DIN rapsspecialist
rapssorter 2026
Indhold
• Wow! Det lykkedes! En vigtig milepæl blev opnået ved Lars Riis på Mors i høsten 2025
• Endnu engang fantastisk flotte udbytter med enkornssåning på Lolland
• Imponerende
Ditte Clausen Raps Mob. 52 39 19 61 ditte.clausen@limagrain.com
Peter Ditlevsen Majs Mob. 40 51 19 61 peter.ditlevsen@limagrain.com
sæson 2026/27
Majs Mob. 28 58 19 61 rasmus.andersen@limagrain.com
Lars Eriksen Korn Mob. 28 79 19 61 lars.eriksen@limagrain.com
Mob. 52 26 19 61 maja.selch@limagrain.com
Til kommende sæson markedsfører LG seks hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nye sorter, der har været i afprøvning et enkelt år, samt ældre sorter, der har været i afprøvning i adskillige år. Alle sorter besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort, der passer til alle forhold.
Limagrains rapsprogram
Sorterne LG ADAPT, LG ACADEMIC og LG ARMADA er velafprøvede sorter, der har dækket et stort areal på det danske marked i flere år. LG ARRAKIS har været med i landsforsøgene i 2 år og blev introduceret på det danske marked til sæson 2025. I 2026 introduceres en helt ny sort LG AKERMAN, som lå helt i top i landsforsøgene 2025 med forholdstal 108.
Innovativ forædling er grundlaget LG’s forædling af hybridraps til Danmark sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig. Kendetegnende for forædlingen er et højt innovationsniveau og anvendelsen af de nyeste genomiske teknikker, kombineret med lokal afprøvning af nye hybrider i egne forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Den lokale afprøvning sikrer tilpasning til lokale dyrkningsforhold.
Skulpeopspringsresistens, resistens mod rapsrødsot og phoma-resistens er standard egenskaber i alle LG sorter på det danske marked. Nye egenskaber udvikles løbende og overføres til den kommercielle forædling. LG hybrider har lav modtagelighed overfor lys bladplet og sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum). Sorter med lav modtagelighed overfor de tre vigtigste stængelsygdomme (phoma, lys bladplet og kransskimmel) får mærkatet stængelsundhed, hvilket er en vigtig parameter på linje med udbytte ved valg af vinterrapssort.
Alle LG vinterrapssorter leveres med bejdsningen Integral Pro. På de følgende sider kan du læse om de forskellige egenskaber i LG´s vinterrapsprogram, og bagerst i kataloget findes en præsentation af de enkelte sorter.
Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk. Fotos: Limagrain. Adobe og Colourbox. Der tages forbehold for trykfejl
Topudbytte
Grundlaget
Grundlaget for topudbytte i vinterraps lægges ved etableringen og væksten i løbet af efteråret. En passende vækst før vinteren er et resultat af sortsvalg, såtid, plantetæthed, kvælstofgødskning, evt. vækstregulering, samt vejret i løbet af efteråret.
Vækst i efteråret
Når væksten stopper i november, er den ønskede udvikling planter med 8-10 løvblade, der sidder i en lav roset med mindst mulig strækning af stænglen. Følsomheden for frost mindskes, når vækstpunktet befinder sig tæt på jordoverfladen.
Under jorden ønskes en kraftig vækst, så der dannes en tyk og dyb pælerod, gerne med en 10 – 20 mm tyk rodhals, og en 15 – 30 cm dyb pælerod. Disse planter er robuste og i stand til at overleve en kold vinter, hvor bladene fryser væk. Den kraftige rod sikrer en hurtig genvækst og optagelse af næringsstoffer i foråret. Rapsen optager langt størstedelen af den totale kvæl-
stofmængde inden blomstring, dvs. i perioden fra vækststart i marts til slutningen af april eller begyndelsen af maj. Derfor er en god efterårsvækst, herunder særlig rodvækst så afgørende i vinterraps.
Opskriften på en robust afgrøde
Under danske forhold er det ofte vanskeligt at etablere vinterrapsen til tiden pga. den sene høst af forfrugten kombineret med et tidligt og køligt efterår. Resultatet kan være svage afgrøder med et udbyttepotentiale, der kunne have været større. Derfor bør der vælges hybridsorter med en medium til kraftig efterårsvækst, kombineret med en lav til middel tendens til strækning af stænglen, før vinteren stopper væksten. Vinterraps bør etableres første gang, det er muligt at lave et godt såbed, fra nogle få dage ind i august, lidt senere i de sydlige og varmere dele af landet. Der sås ikke i juli, da det vil udsætte planterne for lange dage og høje temperaturer, og en alt for stor risiko for strækning af stænglen. Raps tåler ikke et komprimeret og vådt såbed. Resultatet er svagt udviklede planter, som det ofte ses i sammenkørte foragre og hjørner af marken. Plantetætheden må ikke blive for stor. Ved såning i første halvdel af august bør der højest etableres 30 planter pr. m², senere sigtes efter 30 – 35 planter pr. m².
Kvælstof skal tildeles i forbindelse med eller kort tid efter såning. Raps kan ikke klare sig uden kvælstof i efteråret, væksten bliver alt for svag. Afhængig af hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden, er behovet 50 –80 kg kvælstof pr. ha i efteråret. Der tilføres tilstrækkeligt med kvælstof, så det ikke er be-
grænsende for at opnå en passende vækst. En sen såning kan ikke opvejes af mere kvælstof. Tiden til vækst er for kort, og temperaturen for lav, og rapsen kan ikke udnytte en større mængde kvælstof. Der bør dog ved senere såning anvendes en lettilgængelig kvælstofkilde, der placeres eller nedharves ved såning.
Vækstregulering er et vigtigt redskab til at undgå en uhensigtsmæssig strækning af stænglen, og skal udføres på 4-5 løvbladsstadiet og evt. gentages efter 2 – 3 uger. Behovet for vækstregulering vurderes i september. Behovet stiger ved tidlig såning, tæt plantebestand, varmt vejr, og rigeligt plantetilgængeligt kvælstof i jorden.
Vækstpunkt ved jord, ingen strækning.
lægges i efteråret
Vækstpunkt langt over jordoverfladen, pga. kraftig strækning i efteråret.
Rundt vækstpunkt ved jorden
DYRKNING
Styr væksten med kvælstofstrategien
N ved vækststart
Ved kvælstoftilførslen om foråret skal der tages hensyn til afgrødens optag af kvælstof fra efteråret. Afgrøden må ikke blive for kraftig, men skal være tilpas åben, så lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges. Et åbent skulpelag muliggør, at mere lys når ned til bladene, og fotosyntesen opretholdes i længere tid. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Kraftige og tætte afgrøder bør derfor ikke gødes for kraftigt fra begyndende
vækst, mens svage afgrøder og afgrøder, der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart.
N-strategi frem mod blomstring
Normalt vil en todeling af kvælstofmængden være passende. Engelske forsøg har dog vist, at det kan være en fordel at lave en tredeling af kvælstofmængden og gemme 20-40 kg N til blomstringsfasen. På den måde mindsker man risikoen for lejesæd samt sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i den vigtige frøfyldningsperiode. Det er vigtigt at undgå lejesæd, fordi det medfører en reduceret fotosyntese i frøfyldningsperioden, hvis afgrøden skygger for sig selv, og dermed udfyldes skulperne med for få og små frø. Hvis man
Fokus på kalium-gødskning
Vi har vidst i mange år, at raps er en kaliumkrævende afgrøde. Kalium giver kraftigere cellevægge og er med til at sikre rapsen bedre frost-tolerance. Men måske skal der tildeles mere kalium, end vi hidtil har anbefalet. Ved konkurrencen Rapsmesteren i Sverige 2024, arrangeret af Svensk Raps, kom der øget fokus på kalium, efter at man opdagede en helt klar sammenhæng mellem kalium-tilførsel og udbytte. Ved gruppering af alle led i grupper af fem eller ti med faldende udbytter, så man, at grupperne havde faldende kaliumtilførsel – se figur. De fem (blå søjler) eller ti (grønne søjler) højestydende i konkurrencen havde således væsentlig højere kalium-tilførsel end de fem eller ti med lavest udbytte. Men kan det virkelig passe, at man – når alt andet er optimeret – kan nå op på 7-8 tons raps/ha ved blot at tildele et par hundrede kilo kalium?
