Elbæk Efterskole - Årsskrift 2023

Årsskrift Elbæk Efterskole

2023

Elbæk Efterskole

Redaktion:

Design og produktion:

Elbækvej 53, Elbæk 8700 Horsens Tlf. 75 66 90 57 info@elbaekefterskole.dk www.elbaek-efterskole.dk

Laura Legarth Søgaard

Grafisk Forum A/S Fuglevangsvej 41 8700 Horsens Tlf. 75 61 33 44 grafiskforum.dk

Årsskrift elbæk efterskole

2023

Indhold

Side

Side

3

Forord

38

SIGGI

4

Afslutningstale

40

Den stigende brug af ChatGPT

10

Livet som valgfagslærer

42

Hvad er St. Pauli?

12

Foreningens frivillighed

44

Camp’en er kommet til Elbæk

14

Fællesgymnastikken lærer os om ansvar

46

Hvem er de nye på kontoret?

16

Hvornår har du sidst været i gul zone?

48

Gl. Elevdag 2023

20

Sammen om ensomheden

50

Kasser eller ej?

22

Jagt

51

Bestyrelsen

24

En hyldest til skovens træer

52

Lærere

26

Tour de Berlin

53

Timelærere

30

Mit første kapitel som lærer

54

Ledelse og Administration

31

Danskfaglig stilistisk øvelse

54

Driftspersonale

32

Alle mennesker elsker ros

55

Køkken

34

Elbæks Caesar Salat

55

Køkkentimelærere

35

Hvad er TeamGym?

2

ÅRSSKRIFT 2023

Forord Af Laura Legarth Søgaard, kommunikationsansvarlig

Kære læser, Så blev det den tid på året, hvor vi alle sum-

Nogle elever boede i beboelsesvogne i flere

mer lidt over hvad der egentlig skete i det for-

uger, andre kortere tid, men alt i alt så klarede

gangene skoleår og hvad der sker lige nu på

de det super godt og resultatet taler for sig

Elbæk Efterskole, og omkring os i hverdagen

selv – vi har fået nogle vildt flotte nye bade-

og verden.

værelser som dette års elevhold i særdeleshed nyder godt af.

I skoleåret 22-23 gennemgik Elbæk Efterskole et større renoveringsprojekt. 46 værelser

Nu nærmer juletiden sig og som altid er det

skulle have lavet helt nyt toilet og bad, hvilket

en skøn tid på Elbæk, hvor vi rykker lidt tæt-

betød, at eleverne på skift måtte ud og bo i

tere sammen og er taknemmelige for, at vi

én af de seks beboelsesvogne, der blev stillet

trods alt bor i et land uden krig og konstant

op på hallens parkeringsplads. I beboelses-

utryghed – noget, der desværre fylder alt for

vognene var der plads til 4 eller 6 elever. Det

meget fortsat i vores hverdag.

skabte en del forvirring i begyndelsen, for som ofte er alt begyndelse svær og puslespil-

Alle os fra Elbæk Efterskole ønsker jer en rig-

let at få det hele til at gå op med hvem, der

tig glædelig jul samt et godt nytår, og husk at

skulle bo hvor, piger og drenge hver for sig,

kram ekstra meget på dem, der betyder noget

2- og 3-mandsværelser blev blandet sam-

– DÉT betyder noget!

men, osv., men det hele lykkedes og eleverne vænnede sig ret hurtigt til tanken og accepterede ”værelsesændringen”. Lige pludselig var ”et værelse med stue og køleskab” alligevel ikke så slemt.

ELBÆK EFTERSKOLE

3

Afslutningstale Skoleafslutning den 21. juni 2023 Af Rasmus Clausen, forstander

Jeg drømte om atten svaner i nat og såmænd også lidt om dig.

Og du bad mig om atten kys i min drøm, og jeg gad ikke sige nej.

og den må have ramt noget i jer på en særlig måde, fordi I også har været glade for at synge den. Vi har sunget mange sange, som slet ikke har fået denne sangs opmærksomhed.

Måske vil jeg endda stramme den så meget

Min ven, lad mig vide, om du kunne lide, hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte du kom så du intet fik bedt mig om.

Visen om atten svaner

som til at sige, at vi har sunget mange sange, som nærmest ikke har fået opmærksomhed overhovedet. Men den her sang er altså en af undtagelserne.

Egentlig er det jo en kærlighedssang, som udtrykker en længsel efter at finde den helt store

Sådan lyder det i første og sidste strofe af

kærlighed. Måske er den kærlighed allerede

"Visen om atten svaner". De linjer og de svaner hører altså uløseligt til på jeres sidste skoledag. Vi har sunget sangen mange gange

fundet fra den ene parts side, mens den anden

4

ÅRSSKRIFT 2023

muligvis ikke helt er klar over, at vedkommende er i søgelyset.

Den ene står længselsfuldt og kigger ud af

Drømme-sange

vinduet, men ved ikke helt om det er det ret-

Ikke mindre end tre ud af fire sange her i dag til

te tidspunkt at give sig til kende på, overfor

afslutningen nævner drømme. Visen om atten

den anden. Men der er en dejlig friskhed over

svaner er tydeligst omkring drømmetemaet.

ønsket om hvorvidt, det er noget, den anden

Den mindst poetiske drømmetilgang kommer

kan lide. Der er en klar forventning om, at det

fra Thomas Helmigs sang "Malaga", hvor dig-

kunne godt være en mulighed, at den anden

tets ’jeg’ ligger i sin drømmeparabol og tænker

kan lide det, der sker. Altså kunne du lide, hvis

på gårsdagens udskejelser. Den sang er med,

du var vågnet af en drøm, hvor du har bedt om

fordi den handler om også en gang imellem at

kys? Kunne du lide at se en bestemt person

skulle lukke døre for, at verden kan blive større.

bag vinduet? Kunne du lide at blive tilbudt ly under en paraply? Det vil digtets ’jeg’ gerne

Den mest vidtrækkende tilgang til drømmene

vide, for dette jeg vil gerne vide om digtets ’du’

findes i "Hvor du sætter din fod". Her bliver

eventuelt føler det samme.

der nemlig spor af de drømme, du efterlader, fordi der er drysset små frø af de drømme, du

Men sangen er jo nærmest hele tiden kun en

har drømt, ned i fodsporene. Meget poetisk til-

drøm. Det er en dejlig drøm om kys, men det

gang, at drømme sætter nye drømme i gang.

er kun en drøm. Det er en realistisk drøm om

I har efterladt jer drømmen om, at et stadigt

regn, men det er stadig kun en drøm.

bedre og bedre efterskoleliv faktisk er en mulighed. I har efterladt en drøm om, at alting

Hvorfor blev I som elevhold så optaget af net-

til stadighed kan blive bedre og bedre. Det

op den sang og den drøm? Det kommer min

fuldendte kan ikke opnås, men man kan søge i

tale til jer til at dreje sig om. Sangen fortæller

den retning. Og det er faktisk ikke nogen ringe

nemlig noget meget centralt om jer. Det er jeg

drøm, for nu at sige det på underspillet jysk.

først blevet klar over her til sidst – og det har noget med det at turde drømme at gøre.

Der er hos enhver efterskoleelev en længsel – en drøm - efter at blive set. Man vil gerne høre til. Der er hos enhver efterskoleelev en længsel – en drøm - om at få det fuldendte efterskoleophold. Men det fuldendte findes ikke.

Men derfor kan man godt længes efter det og drømme om det – og man kan søge hen mod det. I har som hold indskrevet jer på en særlig plads i skolens historie og det har I gjort med jeres evne til at lade drømmene række langt ud. I er som hold blevet set.

Drømmen om at flytte I er blevet set som hold, fordi I har overvundet en masse bøvl omkring renoveringen af værelserne. Drømmen om at flytte ind på et værelse med gennemrenoveret badeværelse må have båret jer. Alle drømte om, hvordan det ville være at få et nyt badeværelse. Det har I ikke allesammen prøvet, men som hold har I

ELBÆK EFTERSKOLE

5

prøvet det. Det renoveringsprojekt, som I har været en del af, er vel det største interne renoveringsprojekt, der har været i skolens historie.

Selvfølgelig er der blevet bygget nye værelser engang. Selvfølgelig er der blevet bygget et køkken, en hal og en spisesal engang i mellem.

Ja, det er sket mere end en gang. Men aldrig har et byggeri eller en renovering grebet så meget ind i elevernes daglige liv som det her i år.

Men det har I altså klaret helt fantastisk. Det var som om, der opstod en glæde både ved at flytte ud og flytte ind igen. Drømmen om, at det bliver fedt, når vi skal bo i pavilloner, blev afløst af drømmen om, at det bliver fedt at flytte tilbage igen. Drømmene har tilsyneladende båret alle besværlighederne igennem.

Jeg har tit sagt, når nogen spurgte om det godt kunne lykkes at få skolen til at køre samtidig med renoveringen, at det kan det godt med det rigtige elevhold. Jeg har tit sagt, at det var godt, den renovering skete sammen med det her elevhold. Altså med jer! For I har kunnet håndtere det – og det har I som hold klaret helt ualmindeligt godt. Sammen med alle tidligere og kommende elevhold vil jeg gerne sige tusind tak for den bygnings-udviklings-tørn, I tog som elevhold. Tusind tak. Og tusind tak for at have efterladt jer spor af de drømme, I har drømt.

