NR. 4 - ÅRGANG 102 - DECEMBER 2023
K A T S T E D IG D N Æ T FUL DS IG M R O F AF
Marcus’ r febe fodbold l blev ti ni ludoma
INDE I MAGASINET • Ludomani og pengespil • Tidslinje for Lærlingeoprøret – fra oprør til handling • UPS AND DOWNS • Bæredygtige julegaver • … og meget mere!
4
Interview med Marcus Mossalski Fra fodboldfeber til ludomani
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Andreas Petersson
8
Fakta om ludomani og pengespil Disse ord bør du kende!
REDAKTION Astrid Hass (redaktør) Ida Grøndahl Westh Alma Quist Tue Jacobsen Ronja Sønder Noah Thilemann (fotograf)
10
Til kamp mod spilreklamer Færre unge skal havne i ludomani
12
UPS AND DOWNS Abortgrænse, død havbund, akademikerforældre og meget mere
FOTOS Noah Thilemann (forside, 4-7, 10-11, 21-23) Side 16: Steen Brogaard/Folketinget, Ashwin Vaswani, Th Bentsen/CC BY-SA 4.0 DEED, Johannes Jansson/CC BY 2.0 DEED
16
Julestemning – that calls for a kravlenisse Klippe-klistre + konkurrence
DESIGN, LAYOUT OG TRYK www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-
20
Lærlingeoprøret Tidslinje – fra oprør og opråb til handling og resultater
Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
27
Giv en bæredygtig julegave Tips og tricks fra Signe Kaulberg
@socialdemokratisk_ungdom
28
@socialdemokratiskungdom
Postkort fra verden DSU’s internationale arbejde
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
12-13
@DSU_1920
UPS ANDS DOWN
N VA
EM ÆRK
E
T
S
Tryksag 5041 0134
VISION NR. 4 - ÅRG. 102 DECEMBER 2023
4-11
ISSN 2794-6029 VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net
20-25
NR. 3 - DECEMBER 2023
De unge”,diskrimination, ligestilling og ludomani Endnu et år går på hæld, og det er tid til at se tilbage på året, der er gået. 2023 blev året, hvor vores politiske ungdomsmagasin skiftede navn til VISION. I årets første udgivelse – som var den første udgave med det nye navn – var det Jonas Risvig, der var på forsiden. Den efterhånden ret så kendte filminstruktør, der står bag populære ungdomsserier som Grænser, Centrum, Zusa og Salsa. På VISION har vi meldt krig mod ”de unge” – altså selve udtrykket. For det er simpelthen et rædselsfuldt begreb. Mange omtaler nemlig ”de unge” som én stor kategori, én samlet masse eller én homogen gruppe, der åbenbart – må man forstå – har de samme interesser, udfordringer og privilegier. Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Vi unge lever vidt forskellige liv. For nogle er glasset halvt fyldt. For andre er det halvt tomt. På VISION er det vores ambition – eller ’vision’ om man vil – at være en platform for unge stemmer. Men en del af motivationen er også at give vores bidrag til at nuancere begrebet, forestillingen og fortællingen om ”de unge”. Derfor er der
brug for et politisk ungdomsmagasin med et skarpt kompas, der giver taletid og spalteplads til netop dét. For sandheden er jo, hvis vi nu skal være helt ærlige, at dem, som i dag råber højest i den offentlige og politiske debat, samtidig er nogle af de mest ressourcestærke og mest privilegerede i det her samfund – også selvom de måske ikke er klar over det eller måske ikke lige selv synes det. Sandheden er, at det ofte er dem, som har deres på det tørre, der fylder i debatten og får lov til at sætte dagsordenen i det her land. I årets anden udgivelse satte vi fokus på diskrimination. Fordi alt for mange unge oplever at blive udsat for diskrimination – alene pga. deres baggrund. Det var historien om ”en perker med Ali Baba-skæg”, der ikke kunne få en læreplads, og en transkvinde, der fik blikke på gaden. Deres fortællinger er både vigtige og alarmerende. 2023 blev året, hvor Ankersminde Festival – den årlige sommerlejr for politisk og fagligt aktive unge i
arbejderbevægelsen – slog rekord ift. deltagerantal. Mere end 300 unge fra hele arbejderbevægelsens ungdom samledes over fem dage i sommerferien. Ankersminde er et samlingssted, hvor hundredvis af unge mødes på tværs af uddannelsesbaggrund, socioøkonomisk baggrund, etnicitet, seksuel orientering og meget mere. Det der med at organisere sig i et forpligtende fællesskab, det kan sgu noget! Og så gør det jo ikke noget, at det samtidig er en ungdomsbevægelse, der kæmper for værdier som frihed, lighed og solidaritet. I årets tredje udgivelse satte vi fokus på ligestilling. Et område, der optager rigtig mange unge – og hvor det ofte er ungdommen, der går forrest. For selvom Danmark er et af de lande i verden, hvor der generelt er en høj grad af ligestilling, så er vi ikke i mål. Der er stadig masser af vigtige kampe – for både kvinder og mænd. Her i årets fjerde og sidste udgivelse har vi et forsideinterview med Marcus Mossalski. Måske har du læst om ham i medierne eller hørt ham i den populære podcast ”Genstart”. Det er historien om fodboldfeber, der blev til ludomani. Om spilafhængighed, som især rammer mange unge. Tak, fordi I læser med derude. Og tak til jer, der løbende kommer med idéer til indholdet i Danmarks bedste politiske ungdomsmagasin. Vi håber, I vil læse med i det nye år! Andreas Petersson, ansv. chefredaktør Astrid Hass, redaktør
SIDE 3
VISION
Marcus’ fodboldfeber blev til ludomani
K A T S T E D
G I D N Æ T S D L U F G I M R O F F
A
SIDE 4
G
NR. 3 - DECEMBER 2023
10
Han har haft en konto hos alle bookmakere. Han spillede på vennernes konti bag sine forældres ryg. Han troede ikke, at han nogensinde kunne stoppe igen – og han gik kun i behandling for at gøre sin mor glad. Dette er Marcus Mossalskis historie om, hvordan hans fodboldfeber blev til ludomani, og hvordan han nu bruger sine kræfter på at undgå, at det samme sker for andre.
Marcus Mossalski •
Alder: 23 år
•
Debattør, foredragsholder, forfatter og spilfri ludoman
•
Mission: Kæmper mod ludomani privat og i offentligheden
•
Medlem af skatteministerens nye ungeråd om spil og ludomani
Forestil dig en lille familie i Randers i 00’erne. De er pjattede med fodbold, og sønnen er det samme. I weekenden står den på fodboldstævner, og i fjernsynet følger man de store idoler i yndlingsklubberne. Det er der ikke noget spektakulært i, og mange vil nok kunne nikke genkendende til dette mønster i vores fodboldelskende Danmark.