Undersøgelser af jorden i den svenske raps-konkurrence viste, at lerkolloiderne i jorden var helt blokerede af calcium. Der sad næsten udelukkende positive calcium-ioner omkring de negativt ladede lerkolloider, og
ikke ønsker at lave en tredeling af kvælstofmængden, lægges kvælstofmængden ved 3. tildeling oveni mængden ved 2. tildeling.
Brug planteklip
Hvis du har udført planteklip af afgrøden i efteråret, giver det en god indikation af, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget i efteråret. En biomasse på 1 kg pr. m² afklippet over jordoverfladen før vinteren svarer ifølge en velafprøvet tysk model til et kvælstofoptag på 45 kg N. Som en tommelfingerregel vil en stigning i biomassen med 1 kg betyde, at den optimale kvælstofmængde i foråret kan reduceres med 30 kg N, idet man regner med en udnyttelse på 70%. Et forslag til kvælstofstrategi i foråret ses i nedenstående tabel.
Klar sammenhæng mellem udbytte og tilførsel af kalium
Gruppering fra høje til lavere udbytter
der var derfor næsten intet tilgængeligt kalium til rådighed for afgrøden. Derfor responderede afgrøden så godt på tildelt tilgængeligt kalium. Den svenske jord havde i mange år forud fået tildelt store mængder calcium i form af jordbrugskalk. Resultaterne her viser, at selvom jordens kaliumtal måske er højt – og man tror, at der er en god forsyning af kalium til afgrøden – kan det stik modsatte være tilfældet, hvis der tidligere er blevet til-
delt store mængder kalk, og calcium dermed blokerer for kalium på lerkolloiderne. Top 10 i udbytte i konkurrencen gav i gennemsnit ca. 200 kg kalium til afgrøden. Anbefalingen fra konkurrencen går på at starte stærkt op med NPK i efteråret og evt. supplere kalium-tilførslen om foråret. I så fald kunne en fornuftig fordeling være 100150 kg K om efteråret og 50 kg K om foråret.
Biomasse målt før vinter
Tilførsel af kvælstof i foråret, kg/ha
Landsforsøg versus Limagrains egne storskalaforsøg
De sidste 3 år er der kun blevet godkendt 3-4 landsforsøg med raps årligt ud af i alt 8 forsøg. Så mange kasserede forsøg har der ikke været tidligere. Det er meget besværligt at lave raps-forsøg i småparceller, og mange ting kan gå galt igennem sæsonen. Vækstsæsonerne 2022/2023 og 2023/24 var meget besværlige klimamæssigt. 2023 blev det vådeste år nogensinde men havde kraftig tørke i maj-juni, og 2024 blev det næst vådeste år. Flere forsøg blev kasseret på grund af dårlig etablering (både for vådt og for tørt), og lige præcis etableringen er ofte en stor udfordring i småparcel-forsøg. Parcellerne i landsforsøg er kun 12-14 m2, og det er svært at få en ensartet fremspiring, især hvis vejret driller med megen nedbør eller meget tørre forhold. Landsforsøgene etableres med et plantetal på 45 planter pr. m2. Argumentet for det høje plantetal er, at såmaksinerne ikke kan fordele færre frø ensartet i de små parceller. Selv med de høje plantetal ses ofte en uens fordeling i parcellerne.
Vækstsæson 2024/25 var generelt en nem vækstsæson, og mange landmænd tænker tilbage på en sæson, hvor tingene lykkedes hele vejen igennem. I den østlige del af landet var det dog meget tørt i august måned, hvilket gav dårlig fremspiring i et
par forsøg. De endte efterfølgende med at blive kasseret.
Landsforsøgene vækstreguleres som udgangspunkt ikke, hverken efterår eller forår, da der er et ønske om at se sorternes genetiske egenskaber udtrykt. I et vejrmæssigt udfordrende år med store mængder nedbør gennem vækstsæsonen vil et for højt plantetal, kombineret med ingen vækstregulering, dog resultere i langt mere lejesæd, end man normalt vil forvente. Niveauet med lejesæd var i landsforsøgene 2024 langt det højeste gennem de sidste 20 år. Det siger ikke så lidt, for gennem årene har forædlingen gjort, at vi har fået mere og mere stråstive sorter og derfor burde opleve mindre lejesæd. Lejesæd er selvsagt meget uheldigt i småparcel-forsøg, da rapsplanterne kan filtre sammen med værnerækkerne eller naboparcellen, og især hvis parcellerne ikke er adskilte inden høst, kan det give usikre høstdata. I efteråret 2025 er der åbnet op for, at landsforsøgene kan vækstreguleres, hvis der skønnes at være behov for det.
Vi er glade for, at vi har vores dygtige forsøgsværter over hele landet, der dyrker LG-sorter i storskalaforsøg. Her sår forsøgsværterne 5-7 sorter ud ved siden af hinanden i samme mark, og marken behandles
efter deres normale dyrkningspraksis. Der udsås 1-2 ha af hver sort, og der høstes 0,51 ha, hvilket giver en langt større sikkerhed på resultaterne. Der er ikke gentagelser i marken, men i og med at vi har adskillige forsøgsværter over hele landet med de samme sorter, får vi på den måde flere resultater for hver enkelt sort. Vi oplever ikke så store udsving i sorternes udbytter fra sted til sted i disse forsøg. Forsøgsværterne sår ofte 20-35 planter pr. m2, hvilket er langt mindre end i landsforsøgene. Det giver meget mindre lejesæd, på trods af at kun halvdelen af vores storskala-forsøg er vækstreguleret i foråret.
I brochuren her kan du læse historier fra nogle af vores dygtige forsøgsværter og læse om de fantastiske udbytter, de har opnået i storskala-forsøgene med LG-rapssorter. Forsøgene viser, at udbyttepotentialet i LG-sorter er meget højt, når sorterne dyrkes optimalt hos professionelle landmænd.
Wow! Det lykkedes!
En vigtig milepæl blev opnået ved Lars Riis
Der uddeles hvert år priser for de højeste raps- og hvedeudbytter i Europa i den engelske YEN-konkurrence. Lars Riis endte til høst 2025 med det højeste udbytte, han har opnået i de fem år, han har deltaget i konkurrencen. Hans rapsudbytte blev på imponerende 7250 kg/ha i LG ADAPT og en udnyttelse af potentialet på 61%. De flotte udbytter rakte dog kun til en fjerdeplads denne gang, da englænderne havde gode vejrbetingelser i sæsonen og opnåede meget imponerende udbytter. Tim Lamyman fra Lincolnshire i UK slog verdensrekorden i år med sine 7520 kg/ha. Det er svært at hamle op med, selvom Lars Riis ”kun” er knap 300 kg fra verdensrekorden. Tims verdensrekord blev i øvrigt opnået med en LG sort – LG Avenger.