Drømmen om et større ’VI’ ”Det bliver dejligt for de næste mange elevhold, at der er nye badeværelser fra start” er der flere elever, der har sagt. Hvilken fabelagtig ”VI”-følelse det udtrykker. Det er jo et ”VI”, som rækker hen over flere elevhold. Det ikke kun at tænke på sig selv, men på hele holdet er jo rigtig stort.

Men det at kunne og ville både drømme og tænke hen over flere elevhold på Elbæk Efterskole er jo en fabelagtig tilgang til et stort fæl-

6

ÅRSSKRIFT 2023

lesskab, som I jo også er en del af – eller i hvert fald bliver om et kort øjeblik, nemlig fællesskabet af OS, der har gået på Elbæk Efterskole.

Jeg synes, det udsagn viser, hvordan I som elevhold også har kunnet formulere jeres evne til at drømme langt. Netop fordi I kan drømme langt og intenst har "Visen om atten svaner" ramt en livsnerve hos jer.

Måske føler I jer ikke alle sammen set lige meget af hinanden. Men med jeres drøm om nemt at kunne flytte frem og tilbage i forhold til pavilloner har gjort, at I som elevhold er blevet set af de andre elevhold.

Drømmen om orden Drømmen om at være med i noget større har dog ikke altid kunnet række til, at der blev

hed og en stor usikkerhed på, om man nu ville

drømt om ryddelige værelser. Til alle jer, der

blive set. Ligesom for tusindvis af andre efter-

har drømt om ryddelige værelser, vil jeg sige,

skoleelever, der mødte op på deres efterskole.

at rigtig mange af jer faktisk ikke har udlevet

Ligesom hos enhver efterskolelev var der en

den drøm. Det kan dog muligvis nås i nye om-

længsel efter – eller en drøm om – at turde

givelser efter ferien. Egentlig synes jeg, det var

overvinde utrygheden. At turde slå vinduet op

en pæn måde at sige på, at I som hold betrag-

en-to-tre.

tet har været nogle værre rodehoveder.

Det er bare ikke altid det lykkes at overvinde Alt, hvad jeg fortæller om jer som særlige ka-

den utryghed lige med det samme. Og nogen

raktertræk for årgangen, gælder jo ikke alle

gange lykkes det slet ikke. Hvad gør man så? –

elever. Det gør det hverken i den positive eller

Ja, nogen drømmer nye drømme og begynder

den negative retning. Så undskyld til alle jer,

at længes efter at mærke grænsen. Fordi der

der har kunnet rydde op på jeres værelser.

i grænsen er en tryghed. En slags mur, man

Desværre var jeres indsats ikke nok til, at elev-

kan mærke. For at kunne være i sig selv med

holdet generelt kan kaldes et elevhold med

utrygheden, så længes man efter grænsen.

ryddelige værelser.

Man længes efter det forbudte, fordi det er over grænsen. Så man dulmer sin utryghed i

I har som elevhold været virkelig positive i for-

adrenalinsuset fra græseoverskridelsen eller

hold til at flytte rundt. Så positive, at det bliver

man dulmer sin usikkerhed over ikke at blive

et karaktertræk for holdet. Men gode til at ryd-

set med nikotinindholdet i en snuspose.

de op, det har I altså ikke været. Her er der virkelig et potentiale for dem, som skal ”overtage”

Vi kan ikke omtale jer som elevhold uden at

jer efter sommerferien.

nævne, at vi også har haft vores kampe om

Drømmen om grænsen

værdier, regler og grænseoverskridelser. Nogle ting har vi kunnet tale os tilrette om, andre

Da I mødte op her efter sidste sommerferie,

har skullet løses med sanktioner. Her ramte

var det nok hos jer alle en stor følelse af utryg-

drømmen om grænsen i flere tilfælde en mur.

ELBÆK EFTERSKOLE

7

Når vi står her helt til slut, så skal vi gerne om

Nu kunne jeg så nævne både dagligdags ting,

vores kampe kunne sige til hinanden, at vi

gallafesten, skituren, Berlinturen og meget

”slutter fred med det hele / alle sammen hver

mere. I er altid bedst, når i står sammen.

og en” for nu at citere fra sangen "Malaga". Vi har taget livtag, men nu er vi videre.

De gyldne drømme

Et af de steder, hvor I virkelig er lykkedes med at stå sammen er i gymnastikken. Her er der altså en kæmpe-flok, som har slidt for fælles-

Her på den sidste dag kan jeg trække en lang

skabet og det har også kastet en masse både

række af fantastiske ting frem, som har væ-

ros og oplevelser af sig.

ret en del af vores fælles skoleliv det sidste års tid. Jeg nævner nogle enkelte for ikke at

Når jeg nævner gymnastik, så er det også fordi

stå hele eftermiddagen og opremse den ene

I fik en særlig oplevelse her til sidst. Det ræk-

lyksalighed efter den anden. For det har dette

ker ud over selve gymnastikken og langt ind

året altså været fyldt af.

det særlige ved efterskolefællesskabet, hvor der ydes en indsats for at få en oplevelse.

Jeg vil dog nævne jeres performance om et kup som en af højdepunkterne. Her fik I skabt

Hvem har ikke drømt om at stå klædt i guldtøj

et meget teater-vellykket efterskoleprojekt.

på Rådhuspladsen i København. Ligesom både

Det var gennemført fantastisk og det var som

fodbold- og håndboldholdene m.fl. Den drøm

om alle tandhjul passede perfekt ind i hinan-

har I allerede udlevet. Godt nok ikke med en

den. Det var en stor oplevelse for os, som har

guldpokal i hånden, men I har stået i skinnende

prøvet performance mange gange. Man må

sol i gulddragt på selveste Rådhuspladsen i

sige, at I lykkes bedst, når I står sammen. Det

København. Og i tilgift, så lavede I en så fan-

er muligvis en almengyldig sandhed, men den

tastisk og flot opvisning, at den godt kunne få

har vist sin værdi hos jer.

en stoltheds- og glædeståre tåre frem i øjen-

8

ÅRSSKRIFT 2023

I har både drømt om det gyldne og I har været gyldne. Jeres drøm om et godt efterskoleliv har skabt et gylden-år for jer som hold.

Og ved I hvad? Det er lige præcis det, I skal holde fast i og bruge – og tage med jer videre hver især i jeres liv.

I skal blive ved med at turde drømme. Og I skal turde vågne af jeres drøm og prøve at udleve den. I skal hver især turde vise, at der en at se og I skal turde være en paraply for jeres nærmeste. At turde det gode kan være utrygt og usikkert, men det har kraft til at skabe nye gylden-år.

I skal turde drømme om at finde kærligheden.

I skal turde drømme om et Europa i fred. I skal turde drømme om en klode i balance.

I skal turde drømme, at I igen vil brygge god krogene. Ligesom når ”guld-profferne” stod og

palmevin til fælles bedste og I skal turde udle-

blev hyldet og alle følte sig stolte på Danmarks

ve den drøm.

vegne. Så lavede I - i fællesskab - en drøm af en guld-opvisning og vi følte os alle vildt stolte

Lykke til med det på jeres videre vej!

på jeres vegne.

Tag drømmen med jer videre Jeg ville derfor - for lige netop jer som elevhold - gerne citere fra visen om de atten svaner og de atten kys, fordi den er så fyldt med det stof, som I er gjort af og som drømme er gjort af. Det var det, jeg opdagede på et tidspunkt og som gav mig forklaringen på, hvorfor I så gerne vil synge den sang. Visen handler om at bringe sine drømme i spil, også når det føles utrygt og usikkert at gøre det. Visen handler om at ville lykkes og visen handler om det, I gør.

I har været et elevhold, som er gjort af det samme stof, som drømme er gjort af. I har været et hold fyldt med drømmens kraft. Og i drømmen ligger kraften til at lykkes med at gøre det gode.

ELBÆK EFTERSKOLE

9

Livet som valgfagslærer Af Martin Lysdal Klogborg, lærer

På Elbæk Efterskole opererer vi, som i sikkert

Og det fantastiske ved at arbejde på en efter-

allerede ved, med valgfag. Det betyder, at

skole er, at dine oplevelser og succeser med

eleverne tre gange i løbet af et efterskoleår

eleverne udenfor den boglige tid, bliver truk-

vælger nye valgfag. Fra årets start af ved vi,

ket med ind i undervisningen, og man bliver

derfor ikke om vi har 10, 15 eller 20 elever der

mere end bare ”matematik- og fysiklæreren”.

gerne vil spille volley, håndbold eller fodbold.

Det er noget som giver overskud både til ele-

Det kan som valgfagslærer derfor være lidt

ver og underviser. Så et skud ud til håndbold-

af et lotteri, hvor mange elever man har til de

pigerne fra årgang 22/23 for at være med til

forskellige fag og ikke mindst hvad niveauet

at gøre mit år som håndboldtræner til noget

kommer til at blive. Derfor kan man blive nødt

specielt og mindeværdigt!

til at sænke sit eget ambitionsniveau alt efter hvilke elever man har på årgangen.

