LG - Rapssorter 2016

• • • •

Innovativ forædling Stærk genetik Bedste kålbrokresistente sorter Først med virus resistens (TuYV)

Rapssorter

2016

1

ARMSTRONG

ALABAMA

Armstrong er kendetegnet ved en meget kompakt og tæt vækst i

Alabamas har en unik efterårsudvikling – dvs. Alabama vokser meget

efteråret. Armstrong vokser bredt, ikke opret. Derfor er vækstregule-

kraftigt til i efteråret, vel at mærke uden at have tendens til at strække

ring i efteråret spild af penge. Armstrong er genetisk vækstreguleret,

hovedskuddet (xLGrow). Derfor er vinterfastheden også helt i top.

hvilket sikrer en suveræn overvintring.

Alabama er derfor meget velegnet til senere såning og et oplagt sorts-

Armstrongs vinterfasthed har stået distancen, da sorten er afprøvet

valg på alle kolde lokaliteter.

i Finland under ekstreme forhold. Armstrong er derfor også blevet en

Den kraftige vækst gør, at Alabama konkurrerer bedre mod ukrudt og

utrolig populær sort i Baltikum.

gror hurtigt fra bid af jordlopper og snegle.

Armstrong har i alle afprøvningsår haft en højt udbytte og en høj

Alabama har tilmed skulpeopspringsresistens hvilket forhindrer drys-

olieprocent.

sespild, selvom rapsen rammes af kraftig regn, blæst eller hagl.

Dermed sikres at frøene havner i korntanken

Armstrong modner middeltidligt og har en god dry down, der sam-

i stedet for at ende som spildraps.

men med den kompakte vækst og den gode standfasthed sikrer en meget let høst.

• Meget højt udbytte • Højt olieindhold

• Suveræn overvintring:

• Meget tidlig modning

• Højt olieindhold

• God sygdomsresistens

• Højt udbytte

• God standfasthed

• Kompakt vækst i efteråret

• Skulpeopspringsresistens

• Standfast i top • God phoma resistens • Lavt glucosinolat indhold

2

VINTER FASTHED

• Velegnet til normal og sen såning • Suveræn overvintring • Lavt glucosinolat indhold

VINTER FASTHED

Limagrain er en af Europas førende forædlere af vinterraps Limagrain har et omfattende europæisk forædlingsprogram inden for vinterraps. Vores mål er at sorternes genetik skal være de kemiske løsninger overlegen.

Vi forædler efter sorter med stærke agronomiske egenskaber, der kan modstå fremtidens udfordringer.

Der sigtes efter højt udbytte, robusthed og stabilitet. Vi prioriterer følgende egenskaber højt:

• Sygdomsresistens- Phoma, Lys bladplet og Kransskimmel • God og kraftig efterårsudvikling uden tendens til strækning af hovedskuddet • Standfasthed • Vinterfasthed • Skulpeopspringsgenetik • Virus resistens, Turnip Yellow Virus (TuYV)

NYHED

ARCHITECT

For at sikre de danske landmænd de bedste sorter, afprøves alle nye hybrider på 3 lokaliteter i Danmark, inden de sendes videre til værdiafprøvning eller direkte i landsforsøg. Sideløbende udføres mange forsøg i Danmark og i resten af Europa, der bidrager med viden om sorternes egenskaber.

ARCHIMEDES

NYHED

Architect er den første sort på de danske marked med Turnip Yellow

Archimedes er markedets bedste kålbrokresistente sort. Og den

Virus (TuYV) resistens. TuYV virusset overføres via ferskenbladlus

eneste sort på markedet, der kombi­nerer kålbrokresistens og skul-

om efteråret og er en af årsagerne til, at sorterne ikke udnytter deres

peopspringsgenetik! Denne kombination er en stor fordel, da netop

genetiske potentiale.

dryssespild giver grobund for kålbroksvampen inden høst. Tabte frø fra hybriderne spalter ud og spildplanterne er derfor ikke nødven-

Architect har en kraftig eftersårsudvikling, og en god vinterfast-

digvis resistente længere. Dermed har kålbrokken mulighed for, at

hed. Sorten er meget robust og har givet høje udbytter under meget

formere sig i bunden af afgrøden.

forskellige dyrkningsforhold. Architect har også klaret sig flot i Schleswig-Holstein, og sorten passer godt til de højere kvælstofnor-

Ved at have både kålbroksresistens og skulpe­opspringsresitens i sam-

mer, der er indført i 2016. Architect har en god sundhed og en god

me sort minimerer man presset på kålbrokresistensens hold­barhed.

standfasthed. Architect har også skulpeopspringsresistens. Dette forhindrer dryssespild, selvom rapsen rammes af kraftig regn, blæst

Archimedes udvikler sig kraftigt om efteråret og har desuden RLM7

eller hagl. Dermed sikres at frøene havner i korntanken i stedet for at

phoma resistens.

ende som spildraps.