De foregående år har rapsudbytterne ved Lars ligget omkring 6,5 t/ha i standardudbytte, hvilket i sig selv er vildt imponerende. Det har dog ligget som en drøm indeni en dag at runde de 7 tons/ha – og det skete altså til høst 2025. I YEN-marken blev der høstet et samlet areal på 8,4 ha med et udbytte på 7250 kg/ha. I dette areal indgår sprøjtespor, hvor udbyttet som regel er noget lavere, og desto mere imponerende er det at kunne opretholde et så højt udbytte på hele arealet. Ved høst af de fem forskellige LG sorter, der lå som forsøg i marken, blev gennemsnittet på 7275 kg/ha i standardudbytte. Her blev høstet 0,4-0,8 ha af hver sort – uden sprøjtespor. Udbyttet var højest i LG ADAPT med 7450 kg/ha,
tæt efterfulgt af LG ACADEMIC på 7400 kg/ ha. Virkelig stærkt!
Som sagt har Lars Riis opnået meget høje udbytter i rapsen igennem mange år, selv under virkelig vanskelige forhold vejrmæssigt.
” HANS STRATEGI ER HELT
KLAR: HAN VIL HAVE UDVIKLET
STORE OG ROBUSTE PLANTER I EFTERÅRET, OG DET OPNÅR HAN MED RETTIDIG SÅNING
OG EN STOR KVÆLSTOFMÆNGDE I EFTERÅRET . ”
Rapsen bliver som regel sået inden for de første 10 dage i august, og det kan lade sig gøre, fordi forfrugten altid er vinterbyg. I efteråret 2024 blev rapsen sået allerede den 5. august. Den er grubbesået med en HEVA såmaskine på 57 cm rækkeafstand og med 25 planter pr. kvadratmeter. Der var inden såning nedfældet 80 kg udnyttet N til rapsen. Slut august havde planterne 4-5 blade og blev vækstreguleret med 0,5 l/ha Caryx. 3 uger senere blev rapsen vækstreguleret endnu engang med 0,5 l/ha Medax Top. Ved biomassemåling i start november efter 800 graddage var der 3,4-3,9 kg biomasse pr. kvadratmeter i de forskellige
sorter, svarende til et N-optag på 155175 kg N. Plantetallet lå på ca. 20 planter pr. kvadratmeter. Planterne havde 12-14 blade, en pælerod på de største planter på 40 cm og en rodhalsdiameter på 3-4 cm. Tallene viser, at Lars Riis opnåede lige præcis det fundament, han altid stiler efter med kraftige og robuste planter.
Behandlinger for at opnå fundamentet
Lars Riis udfører 9 forskellige behandlinger i efteråret for at få støbt fundamentet til de robuste planter: nedfældning af gylle, såning incl. sneglegift, ukrudtsbekæmpelse med Centium lige efter såning, spildkornsbekæmpelse med Agil samt bekæmpelse af rapsjordlopper, bekæmpelse af tokimbladet ukrudt med Belkar, 2 x vækstregulering hvor rapsjordloppens larve bekæmpes ved 2. vækstregulering, kalium-tilførsel samt behandling med Kerb i november. I de fleste behandlinger medbringes mikronærringsstoffer.
Tildeling af næringsstoffer I forbindelse med YEN-konkurrencen i England sendes der planteprøver til analyse igennem sæsonen, og Lars har i flere år haft opmærksomhed på at tildele tilstrækkeligt af de forskellige næringsstoffer. Svovl-tilførslen er steget de sidste år og er nu landet på ca. 70 kg, hvilket er væ -
Lars Riis måler biomassen den 6. november 2024.
Lars Riis i marken den 25. april 2025.
sentligt mere end de anbefalede 35-40 kg svovl. Et andet næringsstof, der er kommet mere fokus på i rapsdyrkningen er kalium. Vi har i mange år vidst, at raps er en kali umkrævende afgrøde, men Rapsmes i Sverige 2024 har vist os, at kalium måske er mere afgørende for rapsudbyttet end hidtil antaget (se artikel på s. 4). Lars Riis har tildelt 50 kg kalium i kali50 i efter året (foruden indholdet i gyllen) samt 38 kg K i foråret i patentkali. Der er således samlet set tilført ca. 140 kg kalium til Lars´ rapsmark. Analyserne af afgrøde og frø fra
Bekæmpelse af skadedyr og svampesprøjtning
Fundamentet var som altid i orden, men i denne sæson var vejret også en medspiller.
YEN-konkurrencen viser i øvrigt, at Lars Riis nu har ramt et fornuftigt niveau af både makro- og mikro-næringsstoffer. Der er ingen af næringsstofferne, der ligger under det kritiske niveau.
Med hensyn til kvælstof er der tildelt 58 kg N tidlig forår i form af svovlholdig gødning og den resterende mængde 1. april i form af 54 kg N i kalkammon (N27). Da raps er dårlig til at omfordele sine næringsstoffer, og det kun er 10% af det indbyggede kvælstof i stængler og blade, der kan anvendes til dannelse af frø, er det vigtigt at tildele noget kvælstof tæt på blomstring, så næringsstofferne kan anvendes direkte til frødannelse. Sammen med svampesprøjtningen blev tildelt 10 kg N, så den samlede kvælstofmængde i foråret endte på 122 kg N og i alt i sæsonen 202 kg N.
Lars Riis har i flere år haft fokus på bekæmpelse af bladribbesnudebiller. I år blev denne behandling allerede udført den 21. marts sammen med vækstregulering. Det er mange år siden, at der har været behov for bekæmpelse af glimmerbøsser, men dette blev udført i år i starten af april, hvor det var meget lunt, og skadetærsklen var overskredet. Til gengæld var der ikke behov for at bekæmpe skulpesnudebiller under svampesprøjtning. Lars Riis udfører kun en enkelt svampebehandling, da han ikke har erfaring for øget udbytte ved en to-delt svampesprøjtning. I 2025 fandt svampesprøjtningen sted i slutningen af april.
Forsøgsmarken og YEN-marken blev høstet den 1. august og nåede dermed næsten at stå på marken i et helt år. Der var store smil i mejetærskeren denne dag, og hele familien var med, da årets høst skulle i hus. Det blev Lars Riis´ højeste rapsudbytte nogensinde – og måske det højeste rapsudbytte nogensinde i Danmark. Det var en vigtig milepæl at nå over de 7 tons pr. ha.
Det gav meget nedbør rundt omkring i landet i juli måned, men Mors blev forskånet og havde mange solskinstimer i juli. Det var den sidste brik i puslespillet, der faldt på sin rette plads ��
Samlede behandlinger:
✓ 202 kg N pr. ha i alt (80 kg N efterår og 122 kg N forår)
✓ 2 x bor efterår og 2 x bor forår
✓ 2 x vækstregulering efterår
✓ 1 x vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebille
✓ 1 x glimmerbøsser
✓ 1 x svampesprøjtning
Ingen angreb af bladribbesnudebiller.
Far og søn, Lars og Jens Riis, ved høst den 1. august 2025.
Endnu engang fantastisk flotte udbytter med
enkornssåning på Lolland
Ved Martin Justesen på Lolland nåede forsøgsmarken med seks LG sorter at blive 1 år og 10 dage, før den blev høstet. Marken blev sået den 12. august 2024 og blev først høstet den 22. august 2025. På det tidspunkt var alle andre marker på Lolland høstet, og Martin måtte tigge grovvaren om at holde åbent denne dag og aften for at komme af med det høstede raps. En uge tidligere havde han forsøgt at høste rapsmarken, men stænglerne var helt grønne og seje som sejlgarn, og indførings-sneglen til skærebordet stoppede adskillige gange.