10 9 7
Og heldigvis for det – fodbold har givet fantastiske oplevelser og fællesskaber på tværs af generationer, lige så længe som bolden har rullet. Det samme er tilfældet for Marcus Mossalski, der fik sine første fodboldstøvler, da han var blot tre år. Og som niårig var han i England for at se fodbold med sin far. Som mange andre fodboldentusiaster var Marcus’ far nogle gange en tur i kiosken for at spille på en kamp. Men det blev også begyndelsen på Marcus’ skæbnesvangre historie om spilafhængighed – eller ludomani, som det også kaldes.
På et tidspunkt “ begyndte jeg selv at
få lov til at sætte et kryds eller to et sted
”En dag, da jeg var 11-12 år gammel, var jeg med min far i den lokale kiosk. Han stod og satte de famøse kryds på sin tipskupon, som man jo gjorde, før det hele blev online. I starten var jeg med og kiggede lidt over hans skulder. Men på et tidspunkt begyndte jeg selv at få lov til at sætte et kryds eller to et sted. Hvis krydset ikke var helt på månen, gik min far med til det”.
Forelsket på valentinsdag
Interview: Tue Jacobsen og Astrid Hass Fotos: Noah Thilemann
Det lyder rimelig uskyldigt, og det var da heller ikke turene i kiosken, der for alvor satte gang i Marcus’ glæde ved at oddse og spille på kampe. Hans største spilleglæde var stadig den, der fandt sted på selve fodboldbanen. Men en kammerats adgang til noget online-betting på mobilen satte en lavine i gang.
SIDE 5
VISION
”Den 14. februar 2016. Jeg kan tydeligt huske den præcise dato. Der får jeg første gang mulighed for at spille online. Jeg var ude at spille fodboldstævne, og af en eller anden mærkelig grund, selvom vi kun var 15 år gamle, havde en af de andre en online-bettingkonto på sin telefon. Han viste mig, hvordan man kunne spille online, og jeg tænkte bare: Wow, smart!” Marcus griner lidt ironisk af datoen, fordi han blev forelsket i spillet på valentinsdag. Efter oplevelsen på sin vens mobil blev han fuldstændig fortabt i spillet – også selvom det, de spillede på den dag, ikke gav gevinst. I Danmark skal man være 18 år for at spille på lovlig vis. Men den dengang 15-årige Marcus Mossalski fandt smutveje for at komme til at spille.
Fuldstændig “ fortabt klat-
tede jeg alle pengene væk, mens han sov
”Jeg spurgte min far, om jeg kunne få en konto som den, min kammerat havde. Min far svarede, at det kunne jeg ikke, fordi jeg var under 18. Men jeg kunne da låne hans”. Samme aften sad de og spillede sammen på kampen. Det drejede sig kun om småbeløb. ”Først satsede vi fem kroner på, at Liverpool ville vinde. Dernæst fem kroner på, at de ville score næste mål. Sådan fortsatte vi til kampens afslutning, hvor Liverpool endte med at vinde 6-0. Ret syret kamp, hvor vi også endte med at vinde mange penge. Men da min far gik i seng, spillede jeg videre. Det gik hurtigt den forkerte vej. Fuldstændig fortabt klattede jeg alle pengene væk, mens han sov”.
Fra helvede til behandling
Marcus’ forældre opdagede hans spilforbrug og forsøgte at sætte en stopper for det. Og selvom Marcus fandt andre veje til
SIDE 6
at spille, da han ikke var gammel nok, så var det ingenting sammenlignet med det, der skete, da Marcus blev gammel nok til lovligt at kunne spille. ”Da jeg bliver 18 år... bryder helvede fuldstændig løs. Jeg oprettede en konto på ALLE bookmakeres sider. Det stak fuldstændig af for mig. Jeg havde en kæreste på det tidspunkt. Det begyndte også at gå ud over hende. Ud over venner i gymnasiet. Udover min familie”. Spilforbruget blev med andre ord til et misbrug. Han tabte ikke kun enorme summer penge pga. sin spilafhængighed. Det havde også afgrundsdybe, sociale konsekvenser. ”Hvis der ikke var et spil, der kørte, så følte jeg ikke, at jeg kunne trække vejret. Så gad jeg ikke at være i live. Jeg gik rundt med selvmordstanker”. Ligesom Marcus har en meget klar dato for starten på sin spilafhængighed, har han også en meget klar slutdato i sin erindring. ”Det stoppede den 31. januar 2019, hvor jeg gik i behandling”. Med en galoperende spilafhængighed var det ikke Marcus’ egen idé. ”Det var på min mors opfordring, at jeg havde min første samtale med min behandler. Jeg troede ikke, det var muligt. Jeg troede ikke, der var nogen, der kunne få mig til at stoppe med at spille – og da slet ikke mig selv. Men vi kunne da godt prøve det for at gøre hende glad. Jeg endte med at blive overtalt af behandleren til at starte i behandling. Jeg skulle starte den førstkommende mandag. Jeg skulle bare sørge for, at jeg ikke spillede over weekenden, så kunne behandlingen starte”. For en person, der ikke er ludoman eller kun få gange har prøvet at spille, kan det lyde som et lille offer. Men Marcus Mossalski husker tydeligt den weekend, hvor han ikke måtte spille. ”Det var nok den værste weekend i hele mit liv. Men jeg spillede ikke. Og jeg har aldrig spillet siden den dag. Det er 1.729 dage siden”.
NR. 3 - DECEMBER 2023
var “ et Hvisspil,derderikkekørte,
så følte jeg ikke, at jeg kunne trække vejret. Så gad jeg ikke at være i live. Jeg gik rundt med selvmordstanker
SIDE 7
VISION
DISSE ORD
når det handler om
A Loot box
3
Et tilkøb, so m er mulig t i flere popu lære compu terspil, bl.a . CS:GO (Cou n ter-Strike) o g populære PlayStation -spil som FIFA, hvor m an betaler for at få en ”til fældigt” go d e i spillet – f. eks. et nyt våben i CS:G O eller en n y spiller i FIFA . Loot boxe s kræver som oftest ikke ID og lokke r derfor ung e under 18 til pengespil.
2
-
Indbetalings bonus
g-hjemmesiNogle gamblin stra penge, der tilbyder ek aler til din når du indbet g kræver spilkonto. Do nusser indbetalingsbo tser en vis ofte, at du sa e, før du kan mængde peng ter ud. Det trække gevins d spiral, fordi fører til en on at spille du ender med r at opfylde endnu mere fo kunne kravene for at vinst ud. trække din ge
SIDE 8
for Denne er omfatt g n li b m a g slotma spil som jack og Black skiner, pilles e, der s t roulet . rnettet på inte
Sportsbetting
Når man better på sport, betyder det, at man gambler penge på, hvem der vinder en sportsbegivenhed – enten en enkelt kamp eller en turnering. Det kan være fodbold, håndbold, basketball, ishockey, tennis etc. Hos mange bettingfirmaer kan man også spille på niche-sportsbegivenheder som kinesisk kvindebordtennis.
