OKTO B ER 2 0 2 6
G R O B R O H T N I T MAR R Ø F R E D N U T E Å G R E N E D R VE INDE I MAGASINET Hot or Not ▶ Kulturanbefalinger til dit efterår ▶ Ankersminde Festival ▶ Den store arbejdersangkonkurrence ▶ Hvis regeringen var en gymnasieklasse... og meget mere!
Ansvarshavende chefredaktør Pernille Arentoft Juhl REDAKTION Tue Jacobsen (chefredaktør) Ronja Sønder Magnus Lasthein Asbjørn Dankert van Der Loo Noah Thilemann (fotograf) FOTOS Fotos: S. 1 + 4-9 + 26-31: Noah Thilemann DESIGN, LAYOUT og tryk Kristian Emil Petersen www.grafiskafdeling.dk - oplag 4.200.
3
LEDER: Lad os nu tage sejren
4
MARTIN THORBORG: Verden er gået under før
Årsabonnement for ikke-medlemmer: kr. 200,-
12
HOT OR NOT: Fra Messi-magi til en sommer, der satte ild til Europa
Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
14
VISION MUSIK AFSTEMNING: 50 sange. Du vælger vinderen.
@socialdemokratisk_ungdom
15
PLAYLISTE ANBEFALINGER: 37 politiske sange til din playliste
18
DEBAT: ULVEN KOMMER! Men skal den blive?
22
REGERINGENS BLÅ BOG: Mette Frederiksen 3.0 går i gymnasiet.
26
ANKERSMINDE FESTIVAL: 350 unge og meget lidt søvn.
@socialdemokratiskungdom Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) @DSU_1920
Side 12-13
Side 4-9
VISION NR. 3 - ÅRG. 105 - OKTOBER 2026 ISSN 2794-6029 VISION UDGIVES AF Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Ramsingsvej 30, 2500 Valby 72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net
Side 26-31
NR. 3 - OKTOBER 2026
LAD OS NU TAGE
SEJREN På min telefon har Danmark aldrig set bedre ud. Det er de amerikanske turisters skyld. De er hele sommeren kommet til København med telefonen i hånden og en begejstring, som normalt er forbeholdt månelandinger. De filmer Dronning Louises Bro klokken otte om morgenen: Se, alle de cykler! De køber svinedyrt brød hos bageren: Det smager helt anderledes! De står ved havnen: Folk bader midt i byen! De roser de rene gader, de pæne mennesker, rugbrødet, drikkevandet og børn, der bevæger sig rundt uden en voksen i hælene. De filmer en barnevogn uden for en café med samme forsigtighed, som hvis de havde fundet et sjældent dyr. “Guys, this is insane,” skriver de. “Denmark is fake.” Det er så overstrømmende, at ens indre dansker straks får lyst til at melde sig i kommentarsporet med et: Kom lige tilbage i november. Metroen kan altså også være forsinket. København er ikke hele Danmark. Og ikke mindst: Prøv at finde en lejlighed, tjek ventelisten til psykiatrien, prøv at være ung på kontanthjælp eller gammel på plejehjem. Danmark er ikke perfekt. Vi har haft valgkamp om priser, grise og velfærd af en grund. Vi kender fejlene, og hvis der er noget, der er særligt dansk, så er det ikke at oversælge varen.
undervejs. København er blevet kåret som verdens bedste by at bo i for andet år i træk. Vi ligger igen blandt verdens lykkeligste lande, og tilliden mellem mennesker er stadig usædvanligt høj. Men tilliden og cykelstierne er ikke pumpet op af ørkensandet. De er kommet, fordi vi sammen har besluttet, at vores byer skal tilhøre alle. Fordi vi har betalt skat til skoler, hospitaler og busser, vi ikke nødvendigvis selv skulle bruge den dag. Fordi fagforeninger, frivillige foreninger, virksomheder og politikere gennem generationer har skændtes, forhandlet og fundet løsninger. I juni satte fire partiledere sig og skrev under på gratis tandpleje og gratis offentlig transport til unge. Endnu to ting, der om ti år vil se ud, som om de altid har været der. Politik virker. Ikke altid hurtigt nok. Men det virker. Så ja, amerikanerne overdriver og skønmaler på de sociale medier. Lad dem. Under skønmaleriet er der stadig revner, som især unge mærker: boligmangel, geografisk ulighed, fattigdomsydelser og karakterræs. Det skal laves og ikke males over.
Men altså: Lad os nu tage sejren. Mellem janteloven og selvpineriet er det værd at huske at Instagram-amerikanerne har en pointe. Vi bor et af de få steder på jorden, hvor man kan blive født, blive syg, miste sit arbejde og blive gammel uden at blive ruineret
Men lad os også tage imod rosen. Den har Danmark arbejdet hårdt for - sammen.
Tuoebsen Jac CH
AK D E R EF
TØR
SIDE 3
VISION
Interview: Tue Jacobsen og Asbjørn Dankert van der Loo Foto: Noah Thilemann
N I T R A M : G R O B R O H T R Ø F R E D N
U T E Å G R E VERDEN SIDE 4
NR. 3 - OKTOBER 2026
Droppet ud af to skoler, gået konkurs tre gange og siden 1970’erne igen og igen blevet forsikret om, at civilisationen står foran sin undergang. Martin Thorborg er stadig det mest irriterende, en pessimist kan møde: en mand i strålende humør.