Tre af de seks sorter gav et standardudbytte over 6600 kg/ha. Det var LG ARMADA med 6650 kg/ha, LG AVIRON med 6630 kg/ ha og LG ADAPT med 6610 kg/ha. Meget imponerende. De resterende tre sorter – LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ANARION – lå på et niveau på 6200-6300 kg/ha. Imponerende, at den kålbrok-tolerante sort LG ANARION kunne give et udbytte på samme niveau som de almindelige hybrider.
Rapsmarken var sået med en Väderstad Tempo enkorns-såmaskine, som giver en uovertruffen præcision i alle dimensioner. Der sås på 50 cm rækkeafstand, 10 cm planteafstand og frøet placeres i ensartet dybde. I efteråret 2023, hvor Martin første gang afprøvede denne såteknik, såede han 20 planter pr. kvadratmeter. I efteråret 2024 gik han ned på blot 16-17 planter pr. kvadratmeter, på trods af at forfrugten i en del af marken var frøgræs, hvor man ofte sår lidt flere planter. Ved biomasseopmå -
10-12 planter pr. kvadratmeter, men til gengæld var alle planter kæmpestore med 25-30 blade, en rodhalsdiameter på 3-4 cm, en flot pælerod og et vækstpunkt godt placeret ved jordoverfladen. Biomassen lå i de forskellige sorter på 2,1-2,9 kg pr. kvadratmeter, svarende til et N-optag på 95-130 kg N/ha.
Martin lægger stor vægt på at få rapsen godt fra start i efteråret og prioriterer rettidig såning samt en stor mængde kvælstof om efteråret. Normalt nedfælder han gylle inden såning, men i efteråret 2024 blev der tildelt 60 kg N i handelsgødning ved såning og i start oktober yderligere 20 kg N, så rapsen i alt fik 80 kg N i efteråret. Afgrøden blev vækstreguleret to gange, først med 0,5 l/ha Caryx og senere 0,5 l/ha Medax Top. Lopper blev behandlet en gang, og der blev udført en split-strategi med Belkar. Ved alle behandlinger blev der tilsat 0,5 liter bor, og afgrøden fik således i alt 2 liter bor i efteråret. Desuden blev der tilført 5 kg EpsoTop, indeholdende magnesium og svovl.
Forårsbehandlinger
Martin prioriterer at komme tidligt i gang i foråret, fordi han har erfaring for, at foråret bliver tørt på Lolland. I start februar blev der tildelt 150 kg svovlsur ammoniak samt 25 tons biogasgylle, svarende til i alt
Martin Justesen i den allerede veludviklede forsøgsmark den 30. september 2024.
Robuste planter med 25 blade og rodhalsdiameter på 3-4 cm den 12. november 2024.
100 kg N. På omtrent samme tidspunkt blev 200 kg kornkali tildelt, svarende til 63 kg kalium. Svovl-tilførslen var på 45 kg svovl, foruden indholdet i gyllen. Foråret blev endnu engang en meget tør omgang på Lolland. I slutningen af april stod der en meget flot blomstrende rapsmark med store kraftige planter. Martins største ønske på dette tidspunkt var 20 mm nedbør samt samme mængde i maj. Først den 24. maj kom dog den ønskede guldregn i form af 27 mm, og ugen efter bød på samme mængde nedbør. Det var i 11. time, men trods alt god timing i forhold til frøfyldningen.
Skadedyr var årsag til flere sprøjtninger i foråret 2025 end i et normalt år. I midten af marts blev der sprøjtet mod bladribbesnudebiller. Denne sprøjtning blev udført sammen med vækstregulering og behandling mod lys bladplet. Den 10. april blev glimmerbøsser bekæmpet. Det er adskillige år siden, at det sidst har været aktuelt at udføre denne sprøjtning, men varmt og solrigt vejr i starten af april fik glimmerbøsserne på vingerne, og skadetærsklen var overskredet flere steder. 14 dage senere blev der sprøjtet 1. gang mod skulpesnudebiller sammen med svampesprøjtningen med Pictor Active og Propulse. 8 dage senere den 1. maj blev 4. og sidste forårsbehandling mod skadedyr udført. Her var det atter skulpesnudebiller, der var på spil i stor stil og forstyrrede Martins nattesøvn. Anden og sidste svampesprøjtning blev udført i midten af maj med 0,35 l/ha Pictor Active. I de to sidste sprøjtninger havde Martin 5 og 15 kg flydende N med i sprøjten for at sikre de nødvendige ressourcer til frøfyldningen. Et lavt plantetal, som opnås ved enkornssåning, giver god plads til sideskud, og i slutningen af april kunne tælles ca. 20 sideskud pr. plante. Dette giver en lang blomstringsperiode og dermed en lang frøfyldningsperiode.
Grønne stængler
Midt juli var stænglerne i Martins rapsmark stadig helt grønne uden nogen form for tegn på sygdomme eller modning. Det samme gjorde sig gældende en måned senere i midt august, da Martin første gang forsøgte sig med høst. Mejetærskeren havde store problemer med at få de stadig grønne stængler igennem maskinen, og Martin måtte derfor sande, at afgrøden stadig ikke var moden og klar til høst. Vejret i juli og august var ikke den store medspiller i forhold til modning i år i denne egn af landet. Juli måned bød på ustadigt vejr med regn og blæst, og midt juli oplevede Lolland kraftige regnskyl og skybrud. Også starten af august var præget af ustadigt vejr. Rapsen ved Martin holdt sig dog heldigvis stående hele vejen til høst uden lejesæd. Den 22. august kom høsten endeligt i hus. Udbytterne var utrolig flotte og imponerende, men hvis de skulle have været helt oppe og ringe, skulle vejret have været bedre i form af tidligere nedbør i blomstringsperioden samt mere sol i juli måned. Martin havde i hvert fald gjort, hvad han kunne igennem hele sæsonen.
Forsøgsmarken høstes endeligt den 22. august 2025.
Samlede behandlinger:
✓ 200 kg N pr. ha i alt (80 kg N efterår og 120 kg N forår)
✓ 4 x bor efterår og 4 x bor forår
✓ 2 x vækstregulering efterår
✓ 1 x vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebiller
✓ 1 x glimmerbøsser
✓ 2 x svampesprøjtning
Martin Justesen i marken den 28. april 2025.
Store, kraftige planter i slut april.
Imponerende udbytter ved Morten Hansen
på trods af usædvanlig våd sommer
Far og søn, Morten og Christian Hansen, ved høst den 7. august 2025.
”Måske vi lige skal regne efter en ekstra gang?” Det var Mortens første indskydelse, da vi regnede hans rapsudbytter fra høst 2025 ud. Det gjorde vi så, og vognen blev vejet en ekstra gang, men resultatet blev det samme. De fem LG sorter, som blev afprøvet i storskala, gav et gennemsnitligt udbytte på knap 6600 kg/ha i standardudbytte. Målt i kg råvare pr. ha lå tre af sorterne faktisk helt ens, så det var olieprocenterne, der afgjorde forskellen mellem sorterne. LG ADAPT havde den højeste olieprocent på 52,4, mens LG ARMADA havde en olieprocent på 51,2. De andre sorter lå omkring 50 i olieprocent. Højeste udbytte blev i LG ARMADA med 6930 kg/ ha, efterfulgt af LG ADAPT med 6610 kg/ ha. Det var faktisk lige præcis et ton/ha mere end året før i storskala-forsøgene ved Morten. Meget imponerende.