A
4
Online g in gambl m for
3
5
2 ROFU
S
En fo Regis rkortelse for ter Udelu Over Frivi llig kkede ROFU Spille t S giv r e. er mu for at udelu lighed kke s selv f ig r bette a at gamb , hvis le/ ma det e r gåe n synes, t for vidt.
4
5
NR. 3 - DECEMBER 2023
bor du kende,
ludomani og pengespil Kilde: Ludomaniforeningen
Omtrent 155.000 danskere mellem 18 og 74 år havde varierende grader af problemer med pengespil i 2022.
40.296 38.921
Andelen af ludomaner, som har haft selvmordstanker, er på 29 %. Heraf har cirka 22 % forsøgt at begå selvmord.
25 % af ludomanerne har begået kriminalitet med henblik på at skaffe penge til forsat spil.
30.451
Er du i tvivl, om du har symptomer på spilleafhængighed, og vil du gerne undgå at blive ludoman? Så scan QR-koden og test dig selv her
26.115
21.586
17.355
12.877
8.822 6.177 4.418 2.870 1.456
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Antal personer i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) Kilde: Spillemyndigheden
SIDE 9
VISION
“Den første ting, jeg gjorde, hvis jeg var skatteminister, var at
forbyde
alle spilreklamer”
Udover at dele sin egen historie er Marcus Mossalski også gået helhjertet ind i kampen for at hjælpe andre med ludomani. Han er i gang med at uddanne sig til misbrugsbehandler. Derudover kæmper han også en politisk kamp for at ændre lovgivningen på spilområdet. VISION har spurgt ham om de tre vigtigste pointer i hans kamp for, at færre – især unge – mennesker skal havne i ludomani. Hvordan ser du udviklingen inden for gambling blandt unge? “Jeg ser en vild udvikling blandt unge og gambling. En meget skræmmende udvikling. Jeg holdt mit første foredrag på et gymnasium i 2019. Fra dengang og til nu har jeg holdt 70-80 oplæg”. Hvert år bliver Marcus inviteret ud på ungdomsuddannelser og efterskoler for at fortælle om ludomani. Elever, lærere og skoleledere fortæller alle om den samme tendens: Spillet er flyttet ind i klasselokalerne, og især mange drenge bruger skoledagen på at spille om penge på nettet – og at det er en meget bekymrende tendens, at det foregår i skolen. ”Jeg havde en gruppe i går på syv unge drenge. Alle sammen i alderen 18 til 22 år. Jeg beder dem jo om at undgå at spille. Jeg beder dem om, at hvis de ser en fodboldkamp, og de har lyst til at spille, så sluk for kampen. Jeg siger, hvis I plejer at spille i en pokerklub, så lad nu være med at cykle forbi den, når I cykler hjem fra skole”.
SIDE 10
Men reaktionerne er ganske nedslående, fortæller han: ”De nærmest griner af mig og siger: "Marcus, hvis vi skal praktisere de her ting og holde os fra det, der frister os, så skal vi jo droppe ud af skolen. For det er som at gå ind i et kasino”. En dreng, jeg var ude og holde foredrag for, sagde til mig: ”Jeg er kun ludoman, når jeg er i skole”. Det er jo helt vildt”. Marcus peger på flere årsager til tendensen. Dels blev spilmarkedet liberaliseret i 2012, så det ikke længere kun var hos Danske Spil, man kunne sætte sit sats. Det startede en ekstrem markedsføringskrig mellem bettingfirmaerne. Kombineret med øget ensomhed og stigende mistrivsel blandt unge kan det være en farlig cocktail. ”Jeg tror, mange også bruger gambling til at flygte væk. Væk fra de dårlige følelser. Det er naturligt for mange, der er født med en smartphone i hånden at flygte ind i den. Derfor tror jeg, at mange bliver afhængige af gambling”.
NR. 3 - DECEMBER 2023
Mange forbinder måske ludomani med at spille på kasino eller bruge mange penge på at oddse – men vi ser ”gamificeringen” alle mulige steder, hvor små funktioner i spil kan gøre spillet lidt sjovere eller gøre dine chancer lidt bedre. Det er de såkaldte lootboxes, der kan tilkøbes for ganske små beløb.
god ting, der er sket, er, at rigtig mange kommuner har valgt at forbyde spilreklamer i den offentlige transport. Jeg var med til at få det til at ske i Randers. Og det gav inspiration til mange andre kommuner. Københavns Metro har faktisk også valgt det. De var en af de første – også før Randers Kommune”.
Det hele kan foregå på nettet – langt væk fra forældrenes blik. Hvis børn ned til 12-årsalderen gamblede deres fodboldstøvler væk nede i klubben, ville vi ikke acceptere det på samme måde, mener Marcus og tilføjer:
Der skal dog meget mere til, mener Marcus, som glæder sig over, at skatteministeren har nedsat et ungespilpanel, hvor Marcus også selv sidder med. De første resultater af arbejdet forventes at lande i starten af 2024.
”Men når problemerne går hen og bliver online, så bliver de usynlige for forældrene”.
Men lovgivning er ikke løsningen på alt, påpeger Marcus. Han håber derfor, at især ungdomsuddannelserne begynder at gå forrest for at skabe en kulturændring, ligesom man forsøger med rygning og alkohol.