Martin Thorborg har fået at vide flere gange i sit liv, at verden var ved at gå under. Han fik det at vide i 1970’erne, da ozonlaget var ved at forsvinde, syreregnen faldt, og dansk fjernsyn sendte hjælpsomme oplysningsfilm om, hvad en familie skulle gøre, når – ikke hvis – bomben sprang. Han fik det at vide igen efter atomkatastrofen Tjernobyl. Igen med overbefolkningen. Og endnu en gang i 2008, da finanskrisen ramte. Thorborg er 56 år nu. Verden står stadig. Han har skrevet flere af profetierne ned. “Bare for at minde mig selv om det,” siger han. I dag er han direktør i softwarevirksomheden Dinero, som hjælper mindre firmaer med regnskaber og fakturaer. Han er investor, forfatter og involveret i tre hoteller på Bornholm. Han har været med til at starte omkring 25 virksomheder, solgt nogle af dem for store beløb og set andre gå ned. Han er også typen, der under vores samtale når at fortælle, at han har været på Smukfest, Tinderbox og flere andre festivaler denne sommer, og at Ibiza snart venter. Efter enhver målestok har han vundet. Han kunne for længst have indrettet et liv, hvor der ikke skete ret meget. Det virker ikke som et liv, han ville holde ud særlig længe. HAN HAR HØRT DET FØR Vi spørger ham, hvad der giver ham håb. Umiddelbart er det ikke det mest oplagte tidspunkt at stille det spørgsmål. Der er krig i Ukraine, et USA med holdninger til Grønland, en klimakrise og en udbredt fornemmelse blandt folk under 25 af, at det hele skrider netop nu. Thorborgs svar begynder ikke i dag. Det begynder i 1970. Han remser op i et tempo, andre mænd remser
fodboldresultater. Den kolde krig. Reagan og Gorbatjov. Sovjetiske ubåde i den svenske skærgård. Syreregn. Ozonlaget. Atomkraftulykker. Bly i benzinen. ”Det var så dystopisk, det hele,” siger han. Musikken fulgte med. Depeche Mode. The Cure. Punkere, der rendte rundt og meddelte, at vi var færdige. ”Men vi overlevede. Og verden er meget federe, end den var dengang.” Det er selvfølgelig en farlig sætning, hvis den bliver brugt som argument for, at alle nutidens problemer løser sig selv. Det er heller ikke helt sådan, Thorborg mener den. Hans pointe er snarere, at mennesker faktisk har løst problemer før. Ozonlaget blev beskyttet gennem internationale aftaler. Bly forsvandt fra benzinen. Byernes luft blev renere. København er for ham et meget konkret eksempel. Som barn kunne han ikke bade i havnen. “Du var grøn, når du kom op.” Han husker en havn uden fisk, fyldt med affald, gamle cykler og udledning fra byen. I dag står folk i kø for at hoppe i vandet. Vesterbro i 60’erne var ikke det kvarter med naturvin og genbrugsbutikker, det er i dag. Det var lokum i gården, seks mennesker i en lejlighed og børn, der sov i kommodeskuffer. ”Det er sgu da også derfor, fagbevægelsen fik så meget medvind. Fordi det hele var lort.” Men hvordan ender man med at tro så stædigt på fremtiden? For Thorborg begynder svaret ved Bagsværd Sø. DRENGEN VED SØEN Længe før virksomhederne og millionerne var der en langhåret dreng ved Bagsværd Sø. Han var den første i skolen med ørering. Han fiskede, byggede fjernstyrede biler for penge, han tjente som opvasker, og efter eget udsagn, havde ikke stor succes med piger.
SIDE 5
VISION
“DE TROR KRAFTEDEME, HELE VERDEN ER VED AT FALDE FRA HINANDEN.”
Han gik på en skole af den slags, hvor de andre drenge gik i Lacoste, og hvor deres fædre gik i det samme – bare i en større størrelse. Det gjorde Thorborg ikke. Thorborg meldte sig ind i Greenpeace og blev landets yngste sælger. Han gik rundt med badges og indsamlingsbøsse, fordi han havde besluttet, at det, der blev gjort mod havet, var uretfærdigt. På den ret konservative skole, gjorde Greenpeace-engagementet ham ikke ligefrem mere populær. Da han for tredje skolefest i træk dukkede op med indsamlingsbøssen, fik han venligt at vide, at han godt kunne springe den fjerde over.
være ingeniør som faren, men kunne ikke følge med og kunne under ingen omstændigheder sidde stille. Gymnasiet holdt et år. HF holdt også et år. En overgang ville han være politibetjent, fordi han vaskede politiets biler på tankstationen, hvor han arbejdede, og brugte fire år på at vente på at blive gammel nok. Da han endelig var det, var der ansættelsesstop.
”Jeg passede sgu ikke rigtig ind,” siger han.
En af hans første idéer var at sælge prøveversioner af computerspil. Dengang fulgte de ofte med dyre tyske computermagasiner. Thorborg kontaktede spilfirmaerne og spurgte, om han måtte sælge demoerne separat. For producenterne var det reklame. For kunderne var det billigere.
Retfærdighedssansen kom hjemmefra. Faren var venstreorienteret. ”Jeg tror, han er den, der har haft Information i flest år i Danmark,” siger Thorborg. Der blev talt om Vietnam ved middagsbordet og set skævt til USA. Noget af det hænger stadig ved. I dag boykotter han amerikanske varer. “Jeg bryder mig ikke om, at man er dårlig over for svage mennesker. Jeg bryder mig ikke om, at man behandler psykisk syge dårligt. Jeg bryder mig ikke om, at den store tæver den lille.” Som barn tog han det temmelig bogstaveligt. Hvis nogen blev behandlet dårligt i skolegården, blandede han sig. Problemet med den holdning i en skolegård er, at man selv får tæsk. Thorborg brugte en pæn del af sin barndom i slagsmål, han var gået ind i på andres vegne. Til sidst tilbød faren ham én krone for hver dag, han kom hjem uden at have været oppe at slås. “Lige det første stykke tid blev det ikke til så mange.” Men så begyndte han at tænke over det, mest fordi han skuffede sin far. Og så holdt han op. EN ANDEN SLAGS KARAKTERBOG Det danske uddannelsessystem og Martin Thorborg kom aldrig rigtig godt ud af det med hinanden. Han ville egentlig
SIDE 6
I stedet blev det handel. Som 23-årig åbnede han sammen med en kammerat en af de første computerbutikker på Falkoner Allé.
Han sad selv og producerede dem, fik hjælp til de ting, han ikke kunne finde ud af, og en dag tog han ud for at se varerne i butikken. På førstesalen stod et stort display fyldt med hans spil. Folk gik hen til det. Nogle tog et spil med. Andre gik videre. “Der var ikke nogen, der gav mig karakterer. Der var ikke nogen, der grinede. Der var ikke nogen, der skældte mig ud.” For en ung mand, der havde haft svært ved at passe ind i uddannelsessystemet, var det befriende. Kunden var ligeglad med, om han vippede på stolen, stavede forkert eller havde irriteret en lærer. Enten ville folk købe det, han havde lavet, eller også ville de ikke. Thorborg kunne forholde sig til den dom. “Hvis folk køber dit lort, og de er glade for det, så er det pisse ligegyldigt, hvad alle andre mener.” Det frie marked blev i en vis forstand den skole, han endelig kunne finde ud af. DA PENGENE KOM Så gik det stærkt. I 1995 var Thorborg med til at stifte Jubii. Internettet var stadig nyt for de fleste danskere, Yahoo var kun et halvt år gammelt, og Thorborg og hans partnere forsøgte at bygge en
NR. 3 - OKTOBER 2026
dansk indgang til nettet. Jubii voksede. I 2000 blev selskabet solgt for et trecifret millionbeløb. Den unge mand, der var droppet ud af gymnasiet og havde kørt taxa i København, var pludselig meget rig. Han stoppede ikke. “Jeg kan bare godt lide at arbejde.” Med succes følger også fiasko. Tre gange er projekter, han har været involveret i, gået konkurs, og han gør sig umage med ikke at romantisere det. ”Der er ikke noget positivt at sige om det. Man taber sine penge, og man føler sig som en taber.” Man kunne ellers forvente et citat fra ham om, at modgang gør stærk. Det køber han kun halvt. ”Nogle mennesker knækker,” siger han. ”Det er jo ikke alt, der ikke slår dig ihjel, som gør dig stærkere.” Hans egen reaktion var mere jordbunden. Huslejen skal betales, og man skal have noget at stå op til. For en mand, der hverken kunne se sig selv tilbage på skolebænken eller i et almindeligt job, var alternativet til at begynde forfra ikke videre fristende. Så han begyndte forfra. Han har gjort en vane ud af ikke at betragte problemer som afslutninger. Det gælder konkurser. Og det gælder verden. DE UNGE TROR, DET HELE FALDER FRA HINANDEN Han er ikke blind for, at nye problemer er kommet til. Tværtimod taler han hårdt om USA, om Ruslands krig i Ukraine og om den sikkerhedspolitiske situation. Dansk støtte til Ukraine bakker han op om “1000 procent”. Men han oplever noget hos sine yngre medarbejdere, som bekymrer ham. “De er jo i chok. De tror kraftedeme, hele verden er ved at falde fra hinanden.” Han peger på forskellen i erfaring. Er man i begyndelsen af 20’erne, har en stor del af ens barndom ligget i en usædvanlig stabil periode. Krig i Europa, inflation, pandemi og stormagtskonflikter kan derfor føles som begyndelsen på noget helt nyt. Det, han vender sig imod, er ikke alvoren. Det er fortvivlelsen.