Forsøgsmarken ved Morten Hansen blev sået den 24. august efter hvede med en Väderstad Rapid med 35 planter pr. kvadratmeter. Der blev nedfældet 18 tons biogasgylle inden såning, svarende til en kvælstoftilførsel på 56 kg N/ha. Reelt er udnyttelsen af kvælstof nok lidt bedre end de 48%, der er lovkravet, så der har sandsynligvis været mere kvælstof til rådighed. Der kom 90 mm nedbør inden for den første måned efter såning, og rapsen fremspirede ensartet. Sidst i september havde rapsen opnået 425 graddage, og det var en fin afgrøde, uden store visuelle forskelle mellem sorterne.
Kvælstoftildeling:
Forårets første kvælstoftildeling med 27 kg N blev givet den 8. marts i svovlsur ammoniak. 14 dage senere blev der tildelt 110 kg N i flydende N. Da Morten Hansen anvender flydende gødning, tildeles kvælstoffet først, når risikoen for nattefrost er overstået og alligevel så tidligt, at det ikke når at blive for tørt. Morten bor i et smørhul i Danmark omkring Slagelse, hvor der ikke kommer meget nedbør. Årsnedbøren ligger typisk på 650 mm nedbør, og foråret plejer at være temmelig tørt. Det blev det også i år, hvor der ingen nedbør kom fra slut april og 4 uger frem. De sidste 10 kg N blev givet sammen med svampesprøjtingen. I alt blev der således tildelt 147 kg N i foråret og 203 kg N i alt.
Forårsbehandlinger:
Morten plejer ikke at vækstregulere sin raps, men i foråret 2025 blev der kørt med 0,3 l/ha Medax Top den 1. april. Her blev
også behandlet mod bladribbesnudebiller og tildelt bor. Blomstringen startede midt i april. På det tidspunkt var det virkelig en flot mark med store kraftige planter, der havde sideskud helt nede fra jordoverfladen. Der blev udført en enkelt svampesprøjtning med 0,4 l/ha Pictor Active og 0,3 l/ha Propulse den 30. april med samtidig bekæmpelse af skulpesnudebiller.
Vejr
Hvad der ikke kom af nedbør i løbet af foråret, kom til gengæld i løbet af sommeren. Juni blev halvvåd, mens juli gav en del sol indtil slutningen af måneden. Fra slut juli og 14 dage frem blev det rigtig vådt. Her kom 250 mm nedbør, hvilket næsten er 40% af et helt års normal nedbørsmængde. Marken blev høstet den 7. august på en overskyet dag. Udbytterne i de fem LG sorter svingede fra 6400-6900 kg/ha. LG AVIRON var den eneste sort, der havde lejesæd, men gav alligevel 6400 kg/ha i standardudbytte. Der var ikke noget at sige til, at Morten lige ønskede en genberegning af udbytterne, men beregningerne var som sagt gode nok, og derfor var der også store smil i mejetærskeren under høsten.
Samlede behandlinger:
✓ 203 kg N pr. ha i alt (56 g N efterår og 147 kg N forår)
✓ 1 x bor forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ Ingen vækstregulering efterår
✓ 1 x vækstregulering forår
✓ 1 x bladribbesnudebiller
✓ 1 x svampesprøjtning
Rapsmark den 18. marts 2025.
Morten Hansen i forsøgsmarken den 22. april.
Tidlig høst ved Mariesminde Landbrug på Salling
gav meget høje og ens udbytter
Kristian Boel fra Mariesminde landbrug på Salling var den første forsøgsvært til at få høstet sit storskala-forsøg. Rapsen var skårlagt midt juli, og den 26. juli blev forsøgsmarken høstet. Kristian og hans team tog en rask beslutning lørdag aften den 26. juli. Der var lovet regn om søndagen, og de bestemte sig for at høste marken. Fire stk. 40-fods Claes Lexion 8700 mejetærskere blev sat på, og i løbet af ingen tid var forsøgsmarken høstet. På trods af den tidlige høst blev både udbytter og olieprocenter imponerende høje. LG ADAPT og LG ARMADA havde en olieprocent på henholdsvis 52,1% og 53,1%. De fire højestydende sorter lå utrolig ens i udbytte. Blot 18 kg/ha adskilte dem i standardudbytte. LG ADAPT, LG ARMADA, LG ACADEMIC og LG ADELINE gav således alle 6300 kg/ha – et meget stærkt udbytte.
Efterårsbehandlinger:
Forsøgsmarken blev grubbesået på 50 cm rækkeafstand efter vinterbyg den 20. august med 25 planter pr. kvadratmeter. Ved såning blev der tildelt 100 kg NPK145-12, og den 10. september blev suppleret med 100 kg NS27-4. Slut september blev der tildelt 20 tons gylle med slæbeslanger, og rapsen fik således ca. 90 kg N i efteråret. Det gav nogle robuste planter med en god lang pælerod. Vækstpunktet sad præcist som ønsket helt nede ved jordoverfladen efter to gange vækstregulering, første gang den 22. september med 0,5 l/ha Caryx og anden gang den 15. oktober med 0,4 l/ha Juventus. Ved såning blev tildelt sneglekorn. Rapsjordlopper blev behandlet tre gange,
to gange mod de voksne lopper og en gang mod larven. Spildkorn blev bekæmpet to gange i september, først med Agil og senere med Focus Ultra. Årets sidste behandling var Kerb i november.
I start november havde rapsmarken opnået 614 graddage, og det var en meget flot mark med store, kraftige planter og en biomasse omkring 2,5 kg pr. kvadratmeter. Der var ikke stor visuel forskel mellem sorterne.
Forårsbehandlinger:
Rapsmarken fik den første kvælstof i start februar i form af 42 kg N i svovlsur ammoniak. I start marts var bladene svedet godt og grundigt af i marken, men hjerteskuddene var intakte, og det var stadig en meget fin mark uden stor visuel forskel mellem sorter. Midt marts blev der tildelt 30 tons gylle, og i alt blev der således tildelt 120 kg N i foråret og 210 kg N i alt i sæsonen. Der blev bekæmpet bladribbesnudebiller i slut marts, men det var også det eneste skadedyr, der blev bekæmpet i forårssæsonen. Der var ikke behov for hverken bekæmpelse af glimmerbøsser eller skulpesnudebiller. Normalt
udfører Kristian Boel to svampesprøjtninger, men pga. det tørre forår blev der kun udført en enkelt svampebehandling i 2025. Denne blev udført den 24. april med 0,35 l/ha Pictor Active og 0,35 l/ha Propulse.
Kristian har stor fokus på, at afgrøden skal være velforsynet med mikronæringstoffer, og der tildeles 3 gange mikronæringsstoffer både efterår og forår. Han anvender en kombination af BioCrop Opti XL samt Microtop Epso, lige som det er tilfældet i bedriftens andre afgrøder. Hermed tilføres afgrøden både mangan, bor, zink, kobber og jern samt lidt af de sekundære makronæringsstoffer magnesium og svovl.
Kristian og hans team valgte at skårlægge rapsen for at komme tidligt i gang med høsten, da Mariesminde landbrug skulle over store arealer i 2025. Starten af juli var meget varm i hele Danmark, men i midt og slut juli blev vejret ustabilt med voldsomme regnbyger. Salling blev dog forskånet for flere af de voldsomme nedbørshændelser, som resten af landet oplevede. Da der var lovet nedbør den 27. juli, skyndte Kristian og hans team sig at få høstet rapsen den 26. juli om aftenen, og da nedbøren som lovet faldt den 27. juli, kunne Kristian glæde sig over, at de flotte udbytter og høje olieprocenter var i hus. Mariesminde Landbrug har mere end 300 ha med raps til høst 2026, og Kristian forventer at skårlægge rapsen igen.
Samlede behandlinger:
✓ 210 kg N pr. ha i alt (90 kg N efterår og 120 kg N forår)
✓ 3 x bor efterår og 3 x bor forår
✓ 2 x vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 3 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebiller
✓ 1 x svampesprøjtning
Fire stk. 40-fods Claes høster marken den 26. juli 2025.