Jeg har fornøjelsen af at træne pigehåndbold på efterskolen og særligt havde jeg fornøjelsen af årgang 22-23. Lige præcis den håndbold årgang på pigesiden var noget helt særligt for mig, både fordi eleverne hver især var dygtige håndboldspillere, samtidig var de virkelig gode til at bakke hinanden op både i medgang og modgang. Der var en stor vindermentalitet hos enkelte spillere, hvilket smittede af på resten af holdet, så når de gik på håndboldbanen, så gjorde de det for at vinde og samtidig have det sjovt. Jo jo nuvel, vi spiller jo ikke ligefrem mod de andre

Og nu vi er ved det. Intet årsskrift uden en lille

linjeskolers A-hold, men det er ikke så vigtigt

note om Skjern Håndbold. Ja, det ser skidt ud

det med at vinde. Det vigtige er, at vi nyder

med 9 point efter 10 kampe i skrivende stund,

at dyrke sporten og fællesskabet på holdet,

men når først vi ikke længere er skadesramte,

samtidig med, at vi har nogle gode håndbold-

så tror vi på at det vender! Guderne skal vide,

ture ud af huset. Og selvfølgelig er det da

at vi har brug for en succesoplevelse i Skjern.

sjovest at vinde!

#Komsådegrønne.

10

ÅRSSKRIFT 2023

Ber lin

ELBÆK EFTERSKOLE

11

Foreningens frivillighed Af Christian Toft, lærer

Frivillige kræfter er drivkraften i at skabe og

til nye sociale fællesskaber og netværk. Det

udvikle landets mangfoldige foreningsliv.

skaber meningsfyldt indhold i hverdagen, øget livskvalitet og giver ny energi. Både for den

Frivillighed er omdrejningspunktet i Danmarks

frivillige og for dem, som nyder godt af de fri-

mangfoldige foreningsliv, og det er frivillige,

villiges indsats.

der skaber grundlag for et rigt og varieret udbud af aktiviteter for børn, unge og voksne i

Som frivillig er du med til at glæde andre, der

landets idrætsforeninger.

har brug for støtte og hjælp. Men frivilligheden har ikke kun stor betydning for dem du hjælper.

Frivilligt arbejde er meget andet end et flot CV

At være frivillig giver glæde og en masse gode

Der er mange sidegevinster ved at engagere

stunder – og studier viser, at frivillighed faktisk

sig frivilligt. Frivilligt arbejde giver adgang

er med til at styrke din mentale sundhed.

12

ÅRSSKRIFT 2023

Her får du 5 gode grunde til at være frivillig

en lokalafdeling, besøgsven eller noget helt

1. Du har noget aktivt at lave – og kommer

tredje er ligegyldigt. Så længe det frivillige

ud af døren Vi har alle brug for at føle, at vi bidrager med noget. Frivilligt arbejde åbner mulighederne for at bruge dine kompetencer og ressourcer aktivt på at gøre noget og være noget for andre – og ikke mindst komme ud af døren.

2. Du bliver ofte en del af et nyt fællesskab Ved frivilligt arbejde har du mulighed for at lære nye mennesker at kende og indgå i nye fællesskaber. Når vi skal lære nye mennesker at kende, kan det være godt at have noget at være sammen om. I frivilligt arbejde er man sammen om sagen.

3. Du lærer nye kompetencer og udfordrer hjernen Hjernen skal trænes hele livet. Det gør vi blandt andet ved at lære nye ting og holde os mentalt aktive. Når du arbejder frivilligt, får du både mulighed for at bruge dine egne kompetencer, men tilegner dig også ofte ny læring gennem det frivillige arbejde.

4. Du oplever, at du er med til at gøre en forskel for andre Du vil måske opleve, at du gør en forskel for andre mennesker gennem dit frivillige arbejde. Studier fra neuroforskningen viser faktisk, at man bliver i godt humør af at hjælpe andre.

5. Din mentale sundhed styrkes Alt i alt, så styrker frivilligt arbejde din mentale sundhed.

arbejde føles meningsfuldt for dig, vil det have en positiv indvirkning.

Min frivillighed Jeg har tidligere været frivillig i Ungdommens Røde Kors, både som ”storebror” for et barn og som frivillig og leder på det de kalder ”ferielejr”, hvor man giver børn der ikke har mulighed for ferie en oplevelse for livet.

Jeg er i øjeblikket frivillig i Horsens Håndboldklub, både som træner og bestyrelsesmedlem.

Jeg vil fortælle lidt om den glæde det giver mig ved at være træner for U6, U7 og U8 i håndbold.

Hvorfor lige de årgange? Ja, som de fleste der har børn, der starter til sport, så var der også i HH brug for frivillige kræfter omkring holdene.

Jeg har 2 børn der spiller på henholdsvis U6 og U7, så derfor var det også naturligt for mig at kunne bidrage på lige netop disse årgange.

Det er ingen hemmelighed at håndbold ligesom mange andre sportsgrene led stort medlemsfrafald under Corona. Vi har med hjælp fra sociale medier og håndboldkaravaner ude på lokale skoler oplevet stor medlemsfremgang.

Vi er pt. ca. 70 børn, piger og drenge fordelt i 2 haller på de 3 årgange. Børnene elsker at komme til træning, og den energi de udstråler smitter også af på de frivillige der står og hjælper til træning. For vores trænergruppe er det fællesskabet der har størst fokus og det går også i tråd med retningslinjerne fra DHF.

Når du er frivillig holder du dig ofte aktiv, du

Det skal først og fremmest være sjovt at gå til

indgår i nye fællesskaber og gør noget, der

sport, så skal alt det andet nok komme. Vi har

giver en følelse af mening og formål. Tre vig-

fået lov til at låne skolens faciliteter til sociale

tige faktorer, der sammen styrker din mentale

arrangementer, hvilket har gjort at der er kom-

sundhed og trivsel.

met et rigtig godt sammenhold på tværs af årgangene.

Det skal give mening for dig Der er mange måder at være frivillig på, ingen

Jeg vil klart anbefale at man prøver kræfter med

er mere rigtig end andre. Det handler om, hvad

det frivillige arbejde, uanset i hvilket format. Det

der giver mening for dig. Om du er kasserer i

giver mere tilbage end man lige skulle tro.

ELBÆK EFTERSKOLE

13

Fællesgymnastikken lærer os om ansvar Af Frederikke Funder Kønigsfeldt, lærer

På Elbæk har alle elever gymnastik, det er

opvisningen, så alle får vist deres niveau og

ikke en mulighed at vælge det fra. De unge

styrker. Så, når publikum har stillet kaffen og

har i dag hundredvis af valg i løbet af ung-

rejst sig fra plastikstolene ude i lokalforenin-

domsårene, selv her hos os. Men ikke når det

gerne, hujer og klapper af eleverne, har alle

kommer til fællesgymnastik.

vores elever været fremme på opvisningsgulvet og vist, hvad de kan.

Fællesgymnastikken favner bredt, der er plads til alle niveauer uden vi skal deles op i 1.

Eleverne er selv med til at forme en del af

og 2. holdet. Alle er på samme hold. Selvom

vores opvisning, i år 23-24, i fælleskoncep-

du aldrig har prøvet kræfter med fejesving

tet. Et led i vores opvisning, hvor eleverne

eller takter, er du vigtig. Vi er afhængige af

kommer med deres ideer til, hvad man kunne

hinanden. For når vi kommer til opvisnings-

lave til netop denne del af opvisningspro-

sæsonen, og den trampolin, du plejer at skul-

grammet. Det skal aldrig være gymnastiklæ-

le springe på, nu ikke står der, hvor du skal

rernes opvisning, det skal være vores ele-

springe fra, kan opvisningen ikke lykkes.

vers. De tager ejerskab over den, og gør den

Det forpligtende fællesskab vi giver til elever-

til deres.

ne gennem gymnastikken, giver dem ansvar.

Så når trampolinen bliver placeret det rigtige

Når eleverne står overfor de mange valg i

sted, og næste i rækken kan springe på sin

livet, håber vi, de gennem fællesgymnastik-

rigtige takt, opstår der noget magisk for et

ken har fået en oplevelse af, at de ikke står

elevhold. De lykkes, hvor alle er med.

alene. Det ansvar, og den hjælpsomhed fra deres kammerater de mærker i løbet af året i

For os er det vigtigt, at fællesgymnastikken er

fællesgymnastikken, håber vi, de vil tage med

for alle og til alle. Vi kan sagtens differentiere

videre ud på deres vej i livet.

14

ÅRSSKRIFT 2023

k i t s a Gymn

ELBÆK EFTERSKOLE

15

Hvornår har du sidst været i gul zone?

Af Berit Bennett Andersen, lærer

En farverig beretning over 20 timer fra en

Jeg har tidlige sovet i shelter, så den store

shelterplads ved Ankær Vig.

udfordring for mig var at gøre det alene.