”LAD OS DA FOR HELVEDE SNAKKE LØSNINGER” SIDE 7
VISION
”DET ER SGU DA OGSÅ DERFOR, FAGBEVÆGELSEN FIK SÅ MEGET MEDVIND. FORDI DET HELE VAR LORT.” “Hvis alle hører, at det hele er lort, så giver man op. Så bliver man apatisk. Og hvad gør man så? Så gør man ingenting.” Han bliver mere engageret, når han taler om det. ”Lad os da for helvede snakke om løsninger i stedet for.” Han fortsætter: “I stedet for hele tiden at rende rundt og skændes. Højre, venstre, rød blok, blå blok, idioter og alt muligt andet lort.” DEN NYE DOMMEDAG Den nyeste post på dommedagslisten hedder kunstig intelligens. På få år er AI blevet den nyeste teknologi, der enten skal befri mennesket eller ødelægge det, alt efter hvem man spørger. Thorborg befinder sig et mærkeligt sted mellem de to lejre. ”Der kommer nogle voldsomme udfordringer på den korte og mellemlange
SIDE 8
bane,” siger han. ”Og så tror jeg, der kommer en form for nirvana efter det.” Han skynder sig at understrege, at det er hans håb. Ikke en prognose. I Dinero kan han allerede se udviklingen. Uden AI, vurderer han, ville supportafdelingen have været omkring 65 mennesker. I dag er de cirka 30. Set fra virksomheden er regnestykket svært at argumentere imod. Kunderne venter kortere. Omkostningerne falder. De ansatte sidder med mere komplicerede opgaver. Men Thorborg bilder sig ikke ind, at hele arbejdsmarkedet får en lige så glidende overgang. Han taler om selvkørende taxaer. Lastbiler. Programmører. Kontorarbejde. “Jeg tror ikke, der kan skabes så mange nye jobs, som der kommer til at forsvinde.” Til gengæld er hans løsning ikke helt,
hvad man forventer af en direktør. ”Det, jeg håber kommer til at ske, er, at vi begynder at skrue folk ned i arbejdstid. I stedet for at man arbejder 37 timer om ugen, ville det være ti gange federe at arbejde 20 timer om ugen.” Lønnen overlever nok ikke intakt, indrømmer han. Det behøver ikke gøre noget, mener han, for alt bliver billigere: robotter i minerne, fabrikker der kører døgnet rundt i Danmark i stedet for i Kina, billigere tøj, elektronik og transport. Han forestiller sig et samfund, hvor mennesker får mere fritid. Til familien. Haven. Et instrument. Fotografiet. Eller, foreslår han, til at lave et ungdomspolitisk magasin. Det er en smuk fremtid. Den er også langt fra garanteret. For en 20-timers arbejdsuge er kun attraktiv, hvis gevinsten fra teknologien faktisk
MARTIN THORBORG:
NR. 3 - OKTOBER 2026
◆ Serieiværksætter og direktør i Dinero. ◆ 56 år. ◆ Droppede ud af både gymnasiet og HF. ◆ Står bag Jubii, Amino og Dinero. ◆ Ejer tre hoteller i Gudhjem med sin kone. ◆ Elsker festivaler.
bliver fordelt. Hvis robotternes produktivitetsgevinst hovedsageligt ender som større overskud, mens lønnen falder, ser regnestykket noget anderledes ud. Teknologien leverer mulighederne, men den bestemmer ikke selv, hvordan gevinsterne fordeles. Det må mennesker gøre. Og så er der selvfølgelig den anden mulighed: at kunstig intelligens får en form for bevidsthed og udrydder os. Thorborg nævner den næsten i forbifarten. ”Det kan man ikke afvise.” Fra tyve timers arbejdsuge og mere tid i urtehaven til menneskehedens udslettelse. DE SPÆNDENDE PROBLEMER Der er en grund til, at han ikke har trukket sig tilbage til en pool i Monaco. “Jeg elsker at løse problemer. Og jeg elsker at vælge mine egne problemer.
Når jeg finder på spændende problemer til mig selv, slipper jeg for de dumme.” Det er derfra, Martin Thorborg har udviklet en teori om nullermænd. Har man for meget tid, siger han, begynder de små problemer at vokse. Naboens hæk står forkert. Der ligger støv i hjørnet. Et eller andet irriterer. “Men har man skidetravlt med noget, der er hammerspændende, så ser man ikke nullermændene.” Han foretrækker derfor at fylde livet med problemer, han selv har valgt. På Bornholm er et af dem lige nu, om hotellerne skal have et fitnesscenter. Måske et mikrobageri? Hvilke maskiner skal man købe? Hvor skal det ligge? Hvordan skal stedet se ud? For andre kan det lyde som arbejde. For Thorborg lyder det mest som underholdning. Han har været rig nok til at stoppe i mere
end 25 år. Han er bare aldrig blevet færdig. Der findes stadig problemer, der er sjovere end nullermænd. Og når blikket løftes fra hotellerne og virksomhederne til verden udenfor, er hans tilgang egentlig den samme. Krig er virkelig. Klimakrisen er virkelig. AI kan vende op og ned på arbejdsmarkedet. USA kan blive mere ustabilt. Intet af det forsvinder, fordi man beslutter sig for at være optimist. Men Thorborg har set nok til ikke at forveksle et stort problem med et uløseligt problem. “Er alt perfekt? Nej, det er det kraftedeme ikke. Men jeg tror, at det nok skal gå.” Også denne gang.
SIDE 9
L A K S EPX
O R B E G G BYKKE NYE MURE I
I 2035 vil der være flere akademikere end faglærte i Danmark. Det skyldes ikke kun, at vi uddanner for få faglærte, men også at mange går på pension i de kommende år. Vi har ofte hørt tallet 100.000 faglærte, som Danmark kommer til at mangle i 2030. Men når pensionerne regnes med, er behovet langt større – over 250.000 faglærte.