• Højt udbytte • TuYV resistens

• Unik kombination af

• Højt udbytte

kålbrokresistens og

• Højt olieindhold

skulpeopspringsgenetik

• God stanfasthed

• Kraftig efterårsudvikling

• God vinterfasthed • Skulpeopspringsresistens • Lavt glucosinolat indhold

TuYV Resistent

VINTER FASTHED

• Tidlig moden • God standfasthed

VINTER FASTHED

• Lavt glucosinolat indhold

3

Kålbrok KÅLBROK BREDER SIG STADIGVÆK OVER HELE EUROPA. DEN STØRSTE UDBREDELSE FINDES I DEN NORDLIGE OG ØSTLIGE DEL AF TYSKLAND, FLERE STEDER I DET CENTRALE POLEN OG I SVERIGE. KÅLBROK BREDER SIG OGSÅ I FRANKRIG, ENGLAND, SKOTLAND OG LIGELEDES I DANMARK Kålbrokken finder fodfæste alle steder og antallet af inficerede arealer stiger støt. Dette skyldes flere forhold: Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler og heller ingen enkel og skudsikker foranstaltning mod kålbrokken. Samtidig er der kun én racespecifik resistens, der anvendes i alle de markedsførte resistente sorter.

Kålbrok angriber, ud over rapsen, en bred vifte af andre arter – herunder kål, radise, sennep og hyrdetaske samt andre korsblomstrede ukrudtsarter. De mange værter er dog ikke det største problem. Det største problem er kålbrokkens persistens. Kålbroksporer kan overleve i jord i op til 30 år. I laboratorietest vil vi kunne genfinde spiredygtige sporer i op til 70 år efter et angreb. Kålbroksporer har en unik spirehvile og derfor er sygdommen så svær at blive kvit.

Derfor kan vi desværre konstatere at: En gang kålbrok = Altid kålbrok!

BRUG AF KÅLBROK RESISTENTE SORTER Kålbrokresistens er knyttet til et enkelt racespecifikt gen.

Nedbrydes resistensen har vi derfor et problem, der ikke kan løses på kort sigt. Derfor er det vigtigt, altid at tage alle forebyggende foranstaltninger i brug for undgå opformering af kål­brok og for at minimere presset på den resistens, som vi har til rådighed i dag i kålbrokresistente sorter.

4

Ud med spaden! Både i raps og i efterafgrøderne skal der ses efter, om der er svulster af kålbrok! Findes svulster på olie­ ræddike skal der skiftes art: græs, korn, bælgsæd og honning­ urt kan ikke opformere kålbrok

TILTAG DER GØR LIVET SURT FOR KÅLBROK: • Hold afstand i sædskiftet • Kalk forud for raps, da lavt reaktionstal fremmer kålbrok • Hold markerne veldræ­ nede, da fugtighed og vandlidende jord fremmer kålbrok • Bekæmp spildraps tidligt – ca. 7­–10 dage efter høst (kemisk eller mekanisk)

• Bekæmp alle korsblom­ strede ukrudtsarter i de øvrige afgrøder, da disse opformerer kålbrok • Anvend en vinterrapssort med opspringsgenetik, da det reducerer dryssespild • Vækstregulering kan afhjælpe svage angreb = bedre rodudvikling • Brug efterafgrøder med omtanke • Brug kålbrok resistente rapssorter

UDBREDELSEN AF KÅLBROK; RØDE CIRKLER = STOR UDBREDELSE GULE CIRKLER = MINDRE UDBREDELSE Kilde: Diederichsen et al. (2015), modified

5

TuYV

TuYV Resistent

Turnip Yellow Virus (TuYV) er den vigtigste, men mindst undersøgte virus sygdom, i vinterraps. TuYV er en af årsagerne til, at sorterne ikke udnytter deres genetiske potentiale.

TuYV overføres via ferskenbladlus om efteråret. Det sker særligt i lune områder, hvor der hyppigt er raps, sukkerroer eller kartofler i sædskiftet, da disse afgrøder er primære værtsplanter for ferskenbladlusene. TuYV medfører en rødfarvning af bladene, der bliver forkrøblede. Virusset medfører færre sideskud, færre frø i skulperne, et reduceret olieindhold, og forhøjet glucosinolat indhold. Dette medfører tab af udbytte – op til 30 % hvis marken er kraftig inficeret.

Den eneste effektive løsning på problemet er, at anvende TuYV resistente sorter. Limagrain er, som de første på markedet, klar med rapssorter med TuYv resistens. I Danmark lanceres i 2016 sorten Architect som den første TuYV resistente sort.

