Fagbladet Blik&Rør

FA G B L A D E T

BLIK&RØR

NR. 1 / 2025

SØREN ER 65, MEN HAR IKKE TÆNKT SIG AT STOPPE, NÅR HAN RAMMER PENSIONSALDEREN LØ N S TAT I ST I K :

O K 2 5-O PVARMN I NG :

KO BBE RKU RSU S:

TJENER DU DET SAMME SOM DIN KOLLEGA?

ØNSKET OM DET GODE ARBEJDSLIV

DE BRUGER DERES FRITID PÅ KUNSTHÅNDVÆRK

Hvor skal ferien gå hen? Book nu, og få mere for pengene med PlusKort.

PlusRejse.

NR. 1 JANUAR 2025

ser for alle, fleksible Sunweb har hoteloplevel rs og udflugter. flyafgange, guider, transfe hen? rie efe Hvor går din drømm

3%

Hent appen, og se endnu flere gode rabatter og tilbud

PlusFeriebolig.

pool i sydens Lej alt fra villaer med egen rhuse med me som e nsk sol til skønne da L. havudsigt hos NOVASO

6-10 %

PlusFerie.

det? Så book en Skal du nyde ferien i udlan . Her venter ekstra rejse med Apollo Rejser hele familien. gode ferieoplevelser for

3-5 %

Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

FAGBLADET BLIK&RØR

INDHOLD

NR. 1 JANUAR 2025

8

FAGBLADET BLIK&RØR

INDEKLIMA: Under 10 procent af kommunerne har øremærket penge

16

KOM MED FORMANDEN PÅ OK25-TUR: Det siger medlemmerne

20

TIPS OG TRICKS: Sådan sparer du penge på jobbet.

22

EN TILLIDSMAND ER GÅET BORT: Ole Wiil var fra 2008 frem til 2024 kredsformand

28

32 SØREN NISSEN HAR IKKE TÆNKT SIG AT STILLE VÆRKTØJSKASSEN PÅ HYLDEN, NÅR HAN OM HALVANDET ÅR NÅR PENSIONSALDEREN. FREDERIK ANDERSEN PÅ 21 ÅR ER NETOP VENDT HJEM EFTER AT HAVE PRØVET AT ARBEJDE SOM VVS’ER I NEW ZEALAND. DET HAR HAN IKKE FORTRUDT.

12

FAGTALENT: To VVS’ere blev hyldet

34

LØNSTATISTIK FOR VVS’ERE OG SKORSTENSFEJERE: 27 MÆND OG EN KVINDE BRUGER HVER ONSDAG EFTERMIDDAG I TO MÅNEDER DERES FRITID PÅ AT FORME KOBBER TIL KUNST.

Tjener du det samme som din kollega

38

ASBEST: Her er fem regler, der trådte i kraft 1. januar

42

FAGBLADET BLIK&RØR • NR. 1 • JANUAR 2025

Nyropsgade 14 1602 København V E-mail: fagblad@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk FORSIDEFOTO Jonas Krøner

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Kiki Jano Nielsen

ANNONCESALG Maja Skov Vang msv@blikroer.dk

Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol Senest kontrollerede oplag: 10.800

REDAKTION Maja Skov Vang (DJ) Jonathan Roed Kirkedal Andreas Petersson (DJ)

DESIGN OG LAYOUT Grafisk Afdeling ApS

Fagbladet Blik & Rør uudkommer tre gange i år. Redaktionen lukkede dette fagblad d. 14. januar 2025. Næste udgivelse er d. 31. marts 2025.

TRYK KLS Pureprint A/S

ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør

Indhold

3

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

FORMANDEN HAR ORDET

2025 Først og fremmest: Godt nytår!

I forbundet har vi allerede spændt sikkerhedshjemlen og har taget fat på det vigtige arbejde med at forhandle overenskomst.

Vi har forslag fra jer under armen, når vi går til forhandlingerne og vil knokle alt, hvad vi kan for at hive det bedste resultat hjem. Det bliver ikke let. Men jeg kan love jer, at vi ikke skriver under på noget, vi ikke kan stå på mål for. Gode løn- og arbejdsvilkår for Blik og Rørs medlemmer er vores fornemmeste opgave.

FOTO

Jonas Krøner

I MEDLEMMERNES TEGN

2025 bliver et år, hvor vi igen vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre jeres job og gerne åbne op for endnu flere jobs. Derfor vil vi igen sætte fokus på godt indeklima i daginstitutioner og skoler. Vi skal have sikret mekanisk ventilation og ventilationsrens i vores kommunale bygninger landet over.

Vi vil også køre hårdt på for bedre sanitære forhold i institutioner.

Niveauet er simpelthen for ringe mange steder. Det kan vi ikke byde vores børn og børnebørn. Og så er det klart, at der skal sættes fokus på energirenovering. Alt sammen områder med gode jobs til kollegaerne.

Et andet område som desværre fylder, er social dumping og arbejdskriminalitet. Vi har set alt for mange sager, og nu vil politikerne så lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft. Vores budskab er klart, og vi vil skære det ud i pap: Straffen skal op. Kontrollen skal skærpes.

Der er en grund til at rockere og udenlandske bagmænd søger mod byggepladserne. Det er jo ikke, fordi de drømmer om at arbejde med det gode håndværk. Det er, fordi der er penge i det – og ofte penge, der går uden om statskassen og fællesskabet.