DERFOR SKAL EPX LIGGE PÅ ERHVERVSSKOLERNE. EPX skal få flere unge til at vælge en erhvervs- eller professionsuddannelse. Derfor giver det ikke mening at placere den på gymnasier, hvor dyre værksteder skal bygges op fra bunden. Pengene skal bruges dér, hvor værkstederne allerede findes, og hvor de faglærte bliver uddannet. Virkeligheden på mange erhvervsskoler er, at elever maler med knækkede pensler, maskinerne kan være ældre end deres bedsteforældre, og teknologien nogle steder minder mere om fastnettelefoner end iPhones. Det er ikke godt nok, når vi samtidig forventer, at faglærte skal være med til at løfte både den grønne omstilling og oprustningen. EPX skal være mere end et nyt gymnasium. Det skal være en bro mellem det gymnasiale og det faglige. Et sted med værksteder, fredagsbarer og fællesskab, hvor man ikke skal vælge mellem at blive faglært og at være en del af det gymnasiale ungdomsliv. Vi skal ikke bygge nye værksteder på STX, når dem vi allerede har, ikke engang er tidssvarende. Vi skal i stedet skabe rammerne for fremtidens faglærte – med de værksteder, de fortjener.
DET ER SÅDAN, EPX KAN LØFTE HELE UDDANNELSES-DANMARK.
Metalungdom
Metal Ungdom
VÆLG DIN VEJ VIL DU GERNE TJENE GODE PENGE?
Hvem vil ikke gerne det?
�� Det er ikke så vigtigt for mig!
VIL DU GØRE DEN GRØNNE OMSTILLING TIL VIRKELIGHED?
��
Du kan se frem til en god løn og en af de bedste som faglært!
Det behøver det heller ikke være, men du har udsigt til en god løn.
Nej, men jeg vil gerne tjene en masse penge
Fair, men du er samtidig med til at sikre en grønnere fremtid
Ja klart!
VIL DU GERNE BRUGE BÅDE HÆNDER OG HOVED I DIT ARBEJDE?
�� ��
Det lyder cool!
Du gør den grønne omstilling til virkelighed!
Ja, det er da den bedste kombination
Perfekt! Det får du også rig mulighed for.
Øhhh ja!
⭐
VIL DU GERNE VÆRE EFTERTRAGTET PÅ ARBEJDSMARKEDET?
Jobsikkerhed har da betydning for mit uddannelsesvalg
Arbejdsgiverne kommer til at slås om dig!
VVS-energiuddannelsen er lige noget for dig!
Blik og Rør Ungdom
@BlikRoer_Ungdom
HOT
HOTORNOT
Fra Messi-magi til togbusser og en sommer, der satte ild til Europa: VISION tager temperaturen på de seneste måneder. Skalaen er helt videnskabelig. Næsten.
40°
STØRSTE
ANKERSMINDE NOGENSINDE
30°
350 unge, fem dage og den største Ankersminde Festival til dato. Arbejderbevægelsen kan stadig holde fest.
20°
FED
REGERING
S, SF, M og R i samme regering og for første gang er kvinderne i flertal omkring ministerbordet. Sådan!
NY SÆSON AF
KLOVN
10°
NORGE
TIL VM
Uanset hvad folk siger, så holder Klovn bare stadig. Det grande.
Første VM siden 1998. Helt til kvartfinalen. Vi siger det modvilligt: Norge var virkelig sjove at følge
0°
JONAS
UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE
VINGEGAARD, ØV!
-10°
Styrtede under Tour de France og brækkede kraveben. Av!
GIANNI
INFANTINO
-20°
Nu har selv DBU mistet tilliden og leder efter en afløser. Fodbolden har fået nok af Infantinos pengemaskine.
NOT
43.000
Det politiske mål blev misset med næsten 5.000 personer. Det går alt, alt for langsomt.
KRIGEN
I IRAN. IGEN, IGEN, IGEN
Endnu en krig uden en udgang. Vi er løbet tør for nye måder at beskrive Trump på.
VOLD
I HJEMMET UNDER VM
384 registrerede tilfælde af vold i hjemmet i England, knyttet til turneringen. Rekord ved en herreslutrunde.
FÆRRE
REKLAMER FOR BETTING OG KVIKLÅN
Københavns Kommune vil begrænse odds, spil og hurtige lån i gadebilledet. Gå gerne hele vejen.
MESSI(AS)
39 år og stadig fænomenal. Tak for alt.
r e l a f e b n
A
Når du er færdig med at læse VISION, er her fire steder at fortsætte.
REDAKTIONENS PLAYLISTE
Politiske sange, du ikke hører så tit. Se side 15, og giv Spotify-algoritmen lidt modstand.
ODYSSÉEN
Verdenshistoriens værste hjemrejse. Matt Damon kæmper sig hjem fra Troja i Christopher Nolans enorme filmatisering af Homers epos. Se den på det største lærred, du kan finde.
FLERE VÆLGER
VELFÆRDSFAG
Optaget stiger endelig: sygeplejersker med 3 procent og lærere med 7. En vigtig vending.
DSB
I SOMMERFERIEN
Togbusser, sporarbejde og køreplaner med kunstnerisk frihed. DSB leverede en klassiker.
EUROPA
BRÆNDER
Vesteuropa fik den varmeste juni nogensinde. Skovbrande rasede gennem Europa.
UDVALGTE KOLBØTTER
Jakob Ellemann-Jensen fortæller om vejen til toppen af Venstre, regeringen over midten og prisen for at stå i spidsen. Mere åbenhjertig end den typiske politikerbog.
AFGHANISTANUDREDNINGEN
Søren Gade ville først ikke lægge navn til. 50.000 skrev under mod anonymiseringen. Krige kræver også politisk ansvar.
DEN SKINNENDE BY
25 år efter 11. september tager Martin Krasnik temperaturen på Vestens idé om frihed. 208 sider, der krøller verdensbilledet og nægter at give nemme svar.
VISION
HVILKEN
ARBEJDERSANG ER DEN BEDSTE?
SÅDAN STEMMER DU 1. Scan QR-koden. 2. Se og lyt til alle 50 kandidater. 3. Vælg den sang, der fortjener titlen. Din stemme afgør, hvilken sang VISION kårer som den bedste arbejdersang.
Arbejdersange er blevet sunget i rismarker, ved fabriksporte, under røde faner og på vej hjem gennem byen. De har sat lyd til kamp og fællesskab, men også til sliddet og lettelsen, når arbejdsdagen endelig er slut.
VISION har samlet 50 sange fra mere end 150 års musikhistorie. Nu skal VISION-læsernes bedste arbejdersang findes. Scan QR-koden, lyt til kandidaterne og stem på din favorit. Her er fire sange, du kan begynde med.