Tidligere på året, da vi var på introtur, intro-

I skrivende stund sidder jeg ved Andkær Vig

ducerede vi eleverne for det psykologiske

tæt ved Vejle, hvor jeg har booket shelter no.

lyssignal. Det er en øvelse, som skal tydelig-

1. Solen skinner, himlen er blå, vinden bevæ-

gøre, hvornår man befinder sig i henholdsvis

ger sig ganske forsigtigt, og fuglene flakser

tryghedszonen (grøn zone), i udfordrings- og

legende rundt i træerne omkring mig. Noget

læringszonen (gul zone) og sidst i panikzonen

af det første jeg blev mødt af, da jeg ankom,

(rød zone). Vi (lærerne) ønskede at fokusere

var et par, som havde overnattet herude. De

på dette, da mange elever i opstarten af et

havde lavet bål og ville bare sige, at jeg var

efterskoleophold har følelsen af at være i rød

velkommen til at bruge gløderne. Det slog

zone – altså panikzonen. Ofte befinder de sig

mig, at når man begiver sig ud i naturen, så

dog i gul zone, men det kan føles som rød, og

mødes man bare af en anden form for imø-

det er vigtigt at være bevidst om. Gul zone er

dekommenhed og nærvær, end det man

nemlig den zone, hvor vi både udfordres og

møder inde i byen. Lige netop i det øjeblik

lærer, så netop den zone er med til at udvikle

fornemmede jeg, at jeg befandt mig i grøn

os. Øvelsen er senere blevet til et værktøj

zone – alt føltes trygt og rart, men jeg har

i den daglige pædagogiske praksis, så når

også på fornemmelsen, at jeg kan komme til

f.eks. en ”presset” elev opsøger mig, så har vi

at svinge imellem de tre zoner de kommende

et fælles sprog for, hvor eleven befinder sig.

timer. Særligt når mørket bryder frem, kunne det tænkes, at jeg nærmer mig rød zone, men

Efter vi introducerede øvelsen, har jeg gået

det har jeg forsøgt at planlægge mig ud af,

og reflekteret lidt over, hvornår jeg sidst var i

så shelteren er beklædt med lyskæder, så jeg

gul zone. Altså hvornår har jeg sidst udfordret

forhåbentligt hurtigt bevæger mig i gul

mig selv? Det kunne jeg faktisk ikke komme

zone igen.

i tanker om. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg i forbindelse med at skulle skrive dette indlæg ville udfordre mig selv. Men med hvad? Valget faldt på en nat alene i et shelter.

16

ÅRSSKRIFT 2021

Jeg må indrømme, at jeg har forberedt mig godt hjemmefra – måske mest fordi, jeg ikke ønsker at stifte bekendtskab med den røde zone. Shelteren er 20 min. fra mit hjem, bilen holder her, så jeg har muligheden for at baile, hvis natten bliver lidt for spændende. Sengen er redt, telefonen er med, power banken ladet op, området undersøgt, og trangiaen står klar, så jeg kan varme min hjemmelavede bolognese. Lige nu er jeg ved godt mod. Jeg kan høre folk pusle rundt ved de to andre shelters, og folk dropper stadig forbi for at nyde udsigten og drikke en kop kaffe.

Natten blev slet ikke, hvad jeg frygtede. Jeg har sovet tungt og godt, ingen dyr puslede rundt og jeg har ikke frosset. Her var jeg til gengæld også forberedt til fingerspidserne og havde medbragt sovepose, dyne og et arsenal af tæpper. Så faktisk en nat i grøn zone – hvem havde troet det?

Om morgenen oplevede jeg et markant vejrskifte. Den blå himmel var skiftet ud med truende grå skyer, og vinden buldrede derudaf.

Det var min plan, at jeg skulle have sluttet turen af med havregrød lavet på trangia og et hurtigt fjorddyp, men min analyse og vurdering var at få pakket sammen, tage morgenmaden derhjemme og slutte på en HIGH. Så det gjorde jeg.

Hvad har jeg så lært af denne oplevelse? At jeg nok kan og tør mere, end jeg lige regner med. Jeg var ikke på noget tidspunkt i nærheden af rød zone. Det var min mor til gengæld. Hun har netop ringet. Hun var ikke meget for, at jeg skulle sove i skoven alene, så hun skulle lige være sikker på, at jeg var kommet godt hjem. Jeg ved også, at min mor troligt følger med i nyhederne, og netop i dag meddeler TV2-vejret, at historisk voldsomt vejr rammer Danmark. Havde turen ligget i dag, så havde jeg nok haft et ben eller to ovre i rød zone.

ELBÆK EFTERSKOLE

17

18

ÅRSSKRIFT 2023

a l l ga ELBÆK EFTERSKOLE

19

Sammen om ensomheden – en vigtig dialog

Af Nicole Luik, lærer

I en tid, hvor sociale medier og digitale net-

Det er vigtigt at indse, at ensomhed ikke

værk synes at forbinde os mere end nogensin-

nødvendigvis er ensbetydende med at være

de før, kan det virke paradoksalt, at ensomhed

alene. Man kan føle sig ensom i en overfyldt

stadig er en udfordring, som mange unge

spisesal, i et festligt rum fyldt med menne-

mennesker står overfor. Faktum er, at ensom-

sker, eller endda i sit eget værelse med flere

hed er en følelse, der ikke altid kan overvindes

roomies. Ensomheden handler om følelsen af

ved at have mange ”venner” online. Det er en

ikke at blive forstået, om at mangle en forbin-

følelse, der berører unge over hele verden, og

delse til andre og om at føle sig afskåret fra

vi er ingen undtagelse her på Elbæk Efterskole.

fællesskabet.

20

ÅRSSKRIFT 2023

Følelsen af ensomhed vil ofte være relateret til livet i skolen, men kan også opstå i forbindelse med et skift i den unges liv, f.eks. flytning, skilsmisse, dødsfald eller andre livsomstændigheder. For de fleste er det forbigående og kortvarig, men for nogle kan det blive en vedvarende følelse, der kan vare i måneder eller endda år. Det kan have alvorlige konsekvenser for en persons fysiske og mentale sundhed, som kan iflg. undersøgelser omfatte øget risiko for depression, angst, selvskaden-

fået indsamlet et overflødighedshorn af data

de adfærd og hjertesygdomme.

om deltagernes fysiske og mentale helbred.

Det overraskende fund er, at vores forhold og

Jeg tror, at langt de fleste kan genkende en

hvor glade vi er i vores forhold har en stærk

følelse af ensomhed. For mit vedkommende

indflydelse på vores helbred. At passe din

blev jeg ramt, da jeg flyttede til Danmark som

krop er vigtigt, men at passe på dine relatio-

23-årig. Godt nok ganske frivilligt med masser

ner er også en form for egenomsorg.

af gåpåmod og lysten til at lære et nyt land at kende, men derfor gjorde det ikke følelsen af

Det handler ikke om hvor mange venner du

ensomhed mindre. Lige pludselig at stå uden

har, men at have en eller flere, som står ved

familie, venner og job i et land, hvis sprog jeg

din side i med- og modgang er den vigtige

ikke talte, blev alligevel noget af en mundfuld

faktor. Gode og tætte relationer er godt for

og en større udfordring end mit unge, naive

vores helbred og trivsel.

jeg havde kunnet forestille sig.

At føle sig som en del af et os og at få lov til at Når eleverne flytter ind på efterskolen, kan de

bidrage til fællesskabet gør, at de unge ople-

møde de samme følelser. Et efterskoleophold

ver følelsen af værdi. Basalt set handler det om

er hårdt arbejde, og det kræver meget af den

at blive inviteret ind i et tilhørsforhold til andre.

enkelte. Eleverne rejser fra en tryg hverdag til et ukendt efterskoleliv og det er naturligt, at

På Elbæk Efterskole ønsker vi at anerkende

hjemve, frustrationer og andre udfordringer

unges ensomhed som en reel udfordring og

opstår undervejs.

starte en vigtig dialog om, hvordan vi sammen kan tackle dette problem. Ens ensomhed er

Unge med ensomhedsfølelsen, som starter

ikke noget, der bør bæres alene, og det er

på efterskole, håber på en frisk start og at

ikke en svaghed. Tværtimod kan det at tale

blive mindre ensom. At få nye tætte venner

om ensomhed og søge støtte være en styrke.

og venner for livet står højt på de unges for-

Lad os huske, at små handlinger kan have en

ventninger til efterskolen, men for mange sker

stor betydning.

det ikke af sig selv. De har brug for hjælp til at finde ind i positive fællesskaber.

En venlig hilsen, et smil eller at tage sig tid til at lytte kan gøre en verden til forskel for en

Hvad skaber et sundt og lykkeligt liv?

person, som kæmper med ensomhed. Lad os

Harvard Study of Adult Development har fulgt

fortsætte denne vigtige samtale og arbejde

en gruppe studerende I næsten 80 år. Det er

sammen for at gøre EE til et sted, hvor alle fø-

en af verdens længste studier og forskere har

ler sig set, hørt og værdsat.

ELBÆK EFTERSKOLE

21

Jagt Af Daniel Burgdorf Madsen, lærer

Min helt store interesse er jagt. Med min hobby følger der nogle fordomme såsom, at jægere blot er en flok skydegale mennesker, som gerne vil dræbe noget. I dette indlæg vil jeg beskrive, hvad jagt betyder for mig, og hvorfor jeg er jæger.

At skyde et dyr og dermed slå det ihjel er selvfølgelig en central del af det at gå på jagt, men det er ikke det vigtigste for mig. Det

halvkold sommeraften i juli. Hvor vil jeg så

væsentligste ved jagt for mig er at være ude

hen med det? Jo, min påstand er, at livet som

i naturen. Når jeg siger det, spørger folk ofte,

det rådyr, jeg skyder, har levet, har været

om man ikke kan være ude i naturen uden at

mere naturligt end livet for de dyr, der ligger i

skyde på den? Og selvfølgelig kan man det.

køledisken.

Det, der sker, når jeg er på jagt er, at jeg føler mig som en del af naturen, da jeg som jæger

Det betyder ikke, at det bare handler om at

kommer til at indgå i naturens fødekæde. Og

skyde alt, når man er på jagt. Nogle af de

ja, jeg ved godt, at det kan lyde lidt brutalt,

bedste jagtdage kan være de dage, hvor man

men vi skal huske på, at naturen ikke er som i

ikke skyder noget, men i stedet har observe-

Disney-filmene; den er brutal.

ret noget spændende eller bare haft en hyggelig dag med nogle gode jagtkammerater.