Hvis du var skatteminister i Danmark, hvad ville du så gøre? “Den første ting, jeg gjorde, hvis jeg var skatteminister og havde et flertal i Folketinget, var at forbyde alle spilreklamer. Vi skal sidestille markedsføring af spil, som vi har gjort med tobak. Det vil sige nultolerance. Selvfølgelig skal der ikke være spilreklamer i forbindelse med en fodboldkamp. Selvfølgelig skal vores fodboldidoler på landsholdet ikke rende rundt med Danske Spil på maven. Selvfølgelig skal Mr. Green ikke være sponsor i FC Nordsjælland. Selvfølgelig skal influencers og twitch-streamere ikke have lov til at reklamere for gambling til børn”. Marcus mener ikke, at gambling og spil skal være forbudt. Mennesker har altid spillet, og det skal have en plads i samfundet – ligesom f.eks. alkohol har det. ”Jeg er et relativt liberalt menneske. Nu skal jeg over til min kammerat her i aften og se en fodboldkamp. Vi skal nok have en enkelt øl til kampen. Der er ikke nogen, der skal bestemme, om jeg skal drikke en enkelt øl eller to. Det kan jeg godt selv styre. På samme måde skal vi heller ikke forbyde, at man må spille 50 kroner på sit yndlingshold. Selvfølgelig skal man have lov til det”. Der er heldigvis kommet politiske tiltag i den rigtige retning, fortæller Marcus. ”Her fra oktober skal du bruge et fysisk spilkort for at oddse. Det vil sige, at en mindreårig nu ikke kan gå ned i en kiosk og spille hos den ligeglade kioskejer. En anden
”Det kunne være fedt, hvis der var en skole, der sagde, at de var en gamblingfri skole”. Oplever du, at ludomani bliver taget lige så alvorligt som andre afhængigheds skabende ting i samfundet? ”Nej det gør jeg ikke!” Marcus og andre ludomaner hører f.eks. stadig klichéen om, at det trods alt var godt, at de ikke blev stofmisbrugere. Det er helt misforstået, mener han. ”Altså, jeg var ved at tage mit liv, min kæreste gik fra mig, og jeg var i gæld. Jeg har sådan en øvelse, hvor jeg beder vores klienter om at skrive alle de konsekvenser, som ludomani har haft for dem, op på en tavle. Hvis jeg tog et billede af den tavle og bad nogle narkomaner om at gøre det samme, så står der akkurat det samme”. Selvom WHO (World Health Organization, red.) har anerkendt ludomani som en afhængighed på linje med alkoholisme og narkomani, mener Marcus Mossalski på ingen måde, at vi er der, hvor der er en generel forståelse for lidelsen. ”Det er jo meget svært at se på nogen, om de er ludomaner. Det er nok derfor, at samfundet ikke har anerkendt det som en afhængighedslidelse på linje med de andre... endnu”.
SIDE 11
VISION
UPS AND Det Etiske Råd anbefaler at hæve abortgrænsen Den 1. oktober i år var det 50 år siden, at der i 1973 blev indført fri abort i Danmark. Et stort fremskridt og en milepæl for kvinders ret til egen krop. Nu anbefaler et flertal i Det Etiske Råd at hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger. Retten til fri abort skal ikke bare bevares og forsvares – den skal også udvides!
En mere praktisk folkeskole I dag er folkeskolen for boglig og akademisk, og der er for meget stillesiddende ”røv til sæde”-undervisning. I et nyt folkeskoleudspil lægger regeringen op til mere praksisfaglighed i folkeskolen – dvs. mere fokus på undervisning i de praktiske fag. I udspillet foreslår regeringen også, at folkeskoleelever i de ældste udskolingsklasser skal have ret til at komme i juniormesterlære et par dage om ugen – f.eks. hos en virksomhed eller på en erhvervsskole. En mere praktisk folkeskole kan forhåbentlig bidrage til, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne, når de skal vælge ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Men ønsket om en mere praktisk folkeskole handler ikke primært om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er selvfølgelig en kæmpe bonus. Men praktiske kompetencer er først og fremmest almen dannelse!
Kvindelige præster må ikke fravælges Siden 1978 har den danske folkekirke kunnet fravælge kvindelige præster alene pga. deres køn. Det skyldtes, at folkekirken har haft en undtagelse fra ligebehandlingsloven, der blev indført i 1978 og forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder ift. ansættelsesvilkår. Men der har hidtil været en bestemmelse i ligebehandlingsloven, der f.eks. betyder, at det ikke er forbudt at lægge vægt på køn, når et menighedsråd skal vælge sin nye præst. Nu bliver den 45 år gamle og forældede undtagelse afskaffet. Dermed vil det ikke længere være lovligt i folkekirken at indstille, ansætte eller fravælge kandidater på baggrund af deres køn.
SIDE 12
NR. 3 - DECEMBER 2023
DOWNS Død havbund – iltsvind i de danske farvande Et stort stykke af Danmark er ved at uddø. Det drejer sig om de områder, der befinder sig under vandet. Mudret bund, grumset vand, rådne planter og ingen fisk. Den danske havbund er ikke sund. Fænomenet kaldes iltsvind, og det bliver værre år for år. Sidste sommer var et område på størrelse med Fyn ramt. Nu er store havområder nærmest permanent døde. De danske farvande er blevet overbelastet i årtier, og iltsvindet i 2023 er det værste i 20 år.
Uddannelsessnobberi hos akademikerforældre En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at forældre med akademisk baggrund ikke ønsker, at deres børn tager en erhvervsuddannelse. Helt konkret er det kun én procent blandt akademikerforældrene, der ønsker, at deres børn tager en faglært uddannelse. Det er ikke bare trist for vores samfund og det danske arbejdsmarked. Det er også uddannelsessnobberi af værste skuffe!
INGEN UDDANNELSER ER FINERE END ANDRE!
Det er brug for flere faglærte – især håndværkere inden for forskellige fag – til at bygge fremtidens Danmark og gøre den grønne omstilling til virkelighed, så Danmark lever op til klimaloven og de bindende klimamål. Det kræver, at mange flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Kære akademikerforældre. Fat det nu. INGEN uddannelser er finere end andre!
Topskatten bliver sænket... igen Vi hører ofte, at Danmark er et af verdens rigeste lande og et af de mest lige samfund. Men sandheden – faktum – er også, at uligheden stiger. Forskellen mellem top og bund bliver større. Desværre lægger regeringen op til at sænke skatten – også i toppen. Det er ikke de lavtlønnede og almindelige lønmodtagere, der får mest gavn af regeringens udspil til en ny skattereform. Kære regering. Så længe uligheden i vores samfund stiger. Så længe forskellen mellem rig og fattig er for stor. Så er tiden IKKE til at give flere penge til dem, der i forvejen har mest mellem hænderne.
SIDE 13
R E J E F S N E T S KOR
BLIV S
Det er ikke kun ved juletid, at der er brug for skorstensfejere til at sikre, at julemanden kan komme ned gennem skorstenen og uddele gaver Der er brug for skorstensfejere hele året rundt. Skorstensfejerfaget er et de ældste i Danmark. Det er et fag med stolte traditioner og en branche i rivende udvikling. I dag arbejder skorstensfejere nemlig også med komplekse ventilationsanlæg og ny teknologi.
Det er skorstensfejere, der renser ventilationskanaler i de danske bygninger. Som skorstensfejer er du med til at sikre ren luft og et sundt indeklima i vores velfærdsinstitutioner. Men ordentlig ventilation og et bedre indeklima medfører også lavere energiforbrug. Dermed gør du en konkret forskel for den grønne omstilling Med en uddannelse som skorstensfejer er du sikret god løn – også som lærling. Du bliver en del af en branche med gode jobmuligheder og stor faglig stolthed!
Som skorstensfejerlærling kan du være aktiv i Blik og Rør Ungdom og blive en del af et fedt ungdomsfællesskab.