Kemisk bekæmpelse af bladlusene er usikker, dyr og utilstrækkelig, da ferskenbladlus allerede har udviklet resistens mod pyrethorider.

TuYV inficeret plante Foto: Thomas Bisgaard Jacobsen

6

Phoma

(Rodhalsråd) Phoma, også kaldet rodhalsråd, er en af de mest tabsgivende sygdomme i vinterraps. Svampen inficerer bladene om efteråret, hvor der ses små sorte knopper i hvidfarvede pletter. Om foråret vokser svampen fra bladet og ind i stænglen, hvormed saftstrømen i planten nedsættes.

Svage angreb nedsætter både udbytte og olieindhold. Kraftige angreb fører til afsnøring af stænglen, hvilket giver tidlig lejesæd og umuliggør opsamling af de væltede planter.

LG ’s rapssorter har alle en god phoma resistens, der er baseret på flere resistensgener, også kaldet polygen resistens. Den polygene resistens forhindrer phomaen i at flytte sig fra bladene og videre ind i stænglen. Enkelte sorter har derudover den såkaldte RLM7 resistens, som bidrager til en yderligere sikring mod rodhalsråd.

Vinterfasthed

VINTER FASTHED

Limagrain tester nye sorter for vinterfasthed i Polen, Baltikum og Finland. Her udsættes sorterne for den ultimative test af vinterfasthed og de ringeste sorter bliver skilt fra og kommer ikke videre i forædlingen. På bl.a. 2 lokaliteter i Finland, hvor den nordligste (Jokionen) ligger ca. 800 km syd for polarcirklen, kommer middeldøgnstemperaturen ned på minus 27 grader, når det er koldest. Test af sorterne under disse hårde betingelser giver os vigtig viden om sorternes robusthed under ekstrem kulde.

Lys bladplet er en svampesygdom i raps, der kun optræder med mellemrum i Danmark. Svampen trives under våde og kølige forhold, hvilket kan være én af forklaringerne på, at sygdommen er mere udbredt i foråret 2016 end tidligere år.

Sygdommen kan kontrolleres, men en vis baggrundsresistens er ønskelig. LG’s sorter testes i England for modtagelighed af lys bladplet. Sorter som f.eks. Archimedes og Alabama har en meget lav modtagelighed over for Lys bladplet.

Lys bladplet

Opspringsresistens Alabama, Architect og Archimedes har forstærket skulpestyrke også kaldet opspringsresistens. Genetikken stammer fra radiseplanten og giver en fordobling af skulpestyrken i forhold til sorter uden opspringsgenetik. Vi har testet 15.000 skulper og har dermed et sikkert grundlag for at konkludere, at den genetiske resistens giver en betydelig forbedring af skulpestyrken. Resistensen forhindrer effektivt dryssespild før høst, også når vejret sætter ind med blæst, regn og hagl.

FIGUREN VISER FORSKELLIGE SORTERS SKULPESTYRKE Pod shatter

Study 2013/14: 25 varieties; 5 locations; 600 pods per variety; 15,000 pods

Uden pod genetisk Without shatterresistens resistance

Hybrider med genetisk resistens Hybrids with pod shatter resistance

Effect Effektof afgenetics: genetik: ▲ = 1,50 ▲ 1,50 N N 2 x skulpestyrke 2 x Pod strenght

Traction Power [N]

Lys bladplet

Ø = 1,39 N

Tukey-Grouping

A

Émetteur/Réf. Document/Date

A

A

AB

AB

AB

ABC ABC

Ø = 2,89 N

BC

C

C

D

DE

DEF

DEF DEFG DEFG EFG FGH FGHI GHI

HIJ

IJ

J

J 1

Større studie af skulpestyrken 2013/14: 25 sorter; 5 lokaliteter; 600 skulper pr. sort; i alt 15.000 skulper

For sorter uden opspringsresistens (venstre side af grafen) er der en variation i skulpestyrken, der skyldes sorternes sundhed og sortenes forskellige tidlighed. De sene sorter har en højere skulpestyrke i forhold til de tidlige sorter. Højre side af grafen (hybrider med opspringsresistens) viser tydelig, at skulpestyrken forbedres markant, når sorterne har opspringsgenetik.

7

grafiskforum.dk

Fotos: Watier Visuel og Colorbox (hvor ikke andet er angivet) For yderligere oplysninger kontakt Thomas Bisgaard Jacobsen Mobil: 28 79 19 61 Mail: thomas-bisgaard.jacobsen@limagrain.com

Find os p책 Facebook

www.LGseeds.dk Limagrain A/S - Erhvervsbyvej 13 - 8700 Horsens - tlf. 75892200