Skip to main content

Valgavis Envases - 2020

Page 1

Valg til Envases‘ bestyrelse 5. maj 2020


Valg til bestyrelsen Kære kolleger Tirsdag den 5. maj 2020 er der valg til bestyrelsen i Envases. Der skal vælges 2 nye medarbejderrepræsentanter og 2 suppleanter. For direktionen er det vigtigt, at vi har medarbejderne med på råd, når vi diskuterer virksomheden fremtid og strategi. Medarbejderne besidder værdifuld og detaljeret viden, der altid er interessant, når der skal vælges veje for investeringer og udvikling. Som I alle ved, har vi mexicanske ejere, som er repræsenteret i bestyrelsen af Laura Zapata og Isaías Zapata, og de orienteres løbende om alt, hvad der rører sig hos Envases i Danmark og Sverige på ugentlige videomøder. Derfor har man valgt kun at afholde et årligt bestyrelsesmøde, men direktionen holder jævnligt møder med de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter, hvor der dels informeres om rigets tilstand, og dels får de medarbejdervalgte mulighed for at kommentere på planer og selv rejse aktuelle spørgs-

mål af betydning for virksomhedens udvikling. Valget af medarbejderne til bestyrelsen er derfor en vigtig handling, og jeg håber, at I alle bakker op om valget og stemmer den 5. maj. Vi taler engelsk i bestyrelsen med vores ejere, og det er ikke et krav, at man er velbevandret i dette sprog, og om nødvendigt, vil der altid være mulighed for at få hjælp til oversættelse. Fra direktionens side glæder vi os til at byde de nye medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer velkommen til samarbejdet. Tak til valgudvalget og valgkomitéerne. Jeg ønsker alle et godt valg. Med venlig hilsen Brian Nielsen


Info om valget

Valget foregår tirsdag 5. maj på alle danske

Hvert 4. år vælger vi nye medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen - og nu er tiden kommet igen. Vi skal vælge to medarbejdere, som skal repræsentere medarbejderne i bestyrelsen de næste fire år. TID OG STED Valget foregår tirsdag den 5. maj. Man kan stemme på alle fabrikkerne i Danmark - tid og sted fastlægges lokalt på hver fabrik. Inden valget kan du læse præcis hvor og hvornår på lokale opslag. Der vil blive taget hensyn til både dag-, aften-, weekend- og nathold. BREVSTEMME Hvis du er forhindret i at møde op og stemme på selve valgdagen d. 5. maj, har du mulighed for at brevstemme fra d. 21. april til d. 4. maj. For at brevstemme skal du henvende dig til Valgkomiteen på din lokation. Valgkomiteen vil udlevere din stemmeseddel, samt to kuverter. Du kan også vælge at downloade stemmesedlen på intranettet, som du finder på forsiden under punktet ” Valg til bestyrelsen Envases Europe A/S”. Du skal lægge din udfyldte stemmeseddel i den ene kuvert, og derefter lægges kuverten med stemmesedlen i den anden kuvert. Vi gør det sådan, for at sikre din anonymitet ved valget. Husk at du på den yderste kuvert, skal skrive dit fulde

navn som afsender. Brevet afleveres til valgkomiteen eller sendes til din lokation.

fabrikker

SÅDAN STEMMER VI Når du møder op for at stemme, får du udleveret en stemmeseddel med en liste over kandidaterne. Du kan sætte to krydser på stemmesedlen, og du må kun stemme en gang per person. Du kan vælge kun at bruge den ene stemme. De to personer, som får flest stemmer, bliver valgt ind i bestyrelsen. De to personer, som får næstflest stemmer, bliver suppleanter. HVIS DU HAR SPØRGSMÅL Hver fabrik har en valgkomité, som er ansvarlig for valget lokalt på din fabrik. Hvis du har nogen spørgsmål om valget eller brug for hjælp, kan du henvende dig til dem. Det er også dem, du kontakter, hvis du ønsker at brevstemme.