Kristian Boel i forsøgsmarken den 6. november 2024.
Bladmassen er svedet af i start marts 2025.
Flotte udbytter på Kalsbøl Gods
i en vejrmæssig nem sæson
Kalsbøl Gods, der ligger ved Juelsminde, driver ca. 1000 ha og havde 130 ha med raps til høst 2025. Dette giver en mindre andel raps i sædskifet, end mange andre har, og det gør, at man kan opretholde et godt sædskifte, hvor der kun er raps ca. hvert 7. år. Nogle gange er der op mod 10 år imellem raps i sædskiftet, og det var tilfældet med forsøgsmarken med fem LG sorter til høst 2025.
Forsøgsmarken blev etableret den 30. august efter hvede med en Sumo-såmaskine med 30 planter pr. kvadratmeter og tildelt 55 kg N i en NPK-gødning ved såning. Udover det gode sædskifte har Michaels fokus været på at tildele den rette mængde næringsstoffer til rapsen, og derfor anvendes NPK-gødning i efteråret. Argumentet er, at rapsen får en bedre start, når der også tildeles fosfor og kalium fra start. Den første kvælstoftildeling i foråret foregår også med en NPK-gødning, nemlig NPK185-11 (YaraMila Starter), hvorved rapsen får tildelt ekstra fosfor og kalium, og det samtidig sikres, at der ikke sker en forringelse af jordens P- og K-status. Den sidste kvælstof-tildeling i start april gives i en NS-gødning. Ved denne metode får rapsen i foråret 2 x 72 kg N, 20 kg P og 44 kg K.
Ensartet mark
Efteråret 2024 var mildt, og rapsen kom godt og ensartet fra start. Der var ikke den store forskel på sorterne i marken i start november, selvom LG ADELINE og LG AVIRON var en anelse hurtigere i vækst
den 30. april med 0,35 l/ha Pictor Active og 0,35 l/ha Propulse. Der blev ikke behandlet mod skulpesnudebiller. Start maj stod rapsen i fuld blomst, og det var en super flot mark med kraftige, ensartede planter.
Flotte udbytter ved høst
Høsten blev trukket flere gange, da afgrøden ikke var helt moden, og stænglerne stadig var grønne. Den 18. august på en meget flot og solrig dag lykkedes det imidlertid at få høstet forsøgsmarken. Afgrøden stod flot op, pånær LG AVIRON der havde noget lejesæd. Vandprocenten lå på 8-9%, og afgrøden gled fint igennem maskinen uden problemer. Udbytterne blev rigtig flotte. LG ACADEMIC blev en klar vinder med 6500 kg/ha i standardudbytte. Gennemsnittet for de fem LG sorter blev knap 6100 kg/ha med den lejesædsramte LG AVIRON med det laveste udbytte på 5800 kg/ha.
end LG ADAPT. Da Kalsbøl Gods ofte sår sidst i august, vækstreguleres markerne som udgangspunkt ikke i efteråret. Forsøgsmarken blev vækstreguleret med 0,5 l/ ha Caryx i foråret. Der blev ikke behandlet for hverken glimmerbøsser, bladribbesnudebiller eller lys bladplet i det tidlige forår. Også i foråret voksede forsøgsmarken med fem LG sorter meget ensartet, og i start april var der visuelt ikke stor forskel.
Svampesprøjtning
Kalsbøl Gods kører ikke efter en fastlagt plan med svampesprøjtning. Her er det vejret i blomstringsperioden, der afgør, om det bliver til en eller to svampesprøjtninger. De fleste steder i landet blev det meget tørt før og under blomstring, men Kalsbøl Gods blev begunstiget med 35-40 mm nedbør i påsken, som faldt midt i april. Det var guld værd at få nedbør på dette vigtige tidspunkt i rapsens udvikling, og landmænd andre steder i landet var misundelige over denne nedbørsmængde. Der blev udført en enkelt svampesprøjtning
” DET BLEV EN NOGET NÆR PERFEKT SÆSON VEJRMÆSSIGT PÅ KALSBØL GODS . ”
Et mildt efterår kombineret med en tilstrækkelig mængde nedbør og sol sæsonen igennem lagde grundlaget for høje udbytter. Der blev anvendt lige præcis den mængde kemi og gødning, der var nødvendigt. Bortset fra bekæmpelse af rapsjordlopper i efteråret blev der ikke behandlet for skadedyr, og svampebekæmpelse var på et minimum. De to foregående vækstsæsoner var præget af meget udfordrende vejr, så dejligt at blive beriget med en nem sæson.
Samlede behandlinger:
✓ 199 kg N pr. ha i alt (55 g N efterår og 144 kg N forår)
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ Ingen vækstregulering efterår
✓ 1 x vækstregulering forår
✓ 1 x svampesprøjtning
Michael Levy og Ditte glæder sig over en flot mark den 6. maj 2025.
Ensartet mark den 4. november 2024.
Imponerende udbytter på stevns
i en mark med start-vanskeligheder
”Raps er en svær afgrøde at vurdere. Før høst kan den se ud af ingenting, men hos os overraskede den vildt og voldsomt”. Ordene kommer fra driftsleder Christian Haagensen fra Seinhuus Gods efter høst af raps 2025. Rapsen havde store start-vanskeligheder på godset i efteråret 2024, i hvert fald de 70 ha ud af i alt 100 ha med raps. Marken på 70 ha blev sået med en gyllenedfælder efter rajgræs den 26. august i et meget tørt såbed. Efter såning gik der yderligere 3 uger, før der kom nedbør. Fremspiringen blev derfor meget uens. Selve såmetoden med gyllenedfælder gav også udfordringer. Både frø og gylle kom for langt ned i sårillerne, og frøene brugte derfor lang tid på at spire frem fra dybet, samtidig med at afgrøden havde svært ved at få fat i gyllen. Desuden blev marken hårdt angrebet af snegle. Der blev udlagt 4-5 kg sneglegift ved såning, men ved den opfølgende behandling havde sneglene allerede taget godt for sig af retterne. Der var ca. 6 ha, der var helt forsvundet i start november, og resten af marken så noget rustik og tynd ud. Biomassen var kun omkring 1 kg pr. kvadratmeter i denne mark. På den anden af godsets rapsmarker på 30 ha voksede LG AVIRON, og den
tordnede afsted i efteråret uden angreb af snegle og havde på samme tidspunkt en biomasse på 3,4 kg.
Der blev nedfældet 50 kg N i gylle ved såning, og i start oktober blev der tildelt yderligere 25 kg N i handelsgødning, så afgrøden i alt fik 75 kg N i efteråret. Rapsmarken blev startet op i midt februar med 30 kg N i svovlsur ammoniak, og en måned senere fik den 80 kg N i urea. Foråret var meget tørt på Stevns, men i slut april hvor planterne skulle til at udvikle frøene, kom den længe ventede regn på det helt rigtige tidspunkt. Der blev tildelt 10 kg N sammen med svampesprøjtningen, og i alt blev der tildelt 195 kg N til afgrøden.
Afgrøden blev ikke vækstreguleret hverken i efteråret eller i foråret, da marken var noget tynd. Planterne havde til gengæld masser af lys og luft til at udvikle sig og endte som store juletræer med en masse sideskud fra bunden. Afgrøden blev først høstet i slut august, længe efter at alle andre marker i området var høstet, men stænglerne var stadig grønne og afgrøden ikke moden før.