Læs mere om skorstensfejeruddannelsen
Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom
Til jul ønsker jeg mig… MERE I
LØN DE
Meld dig ind i 3F, så hjælper vi dig med at få dine ønsker opfyldt
RBEJ A T Y N ET
ILKÅR
EJDSV B R A E R BED
ELSE
DANN D U E R ME
SKAB
LLES Æ F T G I T FAGL
ET FED
LSE
LYDE F D N I F SSER A
MA
3F Ungdom
3FU.dk
ungdom@3F.dk
VISION
JULESTEMNING
THAT CALLS FOR A KRAVLENISSE Er du også træt af det gamle, støvede julepynt, som du skal se på år efter år? Overrask dine julegæster, roomies eller din gamle mormor med en utraditionel kravlenisse. Lav et sødt nissepar og hæng det op derhjemme!
SIDE 16
Du kan mixe og matche præcis, som du vil. Måske har du altid tænkt, at Mette Frederiksen og Jesus var et godt par? Eller at Prins Christian og Lars Boje har de samme charmerende øjne? Du klipper bare et hoved og en krop ud og sætter sammen. Lim eller tape kan klare jobbet.
Den religiøse
Partisoldaten
Royalisten
Ude i kulden
NR. 3 - DECEMBER 2023
THAT CALLS FOR A KRAVLENISSE Lav dine nisser og hæng dem op et smukt sted, hvor de virkelig pynter. Send billedet til @socialdemokratisk_ungdom på Instagram. Skriv ”KRAVLENISSE” i beskeden. Den 22. december trækker vi lod mellem alle de bidrag, vi har modtaget. Vinderen af lodtrækningen vinder to biografbilletter – en ideel måde at klare sig gennem den ekstremt lange, mørke og kolde januar måned.
SIDE 17
VIDSTE DU, AT... 113 DSU’ERE HAR VÆRET MED PÅ JOBPATRULJEN I ÅR? VI HAR TALT MED OVER 3.000 FRITIDSJOBBERE. RESULTATERNE TALER SIT TYDELIGE SPROG.
HVER 4. FÅR IKKE DERES PAUSE Unge under 18 år har ret til minimum 30 minutters pause, hvis arbejdsdagen overstiger 4,5 timer. 25 % får ikke den pause, de har ret til.
HVER 5. SKAL SELV FINDE EN AFLØSER VED SYGDOM Det er arbejdsgiverens ansvar at finde en afløser, når man er syg. Hver 5. skal selv finde en afløser, når de er ramt af sygdom.
MERE END HVER 4. LØFTER ELLER SKUBBER FOR MEGET Unge under 18 år må maksimalt løfte op til 12 kg og trække eller skubbe op til 250 kg. 27 % løfter eller skubber mere end tilladt.
S U LTAT E R LÆS FLERE RE ER ULJEN 2023 H F R A J O B PAT R
I R E S I V R E I D R N E S U I V V I R L E II S B D R N E S U I V V I R L E B D R NS N EE L S E S U S I V V I R L G E B D Æ N V N E U BEVÆGE L GB AG FA B L I VF S N E S L E G S Æ N V E E S B L G E A G F Æ V E E T B S VI UNDER G E A N F E J T E E T L S VV IU E O N K N D IS S E E E R R J I: T E E T L S VV IU E O N K N D IS S E E E R R J I: E T E T L S VV IU E O N N K D IS E S E E R J R I: VISER I: S KO L E T
Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob? Vil Er på med udkigtilefter et fleksibelt Vil du du være at sikre unge en studiejob? god start på Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob? Vil du være med til at sikre unge en god start på arbejdslivet? Og har du lyst til at udvikle dine Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob? Vil du være med Og til at sikre unge god start på arbejdslivet? har du lyst tilen at udvikle dine undervisningskompetencer og formidle viden du med Og til at sikre unge god start på arbejdslivet? har lyst tilen at udvikle dine undervisningskompetencer og formidle viden omvære fagbevægelsen tildu folkeskoleelever? arbejdslivet? Og har du lyst til at udvikle dine undervisningskompetencer og formidle viden om fagbevægelsen til folkeskoleelever? undervisningskompetencer viden om fagbevægelsen tilen folkeskoleelever? Så ansøg om at blive delog af formidle vores frivillige om fagbevægelsen tilen folkeskoleelever? Så ansøg om ati blive del af vores frivillige underviserhold Fagbevægelsens Skoletjeneste! Så ansøg om ati blive en del af vores frivillige underviserhold Fagbevægelsens Skoletjeneste! Så ansøg om at blive en del af vores frivillige underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste! underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste!
Den dans k Den dans e model ke m DR tig ee ntd hsekdeer poådel an model a DrR tig ebe netjd h d asn de msea ekrm k r ep doå edtel R arbeetjd tigsh e d m e a r r p k å e d RaerRb et gee le tjd trigsi h frea itdrid m e s r jo p bt k å e d Raerb e ge lejd r i fra itridksejo bt d Regler si m fritidsjoe b Regler i f ritidsjob
Læs mere på vores Læs mere på vores hjemmeside: Læs mere på vores hjemmeside: Læs mere på vores hjemmeside: fagbevægelsens hjemmeside: fagbevægelsens skoletjeneste.dk fagbevægelsens skoletjeneste.dk fagbevægelsens skoletjeneste.dk skoletjeneste.dk
VISION
LÆRLINGE I foråret 2022 startede der et oprør i Danmark. Et spontant oprør – og et opråb – fra lærlinge og elever i hele landet. På tværs af uddannelsesbaggrund, skoler, fag, brancher og geografi. En fælles oplevelse af uddannelsessnobberi og en fælles frustra-
tion over dårlige forhold på erhvervsskolerne. Vores magasin har været med helt fra starten. VISION viser dig højdepunkterne og giver dig et overblik over forløbet indtil nu. Alt imens Lærlingeoprørets kamp fortsætter!
10. maj 2022
Det er sjældent, at lærlinge får spalteplads i de store formiddagsaviser. Og det er endnu mere sjældent, at lærlinge og forholdene på erhvervsskolerne rydder de store avisforsider. Men den 10. maj 2022 skete det faktisk – endelig. Lærlingeoprøret ramte forsiden af dagbladet Politiken. Det blev startskuddet til en bevægelse. På tværs af uddannelser, fag og ungdomsorganisationer. En kamp for investeringer i erhvervsuddannelserne og den faglige stolthed. Men også en kulturel klassekamp – et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark!
1. sektion 10. maj
2022
16.11.2023 05.54
16.11
.2023
05.58
1. se
ktion
10. ma
j 2022
1/1 /1/2669/620553
n/10-05-2022/r/1
tiken.dk/p/politike
https://e-avis.poli
https
://e-av
is.polit
iken.d
k/p/po
litiken
/10-05
-2022
/r/3/4-
5/266
9/620
553
1/2
SIDE 20
12. maj 2022
I forbindelse med Lærlingeoprøret blev der oprettet et borgerforslag om investeringer i erhvervsuddannelserne. Kampen for at få 50.000 støtteerklæringer blev sat i gang, så borgerforslaget kunne sættes til behandling i folketingssalen. Mange politikere og partier i Folketinget – på tværs af det politiske spektrum – bakkede op om Lærlingeoprøret som initiativ. Men lærlinge og elever ville ikke høre mere snak. De politiske skåltaler skulle erstattes af handling fra Christiansborg.