01 INTERNATIONALE
10 KAPITALISMEN
20 LA LEGA (SELVOM VI ER KVINDER)
31 KNOKLER HÅRDT
Det oplagte topseed. Eugène Pottier skrev teksten i 1871, kort efter at Pariserkommunen var blevet knust. Fabriksarbejderen Pierre De Geyter satte melodi til i 1888. En sang skrevet efter et nederlag endte med at blive sunget af millioner af mennesker over hele verden. En mere klassisk arbejdersang finder du næppe.
Sangen voksede frem blandt de kvindelige rismarksarbejdere i Norditalien i slutningen af 1800-tallet. De stod bøjet i vandet, arbejdede under hårde forhold og sang om løn, frihed og nødvendigheden af at organisere sig.
SIDE 14
Per Dich pakker kritikken af et helt økonomisk system ind i en hyggelig melodi. Vers efter vers ender med den samme tørre dom: Sådan er kapitalismen. Den danske protestklassiker fra 1960’erne er morsom, bidsk og meget nem at synge med på.
Gillis hit fra 2015 kommer uden kor og røde faner. Nummeret er et samfundskritisk værk, der skildrer gadelivet og de mange problemer, der følger med livet på gaden. Det er arbejde set fra et sted, hvor ordet arbejderklasse sjældent bliver brugt.
NR. 3 - OKTOBER 2026
HØR DEM I ET NYT LYS
37 sange, du måske ikke vidste var politiske.
Du har måske hørt dem før uden helt at høre, hvad de siger. VISION har samlet 37 sange om krig, racisme, sult, identitet og tilhørsforhold. Nogle er direkte protester. Andre gemmer politikken i en soulballade, dansk rap, grønlandsk modstand eller irsk protestrock. Vi har valgt fire numre, du med fordel kan starte med. Resten må du selv gå på opdagelse i.
1
2
3
4
PEARLS
Sade
Sade skruer helt ned og lader historien om en kvinde i Somalia fylde. Hun kæmper for at overleve i et liv, hun aldrig selv har valgt. Musikken er næsten uhyggeligt smuk, mens teksten kredser om sult, fattigdom og den enorme afstand mellem menneskers livsvilkår. En sang, der bliver siddende længe efter, den er slut.
TETOVO
Artigeardit
Artigeardit er født i Danmark, men hans albanske familie har rødder i Tetovo i Nordmakedonien. Her rapper han om familie, ophav og følelsen af både at høre til og stå på afstand. Produktionen er enkel, og den sparsomme guitar giver ordene plads. Et af hans mest personlige numre.
TUPILAK
Tarrak
Tarrak rapper på grønlandsk om racisme, sprog og det ulige forhold mellem Grønland og Danmark. Vreden ligger lige under hvert ord. Titlens tupilak, et væsen fra grønlandsk åndetro, bliver forvandlet til et kampråb om at kende sin historie og nægte at se ned på sig selv. Ti år gammelt og stadig aktuelt.
SUNDAY BLOODY SUNDAY
U2
Trommerne lyder som en march fra første sekund. U2 skrev nummeret med Bloody Sunday i Derry som historisk baggrund, hvor britiske soldater i 1972 dræbte 14 ubevæbnede demonstranter. Sangen er en vred protest mod volden i Nordirland. Mere end 40 år senere har den stadig samme kraft.
SIDE 15
RUNE VIL HAVE
DE UNGE MED Da Rune Jakobsen stod med både en skade og en opsigelse, mærkede han, hvad et fagligt fællesskab kan betyde. I dag er han tillidsrepræsentant på Fertin Pharma. Nu vil han samle unge på tværs af Østjylland.
Fællesskaber opstår ikke af sig selv. De skal have plads til at vokse. Det er netop den opgave, Rune Jakobsen har sat sig for som ny formand for ungdomsarbejdet i Fødevareforbundet NNF Østjylland. – Jeg vil gerne gå forrest og tage ansvar. Jeg er ikke bare med for sjov, siger Rune. Han vil skabe stærkere forbindelser mellem afdelingens unge medlemmer og gøre det lettere at være en del af fællesskabet. Rune vil begynde med noget så enkelt som at spørge: Hvad har I lyst til? Hvad ville få jer til at komme? Han har allerede taget de første samtaler med unge på sin egen fabrik. De er på. Da Rune selv stod i en svær situation, oplevede han værdien af et stærkt fagligt fællesskab. På en tidligere arbejdsplads stod han med både en skade og en opsigelse. Her mærkede han den opbakning, som kollegerne og den faglige afdeling kunne give. – Det er guld værd at have et fællesskab og nogle mennesker, man kan trække på, hvis man oplever udfordringer på arbejdspladsen, siger han. Den oplevelse var en del af grunden til, at Rune senere blev tillidsrepræsentant. Nu vil han bygge den samme tryghed mellem unge på tværs af fabrikkerne i Østjylland.
RUNES PLAN FOR UNGDOMSFÆLLESSKABET
1
START MED SAMTALEN
2
FJERN BARRIERERNE
3
BLAND DET SOCIALE OG DET FAGLIGE
4
SKAB KONTAKT PÅ TVÆRS
Ring eller skriv direkte og spørg, hvad de har lyst til.
Det skal være lige så nemt at komme med som at svare på en sms.
Man skal både have lyst til at komme og få noget med hjem.
Unge fra forskellige fabrikker og arbejdspladser skal kende hinanden og dele viden.
– Vi skal finde en balance, hvor de unge både har lyst til at komme og samtidig får noget med hjem, siger Rune. Arrangementerne skal derfor både være sociale og faglige. Livemusik kan åbne døren. Samtaler om rettigheder, arbejdspladsen og den danske model skal give fællesskabet indhold.
JEG BLEV TILLIDSREPRÆSENTANT FOR AT HJÆLPE FOLK, NÅR DE STÅR I LORT TIL HALSEN. - Rune Jakobsen, Tillidsrepræsentant på Fertin Pharma
VISION
HØRER ULVEN TIL I DK ELLER EJ? Ulven er tilbage i Danmark, og med den er en ældgammel konflikt blevet ny igen. Hvor meget plads skal vi give den vilde natur, når den kommer tæt på mennesker? Og hvem skal sætte grænsen? Læs med og døm selv.
