler de vilde blomster og til sidst vil tidsler have overtaget. Vildtblandinger fungerer tilsyneladende bedst i dårlig jord eller sand. Det betyder, at skal man så en vildtblanding, der kan tiltrække bier og andre vigtige insekter, anbefales det, at man skræller 10 cm af græsplænen og efterfølgende fylder op med sand inden man kan så vildtblandingen. Hvis man virkelig gerne vil gøre det rigtigt i forhold til de vilde, bæredygtige principper, når det kommer til bæredygtige haver, så er reglen, at alt hvad man graver op eller klipper ned, skal blive i haven. Graver du jord op, kan det f.eks. bruges som jordvolde, eller klipper du grene, kan de udgøre et fint insekthegn. Intet må gå til spilde eller køres væk på genbrugspladsen. Alt sammen til gavn for biodiversiteten. (For enhver sparet biltur til genbrugspladsen er jo også godt for CO2-regnskabet!). Sådan et vildt blomsterbed holder ca. 3-5 år. Så skal man begynde processen forfra. Så er det jeg spørger udvalget, hvorfor man ikke bare kan lade græsset gro og få de vilde blomster, når de naturligt indfinder sig? Det kan man også godt. Det er bare svært at få til at se pænt ud, får jeg at vide! Det vilde passer simpelthen ikke med vores idé om, hvad ”en pæn” græsplæne er. For det vi normalt synes er en pæn græsplæne, er en friseret en af slagsen med 12

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

pæne, afskårede kanter uden mos og vilde mælkebøtter. En sådan kæmmet græsplæne gør bare ikke særlig meget godt for vores blomster, bier og insekter. Oveni overvejelserne om den bedste og mest bæredygtige løsning, skal der så lægges det praktiske aspekt. For en af Getsemanes mange nabobygninger er en boligforening. Vi tog derfor fat i gartnerchefen for boligforeningens udearealer. Det er nemlig sådan, at der på et eller andet tidspunkt for meget længe siden, er blevet lavet en aftale (som ikke står nogle steder), om at boligforeningens havemand slår Getsemanes græsareal, når vedkommende alligevel sidder på havetraktoren og lige kan svinge et par gange mere frem og tilbage og så vupti, så ser både boligforeningens og Getsemanes græsplæne fin og nyslået ud! Det er en god aftale, jeg som præst og altmuligkvinde i Getsemane, af mange omgange har prist mig lykkelig for. Så det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg nødigt vil gøre noget ved Getsemanes græsplæne, der betyder, at havemanden ikke vil slå den mere! Vi havde et rigtig godt møde med gartnerchefen, og vi skal nok finde en løsning. Men kravet fra gartnerchefen er, at hans havemand skal kunne slå Getsemanes græs uden at skulle forlade havetraktoren. Og jordvolde og lignende forhindringer for en havetraktor er no go. Summa summarum: stemningen er fin, og vi skal også nok finde en god løsning. Lige præcis hvordan, ved jeg ikke endnu. Men jeg håber, at naboerne er med på at ændre en smule opfattelse af, hvad der traditionelt anses for at være en pæn have. Jeg håber, at de ikke sender klager, men kan se, at forsøger at passe på naturen, dyr og mennesker – det man i kristen sammenhæng vil kalde ”alt det skabte.” Det bliver spændende at se, hvilke reaktioner, vi får 

Simone Sarah Krøldrup Ljunggreen og Berit Pedersen er med i Getsemane Kirkes bæredygtighedsudvalg, hvor de helt konkret arbejder med at gøre kirkens plæne mere ”vild” på en måde så naboerne kan leve med det. Foto: Sarah Lodberg.


Byen fortæller

Sund Bys Kulturgrupper – Noget for dig? Er du til kultur og har du lyst til at nyde den sammen med andre? Så tilmeld dig Sund Bys nye kulturgruppe ”Kulturnyderne for dig under 55 år” AF BORGERKONSULENT JESPER NIELSEN, SUND BY

Kunst og kultur giver os oplevelser, der inspirerer og giver stof til eftertanke. Og at være sammen med andre om kulturoplevelserne giver fællesskab. Alt i alt bedre trivsel og en stærkere ”puls på livet”. Kulturgruppen ”Kulturnyderne” er for dig mellem 18 og 55 år og som er åben over for kunst og kultur. Men måske opsøger du ikke kulturen så tit, eller måske mangler du nogen at dele dine oplevelser med. Det kan også være, at du er udfordret af en kronisk sygdom, men du er ikke i krævende behandling for en psykisk eller fysisk lidelse. Kulturnyderne mødes 2 gange om måneden fra ca. maj til december 2021 (evt. med fortsættelse i 2022). Vi mødes udenfor de første 1-2 gange, hvis coronaen kræver det. En månedlig fælles kulturoplevelse og et månedligt netværksmøde i Sund By Butikken på Åboulevarden, hvor vi taler om det vi oplever – og meget andet. Møderne er i dagtimerne på hverdage, men kulturoplevelserne kan indimellem være om aftenen. Vi skal sammen opleve f.eks. koncerter, museumsbesøg, teater, guidet byvandringer, besøg hos kunstnere m.v. Der er deltagerbetaling på i 300 kr., der dækker entreer til teater, museer, rundvisninger og forplejning til netværksmøderne. Du skal altså med andre ord ikke selv betale entreer udover de 300 kr. Tilmelding skal ske til borgerkonsulent Jesper Nielsen i Sund By på tlf. 30 67 40 05. Vi tager nye ind indtil vi er på max antallet på 8 deltagere. Kulturnyderne ledes af to Sund By Kulturfrivillige i samarbejde med Sund Bys koordinator.