NR. 3 - DECEMBER 2023
OPRØRET 24. maj 2022
Kun to uger efter forsidehistorien i Politiken, der hurtigt spredte sig til resten af Mediedanmark, arrangerede Lærlingeoprøret en demonstration, som blev afholdt på Højbro Plads i indre København. Modige lærlinge og elever fra forskellige fag holdt taler og delte deres historier om hverdagen på en udsultet erhvervsskole. Der var også taler i både folketingsmedlemmer og politisk valgte i fagbevægelsen.
17. juni 2022
”For nogle uger siden – nogle af jer så det måske – var der nogle unge, der startede et lærlingeoprør i Danmark. Det var virkelig tiltrængt. Det har mobiliseret hundredvis af unge på erhvervsuddannelser i hele landet. Tænk en gang, hvis noget af det, der kunne blive udløberen af det, er et opgør med uddannelsessnobberiet. At vi beslutter dét. At der ikke er uddannelser, der er finere end andre”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin partiledertale fra Hovedscenen på Folkemødet på Bornholm, hvor hun valgte at dedikere en del af sin tale til Lærlingeoprøret. Thumbs up for skud ud til Lærlingeoprøret og anerkendelse af eksistensen af uddannelsessnobberiet i Danmark.
SIDE 21
VISION
22. juni 2022
I kølvandet på Lærlingeoprøret blev daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt i samråd om investeringer i erhvervsskolerne. Et samråd er et udvalgsmøde, hvor en minister møder op og svarer mundtligt på et eller flere samrådsspørgsmål. Et samråd kan være åbent eller lukket. Dette samråd i Børne- og Undervisningsudvalget var åbent for offentligheden, og derfor havde tre lærlinge/ elever fra Lærlingeoprøret – i form af Carl Emil fra Metal Ungdom, Mattias fra Blik og Rør Ungdom og Anna Schmidt fra HK Ungdom – fundet vej til tilhørerpladserne i udvalgslokalet, så ministeren og politikerne kunne kigge dem i øjnene, når de diskuterede penge til erhvervsskolerne.
6. september 2022
Det faldt ikke i god jord hos ungdomsorganisationerne bag Lærlingeoprøret, da den daværende regering fremlagde et finanslovsudspil uden investeringer i erhvervsuddannelserne. Derfor indkaldte Lærlingeoprøret til ”begravelse” foran Børneog Undervisningsministeriet. Nu skulle uddannelsessnobberiet begraves én gang for alle! En kiste blev fyldt med sedler, hvor fagligt og politisk aktive unge havde skrevet om deres oplevelser med uddannelsessnobberi. Dernæst blev kisten båret ind gennem porten til ministeriet, op ad trapperne og hele vejen ind på ministerens kontor med håbet om, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ville læse med, og at de mange historier om uddannelsessnobberi ville gøre indtryk. En sjov aktion med den perfekte kombination af aktivisme og et vigtigt budskab om at lægge uddannelsessnobberiet i graven og investere i erhvervsuddannelserne.
SIDE 22
NR. 3 - DECEMBER 2023
4. oktober 2022
Hvert år den første tirsdag i oktober åbner Folketinget, og et nyt folketingsår skydes officielt i gang. I forbindelse med Folketingets åbning havde Lærlingeoprøret planlagt en aktion foran Christiansborg. Der blev delt håndværkere (rundstykker) ud til de forbipasserende folketingsmedlemmer med budskabet om, at hvis politikerne vil have dygtige håndværkere til at gøre den grønne omstilling til virkelighed, så kræver det investeringer i erhvervsuddannelserne. For som der står på et af bannerne: Fremtidens klimahelte er faglærte!
Philip Davali
1. november 2022
I efteråret 2022 afholdt Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sin første ordinære kongres, og der var stor opbakning til Lærlingeoprøret fra hele salen.
SIDE 23
VISION
16. november 2022
I midten af november 2022 fik Mathias Vinholt overrakt prisen for årets danske tale. En pris, som han vandt for sin stærke tale til Lærlingeoprørets demonstration på Højbro Plads i maj 2022. En tale, der indeholdt den perfekte kombination af indignation, politisk vrede, billedsprog, humor og faglig stolthed. Da Vinholt fik overrakt prisen, var han formand for Dansk El-Forbund Ungdom, hvor han var en stærk repræsentant for landets elektrikerlærlinge og en inspirerende faglig stemme!
17. november 2022
Til begivenheden ”Årets TR”, der arrangeres af A4 Medier, blev Lærlingeoprøret hyldet for initiativet til Lærlingeoprøret. Det er en årlig prisfest, der hylder stjernerne på arbejdspladsen og bl.a. kårer årets tillidsrepræsentant og årets arbejdsmiljørepræsentant. Derudover er der kåringer og prisuddelinger inden for en række andre kategorier – bl.a. prisen for årets initiativ, som i 2022 gik til Lærlingeoprøret.
A4 Medier/Eno Krogh
14. december 2022
Efter folketingsvalget i 2022 fik Danmark en ny regering. En bred regering hen over den politiske midte bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Da SVM-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag med titlen ”Ansvar for Danmark”, var der især én sætning, man kunne glæde sig over. Det står nemlig skrevet sort på hvidt i regeringsgrundlaget, at regeringen forpligter sig på ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”. At investere i erhvervsuddannelserne og sikre fremtidens faglærte arbejdskraft er netop at tage ”ansvar for Danmark”. Og det er samtidig en investering i den grønne omstilling!
SIDE 24
NR. 3 - DECEMBER 2023
15. august 2023
I august 2023 foreslog Socialdemokratiet – på vegne af regeringen – at afsætte næsten en milliard kroner til erhvervsuddannelserne. Det er seriøst mange penge. Igennem alt for mange år har erhvervsuddannelserne stået bagerst i køen, når pengene skulle fordeles. Forslaget er en del af regeringens finanslovsudspil og 2030-plan. Investeringer på 900 millioner kroner i erhvervsuddannelserne er en STOR sejr for Lærlingeoprøret. Nu er det endelig erhvervsuddannelsernes tur!