Vi skal huske, at de marinerede nakkekote-

Så for at svare på mit indledende spørgsmål,

letter til 29,95 kr., der ligger i køledisken i

så er jeg jæger, fordi jeg elsker at kunne være

vores indkøbscenter, også har haft et liv, som

en del af naturen og fordi jeg kan dele den

er endt for, at vi kan nyde dem på grillen en

glæde sammen med mine jagtkammerater.

22

ÅRSSKRIFT 2023

Fodboldfest

ELBÆK EFTERSKOLE

23

En hyldest til skovens træer – om at føle forbundethed til naturen

Af Esther Skibsted, lærer

Jeg er vokset op ved Limfjorden og har det meste af mit liv boet tæt ved havet.

Som barn gik der sjældent en dag, hvor jeg ikke var ved fjorden, idet mit barndomshjem lå et stenkast fra Limfjorden. Der var en vis frihed forbundet med at bo ved vandet. Der var udsyn og horisont, og selv om jeg som barn ikke kunne sætte ord på den følelse af frihed og udsyn, som blikket ud over fjorden gav mig, var det en skøn følelse og en følelse, der har fulgt mig igennem mit liv.

Senere hen flyttede jeg til Århus, hvor jeg har boet tæt på Århusbugten lige siden. Jeg havde dog en afstikker til Trier i Sydtyskland, hvor jeg studerede et år. Trier ligger midt inde i Europa, og der er meget langt til havet. Det år i Trier savnede jeg havet usigelig meget.

Jeg havde tit en klaustrofobisk følelse, fordi jeg manglede at kunne skue ud i horisonten.

Det gik der op for mig, hvor tæt forbundet jeg

For et par år siden fik jeg en ny afhængighed af naturen. Jeg var ude at gå tur i Botanisk Have med min datter. Pludselig var hun ude af syne, og da jeg igen fik øje på hende, var hun i færd med at omfavne et træ. Jeg syntes, det var lidt fjollet, men hun opfordrede mig til at prøve selv, og jeg fandt hurtigt et stort gam-

24

ÅRSSKRIFT 2023

Fra Slotsskogan i Gøteborg

var med havet.

Fra Slotsskogan i Gøteborg

Fra Slotsskogan i Gøteborg

melt træ, som jeg blev draget af. Siden hen er

mere naturligt , og de svære spørgsmål kan

det blevet mit go-to, hvis jeg er særlig sensi-

blive nemmere at stille. Jeg oplever også tit,

tiv og har brug for at blive groundet. Så finder

at det er nemmere at tage en svær snak med

jeg et træ at omfavne.

en elev under en gåtur i naturen. Man ser således af og til en af skolens lærere gå tur med

Skoven er blevet et nyt helle for mig. Jeg

en elev på morgenruten.

finder ro til at reflektere, når jeg går i skoven og til at vende blikket indad. I takt med at

Jeg tror, det er vigtigt at finde sine små ånde-

jeg bevæger mig dybere ind i skoven, bliver

huller i en tid, hvor verden kan synes kaotisk

hverdagens stress erstattet med fuglesang og

og uoverskuelig, og jeg kan kun råde alle til at

sindsro. Jeg kan ikke rationalisere mig frem til,

prøve at omfavne et træ. Det kan altså virkelig

hvorfor jeg drages af et specifikt træ. Det er

noget .

en momentan intuitiv fornemmelse af forbindelse til noget andet end til mig selv.

Jeg holder også meget af at have selskab, når jeg går tur i skoven. Når man går ved siden af hinanden på skovstierne, kan samtalen flyde

Jeg vil slutte af med at citere den danske digter og forfatter Inger Christensen: ”Vi er en del af naturen, men er samtidig den særlige del af naturen, der kan betragte naturen og dermed betragte os selv.”

ELBÆK EFTERSKOLE

25

Tour de Berlin Af Jens Peter Hansen, lærer

1. etape fra Elbæk til Flensborg. Denne første

4. etape fra Reinstorf til Havelberg. Etapen er

etape er en lidt hård start, da der er mange

på 130 kilometer, hvor vi starter langs Elben

bakker i Østjylland og meget bykørsel! Men

og efter 35 kilometer kommer vi ind i et bak-

alligevel fik vi alle 3 hold godt til Flensborg. I

ket område, hvor det går meget op og ned.

alt en etape på 145 km og 1100 højdemeter.

Her må der kæmpes og bruges kræfter for at komme igennem de meget bakkede 20 kilo-

2. etape fra Flensborg til Bad Segerberg er

meter.

turens længste, på 155 kilometer med næsten 1000 højdemeter. Efter denne etape er

5. etape fra Havelberg til Berlin. Alle er

elever og forældre lidt mører, så det gælder

spændte på hvordan det er at cykle ind i

om at komme tidligt afsted om morgen så-

Berlin og møde deres kammerater på Bran-

ledes, at man ikke ankommer alt for sent til

denburger Tor. Vi skal kun cykle omkring 110

hotellet om aftenen.

kilometer. Der er aftalt et tidspunkt, hvor vi skal cykle over Brandenburger Tor. Så er alle

3. etape fra Bad Segerberg til Reinstorf. Tu-

klar, både elever og forældre, til at tage imod

rens kortestes etape på 110 kilometer, og ikke

hele flokken, som har cyklet til Berlin. Det

mange højdemeter. Vi bevæger os ned til

store øjeblik er kommet og selv en gammel

Elben og vil i de næste par dage cykle langs

”cykelmyg” bliver rørt over dette øjeblik, hvor

Elben oppe på digerne. Her er der mange ste-

alle cykler under Brandenburger Tor.

der lavet cykelstier oppe på digerne, et dejligt sted at cykle, ingen støj og trafik.

26

ÅRSSKRIFT 2023

Tak for en dejlig tur, i dejligt vejr.

To ur de Ber lin

ELBÆK EFTERSKOLE

27

Mit første kapitel som lærer Af Anne-Katrine Degn Petersen, lærer

”Hvor er kælderen?” og ”Hvem er Lonni?”. Ja,

sætninger for at andre kunne være med. De

det var to af de spørgsmål, der stod øverst på

mange gode oplevelser og erfaringer dette

mit papir den første arbejdsdag her på Elbæk

har medført, har nok været med til at forstær-

Efterskole tilbage i august. Det har jeg heldig-

ke mit valg om at uddanne mig til lærer. Og

vis fundet ud af nu, i takt med at nye spørgs-

det er jeg ikke et sekund i tvivl om, var det

mål er dukket op. Heldigvis er Elbæk et sted,

helt rigtige for mig.

hvor kollegaerne er hjertevarme, hjælpsomme og forstående over for al den forvirring og

Min daglige gang her på Elbæk er et stort

usikkerhed der kan opstå, når man er ny.

lærings- og legerum for mig. Jeg får mulighed for at skabe en platform for undren og

Selvom jeg på papiret er helt nyudklækket

personlig udvikling hos såvel mig selv som

lærer, så er det ikke første gang, at jeg står i

hos mine elever. Jeg ved, at jeg kan komme

rollen som efterskolelærer. I løbet af lærer-

på udebane ligesom eleverne kan, i de mange

uddannelsen valgte jeg at tage to års orlov,

konstellationer vi møder hinanden i. Selvom

da jeg blev ansat som gymnastiklærer på

det i situationen kan føles ubehageligt, så

en gymnastik- og idrætsefterskole. Gymna-

ved jeg også, at det netop er her jeg dygtig-

stikken har altid stået mig meget nær og har

gør mig og drager erfaringer. Når jeg sætter

siden barnsben været en stor og vigtig del

det ind i ligningen med ’gode oplevelser,

af mig. Dette har både været som udøver og

glæde og udvikling hos andre’ så giver det

som underviser. Som underviser har jeg altid

hele mening og fornyet energi. Dette er kun

elsket at skabe gode oplevelser, glæde og

begyndelsen på mit nye kapitel som lærer, og

udvikling hos andre. Her har det været vigtigt

jeg synes jeg er kommet godt fra start her på

for mig at grundlægge gode, alsidige forud-

Elbæk.

30

ÅRSSKRIFT 2023

Danskfaglig stilistisk øvelse Af Line Vonsek, lærer

I Japan skriver man haikudigte. Det er små, korte digte, der kan rumme stor visdom.

Regler for haiku er: • Haiku har 3 linjer • Linje 1 har 5 stavelser • Linje 2 har 7 stavelser • Linje 3 har 5 stavelser Haiku skal ikke rime. Haiku skal handle om store ting, som livet, naturen og årstiderne.

Jeg har ladet mig inspirere af havet. Jeg elsker at bruge tid på, i og ved havet. Samtidig har jeg meget stor respekt for dets kraft.

Hav-haiku Smuk vild naturkraft

Bølgende høj frekvens fryg t

Ustyrlig t og blødt

ELBÆK EFTERSKOLE

31

Alle mennesker elsker ros – Så husk at give det!

Af Peter Bødker Olesen, lærer

Da jeg blev færdi-

for dårlige til at rose hinanden. Vi kan lyn-

guddannet lærer i

hurtigt snakke om, når tingene ikke fungerer

2014, så gav min far

eller er for dårlige, og fingeren bliver hurtigt,

mig et råd, som jeg

peget på personen som har skylden, men når

har forsøgt at følge

tingene går godt eller fungerer, så glemmer vi

lige siden: ”Husk på

i samme grad at pege fingeren på personen.

at alle mennesker godt kan lide at få ros, så hvis folk gør noget godt, så fortæl dem det, fordi det kan kun skabe glæde”. I starten var jeg ikke helt med på, hvad min far mente, men efter 10 år på Elbæk må jeg bare erkende, at han har fuldstændig ret. Lige meget om jeg har rost et hold forældre for at have opdraget et verdensklassebarn, en elev for en flot udvikling, en kollega for et godt stykke arbejde eller en leder for en rigtig truffet beslutning, så har alle parter altid virket glade for rosen.