Sund By søger også deltagere til en ny mandegruppe med opstart senere på året. Efter sommerferien regner vi også med at kunne tage nye med i vores eksisterende kulturgruppe for de ”modne”, dvs. over ca. 55 år. Sund By har arbejdet med Kulturgrupper siden 2017, hvor vi startede med inspiration fra Aarhus, der dengang var europæisk kulturhovedstad med overskriften ”Gentænk”. Vi gentænkte om ikke kulturelle oplevelser med andre kan give et løft til trivslen og den mentale sundhed. Og det har erfaringen siden 2017 kun bekræftet os i. Og skulle du have lyst til at blive Sund By kulturfrivillig, hører vi også meget gerne fra dig på jesper.nielsen@horsens.dk Læs mere om Sund By og vores andre tilbud, f.eks. selvhjælpsgrupper, netværksmøder, sorggrupper og trivselsgrupper for børn og mere andet på www.horsenssundby.dk Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

13


Horsens Y’s Men’s Club At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret

Vi støtter børn og unge og socialt udsatte især i og omkring Horsens.

Tømrerfirmaet Benny Sewerin Tlf. 75 62 03 33

HORSENS CYKLER v/Kai V. Andersen

Forhandler af

Members of the International Association of Y’s Men’s Clubs www.horsens-ysmen.dk

GREVA SMØRREBRØD Kattesund 9 9,-tlf 7562 3811 Kattesundet Tlf. 7562 3811 www.grevasmørrebrød.dk

Mandag 9-14, tirsdag til torsdag 9-17, fredag 9-19, lørdag 10-13.

A/S

Høegh Guldbergsgade 23 · 8700 Horsens Fax 7562 0333 · Mobil 4079 0333 / 2011 7870

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens Få styr46 på din... 75 65 48

OBS! Ny adresse Sønderbrogade 29

www.horsenscykler.dk

HORSENS HORSENSCYKLER CYKLER v/Kai V. Andersen

v/Kai V. Andersen

Sønderbrogade 29 • 8700 Horsens

Sønderbrogade 29 • 75 8700 Horsens 65 48 46

75 65 48 46 75www.horsenscykler.dk 65 48 46 www.horsenscykler.dk

www.horsenscykler.dk

West Blomster

MANDAGSKLUBBEN

Vi står på stilke for dig

BUKETTER • BRYLLUP • VÆRTINDEGAVE • BEGRAVELSE • RECEPTIONSGAVE

Ormhøjgårdvej 1 - Horsens - Tlf. 7562 3205 - westblomster.dk

Opstart 21. juni i Sønderbro Kirke kl. 12-14 Kontakt: asmussentove@gmail.com

Læg trygt dine fødder i mine hænder og svæv herfra!

KLINIK FOR FODTERAPI

v/Tina Frederiksen - Sønderbrogade 55 - 8700 Horsens TIDSBESTILLING PÅ TLF. 2657 5621

Aut. el-installatør

Aut. el-installatør www.jhm-el.dk Bjerrevej 80 · 8700 Horsens · www.jhm-el.dk

Tlf. 75 64 14 44 14

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021


Anno 1881

DAGNÆS GLASLAGER

Thykjær Turisttrafik Alt indenfor turistkørsel i ind- og udland. Busser fra 6 personer til 76 personer i nyeste vognpark. V.I.P. kørsel i luksus minibus med bagagerum til max. 19 personer.