Afgrøden overraskede vildt, som Christian udtrykte det efter høst. I råvare med en vandprocent på 7,6% blev der høstet 6450 kg/ha i LG ARMADA, 6150 kg/ha i LG ACADEMIC, LG ADAPT og LG ADELINE samt 5800 kg/ha i LG AVIRON. Meget imponerende, når man tænker på de forhold, marken startede med. Når der korrigeres for vand og olie til standardudbytte, ender LG ARMADA over 7000 kg/ha, LG ADAPT på 6800 kg/ha, LG ACADEMIC på 6700 kg/ha, LG ADELINE på 6650 kg/ha og LG AVIRON på 6250 kg/ ha. Dette beviser endnu engang, at raps er en meget svær afgrøde at vurdere, og man kender ikke resultatet, før mejetærskeren har gjort sit arbejde.
Samlede behandlinger:
✓ 195 kg N pr. ha i alt (75 kg N efterår og 120 kg N forår)
✓ Ingen vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 3 x lopper efterår
✓ 1 x glimmerbøsser
✓ 1 x svampesprøjtning
Christian Haagensen i en udfordret mark den 11. november 2024.
Christian Haagensen med imponerende plante ved høst den 25. august.
Store smil i mejetærskeren til høst.
LG AKERMAN
Ny sort med højt udbyttepotentiale
LG AKERMAN er en nyhed med et år i landsforsøgene og et forholdstal på 108.
Sygdomsresistens
LG AKERMAN har en komplet sygdomsresistens med lav modtagelighed overfor både rodhalsråd, lys bladplet samt kransskimmel, og derfor har den selvfølgelig mærkatet for stængelsundhed. Derudover er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Etablering og udvikling
LG AKERMAN starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer sent. Det er en meget høj sort med en imponerende biomasse til høst. Den har god standfasthed og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Meget lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
LG ADAPT
Sundhed og udbytte i top
LG ADAPT har været afprøvet i fire år med et gennemsnitligt forholdstal på 101.
Sygdomsresistens
LG ADAPT har en enestående og komplet sygdomsresistens. Sorten har meget lav modtagelighed overfor både rodhalsråd, lys bladplet samt kransskimmel. Derudover er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Etablering og udvikling
LG ADAPT starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer medium-sent. Det er en meget høj sort med en imponerende biomasse til høst. Den har god standfasthed og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Meget lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
LG ADRENALIN
Højt udbyttepotentiale og højt olieindhold
LG ADRENALIN er en nyhed med et år i landsforsøgene og et forholdstal på 101.
Sygdomsresistens
Kendetegnende for LG ADRENALIN er en bred sygdomsresistens. Sorten indeholder genet RLM7, hvilket sikrer god resistens mod rodhalsråd, og derudover har LG ADRENALIN lav modtagelighed overfor kranskimmel og medium modtagelighed mod lys bladplet. Det er den seneste sort i rækken, der har fået mærkatet for SCLERO-FLEX, hvilket viser øget tolerance mod knoldbægersvamp.
Kvælstof-udnyttelse
LG ADRENALIN besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
Sorten har en kraftig efterårsvækst med lav tendens til stængelstrækning og er velegnet til middel til sen såning. LG ADRENALIN er medium i væksten i foråret og blomstrer middel-tidligt. Det er en meget høj sort med en imponerende biomasse til høst. Den har medium standfasthed, og kraftige afgrøder bør vækstreguleres i foråret for at undgå lejesæd.
• Kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• Medium standfasthed
• Højt olieindhold
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Medium modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
• SCLERO-FLEX for øget tolerance mod knoldbægersvamp
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)
lg ACADEMIC
Fremragende sundhed
Sorten har været i afprøvning i fire år med et gennemsnitligt forholdstal på 100.
Sygdomsresistens
LG ACADEMIC har en fremragende sundhed. Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, meget lav modtagelighed mod lys bladplet og lav modtagelighed mod kransskimmel.
Kvælstof-udnyttelse
LG ACADEMIC besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
Sorten har en balanceret efterårsvækst med lav tendens til stængelstrækning og har et bredt såvindue i hele august. I foråret starter væksten moderat, og sorten blomstrer tidligt. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
LG Arrakis
Kraftig efterårsvækst
LG ARRAKIS har været afprøvet i tre år med et gennemsnitligt forholdstal på 101.
Sygdomsresistens
LG ARRAKIS har en fremragende sundhed. Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, lav modtagelighed over lys bladplet og en meget lav modtagelighed overfor kransskimmel.
Etablering og udvikling
Sorten har en god etablering og efterårsvækst. Sorten har tendens til strækning af vækstpunktet i efteråret. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør sorten derfor vækstreguleres.
Væksten i foråret er kraftig, og der er tale om en lang sort med middel standfasthed. Kraftige afgrøder bør vækstreguleres. Sorten er en af de allertidligste i blomst.
• God etablering og god efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• Højt olieindhold
• Lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
LG ARMADA
Robusthed i særklasse
LG ARMADA har været afprøvet i fire år og ligger stabilt med et gennemsnitligt forholdstal på 102.
Sygdomsresistens
Sortens sygdomsresistens er helt i top. LG ARMADA indeholder genet RLM7, hvilket sikrer god resistens mod rodhalsråd. Derudover har sorten resistens mod rapsrødsot, lav modtagelighed for kransskimmel og meget lav modtagelighed for lys bladplet. Desuden har LG ARMADA øget tolerance overfor knoldbægersvamp.
Kvælstof-udnyttelse
LG ARMADA besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
LG ARMADA starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer sent. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Højt olieindhold
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopspringsresistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
• SCLERO-FLEX for øget tolerance mod knoldbægersvamp
Resistens mod skulpeopspring
Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab og er at finde i alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. 3-4 gange så meget kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden, når skulpen er fra en sort med genet for opspringsresistens, i forhold til skulper fra sorter uden genet.
Opsprings-resistensen mindsker risikoen for spild som følge af blæst og hagl og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes. Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren – især hvis der høstes for tidligt. Data fra landsforsøg viser, at sorter med skulpeopsprings-resistens kan opretholde udbytteniveauet op til 2-4 uger
Uden skulpeopspringsresistens
efter det optimale høsstidspunkt, mens sorter uden skulpeopsprings-resistens vil udvise et signifikant udbyttetab i samme periode. Sorter med skulpeopsprings-resistens giver dermed stor fleksibilitet i høsttidspunkt, og man kan i en travl høstperiode, hvor mange afgrøder modner på samme tid, vente med høst af rapsen. Det er i de senere år blevet mere normalt, at landmænd prioriterer at høste hvede og vårbyg først og venter med rapsen til senere. Det kan man gøre med god ro i maven, når man dyrker skulpeopsprings-resistente sorter.
I 2023 blev høsten voldsomt udfordret af stormen Hans, der hærgede landet den 7.- 8. august. Det gav store udbyttetab i mange rapsmarker. Selv marker med skulpeopspringsresistente sorter tabte hele skulper, der røg på jorden under den voldsomme storm.
Med skulpeopspringsresistens
Uden skulpeopspringsresistens
Der var dog alligevel stor forskel på tabet af skulper i sorter med og uden skulpeopsprings-resistens. Nedenfor ses billeder fra et forsøg ved Slagelse fra den 9. august, hvor det ses, at tabet af skulper er langt større i sorter uden skulpeopsprings-resistens sammenlignet med sorter med skulpeopsprings-resistens.
Stængelsundhed
Afgørende for en stabil rapsdyrkning
De mest betydende sygdomme i raps, som angriber stænglen, er lys bladplet, kransskimmel og rodhalsråd. Alle tre sygdomme kan medføre betydelige udbyttetab, og de kan være til stede i stænglen samtidigt. For kransskimmel findes der ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder, mens der for lys bladplet og rodhalsråd er kemiske løsninger, dog med begrænset til medium effekt.