Det virker jo helt grotesk.

Så efter min mening skal vi alle blive meget bedre til at rose hinanden. Jeg skal skynde mig at sige, at der selvfølgelig ikke skal gå inflation i rosen, hvor det at have vendt sine bukser rigtig skal fremkalde en rosende kommentar. Men jeg føler at et flot stykke arbejde, en kærlig omtanke eller ekstraordinær indsats gerne må afføde et par rosende ord, fordi det er en god måde at anerkende hinanden på, og samtidig skaber det glæde hos modtageren.

For mit eget vedkommende kan jeg kun sige,

Det er i din sammenhæng vigtigt at sige, at

at når jeg har fået ros, så er det altid en positiv

hvis du selv modtager ros, så husk at tage

oplevelse, fordi jeg bliver da glad og stolt, når

den ind, og vær glad for den. Aldrig slå den

jeg føler jeg bliver anerkendt som en der gør en

hen, eller sig i lige måde, fordi så tager du de

forskel, eller en som har udført et godt stykke

pæne ord og smider lige på gulvet. Tag imod

arbejde. Jeg har aldrig fået ros, og tænkt at jeg

anerkendelsen og tak for den, fordi personen

hellere ville have været det foruden.

har ment, at du har fortjent den.

Tænk at kunne skabe glæde ved et andet

Så mit råd til jer er afslutningsvis, at næste

menneske, blot ved at sige et par fortjente

gang du oplever en person gøre noget godt,

og velmenende ord. Desværre er vi danskere,

så husk at nævne det, fordi der kan kun kom-

mig selv inklusiv, efter min mening generelt

me noget godt ud af det.

32

ÅRSSKRIFT 2023

Thy

ELBÆK EFTERSKOLE

33

Caesar Salat Af Lisa Hvarregaard, kok

En af elevernes livretter på Elbæk Efterskole er Caesar Salat - the Elbæk

Way. Vi laver den ofte - enten som ekstra servering til en hverdags aften, hvor den fint supplerer rugbrøds-skiverne eller i weekender, hvor der skal hygges lidt ekstra. Caesarsalat har også været serveret som forret til et galla arrangement på skolen.

Desuden er det også en populær ret for eleverne selv at tilberede i valgfagstimerne i skolekøkkenet.

Det er egentlig en enkel ret - og hele hemmeligheden ligger i den velsmagende dressing.

Vi har altid hjemmelavet mayonnaise på hylden i køkkenet - og denne forvandles let til Caesar-dressing.

Fintrevet hvidløg og parmesan - og gerne i rigelige mængder - røres ud i mayonnaisen - og vupti - velsmag er resultatet.

Man kan sagtens justere opskriften en smule - f.eks. erstatte Serrano skinke med bacon - undlade hårdkogte æg - eller servere salaten som vegetar, uden kylling og skinke.

Her har I i hvert fald opskriften med mulighed for selv at servere en livret.

34

ÅRSSKRIFT 2023

ELBÆK EFTERSKOLE

35

Hvad er TeamGym? Af Sune Engholm, lærer

I gymnastikkens verden kan man vælge at gå

Til konkurrencerne i TeamGym er man inddelt

mange veje. Nogle vælger gymnastikken pga.

efter aldersgruppe, niveau og køn, hvilket gør

fællesskaber, oplevelser, oplevelser og bedre

det til en meget attraktiv og tilgængelig disc-

kropslig forståelse, andre vælger gymnastik-

plin for mange, da formen kan rumme mange

ken som en platform til at konkurrere, dygtig-

gymanster. På trods af, at TeamGym er en kon-

gøre og målsætte.

kurrence disciplin, gør sporten også en dyd ud af, at alle som stiller op og dyrker sporten, får

TeamGym er en disciplin inden for elitegym-

mulighed for at konkurrere på lige vilkår.

natikken, som er kendetegnet ved konkurrencer. Disciplinen TeamGym kan beskrives som

Holdelementet er et stort element i Team-

et mix af rytmisk bevægelse og kraftfulde

Gym, og det kan på mange måder sammen-

spring. TeamGym er en holdsport for alle

lignes med mange andre sportsgrene, såsom

aldre - børn, unge, mænd og kvinder, og er

fodbold, håndbold og volleyball, hvor hver

den mest populære gymnastikform i Gym-

holdmedlem skal bidrage til at få det til at fun-

Danmark.

gere optimalt. Alle konkurrencer foregår som

36

ÅRSSKRIFT 2023

hold af 6-10 gymnaster, hvor der kan stilles

ved trampolinen. Dommerne vurderer efter

op i hold, som udelukkende er drenge/mænd,

kriterierne sværhed, udførelse og komposi-

piger/kvinder eller mix-hold, hvor fordellingen

tion.

af køn er 50% af hver.

Sværheden bedømmes ud fra, hvor svære elementer holdet kan præstere. Det kan eksempelvis være antal skruer, rotationer i trampettet, springkombinationerne på banen eller kompleksiteten på akrobatiske elementer i den rytmiske sekvens.

Udførelsen afgøres af, hvor teknisk korrekt og stilrent gymnasterne kan udføre springene eller den rytmiske sekvens. Her kigges Hvis man som gymnast både er til spring og

der særligt på kropspositioner, strakte knæ

rytme, så er TeamGym det perfekte valg. I

og fodled i springene og i springenes landin-

TeamGym trænes både det rytmiske og yn-

ger.

defulde og de kraftfulde springkombinationer.

Til træningerne har man både fokus på den

Kompositionen omhandler de konkrete krav

alsidige gymnast, som skal dygtiggøre sig i

der er inden for hver disciplin. I rytmeserien

sportens 3 discipliner; rytme, banespring og

er der krav til bestemte formationer, retnings-

trampetspring.

skift og bevægelsesmønstre. I springene er der bestemte, formelle krav til antallet af

Konkurrencen bedømmes af dommere, som

springere, deres springomgange og end-

har hvert deres bord til konkurrencen. Dvs.

da hvordan gymnasterne forflytter sig fra

et bord ved det rytmiske gulv, ved banen og

springredskaberne.

ELBÆK EFTERSKOLE

37

SIGGI Af Lisa Hvarregaard, kok

I foråret 2021 blev der

stramme en vandhane - fylde papir i tomme

oprettet en lidt speciel

servietholdere - tømme skraldespande -

ansættelse på Elbæk

hjælpe en håndværker eller en køkkendame

Efterskole. Skolen var

eller en lærer eller en kontoransat osv osv osv

nemlig så heldig at

… Altid så drøner Siggi afsted ved siden af

få sig en officiel Sko-

ham og er også ligeså indstillet på at få alting

lehund, den søde og

ordnet i bedste stil. Det eneste sted, hvor

meget velopdragne

Siggi er forment adgang er skolens spisesal

samt smukke Siggi.

samt køkken. Claus har uden problemer fået hende lært, at når han går ind ad disse døre,

Den ene af skolens pedeller, Claus, så sig

da må hun ligge pænt og vente på ham ude

nemlig nødsaget til at bede om Siggis ansæt-

på gangen. Hun ved jo selvfølgelig også, at

telse i forbindelse med hans egen erhvervelse

der næsten altid vanker en godbid for god

af hende. Dermed var skolen nu beriget med

opførsel i ventetiden (En hånd-delle er en af

en virkelig glæde-spreder.

hendes livretter).

Siggi er født på en hundekennel på Falster d.

En af Siggis fornemmeste opgaver er at læg-

27/11-2019 og er en Engelsk Springer Spaniel

ge hundeskulder til en lidt trøstetrængende

med brun hvid farve af race. Hun er en fin

elev - hun lytter tålmodigt og holder på alle

hund med stamtavle og har et andet navn i

hemmeligheder. Hvis Siggi trænger til en pau-

stambogen - nemlig Jade. Men hun ved det

se fordrives den i kurven bag i Claus’ bil eller i

nok ikke selv.

fred og ro i pedelkælderkurven.

Hun er en rolig og afbalanceret men samti-

I Siggis fritid er hun en elsket familiehund og

dig meget energisk mellem størrelses hund.

desuden har hun rigeligt med ekstra tjanser -

Hun elsker at få motion og nyder at udføre

hun er en meget dygtig jagthund, som er med

opgaver samt at have et socialt liv med nær

på både fasan, kanin og andejagt og hun er

kontakt.

også terapihund på et bosted i Hedensted.

Ind i mellem kan Siggi måske godt beskyldes

Altid i hælene på Claus, ivrigt logrende og

for at forsinke Claus en smule - han må pifte

meget “klø mig bare bag ørene” inviterende

efter hende, hvis hun er for langt bagud, når

overfor alle eleverne og øvrigt personale.

hun kækt ryger på ryggen for at blive nusset

Om Claus skal klippe græs eller hæk - vaske

af elever, som ikke lige kunne modstå invita-

gulve i hallerne - kridte fodboldbaner - fjerne

tionen.

harpiks - opstille bander - luge ukrudt - ordne opgaver på elevernes værelser - låse døre

Men samlet set er Siggi en kæmpe gevinst for

op og i - skifte en pære, skrue en skrue eller

Elbæk Efterskole - uden tvivl.