Tlf. 25 40 90 35

kim@thykjaeraps.dk

TØMRER & SNEDKER A/S

BRUG EN FAGUDDANNET GLARMESTER… • • • • • • • • • •

Thermoroder Energiruder Reparationsruder Sikringsruder Bio Clean Design glas Alt i spejle Alt i tømrer- og snedkerarbejde udføres Svarer hele døgnet – også i weekender Vi er omfattet af Glarmesterlaugets Garantiordning

orgen! m i r e m m o k vi Ring i dag ~

DAGNÆS GLASLAGER TØMRER & SNEDKER A/S

Sognegårdsvej 6 · 8700 Horsens · Telf.: 7564 7055 · Fax. 7564 3916 E-mail: mail@dg-glas.dk · www.dg-glas.dk

KAN DU LIDE TANKEN OM AT SPARE PENGE OG SAMTIDIG STØTTE ET GODT FORMÅL? Når du handler hos os, går pengene ubeskåret til hjælp til sårbare børnefamilier. Mødrehjælpens butik er for ALLE Adresse: Kattesund 9, 8700 Horsens Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-17.00 Lørdag kl. 10.00-13.00 Kontakt: Mail: horsens.if@moedrehjaelpen.dk Telefon: 25 47 26 57

Sønderbro’eren  nr. 2  Sommeren 2021

15


Kontaktinfo Bo Trivsel

Sønderbro Kirke

BASE OG POST-ADRESSE Spedalsø Torv 2 8700 Horsens Mail: kontakt@botrivsel.dk www.botrivsel.dk

KIRKEKONTOR/KORDEGN Merete Nørgaard Træffetid: Tirsdag-torsdag kl. 9-12, fredag (kun telefon) kl. 9-12. Telefon: 75 62 02 48 E-mail: soenderbro.sogn@km.dk www.soenderbro.dk

SATELLIT-KONTOR: Axelborg Beboerhus Axelborg 4C 8700 Horsens

Horsens Byskole Afdeling Lindvigsvej ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 76 29 40 00 Mail: horsensbyskole@horsens.dk www.horsensbyskole.dk

Daginstitution Søndermark ADRESSE Lindvigsvej 4, 8700 Horsens Tlf. 76 29 40 21 Mail: lobe@horsens.dk

Sønderbro Kulturhus ADRESSE Lindvigsvej 4 8700 Horsens Tlf. 40 84 11 69 www.soenderbro-horsens.dk

Beboerhuset ADRESSE Axelborg 4c 8700 Horsens Tlf. 75 61 84 71

VIGTIGE NUMRE LÆGEVAGTEN, REGION MIDTJYLLAND

Tlf. 70 11 31 31 •

Al kontakt til lægevagten skal være telefonisk. Du vil komme til at tale med en læge.

•

Lægevagten har åbent på alle hverdage fra kl. 16.00 - 08.00 og lørdag, søn- og helligdage hele døgnet.

•

Hav altid dit sygesikringskort klar, når du ringer.

VED LIVSTRUENDE SYGDOM ELLER BRAND

RING 1 12

SOGNEPRÆST Per Bach (vikar) Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Tlf.: 24 25 10 34 Mail: pbac@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag KONST. SOGNEPRÆST Randi Dalsgaard Henriksen Fredrik Bajers Gade 28, 1. 8700 Horsens Mobil: 40 47 48 33 Mail: rdh@km.dk Træffes efter aftale, dog ikke mandag ORGANIST Lotte Bille Glæsel Telefon: 28 92 58 35 E-mail: lottebilleg@gmail.com Træffes efter aftale, dog ikke mandag. KIRKETJENERE Bygholm Parkvej 1 8700 Horsens Telefon: 24 96 17 99 Rolf Vagndorf E-mail: rova@km.dk Maja Lundvig E-mail: MBEL@km.dk Lene Kristine Olsen E-mail: lenis@km.dk MENIGHEDSRÅDSFORMAND Tove Asmussen Telefon: 24 67 19 93 E-mail: asmussentove@gmail.com Træffes efter aftale. KIRKE-KULTURMEDARBEJDER Katja Christensen E-mail: katja.mathilda@gmail.com Mobil: 60 47 30 36 Træffes efter aftale. Kirken er åben for besøgende: Tirsdag - fredag fra 9 – 12

  

De almene boliger i Horsens er et godt tilbud til dig, når du har brug for en god bolig i Sønderbro-området Andelsboligforeningen Odinsgaard Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens Mail: post@odinsgaard.dk www.odinsgaard.dk

Lejerbo Pakhustorvet 4, 6000 Kolding Tlf. 38 12 14 35 Mail: kolding@lejerbo.dk www.lejerbo.dk

Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Kongensgade 25, 8700 Horsens Tlf. 75 62 58 22 Mail: post@aab-horsens.dk www.aab-horsens.dk Kongensgade 25 • Tlf. 75 62 58 22 www.aab-af-1938-horsens.dk

Andelsboligforeningen ”Beringsgaard” c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Horsens Andelsboligforening af 1954 c/o Bolig Horsens Gl. Jernbanegade 3 8700 Horsens Mail: post@bolighorsens.dk www.bolighorsens.dk

Sønderbro-gruppens tovholdergruppe Jesper Nielsen Borgerkonsulent, Sund By Telefon: 30674005 Mail: ssjn@horsens.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Sønderbro'eren_2_2021 by Grafisk Forum - Issuu