VALGKOMITÈER: HEDENSTED Ani Vitali Søren Mikkelsen LØSNING Henriette Eeg Jannie Grandt Morten Nielsen ODENSE Henrik Skælbæk Larsen Jens Madsen Jimmy Sørensen Michael Wagner Nikolaj Sonne

SKIVE Finn Andersen Henrik Juhl Nielsen Bjarne Jensen HJALLERUP Finn Laursen Jens Jørgen Pedersen

VALGUDVALGET Valgudvalget har det overordnede ansvar for valget og består af: Sannie Tvermoes (formand) Anette Sejer Thrane (administrativ koordinator) Henrik Skælbæk Larsen (Odense) Henriette Eeg (Løsning) Ani Vitali (Hedensted) Finn Andersen (Skive) Finn Laursen (Hjallerup).


VALGRESULTATET Når alle har stemt den 5. maj, tæller de lokale valgkomitéer stemmerne op. Herefter skal valgudvalget godkende resultatet. Det endelige valgresultat offentliggøres umiddelbart efter valget. VALGPERIODEN Den nye bestyrelse vælges for de næste fire år. Repræsentanterne indtræder i bestyrelsen på den først kommende generalforsamling.

KANDIDATER I år er der 5 medarbejdere, som stiller op til valg til bestyrelsen: MARTIN HOANG DIEU Process Supervisor, Printing Department, Odense BERIT BETTINA NIELSEN Ansat i lågafdelingen og Tillidsrepræsentant, Odense CLAUS DUE Trykkerimedhjælper, Odense

LARS ROLIGHED HANSEN Kvalitetskoordinator, Odense FLEMMING JAKOBSEN Smed og bestyrelsesmedlem, Skive


Martin Hoang Dieu

Jeg er 29 år, forlovet og har bopæl i Odense. Min rejse hos Envases startede for cirka 7 år siden som elev i laboratoriet, derefter Quality Inspector i trykkeriet, hvor jeg lærte mange af vores kollegaer at kende på kryds og tværs af fabrikkerne og sidste år fik jeg stillingen, Process Supervisor. Dette indebærer opfølgning af processer i trykkeriet, nøgletal og optimering. Jeg er i bestyrelsen i motionscenteret i Odense og i GMOF. I GMOF sørger jeg for, at alle vores kollegaer i Odense får gaver ved mærkedage fra foreningen.

Martin Hoang Dieu 29 år Process Supervisor Printing Department Odense

Jeg vil bidrage med åbenhed, ærlighed og fællesskab. HVORFOR SKAL VI STEMME PÅ DIG? Jeg er nede på jorden og er ikke bange for at sige sandheden. Mit motto er: “Sammen bliver vi de bedste!”


Berit Bettina Nielsen

Jeg er 52 år gammel og er gift med Brian, som også er ansat ved Envases. Jeg har været ansat på Odense fabrikken siden 1998. Jeg startede i produktionen, først i General line division og senere i låg/ bund afdelingen. I dag løser jeg bl.a. opgaver i SAP og administrere låg sortering. Jeg blev i 2016 valgt til TR i vores låg afdeling og i de forgående 6 år, var jeg AMR i samme afdeling. Der bliver hele tiden truffet beslutninger i Envases’ bestyrelse, der har indflydelse på virksomhedens fremtid og vi ansattes dagligdag. Bestyrelsen skal fortsat stræbe efter, at være førende på markedet, med en høj kvalitet og leveringsevne, men må ikke glemme ”mennesket”. HVORFOR SKAL VI STEMME PÅ DIG? Jeg vil med min viden og engagement, bestræbe mig på at være et aktiv for jer og for vores fælles arbejdsplads. Min erfaring, praktiske viden og synspunkter fra produktionen, mener jeg vil være til gavn, både for os ansatte og virksomhedens udvikling, når der skal træffes beslutninger.