rg o b d l e F J acob n Anderse , ORMAND LANDSF GDOM N VATIV U KONSER
er te befind nærmes n e nd. d a r ll å Jy n mørke ulven, t e e k d ls i e k t væ ta sk Det er le ilometer t romanti ndrede k n være e u e h ulven lv r r u a e p n t d a sig e eren k I Jyllan . rg o rk b a s m d n dsta e Da dyr og For hove opdyrked efter hus r rs å e g ll e n e t år d i de tisere, n symbol, at roman re e. re ls æ e v g lidt s ebyg tæt på b ig s ed r e g r sikkerh bevæ med sto r e d et er e D g . n n d ulve vor ma e h , m e e d v n le e fald re at iteten, Det er på re må læ biodivers a r b fo e t rn e e tr ejs t jyd være beg mener, a mere at m e n lt l. a ti trods aghave lægger b ryddet ndigt ud når andre tæ s ld fu lven gulet ønske u en skal re a d l n ti ta d s n e ttes at b ke gru nspunkt, ikke indre Der er ik y d s n t e fu d m n a kals rk. Me g er der dyr og lo i Danma sagt. I da sker, hus e lv e n s n e å erkens m eringen res, så ør være g b , re v o lv h e e s og ed. ens b Jylland, g utrygh efter ulv ne ulve i blemer o s k ro o p v r 9 e 4 b a mindst steder sk n. lven flere est for é der, at u etyder m b r e id d , m nd ner, at la r om, hve man me ler derfo d is n v odt for a H g h . r t e e e n t D rdi de nneske fo e , m e r lv del af e u ll re flere bære en Ulvene e t te a p e lv c e c s a et g til e skal at sætte ære villi striktern rte med n også v a ta s m er r jo rt ø e b e k . Sik kunn naturen, erg Have ikoen. Vi b s s ri k g ri o e d n Fre regninge ven eller d. i Dyreha d u anden ly l e n b e b få ko le il v k iben no det, at p
SIDE 18
Anton en GregePrERsSON, FOR POLITISK NGE TIVETS U ALTERNA
, heste å marken p r få r a uh les n. Hvis d an det fø aturen, k odt frygte n g i r et er s D tå e . rs rd rk Jeg fo anma der fæ D , i rn t ø d b n r ru elle ke det går i stalden frygt er ik vdyr igen n ro e rt M . to je s affe t et are skal utrygt, a e, man b ls le fø n ikke e om fare. nesker samme s - 1-2 men r e k s e n en er øde 26 m anmark 2-2020 d greb. I D 0 n 0 a ret. 2 e n lv e m u d n af ker o å I perio esteulyk erdenspla h v e nal å g o p li ti e a d t n til en om åre g 1-2 dø rt in jo n g g r li e n bliv mme l på det sten, der der til sa et symbo t ikke he t e e d v å r le e b l r e om lov. P lven e Alligev spørger ulven. U e r k e ik t r e e D d n, trussel. å nature den til. erbare. P or hører rf e d ukontroll p to e n n dt. Me ryggen noget vil al vende k s i v t a Har man ikke, følgelig enserne. v lv k e s e s r n e o d byggelse med k Det bety ring, fore er lever ik d s l e r, e lv k u s l e lp ti Og vi ska til menn have hjæ nnesker. e n a e m k m å l ik p a , e k n l pass ebatte husdyr, s g. Vi ska andler d i. in h e tn re d ta æ n v e rs vi vil idste og fair e n verden n. For i s e re . k v il tu o v a h h n e , sb om passe på handler sses vore skal tilpa lven. Den u s o m g o n n ri ku lt omk r livet. n, hvor a cceptere a i En verde v r o v verden, h al væk, Eller en esket, sk n n e m r fo , bøjer sig er det os r vild. Så , der ikke lt fo a t e is v v le h b For , der er n. ke ulven eje verde er det ik ant til at v r fo t e v der er ble
a r f e t t ø t s d e m n e d i v y n Få
n e d n o F g n i n u a Th. St mnasier, ndelsskoler, gy ha , er ol sk vs det så hver på landets er deres felt, om støtter unge sig inden for en re nd gø Fo ig gt ng dy ni at Th. Stau r alle ønsker . mv. Unge, de eller udlandet universiteter er i Danmark og den studeg af elevens in er rd vu t le har du derfor a en sam r studerende ingerne ud fr le gn el sø ev . an el g/ på r in m lærl t ikke rækker Fonden se motivation. So ler SU normal Th. Stauning el og n er lø ss ge re in te rl n læ e formål, in råder, hvor di rendes faglig vikle dig på om ud e nn ku ipendiater til at rmål at yde st mulighed for fo t de ed m e. r 1948 jderbevægels den 26. oktobe okratiske arbe ev etableret m bl de al en ci nd so Fo n r tilhører de Th. Stauning og mænd, de unge kvinder
du: Sådan søger et ing med budg gn sø eret an k .d et ti Send en motiv ra mok ret@Socialde til partikonto søgning” mrk. ”Fondsan Ansøgningen
F-format
skal være i PD
aj
ist er den 1. m
Ansøgningsfr
Fonden a Th. Stauning Uddelinger fr ter til ga le er tige. Dog er skatteplig attefri i udlandet sk studieophold gatet. le af odtager for dig som m til SKAT sker Indberetning er. på CPR-numm
KÆRE
DSU
Tillykke med det flotte regeringsgrundlag. Vi er klar til at gøre det til virkelighed sammen med jer
I 3F UNGDOM GLÆDER VI OS SÆRLIGT TIL AT SAMARBEJDE MED JER OM:
👵 Forbedring af tidlig pension �� Genindførelse af Store bededag �� Etableringen af en sporskiftefond 💪 Styrkelse af arbejdsmarkedsmodellen �� Skærpede straffe for arbejdskriminalitet Hvis I vil have et oplæg fra et ungt medlem eller styrket samarbejde i jeres lokalafdeling, så skriv til Ungdom@3f.dk.
KÆRE DSU’ER TAK FOR DIN INDSATS I JOBPATRULJEN! ft ganisation, der har ha Igen i år er DSU den or iv, ægelsens fælles initiat flest frivillige i fagbev Jobpatruljen. været tilmeldt. Hele 153 DSU’ere har sats! Tusind tak for jeres ind fritidsbesøgt næsten 3000 I år har Jobpatruljen s de for deres job, dere gla er e st fle De e. er jobb dt at ef. De synes, det er fe kollegaer og deres ch have et fritidsjob! rholdene ikke i orden. Men nogle steder er fo de pct., at de selv skal fin har Blandt andet svarer 18 30 pct. af de 13-årige og , om gd sy d ve er en afløs ontrakt. Det dur ikke. ikke en ansættelsesk hundrede vigtigt. I har hjulpet jd be ar s re je er r rfo De eder og viden om deres rettigh vis af unge med at få t er at unge om, hvor fedt de ed m lt ta r ha I Og r. regle have et fritidsjob. ldt, så sjovt og meningsfu Måske har det været næste år? Her kører at du vil deltage igen igen. lig sommerkampagne Jobpatruljen selvfølge Med venlig hilsen en Morten Skov Christians Formand for dorganisation Fagbevægelsens Hove
VISION
REGERINGENS
g o b å bl
Klassen 2026 Mette Frederiksen Klassens leder Markerer ivrigt i timerne. Har fordelt rollerne i gruppearbejdet, før resten af gruppen har sat sig. Hun skriver selvfølgelig konklusionen selv og påpeger, hvis nogen ikke har lavet deres del.
Pia Olsen Dyhr Klassens strikker Strikker sig gennem samtlige timer. Har en lidt upassende ven, som stadig hjælper med lektierne, selvom resten af klassen troede, han var smidt ud. Ender altid med at sidde ved siden af Mette-musen til festerne.