24. september 2023
Socialdemokratiet uddeler hvert år Svend Auken-prisen Det er en årlig pris, der ”hylder de initiativer eller særlige ildsjæle, der gør en ekstra indsats for miljø-, klima- eller energiområdet”. Lærlingeoprøret var blandt de tre nominerende til Svend Auken-prisen 2023 og fik overrakt prisen til stående bifald på Socialdemokratiets årsmøde. Hvis Danmark skal nå i mål med de grønne løsninger, er der brug for flere grønne faglærte til at føre den grønne omstilling ud i livet. For det er dem, der gør en ekstra indsats – og en konkret forskel – for klima og miljø i hverdagen. Svend Auken var socialdemokratisk miljøminister fra 1993 til 2001. Det var især Auken, som i 1990’erne gav det danske vindmølleeventyr luft under vingerne og gjorde Danmark til et grønt foregangsland.
SIDE 25
LIGESTILLING OG LYSERØDE NEGLE Kære DSU Den første weekend i november blev jeg officielt valgt som den første kvindelige formand for Metal Ungdom nogensinde efter at have været konstitueret siden foråret. Som den første kvinde på posten mener jeg, at noget af det vigtigste er at være en rollemodel for andre kvinder, der er eller overvejer at blive håndværker. Der er et stort og uforløst potentiale i at tiltrække flere kvinder til de mandsdominerede fag. Derfor er det enormt vigtigt, at dem, der f.eks. vælger et håndværksfag, har nogen at spejle sig i. Der er ekstremt mange fordomme om, hvordan håndværkere er, og hvordan man skal være for at kunne arbejde i et håndværksfag – især som
kvinde. Derfor betyder det noget for piger og uge kvinder at se kvindelige håndværkere med lyserøde negle som mig selv.
samtidig meget dyrere. Det betyder også, at arbejdsgiverne ofte synes, det er ekstra besværligt at have kvinder ansat.
For nylig oplevede jeg, hvor meget det havde betydet for en pige på ti år at se mig og mine lyserøde negle. Hun var nu helt sikker på, at hun skulle vælge et håndværksfag, så længe man stadig kunne have lyserøde negle. Og det kan man sagtens. For håndværksfagene er kreative og innovative, og det er en fed følelse at være med til at skabe noget og gøre en forskel.
Der er ingen undersøgelser på dette område. Derfor har Dansk Metal lavet en undersøgelse blandt kvindelige lærlingemedlemmer. Det viser sig, at 77 procent har oplevet udfordringer med arbejdstøj og værnemidler. Men hvad der er endnu værre er, at 40 procent har oplevet at være i livsfare, fordi de var iført værnemidler eller arbejdstøj, de ikke kunne passe.
Når det så er sagt, så er der naturligvis også udfordringer forbundet med det at være i en branche, hvor 96 procent er mænd. Desværre er det bare ikke særlig godt belyst. Udfordringerne er mange – og de er forskellige. Sværere at finde læreplads, nedladende tone, mangel på respekt, sexistiske bemærkninger og i værste tilfælde uønskede berøringer. Alt det, jeg lige har nævnt, er noget, jeg har hørt fra de kvinder, jeg kender i branchen.
Det tal ramte mig virkelig. Det er fuldstændig sindssygt. Det skal ikke være farligt at gå på arbejde – og det skal slet ikke være farligere at gå arbejde, bare fordi man er kvinde. Derfor er der nogen, der er nødt til at råbe op. For hvis vi gerne vil have flere kvinder i håndværksfagene, så skal kvinder have de samme muligheder som deres mandlige kollegaer.
En af de udfordringer, jeg har hørt allermest om, er, hvor svært det er at få arbejdstøj og værnemidler, der passer. For næsten alt tøjet er lavet til mænd. Det, der er lavet til kvinder, er svært at få fat på, og det er
Det er en ubekendt ligestillingskamp. Men det er også en klimakamp. For hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, skal vi bruge flere faglærte. Her er der et kæmpe potentiale i at tiltrække kvinder. Derfor håber jeg, at DSU vil være med i kampen for at sikre, at kvinder skal have ret til værnemidler og arbejdstøj, som de kan passe!
Amanda Irina, 27 år og i lære som låsesmed
NR. 3 - DECEMBER 2023
Giv en b redygtig julegave Julen er ikke kun hjerternes fest. Den er også en gigantisk forbrugsfest. DSU’s forbundssekretær, Signe Kaul berg, giver sine bedste tips og tricks til dig, der gerne vil glæde din mormor eller kæreste med en gave under træet den 24. december – men som samtidig tænker (bare lidt) på klimaet. Vi danskere er nogle af dem, der forbruger allermest i hele verden. En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2 hvert år, og 12 af dem kommer fra vores forbrug! Vi redder ikke kloden fra klimaforandringer alene ved at ændre vores forbrug, men vi kommer et stykke ad vejen. Og så kan det give dig en sjat klimahåb og en portion optimisme, at du i det mindste prøver at gøre noget. Mens vi venter på, at politikerne sætter turbo på den grønne omstilling, kan vi ikke bare sidde pænt og vente.
Den kreative
Du har med garanti en gammel T-shirt liggende bagerst i klædeskabet, som du ikke har brugt i lang tid. Frygt ej, den kan få nyt liv og blive din vej til en meget billig gave. Det kræver blot lidt tid og et sæt flittige hænder at recycle den til en personlig mulepose, der kan bruges til indkøb eller et fedt planteophæng. Find den komplette guide her.
Den brugte
Tag et smut forbi din lokale genbrugsbutik, og gå på jagt blandt vaser, spejle og skåle. Genstande, der er preloved, har noget historie og sjæl over sig, og så er det ikke lige noget, som alle andre har. En unik gave, simpelthen! Er du på udkig efter en cool jakke eller et par lækre støvler, så kig forbi et tøjloppemarked. Tjek f.eks. Veras Market ud i Odense, Aarhus eller København.
Til manden (m/k) der har alt
Giv et oplevelsesgavekort! Oplevelser, man kan have til gode, er en sikker vinder. Find en god (vegetarisk) restaurant eller invitér på en tur i biffen. Hvis du vil være next level-klimaaktivist i dit gavevalg, kan du også købe et gavekort til en skomager eller en skrædder. Gavemodtageren har helt sikkert et par bukser med ødelagt lynlås liggende eller nogle lædersko med nedslidt sål. Det mest bæredygtige er at bruge det, vi allerede har!
SIDE 27
VISION
DSU s internation DSU er en del af en international bevægelse. Vi tror på international solidaritet og kæmper for demokratisk socialisme i hele verden. Derfor har DSU også internationale partnerskaber og
demokratiprojekter ude i verden. VISION giver dig overblikket over DSU’ere, som i den seneste tid har været rundtomkring i verden
Turen går til... Filippinerne I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har vi en projektgruppe, der styrer DSU’s solidaritetsprojekt i Filippinerne. Vi mødtes med vores filippinske søsterorganisation, Akbayan Youth, i hovedstaden Manila, hvor vi besøgte deres hovedkontor. Vi blev klogere på, hvordan det er at være politisk aktiv i et land, der er præget af at have været et diktatur indtil 1981, og hvor nepotisme stadig fylder rigtigt meget. I et land som Filippinerne, der kæmper med fattigdom og stor ulighed, er Akbayan Youth meget optaget af mere velfærd til befolkningen. Derudover har vores filippinske søsterorganisation været med til at få indført lokale ungeråd, så unge filippinere kan få mere indflydelse.