Berit Bettina Nielsen 52 år Ansat i lågafdelingen og Tillidsrepræsentant Odense


Claus Due

Jeg har lige haft fødselsdag nr. 61. Jeg er gift og elsker at bruge min tid med familien og vores hund. Mine hobbyer er: hus, have, drivhus og fisketure i min lille båd. Jeg har været ansat i trykkeriet i Odense i 35 år. 12 år som farveblander og overtryksmand. Var med i projektet, da vi skulle have vores første 6 farvede trykmaskine. I 2006 blev jeg valgt som tillidsmand for de ufaglærte i trykkeriet. En spændende opgave, hvor jeg fik indblik i både kollegaers og ledelsens syn på, hvordan, fabrikken skulle drives.

Claus Due 61 år Trykkerimedhjælper Odense

Jeg har været fællestillidsmand og jeg sidder som formand i vores lokale antenneforening på 23. år. Det er spændende at forhandle priser og nye kontrakter.

HVORFOR SKAL VI STEMME PÅ DIG? Jeg er 100% tilstede i de projekter, som jeg er involveret i og så er jeg en loyal kollega.


Lars Rolighed Hansen

Jeg er 62 år, bor i Odense og har 2 børn og 2 børnebørn. Jeg arbejder som kvalitetsleder i Odense og er fast tilknyttet til produktionen. Jeg har arbejdet hos Envases i 26 år, heraf de 15 år ved lågpresser og i kontrollen. De sidste 11 år har jeg været i kvalitetsafdelingen, de første 7 år som timelønnet. Jeg stiller op til valget for at få mere indflydelse på vores arbejdspladser og i virksomheden. Jeg blev valgt i sidste periode og har dermed fået et godt kendskab til bestyrelsesarbejdet. HVORFOR SKAL VI STEMME PÅ DIG? Hvis jeg bliver valgt, vil jeg arbejde for at bevare og skabe nye arbejdspladser i virksomheden, samt få mere åbenhed om, hvordan det går på de enkelte fabrikker.

Lars Rolighed Hansen 62 år Kvalitetskoordinator Odense


Flemming Jakobsen

Jeg er 56 år og bor i Skive by. Fritiden går med hus, have og familien Jeg arbejder som smed på fabrikken i Skive, hvor jeg har været ansat i 32 år. Jeg sidder i den nuværende bestyrelse og synes det er spændende at arbejde med. Jeg vil gerne bidrage med, at vi kommer med i front, når det angår grøn omstilling og bæredygtighed, fordi jeg tror det bliver vigtig for at fastholde kunder og tiltrække nye.

Flemming Jakobsen 56 år Smed og bestyrelsesmedlem Skive

Samtidig er det også vigtigt, at holde fast i nye investeringer, så vi kan forblive konkurrencedygtige og stadig holde et højt kvalitetsniveau. HVORFOR SKAL VI STEMME PÅ DIG? Samarbejdet og deling af erfaringer mellem de forskellige afdelinger, synes jeg er rigtig vigtigt, da jeg er sikker på, at vi har meget at give hinanden.


En hilsen fra bestyrelsesmedlem Joan Rye Christiansen Kære kolleger 8 år er nu gået som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, og det er blevet tid til at takke af.

Tusind tak til tillidsrepræsentanter i Hedensted og Løsning, I har været en stor hjælp :)

Det har været en spændende tid, med masser af investeringer, men også til tider nogle store forandringer, der har betydet meget for mine kollegaers hverdag.

Jeg håber, at i alle vil bruge jeres stemme til dette valg. Det er nødvendigt, at vi som medarbejdere kan komme med vores input fra ”det virkelige liv”, så resten af bestyrelsen ved, hvad der sker på fabrikkerne.

Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem skal du sidde med helheden, og ikke kun med fokus på din egen matrikel, det kan til tider være svært, at have de store briller på. Det har for mig været utrolig vigtigt, at samarbejde med de andre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, de har været et godt supplement til at fortælle om, hvad der foregik på de andre fabrikker.

Joan Rye Christiansen Design Koordinator Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem


Berit Bettina Nielsen

Martin Hoang Dieu

Claus Due

Lars Rolighed Hansen

Flemming Jakobsen


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Valgavis Envases - 2020 by Grafisk Forum - Issuu