Lars Løkke Rasmussen Klassens skorsten Skal ud for at ryge i hver pause og møder jævnligt op med tømmermænd efter en lidt for vild bytur aftenen før. Læser op til eksamen dagen før, men lykkes altid med at få 12.
Martin Lidegaard Klassens højskolebarn Har irriterende meget baggrundsviden i timerne og foreslår fællessang til hver fest. Hans yndlingssang er: “Du kom med alt det, der var dig”.
Peter Hummelgaard Klassens ideolog Kan få en helt almindelig dansktime til at ende i et foredrag om arbejderbevægelsens historie. Var meget skuffet, da studieturen viste sig at gå med tog og ikke via Københavns Lufthavn.
Nicolai Wammen Klassens talnørd Siger ikke så meget, men når han siger: “Jeg tror, der er en fejl i jeres tal”, er der som regel en fejl i jeres tal. Har hævet matematik til A-niveau.
Christina Egelund Klassens dropout Droppede selv ud, men har til gengæld meget stærke holdninger til, hvordan alle andre skal uddanne sig. Har allerede foreslået, at gymnasiet måske kan klares på kun halvandet år.
Samira Nawa Klassens elevrådsformand Kan få en diskussion om kantinens mad til at handle om demokrati. Har læst elevrådets vedtægter, kender rektors mail udenad og opdager altid, hvis et mindretal ikke bliver hørt.
Signe Munk Klassens foreningshaj En udpræget outdoor-type. Arrangerer hyttetur, sheltertur og fællesspisning og har allerede lavet en pakkeliste til turen (den går til Fur).
Morten Bødskov Klassens fodbolddreng Kan få alle samtaler til at handle om Brøndby. Mener, at læreren burde vise Superliga-highlights i samfundsfag. Sidder på bagerste række og spiller ‘Football Manager’.
Magnus Heunicke Klassens DJ Har stået bag pulten til samtlige gymnasiefester siden 1.g og kalder sig “DJ Næver-forever”. Ingen har egentlig bedt ham om at spille, men tre numre inde står hele klassen på bordene.
SIDE 22
Politik er er! også mennesk
NR. 3 - OKTOBER 2026
r Én klasse fo et stærkere Danmark! Den blå bog er gymnasiets sidste dom. Tre års fester, gruppearbejde, fravær og tvivlsom dømmekraft bliver kogt ned til et øgenavn og fire linjer. Det fortjener regeringen selvfølgelig også. VISION har derfor samlet Mette Frederiksen 3.0 i én gymnasieklasse og fordelt landets 21 ministre på deres naturlige pladser i klassen. Er du enig?
Ane HalsboeJørgensen Klassens bogorm Har altid en roman liggende oven på matematikbogen. Når læreren spørger, hvad hun skal læse i ferien, sender hun et billede af en stak på ni bøger.
Jeppe Bruus Klassens usynlige diplomat Han er meget vellidt, og få har noget imod ham. Blev dog glemt på en rasteplads på studieturen. Klassen opdagede det først to timer senere. Jeppe tog det pænt.
Jakob Engel-Schmidt Klassens komiker Kan få de fleste til at grine, men har heller ikke altid verdens bedste dømmekraft. Har altid en bemærkning klar og slipper som regel afsted med den. Dygtig.
Ida Auken Klassens teolog Er den eneste, der rent faktisk har læst lektien i religion. Kan rette læreren i Det Nye Testamente og har frivilligt læst mere græsk mytologi end pensum kræver. Mener at der skal knyttes en præst til gymnasiet!
Christian Rabjerg Madsen Klassens partisoldat Står ude foran gymnasiet i silende regn og deler flyers ud. Også til menighedsrådsvalget. Er altid med på billedet i lokalavisen og kender samtlige medlemmer af den lokale partiforening.
Zenia Stampe Klassens debattør Har stærke holdninger til både skolens musical, din Spotify Wrapped og indvandringspolitik. Du var egentlig bare ved at vælge emne til gruppearbejdet, men nu er I midt i en principiel diskussion.
Lisbeth Bech-Nielsen Klassens IT-supporter Fikser projektoren, når den går i stykker. IT ringer til hende, når de skal bruge hjælp. Ved allerede mere om AI end halvdelen af lærerværelset.
Jacob Mark Klassens familiemenneske Tog en pause fra elevrådet for at få mere tid til familien og traktoren. Kom tilbage og endte selvfølgelig i ledelsen.
Monika Rubin Klassens læge Vil læse medicin og tager biologi en anelse mere alvorligt end resten af klassen. Hvis du hoster to gange, har hun allerede tre mulige forklaringer og et godt råd.
Maria Reumert Gjerding Klassens klimanørd Klassen undgår emnet klima, miljø og natur, da Maria taler utrolig længe om emnet. I sin fritid er hun medlem af Dansk Ornitologisk Forening, hvor hun bruger mange, mange timer som frivillig.
Sammen kan vi mere! SIDE 23
VISION
KÆRE DSU Den internationale orden er under forandring og det europæiske sammenhold har aldrig været vigtigere.
befolkning kæmper med fattigdom, så kalder det på socialdemokratiske løsninger.
Den socialdemokratiske vision handler ikke kun om Danmark men også om EU. For i en tid hvor stormagtsrivalisering tager til, klimaet brænder og hvor stadig større dele af den europæiske
Som medlem af Europa-Parlamentet kæmper jeg for et styrket EU, som er i stand til at stå i egen ret. Jeg kæmper for en ambitiøs og social retfærdig grøn omstilling, for at den økonomiske
Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU
Følg med i mit arbejde på mine sociale medier: Niels Fuglsang
SIDE 24
@Niels Fuglsang
@Niels Fuglsang
@Niels.Fuglsang
ulighed ikke stikker af, og at rigmænd og store virksomheder ikke kan skjule deres formue i skattely. Og så kæmper jeg for bedre dyrevelfærd, fordi også dyr har krav på værdige liv.
Nielslasng Fug
NR. 3 - OKTOBER 2026
Kom i praktik
HOS SOCIALDEMOKRATIET I EUROPA-PARLAMENTET fra .1 februaurli til 16. j 2027
Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU
Vil du helt tæt på europæisk politik og opleve hverdagen i EU’s politiske maskinrum? I foråret 2027 søger vi praktikanter til vores kontorer i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Som praktikant bliver du en del af det politiske arbejde og får mulighed for at prøve kræfter med alt fra kommunikation og sociale medier til politiske analyser og lovgivningsarbejde. Praktikperiode: 1. februar – 16. juli 2027
Er du nysgerrig på EU, skarp til at formidle og klar på et lærerigt semester i Bruxelles? Så kom og vær en del af Socialdemokratiets delegation i Europa-Parlamentet. Send dit CV og en motiveret ansøgning til sekretariatsleder Sofie Amalie Stage på sofieamalie.stage@europarl.europa.eu
SIDE 25
VISION
n. omme t velk l e n. i e c offi ning lgelig lstem ø a f v v i l t e s fe ds e var rer bø samm rangø r t a e d s n g o ale plads, Festiv ar på v e n e Smil
DSU’s næstf orman afdeli d Han ngsm nah L edarb arsen ejder til at Gusta og tid tage i v Mor ligere mod 3 tense 50 gla Så kun n sad d e fest ne An klar ivalgæ kersm inde b ster. egynd e. SIDE 26
NR. 3 - OKTOBER 2026
ort r malet et st ival blev de st fe ivl om, ts tv i re r å Til ingen va så re a B . lt e-ski Ankersmind havnet. hvor de var
Pensler, øl
og
t nok blive
Så skal de højt humør.