38

ÅRSSKRIFT 2023

de t fu

e l a i t n e t o p lde

ELBÆK EFTERSKOLE

39

Den stigende brug af ChatGPT Af Andreas Svane, lærer

Udviklingen og den stigende brug af ChatG-

• Ressourceeffektivitet: Ved at automatise-

PT i uddannelsessektoren har været bemær-

re nogle af de opgaver, der normalt kræver

kelsesværdig. Denne avancerede teknologi,

lærerens tid og opmærksomhed, kan Chat-

baseret på store sprogmodeller som GPT-

GPT frigive lærernes tid til mere komplekse

3.5, har fundet sin vej ind i klasseværelser og

og interaktive undervisningsopgaver.

online-læringsplatforme over hele verden.

ChatGPT har potentiale til at revolutionere

Ulemperne ved ChatGPT i undervisningen:

undervisningen, men det er vigtigt at forstå

• Manglende menneskelig interaktion:

både de fordele og ulemper, der er forbundet

ChatGPT kan aldrig erstatte den dyrebare

med denne teknologiske udvikling.

menneskelige interaktion mellem lærer

Emnet om at indføre ChatGPT i undervisnin-

og elev. Menneskelige lærere bringer em-

gen er et emne, der vækker stor debat. Der er

pati, sociale færdigheder og pædagogisk

utvivlsomt fordele og ulemper ved at bruge

ekspertise, som maskiner ikke kan repro-

denne avancerede teknologi som en lærings-

ducere.

ressource. I dette indlæg vil jeg belyse nogle

• Manglende kritisk tænkning: Elever kan

af de centrale aspekter, der bør overvejes.

blive for afhængige af ChatGPT til at finde svar, hvilket kan hæmme deres evne til

Fordelene ved ChatGPT i undervisningen:

kritisk tænkning og problemløsning.

• Tilpasset læring: ChatGPT kan tilpasses

• Sikkerhedsproblemer: Der er bekymrin-

til den enkelte elevs niveau og behov.

ger om sikkerheden, især når det kommer

Dette giver mulighed for at differentiere

til børn. Ufiltreret adgang til internettet

undervisningen, så både stærke og svage

via ChatGPT kan udsætte elever for uøn-

elever kan drage fordel af det.

skede indhold og potentielle farer.

• 24/7 Tilgængelighed: ChatGPT er til-

• Manglende autentiske læringsople-

gængelig døgnet rundt, hvilket gør det

velser: For at udvikle færdigheder som

muligt for elever at få hjælp og stille

samarbejde og kommunikation er det

spørgsmål, når de har brug for det, selv

afgørende at arbejde sammen med andre.

uden for skoletid.

ChatGPT kan ikke erstatte den autentiske

• Automatiseret feedback: ChatGPT kan give øjeblikkelig feedback på opgaver og

oplevelse af at samarbejde med klassekammerater.

besvarelser, hvilket hjælper elever med at

40

forstå deres fejl og forbedre deres fær-

I sidste ende er det afgørende at finde den

digheder.

rette balance mellem teknologi og menneske-

ÅRSSKRIFT 2023

lig undervisning. ChatGPT kan være en værdifuld ressource i undervisningen, men den bør anvendes med omhu og som et supplement

*Note:

snarere end en erstatning for traditionelle un-

Dette indlæg er skrevet af ChatGPT

dervisningsmetoder.

ved at skrive: “Skriv et debat indlæg på

Det er vigtigt, at undervisere og beslutnings-

mellem 300-400 ord. Hvor fordele og ulemper med chatgpt i undervisningen belyses”.

tagere nøje overvejer fordele og ulemper for at træffe informerede valg om integrationen af teknologi i uddannelsen.

ELBÆK EFTERSKOLE

41

Hvad er St. Pauli?

Af Tue Düring, lærer

St. Pauli er mere end bare en fodboldklub.

St. Pauli er en klub med en stolt historie, der

Denne klub er et symbol på Hamborgs alsi-

blev grundlagt i 1910 og er hjemmehøren-

dige kultur, og dens træk er kendt over hele

de i bydelen St. Pauli i Hamborg, Tyskland.

verden. Hvad er det, der gør St. Pauli til noget

Klubben er kendt for sine markante træk,

helt specielt, og hvordan går det for dem i 2.

herunder det ikoniske skull-and-crossbones

Bundesliga i øjeblikket? I dag den 27. oktober

(kranieskibs) logo og en stærk forpligtelse til

ser stillingen i 2. bundesliga nemlig sådan her

at fremme værdier som inklusion og mangfol-

ud:

dighed.

En af de mest kendte traditioner er "Millerntor-Stadion", klubbens hjemmebane. Det er et sted fyldt med passionerede fans, og atmosfæren under kampe er intet mindre end elektrisk.

Hvorfor St. Pauli?

Min egen passion for St. Pauli stammer fra min far, der er født og opvokset i Hamborg.

Hans kærlighed til klubben har været smit-

42

ÅRSSKRIFT 2023

som, og jeg har haft privilegiet at deltage i

Hans erfaring bringer en værdifuld dimension

flere kampe og dele spændingen med ham

til holdet. Jackson Irvine er en spiller, der er

og mine brødre. Vi har gennem årene besøgt

elsket af fans. Grunden til at jeg synes han

Millerntor ”zu genüge”.

er Paulis nøglespiller, er fordi han er en ægte boks-til-boks spiller. Så kan man jo heller ikke

Jackson Irvine: En Nøglespiller

lade være med at blive lidt glad for at se et

Jackson Irvine, født den 7. marts 1993 i

klasse smil på en tjekket australier.

Australien, er en central midtbanespiller og en af St. Paulis nøglespillere. Han kom til klubben

Prognose for sæson 23/24

med en imponerende karriere og har hurtigt

St. Pauli fortsætter med at være mere end

gjort sig bemærket med sin alsidighed og

blot en klub; det er en livsstil og en kilde til

evne til at påvirke spillet på forskellige måder.

stolthed for både lokale og fans over hele verden. Med en stærk trup og lidenskabelige

Irvine opererer typisk som en central midtba-

tilhængere er fremtiden lys for dette ikoniske

nespiller, men han er i stand til at spille i flere

hold i Hamborg. Heldigvis er vi lige lidt bedre

roller på midtbanen, men spiller typisk cen-

end rivalerne fra storklubben HSV, så mon

tralt. Han er kendt for at være en motor uden

ikke det lægger op til et Hamborg år. Pauli

stopknap. Hans store force er hans farlighed

ligger efter 10 spilledage ubesejret i toppen. 5

i luftspillet. I husker det måske ikke men han

sejre, 5 uafgjort tegner rigtig godt. Jeg håber

var en af de australske spillere der var med til

på at i år er året, hvor vi vender tilbage til 1.

at drille det danske landshold til VM i Qatar.

Bundesliga.

ELBÆK EFTERSKOLE

43

Camp’en er kommet til Elbæk Af Laura Legarth Søgaard, kommunikationsansvarlig

Som noget helt nyt i år har vi på Elbæk Efterskole i uge 26 afholdt Spring/GymnastikCamp, hvor en masse skønne børn og unge, i 3 dage, gav den gas og oplevede efterskolelivet på helt nært hold.

Flere tidligere elever meldte sig som hjælpeinstruktører og sammen med gymnastiktemaet gav de deltagerne en fantastisk oplevelse.

Der blev spist lækkert mad, gået morgenruten, sunget efterskolesange til sangtime og leget, hygget og sprunget en masse i både stortrampolin og på airtrack, så alt i alt en kæmpe succes – som vi gentager næste år!

Så kender du én, der er mellem 10 og 14 år og har lyst til at prøve kræfter med efterskolelivet og en masse sjov, spring og gymnastik, så skynd dig at tilmeld dig SpringCamp 2024!

"Et virkeligt godt koncept I havde fået skruet sammen! Vi fik - som lovet - en meget træt, men også glad og stolt datter med hjem. Fyldt med gode oplevelser! Udover en masse fed spingtræning, gymnastik og andre sjove aktiviteter, har hun snakket meget om, hvor godt det var med rundvisning og indkvartering på værelserne. Det gjorde, at hun/de følte sig velkommen på hele skolen, og ikke kun i hallen!

Tusind TAK til jer alle for en stor oplevelse. Ikke mindst TAK til de meget engagerede lærere og elever/instruktører, der var med."

Birthe, mor til Johanne, der deltog i SpringCamp 2023

44

ÅRSSKRIFT 2023

3 2 0 2 n e i l a t I

ELBÆK EFTERSKOLE

45

Hvem er de nye på kontoret?

Af Mette Kjærsgård og Christian Bennedsgaard, nye pædagogiske ledere på Elbæk

Hvert år starter tusindvis af unge mennesker på efterskoler rundt om i landet. De er fyldt med forventninger, nysgerrighed og spænding og håber på at lige præcis den her efterskole er noget for dem og at de vil møde nogle gode venner og få oplevelser for livet.

1. marts 2023 gik vi således ind af hoveddøren på Elbæk Efterskole for første gang som to nye pædagogiske ledere. Fyldt med forventning og en lille smule nervøsitet, var vi spændte på at møde vores kommende kolleger og elevholdet 22-23. Så fik vi ligesom en forsmag på, hvad der går igennem et ungt menneskes hoved, inden man møder alt det nye. ...Og hvem er vi så?