Stænglerne er afgørende
Stænglerne er en central del af planten.
Gennem stænglerne transporteres vand og næringsstoffer fra roden til bladene, og fotosynteseprodukter rundt i hele planten.
Sunde stængler er altafgørende hele vejen igennem rapsens udvikling og i sidste ende afgørende for et højt frøudbytte og oliedannelse i frøet. STÆNGELSUNDHED står for stængler uden sygdomme, en robust afgrøde og evnen til at maksimere udbyttet.
Løsningen er genetik
STÆNGELSUNDHED er en genetisk løsning, der opnås gennem en ihærdig forædlingsindsats, der resulterer i sorter med effektiv resistens og dermed en meget lav modtagelighed overfor de tre vigtige sygdomme. Kun sorter med effektiv resistens overfor alle tre sygdomme kan få stemplet STÆNGELSUNDHED. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at en sort har høj resistens mod lys bladplet og rodhalsråd, men er modtagelig for kransskimmel. Denne sort kan ikke valideres med STÆNGELSUNDHED konceptet.
Valget er STÆNGELSUNDHED Hver sæson byder på forskellige udfordringer, og vi ved aldrig på forhånd, hvilken sygdom der kommer til at dominere i den pågældende sæson. Ved at vælge sorter med god stængelsundhed garderer man sig mod de mest betydende sygdomme og øger chancerne for et højt udbytte med minimal kemisk indsats.
Dryssespild i sort med skulpeopsprings-resistens
Dryssespild i sort uden skulpeopsprings-resistens
Hagl i tysk sortsforsøg sommer 2018
Knoldbægersvamp / ScleRo-flex
Ny tolerance overfor knoldbægersvamp
Knoldbægersvamp er en sædskiftesygdom, der forårsages af svampen Sclerotinia sclerotiorum. Smitstoffet fra slerotier kan overleve i jorden i op til 8-10 år, men efter 4-5 år er meget af smitstoffet gået til grunde. Smitte sker under blomstring, og en lang blomstringsperiode samt fugtige og varme forhold op til og under blomstring kan fremme angreb.
Sygdomsudvikling
Under fugtige jordforhold om foråret spirer sclerotierne i jorden med såkaldte apothecier (frugtlegemer). Fra disse udslynges sporer, der spredes med vinden over korte afstande. Sporerne spredes til kronblade og løvblade, og når kronbladene i blomstringsperioden falder af, sætter de sig i bladfæsterne, hvorfra svampen trænger ind i planten. Vandtransporten forhindres, og planten nødmodner. Der kan under fugtige forhold ses en hvid vatagtig svampevækst uden på stænglen, og i slutningen af vækstsæsonen ses de små sorte hvileknolde (slerotier) inde i stænglerne. Ved kraftige angreb kan udbyttetabet være helt op til 50%, fordi planterne nødmodner, og frøene spildes før høst.
kransskimmel
Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forår-
Der findes effektive bekæmpelsesmidler mod knoldbægersvamp. Det optimale bekæmpelsestidspunkt er st. 65, hvor 50-60% af knopperne på hovedskuddet er sprunget ud. Under en lang blomstring kan der være behov for to sprøjtninger, da effekten af en sprøjtning kun holder ca. 2 uger. Udfordringen kan være at ramme det optimale bekæmpelsestidspunkt, hvis vejret driller med regn eller blæst.
SCLERO-FLEX
Der er ingen sorter, der har en fuldstændig resistens overfor knoldbægersvamp. LG introducerede i 2024 betegnelsen SCLEROFLEX for sorter, der har høj tolerance overfor knoldbægersvamp. Sorter med SCLERO-FLEX angribes også af knoldbægersvamp, men antallet af inficerede stængler og graden af angreb er lavere end for sorter uden denne egenskab. Tre års forsøg på ni lokaliteter i tre lande viser, at antallet af inficerede stængler er 57% lavere, og graden af angreb er 44% lavere end for sorter uden SCLERO-FLEX. Det anbefales fortsat, at der sprøjtes mod knoldbægersvamp i SCLERO-FLEX sorter, men der er større fleksibilitet i forhold til sprøjtetidspunktet, og angrebene bliver mindre, selv ved ikke-optimal timing. LG ARMADA og LG ADRENALIN har SCLEROFLEX.
Sygdomsudvikling
Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli.
Senere dør vævet, og man kan se de sorte mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.
Tolerante sorter
Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 3-4 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med tolerance mod kransskimmel. Alle LG sorter har en god tolerance mod kransskimmel. De sorter, der har bedst tolerance overfor denne sygdom, er LG ADAPT og LG ARRAKIS, og de er således specielt gode bud på sortsvalg i marker med forekomst af kransskimmel.
Nødmodne planter pga. knoldbægersvamp
Sklerotier i rapsstængel
Til venstre ses de første symptomer på kransskimmel, en ensidet bronzefarvning af stænglen. Senere visner vævet, overfladen af stænglen løsner sig og de sorte mikro-sklerotier kan ses som små sorte prikker (højre).
Lys bladplet
Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae
Sygdomsudvikling
Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. Sygdommen udvikler
sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde allerede fra efteråret.
Omkring juni ses karakteristiske symptomer på stænglerne. De angrebne blade bliver ty-
Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (tv.). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet sidst i juni.
RoDHALSRÅD
Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa L. maculens er den vigtigste af de to.
Sygdomsudvikling
Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen
og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler. Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed.
Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd forår og sommer (højre).
pisk hængende visne på stænglerne længe. Ved kraftige angreb kan symptomerne også iagttages på skulper.
Bekæmpelse
Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold, og bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 20 procent angrebne planter (SEGES).
Sortsresistens
Der er betydelige forskelle i modtagelighed for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. LG sorter har generelt en meget lav modtagelighed for lys bladplet.
Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel. I 2024 sås imidlertid meget rodhalsråd, hvilket var medvirkende til skuffende udbytter ved høst. Sygdommen blev i vækstsæsonen 2023/24 fremmet af svage planter med dårligt rodnet samt et fugtigt og varmt efterår.
Sortsresistens
LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens
Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.
Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG-sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG's egne udviklingsforsøg.
Giv rapsen en makker i marken med Assist+
og hvis dette middel forbydes, kan vi heller ikke længere bekæmpe rapsjordlopper, som er et af de skadedyr, der kan forvolde størst skade og økonomisk tab i vinterraps. Derfor afprøves andre metoder til at begrænse skaderne af rapsjordlopper.
Limagrain introducerer til kommende sæson Assist+, som er en blanding af tre arter, der udsås sammen med rapsen. De tre arter er vikke, kløver og bukkehorn, som alle er kvælstof-fikserende. Formålet med udsåning af denne blanding sammen med rapsen er primært begrænsning af rapsjordlopper og deres skadesvirkning. Derudover vil de tre arter begrænse udviklingen af ukrudt samt frigive kvælstof til rapsen. Der er således tre positive effekter ved anvendelse af blandingen. Forsøg har vist, at companion crop kan reducere ukrudtsbestanden med op til 80%, og frigivelsen af kvælstof vil ligge på 15-30 kg N/ha om foråret.
Rapsjordloppernes skadelige effekt mindskes primært via den kraftige biomasse fra både vikke og kløver, der vokser godt til, og ”maskerer” rapsen for rapsjordlopperne. Derudover har bukkehorn en afskrækken-
hvor companion crop sås imellem rapsræk kerne. Dette giver lys og plads til companion crop. De tre arter er meget frostfølsomme og vil fryse væk, når frosten sætter ind.
Assist+ sælges i sække af 10 kg., hvilket rækker til en hektar.
V i kke
Bukkehorn