F il ip p in e
rne
Turen går til... Kenya DSU’s Kenya-gruppe har været en tur i Kenya for at mødes med Labour Party of Kenya Youth Congress (LPKYC), Siasa Place (SP) og Leaders for Leaders Champions Organization (LLCO). Formålet med besøget var at sparre på tværs af organisationer og blive klogere på hinandens arbejde. De kæmper bl.a. for mindre korruption og bestikkelse og et mere inkluderende demokrati med flere muligheder for kvinder og handicappede.
Kenya
SIDE 28
Georgien
Turen går til... Georgien En DSU-delegation besøgte i efteråret landet for tredje gang. DSU’s Georgien-gruppe har fået godkendt et pilotprojekt, der skal køre hen over det næste års tid og giver georgierne mulighed for at afholde workshops, lave en SoMe-kampagne og afholde en sommerlejr om unges rettigheder på arbejdsmarkedet. DSU’s Georgien-gruppe håber, at det snart kan blive muligt at få vores georgiske venner på besøg i Danmark.
Georg
ien
NR. 3 - DECEMBER 2023
ale arbejde Turen går til... Island DSU er medlem af Forbundet Nordens Socialdemokratiske Ungdom (FNSU), der er en paraplyorganisation for de socialdemokratiske ungdomsorganisationer i Norden. I efteråret deltog en gruppe DSU’ere i en nordisk konference, der fandt sted i Reykjavik i Island. Der blev erfaringsudvekslet, og DSU holdt oplæg om det tætte samarbejde med ungdomsfagbevægelsen, og hvordan flere unge socialdemokrater bliver aktive i deres fagforening.
Island
Turen går til... Spanien I efterårsferien var en større DSU-delegation til kongres i Young European Socialists (YES), som er en europæisk paraplyorganisation for de socialdemokratiske ungdomsorganisationer i Europa. Flere DSU’ere indtegnede sig under debatten og var på talerstolen, hvor de bl.a. tordnede imod en lovbestemt EU-mindsteløn og slog et slag for vigtigheden af kvinders ret til fri abort. På YES-kongressen, som blev afholdt i Barcelona, blev DSU’er Sofie Amalie Stage genvalgt som generalsekretær i Young European Socialists. Stort tillykke med (gen)valget!
Barce
lona
Turen går til... Ukraine Sofie Amalie Stage fra DSU var – sammen med andre repræsentanter fra Young European Socialists (YES) – i Ukraine for at besøge Social Democratic Platform (SD Platform), som er DSU’s ukrainske søsterorganisation. Sofie fik indblik i konsekvenserne af Ruslands invasion for unge ukrainere, og der blev talt om, hvordan det europæiske fællesskab kan støtte Ukraine i genopbygningen efter krigen. We stand with Ukraine. Slava Ukraini!
U k ra i n
DSU’s internationale arbejde
e
@DSU_internationalt
SIDE 29
BOLIGKLAR
Går du med boligdrømme? Med BoligKlar får du personlig rådgivning, så du kan få råd til det, du drømmer om. Se mere på al-bank.dk/boligklar
Find nærmeste filial på al-bank.dk
Lad os skrotte Du kender det sikkert: Vækkeuret ringer. Du slår det fra. Og så skal du liiige tjekke noget på mobilen. Bare lige scrolle lidt. Se de seneste videoer. Se hvad vennerne har lagt op siden sidst. Den ene video tager den næste, og pludselig er der forsvundet 10, 20, 30 minutter. Vores tid er valutaen på sociale medier. Derfor er de designet til, at vi hele tiden vil have mere. Bare én video mere. Bare ét like mere. Vi bliver afhængige. Samtidig fylder det perfekte. Vi ser kun glansbilledet. Forsiden af medaljen. De store smil. De seje øjeblikke. Vi ser ikke de ti billeder, der ikke blev lagt op. Dem, hvor vinklen var lidt forkert. Og vi ser ikke filtrene – medmindre vi selv bruger det, og måske får lidt ondt i maven over, at vi ikke ser ligesådan ud, når filteret er slået fra. Jeg er træt af, at sociale medier ikke tager et større ansvar for alle os, der bruger deres platform. Det er kæmpestore virksomheder, der står bag. De tjener fedt på din og min tid. Men de kunne ikke være mere ligeglade med, hvordan du og jeg har det. Jeg er hverken bange for at lægge arm med de store techgiganter eller vride armen om på dem, hvis det er det, der skal til. Jeg mener, at redigerede billeder på online-platforme skal mærkes tydeligt, så vi ved, hvad det er, vi ser på. Og så skal de sociale medier tage ansvar for, hvordan deres algoritmer påvirker os!
Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU Christel Schaldemose @SchaldemoseMEP @ChristelSchaldemose
Christel Schaldemose er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.
Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU
f a r e n Ven
Vil du være ven af VISION? Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed. VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Alexander Grandt
• Mattias Tesfaye
• Socialdemokratiet Halsnæs
• Anders Frederik Gjesing
• Metalskolen Jørlunde
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Anne Limkilde
• Mogens Jensen
• Socialdemokratiet Holstebro
• Anne Madsen
• Mogens Pedersen
• Socialdemokratiet i København
• Benny Engelbrecht
• Nicolaj Bertel Riber
• Socialdemokratiet Ishøj
• Benny Haugshøj
• Niels Viggo Lynghøj
• Bo Hansen
• Peter Hummelgaard
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Camilla Schwalbe
• Peter Strauss Jørgensen
• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta
• Poul Vinholt
• Christina Krzyrosiak • Christine Antorini • Dante Lester Hyllested • Emil Postelmans-Vasbo • Hans Stavnsager
• Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød
• Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre
• Inger Bonde
• Socialdemokratiet BroagerGråsten-Sundeved
• Jacob Bjerregaard
• Socialdemokratiet Bruxelles
• Socialdemokratiet Sorø
• Jakob Bonde
• Socialdemokratiet Egedal
• Socialdemokratiet Sundby
• Jakob Daugbjerg
• Socialdemokratiet Frederiksbjerg Langenæs
• Socialdemokratiet Syddjurs Vest
• Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Lissa Galle • Maria Witthøft
• Socialdemokratiet Skelskør
• Socialdemokratiet Fredensborg
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Socialdemokratiet Greve
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Socialdemokratiet Gribskov
• Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen
• Socialdemokratiet Gug-Gistrup
• Tomas Breddam
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Trine Græse