Mette er et garvet efterskole menneske der har arbejdet på fire forskellige efterskoler, Venø Efterskole, Brejning Efterskole, været med til at starte Vejle Idrætsefterskole og har de sidste 6 år været afdelingsleder på BGI Akademiet. Hun har ligeledes undervist på en daghøjskole og på fodboldskoler. Hun er desuden projektleder, coach og mindfulness instruktør.

Mette bor i Vejle sammen med sin mand og har to drenge, der begge er flyttet hjemmefra.

Fritiden bruges på yoga, mindfulness, vinterbadning, havkajak, diverse litteratur og lange gåture med familiens to hunde.

46

ÅRSSKRIFT 2023

Vi er nu i gang med det første ‘rigtige’ skoleår og det er en stor fornøjelse at være en del af hverdagens rutiner på Elbæk Efterskole.

Christian er uddannet lærer og kommer fra en

Morgensamlinger, undervisning, rengøring,

stilling som Head of School på Viborg Inter-

valgfag og alt det andet, der udgør dagligda-

national School, men har tilbragt det meste

gen på skolen. Som så meget andet nyt, er

arbejdsliv i efterskoleverdenen, nærmere

der stadig en del rutiner som vi skal sætte os

betegnet Tirstrup Idrætsefterskole og Bjergs-

ind i, men det kommer stille og roligt. Lærerne

næs Efterskole. Han har desuden undervist

og resten af personalet er meget imødekom-

på DGI kurser, friskole og højskoler og har

mende og hjælpsomme (og overbærende), så

efter eget udsagn stiftet bekendtskab med

vi skal nok få det lært.

mangt en skoleform. Men efterskolen er nu noget helt særligt!

Vi er enormt glade for at kunne være med til at arbejde videre med Elbæk Efterskole, så-

Privat bor Christian i Viborg og fritiden bruges

ledes at det forbliver en skole der spiller ind i

på Mountainbike, hyggefodbold og at tilbere-

tiden og udvikler sig og samtidig bevarer den

de og spise lækker mad.

særlige Elbæk-ånd.

ELBÆK EFTERSKOLE

47

Gammel elevdag 2023 Af Laura Legarth Søgaard, kommunikationsansvarlig (og 20 års jubilar på Elbæk, til næste år)

Dét at have alle de tidligere elever tilbage

selvfølgelig de elever, der gik har før 1992,

på Elbæk, er altid noget helt særligt. Igen i

som stadig troligt kommer og besøger deres

år var dagen velbesøgt og det summede alle

gamle efterskole, kom til lækker frokost og

vegne af gode minder, høje grin og der blev

masser af snak, inden de resterende tidligere

også talt om et par enkelte pinlige episoder

elevhold kom til kage, kaffe, fællessang og

eller omkring lidt forbudt opførsel imens man

afsluttende gymnastikopvisning med elev-

selv var elev – det hører sig til.

holdet 22-23.

Vi havde sat borde og stole op i hal 1, hvor

En rigtig dejlig dag, og nu glæder vi os bare

ca. 150 tidligere elever/jubilarer fra hhv. 17-

til det igen bliver april, hvor vi endnu en gang

18, 12-13, 07-08, 02-03, 97-98 og 92-93, og

lukker dørene op for alle vores Elbæk’kere.

48

ÅRSSKRIFT 2023

3 2 0 2 g a d v e l e . gl

ELBÆK EFTERSKOLE

49

Kasser eller ej?

Af Esben Hoffer Henriksen, lærer

Jeg underviser i dansk og musik. Det er to fag

Vores kendskab til genrerne giver os et sprog

med et stort fokus på genrer. På trods af, jeg

til at tale om kunst, men det må ikke stoppe

holder meget af begge fag, er jeg ikke så glad

vores nysgerrighed, for det er her vi bliver

for at putte alt i kasser.

klogere.

I min undervisning oplever jeg, at de unge

I mit eget stille oprør mod de mange regler

mennesker nyder opgaver og vejledninger,

og kasser, der er opstået i det danskfag, jeg

der ikke kræver, at de ikke selv tager stilling,

holder meget af, forsøger jeg hver dag at få

reflekterer eller tænker kritisk. Det er heller

mine elever til at reflektere og tænke kritisk

ikke rart altid at skulle tænke selv og træffe

og vække deres nysgerrighed i litteraturen.

en beslutning, jo. Det virker derfor ret godt

Jeg forsøger altid at undgå at lede efter et

på de unge mennesker, at vi i danskfaget har

facit og tillader, at en analyse kan stikke i alle

puttet alt i kasser (genrer) og ryddet op, så

retninger. Det er ikke altid let og heller ikke

man kan overskue det hele.

populært. Det lykkes heller ikke altid, men jeg tror på, at over tid vil flere af eleverne overgi-

Genrebegrebet er komplekst og er derfor lidt

ve sig og tænke lidt mere.

svært at have en helt klar holdning til.

Mere refleksion og nysgerrighed i litteraturen

John Frow beskriver i sin bog “Genre” en

kan måske give større rummelighed og men-

måde at anskue genrebegrebet på. Genrer er

neskelig indsigt hos de unge mennesker. Det

opstået som et kategoriseringssystem og fun-

er store ord, og mit håb er stort. Om det bliver

gerer virkelig godt sådan. Det gør det lettere

sandhed - det er ikke sikkert.

for os at finde rundt i musikalske og litterære genrer, og det gør det også lettere at tale om

 “Kasser eller ej, vi elsker vores børn” 

dem og have en fælles referenceramme. Problemet opstår når vi i vores analysearbejde

Sådan kunne man jo også synge den gamle

gør kategoriseringssystemet til en lukket kas-

Grand Prix klassiker. Jeg holder ikke af at put-

se. Det giver os et snævert syn på genrer og

te kunst og mennesker i kasser - men derfor

lader os gå glip af alt det gode, der opstår, når

kan vi jo godt være gode venner alligevel.

kunstnere udfordrer vores genredefinitioner.

Genrebegrebet må aldrig blive et facit. Det er nødt til at være dynamisk. Det ændrer sig hele tiden. Soulmusikken i dag lyder ikke som dengang i 1960’erne. Den har ændret sig og tilpasset sig tiden. Man forventer nye ting af den, men har også fællestræk med den gamle Soul.

50

ÅRSSKRIFT 2023

Bestyrelsen på Elbæk Efterskole Formand

Bestyrelsesmedlemmer

Morten Anker, Horsens

Lotte Sommer, Søvind Søren Roslyng Nielsen, Søvind

Næstformand

Anja Bjørg Sørensen, Børkop

Søren Peter Broch, Aggestrup

ELBÆK EFTERSKOLE

51

Skoleåret 2023-24 Lærere

Andreas Svane Lærer

Anne-Katrine D. Petersen Lærer

Berit Bennett Andersen Lærer

Berit Holm Petersen Lærer

Christian Toft Lærer

Daniel Burgdorf Lærer

Esben Hoffer Henriksen Lærer

Esther Skibsted Lærer

Frederikke F. Kønigsfeldt Lærer

Jens Peter Hansen Lærer

Laura Legarth Søgaard Lærer

Line Vonsek Lærer

52

ÅRSSKRIFT 2023

Lise Appe Lærer

Martin Lysdal Klogborg Lærer

Nicole Fuhr Luik Lærer

Signe Clausen Lærer

Sune Engholm Lærer

Tue Düring Lærer

Gert Østergaard Timelærer

Jacob Nørgaard Hansen Timelærer

Jonas Suni Timelærer

Kathrine Ipsen Timelærer

Katrine Rahbek Timelærer

Mathilde Haunstrup Timelærer

Peter Bødker Olesen Lærer

Timelærere

ELBÆK EFTERSKOLE

53

Ledelse og Administration

Rasmus Clausen Forstander

Christian Bennedsgaard Pædagogisk leder

Mette Kjærsgård Pædagogisk leder

Lonni Karup Larsen Ledelsessekretær

Vinnie G. Kristensen Kontorassistent

Laura Legarth Søgaard Kommunikationsansvarlig

Claus Bjerregaard Pedel

Siggi Skolehund

Driftspersonale

Rene Frederiksen Pedel

54

ÅRSSKRIFT 2023

Tinna Sørensen Forretningsfører

Køkken

Anette Rindom Nielsen Køkkenleder

Anette Truelsen Køkkenmedhjælper

Lisa Hvarregaard Kok

Mette Mogensen Køkkenmedhjælper

Britta Madsen Køkkenassistent/ Rengøring

Dorrit Hein Vase Køkkenassistent

Køkkentimelærere



Lærke Graversen Køkkentimelærer

Maja Guldmann Køkkentimelærer

Mathilde Mørk Køkkentimelærer

ELBÆK EFTERSKOLE

55

e c n a m r o f r pe

Kære tidligere elever på Elbæk Efterskole Hermed en invitation til

Gl. Elev Dag 2024, lørdag den 2. april

✗

så sæt

i kalenderen!

Særlig invitation til jubilarer bliver lagt op på vores Facebookside og hjemmeside, så hold godt øje, hvis du var elev i skoleåret: 1993-1994 (30 års) 1998-1999 (25 års) 2003-2004 (20 års) 2008-2009 (15 års) 2013-2014 (10 års) 2018-2019 (5 års) Vi glæder os meget til at se jer alle!

elbæk efterskole

Elbæk Efterskole . Elbækvej 53 . 8700 Horsens . Tlf. 75 66 90 57 Fax 75 66 91 78 . info@elbaekefterskole.dk . www.elbaek-efterskole.dk