Lær erhv ling ervs eop u ræk dda ke k nne røret st lser, r od f e at og a f en ive udfo hvor de or Storm l r elle r an dringer tagerne ester fo den . r grun Der var blev se ndt d og båd ud i e så p e lysa pres, p rest n ber ige invo lver et.
til noget.
Ingen Anker smind mand e Fest en ved iva tange nterne l uden arbe og lyd jdersa . Nye niveau sange ngafte et ste kom t il, gam n. Mathias g støt Vinho i løbe lt var t af af le klassiker ig e blev tenen . Kæm sunge enSIDE 27 pe suc t med , ces!
VISION
til årets dommertrio t re ce fi ger, li a d kv jærgaard Krü En mere en nd Ingrid K a rm o g -f o n SU ense ring: D Emil Christ debatturne rmand Carl fo st yggebjerg. æ Sk n b re e ko tidlig debat Ja i r e st e sm os nmark trio styrede tidligere Da n retfærdig . n e g En hård, me n nem turneri sikkert gen Årets
all unkyb rets fl å n. t o i d l t i ak tilme m r o a d v g ld Un ge ho g Rør d man Blik o s e s Rekor r He
SIDE 28
vinder
blev D avid S der se chrød s her er fra stolt l DSU A øfte t mage rofæe r, t.
ing.
turner
Vinderskud det var dett e kast fra Rasmus Ke mp. Metal U n gdom trak sig sejrrigt ud af turne ringen efte r en finale mod køkkenhold et.
NR. 3 - OKTOBER 2026
der største stjerne, Turneringens med læng DSU DSU Valby, i aktion for Zakarias Stougaard fra old. Københavns fodboldh
For tredje å r i træk tog DSU Sydjyll fodboldturn and sejren eringen. Gø i r m a n sig tanke bør man no r om trofæe k begynde t, træningen til næste å Ankersmind rs e allerede n u.
wartz rraskelse: Sebastian Sch Turneringens store ove for let må i eligt mindre dårlig viste sig at være betyd tet. Landsholdet end forven
t klar over, a ! Ingen var n to n Hold da op dlem A lgte FU-me DSU’s nyva ne positur. n e d lave Bach kunne Anton selv. heller ikke Formentlig
Turner ingen forløb Det gik forbav til Mald sende e Nova fredeli k fra B gt med lik og kun ét Rør Un rødt ko gdom. rt. Han va r tilsku er.
SIDE 29
VISION
k
mpe ta år lyde et kæ skal igen i r e D . . n ke le ik festiva uer helten for os hele og drikke d rgede godt sø Uden mad r e d t, e old til køkkenh
Der var igen
ts ceret på åre bet introdu ø sl d r e e ih ft e Fr ersen nyt blev ndt Liv And va Som noget e rn e d in r. utte e. Hos kv å de 30 min Ankersmind kilometer p 7 e Ahlmark d n rs re La e : n impo et tættere g o n t e d v tregen. ne ble Hos mænde å selve måls p l h a d in W er slog Sylvest
i år karaoke
og DJ-battle på menuen . Tessa, undsk yld, vi men e r M a ri altid BEN o a Witthøft, g hev en m sang som asse damer med på sce nen.
Den ung Mr. Wor e Alfre d fra ldwi de ( Pitb Vejle g i ull) til D k all in s J-ba ttlen om . Da le! SIDE 30
NR. 3 - OKTOBER 2026
Som altid ku nne man væ lge mellem i årets work lidt af hvert shops og b live klogere fodbold til, på alt fra m hvordan ma oderne n skifter en vandlås. Ankersmind e favner bre dt.
Anton påkoncerter. I år stod Ankersminde bød også skrålet v ble r de og programmet, Westerlin og Berg på hits! godt med på de store
rgispecialist
En VVS-ene
.
på udebane
En meget ti
lfreds Chefa ktivist til Anton West erlin-konce rt.
SIDE 31
f a r e venn
Vil du være ven af VISION? Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til chefredaktør Tue Jacobsen på tue.jacobsen@dsu.net Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed. VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!
• Alexander Grandt
• Jan Petersen
• Peter Strauss
• Allan Gjersbøl Jørgensen
• Jens Frobenius
• Rasmus Jakobsen
• Anders Frederik Gjesing
• Jeppe Larsen
• Rasmus Oxfeldt Larsen
• Andreas Petersson
• Johan Müller
• Rikke Jensen
• Anne Limkilde
• Johan Müller
• Sarah Lykke Kjær-Pedersen
• Anton Bach
• Kasper Bjering Søby Jensen
• Simon Hansen
• Anton Lykke Jensen
• Kasper Stisen
• Simon Sharif Chowhury
• Benny Engelbrecht
• Kris Jensen Skriver
• Socialdemokratiet
• Benny Haugshøj
• Lars Møller
• Socialdemokratiet Aalborg Kommune
• Birgitte Vind
• Lasse Frimand
• Socialdemokratiet Allerød
• Bo Hansen
• Lissa Galle
• Socialdemokratiet Greve
• Camilla Schwalbe
• Maja Højgaard
• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst
• Carsten Rasmussen
• Malthe Mathies Løcke
• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen
• Carsten Thrane
• Maria Witthøft
• Socialdemokratiet Ishøj
• Christina Krzyrosiak
• Martin Rossen
• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune
• Christine Antorini
• Mattias Tesfaye
• Socialdemokratiet Rødovre
• Daniel Thomasen
• Metalskolen Jørlunde
• Socialdemokratiet Sorø
• Dante Lester Hyllested
• Micahel Stegger
• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave
• Emil Postelmans-Vasbo
• Mogens Jensen
• Socialdemokratiet Østerbro, 1. kreds
• Frederik Vad
• Mogens Pedersen
• Sofie Berg
• Hans Stavnsager
• Nicolai Nicolaisen
• Sydhavnens Tømrerfirma
• Inger Bonde
• Nicolaj Riber
• Søren P. Kæregaard
• Jacob Bjerregaard
• Niels Peter Bøgballe
• Tim Winther-Callesen
• Jakob Bonde
• Noah Thielemann
• Thomas Lykke Pedersen
• Jakob Daugbjerg
• Ole S. Hansen
• Tomas Breddam
• Jan Juul
• Peter Hummelgaard
• Trine Græse