Vi ser fusk med lønsedler, moms og skattefifleri i et vildt omfang – også på store offentlige byggepladser.

Vi vil ikke finde os i det. Vi kommer til at forfølge alle de sager, der blot lugter af løndumping, og vi kommer til at råbe politikerne op, når det handler om fusk med arbejdsmiljø og anden lovgivning.

Men jeg vil gerne slutte af med noget mere positivt. Vi har nu haft medlemsfremgang i 10 år. Det er jeres fortjeneste. Medlemmer, der fortæller andre om værdien af at være medlem af vores fagforening, er vores største aktiv.

Lad os sammen holde kursen. Lad os sammen sikre et endnu stærkere Blik og Rør i 2025. For kun ved at være mange kan vi få indflydelse og endnu bedre løn og arbejdsvilkår.

4

Formanden har ordet

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

Vågner du nogensinde og tænker: ”Juhuu i dag skal jeg tjekke mine forsikringer…?”

KORT NYT

Det gør du næppe .... men med et Alka Tjek tager det heldigvis kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.

Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du rabat på alle dine forsikringer.

Bestil et Alka Tjek på alka.dk/alkatjek

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

KORT NYT

KORT NYT

FINANSLOV MED SKÆV PRIORITERING Til stor skuffelse for Blik- og Rørarbejderforbundet er der ikke sat penge af til at forbedre indeklimaet i offentlige bygninger i Finansloven for 2025.

Det er især skuffende i betragtning af, at Venstres formand Troels Lund Poulsen for over et år siden lovede at forbedre indeklimaet.

- I dag oplever børn i daginstitutioner og skoler et indeklima mange steder, som man ikke ville acceptere på ret mange arbejdspladser landet over. Og sidste år stod Venstres leder frem og proklamerede, at der skulle gøres noget ved indeklimaet i daginstitutionerne. Nu er der gået et år og en finanslov, og indeklimaet har det lige så skidt. Det giver mistrivsel og det medfører stort sygefravær, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

FORBUNDSFORMAND PÅ MAGTENS TOP 50 For anden gang udgav A4 medier i december Magtens top 100 over de personer, der har størst indflydelse på organiseringen og indretningen af det danske arbejdsmarked. Her lander forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen igen blandt de 50 mest indflydelsesrige med en placering som nr. 43.

Det er selvom, det ikke er mange af de mindre forbund i den danske fagbevægelse, der får sneget sig med.

- Som vi også tilkendegav sidste år, skal man tage den slags opgørelser med et stort gran salt, men at vi igen er med i den bedste halvdel, er flot, når vi ikke er blandt de største forbund. Jeg kan ikke undgå at blive stolt som formand. Det her er ikke kun et skulderklap til mig, men til alle, der kæmper i forbundet både de valgte på arbejdspladserne, i kredsene og i forbundet lige så vel som de ansatte, siger forbundsformanden, der sidste år fik en placering som nummer 24.

6

Kort nyt

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

RYSTET OVER MIGRANTARBEJDERES ARBEJDSFORHOLD Et panel bestående af forskere, politikere, repræsentanter for fagbevægelsen og en enkelt migrantarbejder var blandt paneldeltagerne, da der den 27. november var høring i Beskæftigelsesudvalget på Christiansborg.

Høringen tog udgangspunkt i rapporten ”Migrant arbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen”, der er udviklet af forskere fra Aalborg Universitet.

Laust Høgedahl og Charlotte Hooper Overgård, der er en del af forskerholdet, kunne præsentere en næsten fyldt sal for hovedpunkter fra rapporten, som blandt andet lød, at der de seneste ti år er sket en fordobling af migrantarbejdere i Danmark, at de farligste brancher at arbejde i er i byggeriet og landbruget, og at migrantarbejdere er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.

- Hvis vi vil have et arbejdsmarked med udenlandsk arbejdskraft, bliver vi nødt til at have regler, kontrol og sanktioner, der kan rydde op i de brodne kar, der ødelægger det for de andre. Jeg er rystet over den rapport fra Aalborg Universitet, lød det blandt andet fra Jens Joel, der er beskæftigelsesordfører fra Socialdemokratiet som reaktion på rapporten.

HENT DIN LOMMEBOG Du får ikke længere sendt lommebogen hjem til din adresse. Men fortvivl ikke, for du kan stadig få lommebogen med kalender, nyttige oplysninger om din fagforening og kontaktoplysninger på ansatte i forbundet og i kredsene. Du skal blot tage forbi din kreds, så kan du hente et eksemplar.

Kort nyt

7

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

MED PÅ JOB

D N E V S E C I V R E S G I : N O I S 65-ÅR N E P L I T R A L K E K K I R E

E N V A S E L L I V G "JE " E L A I C O S T E D

8

MED PÅ JOB

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

S

elvom Søren Nissen kun har halvandet år tilbage til, han når folkepensionsalderen, er det ikke sikkert, at han sætter værktøjskassen på hylden til den tid.

- Jeg har aldrig følt mig nedslidt. Men jeg kan da godt blive lidt træt, når jeg skal gå op til 5. eller 6. sal. Måske vil jeg gå lidt ned i tid, når jeg når pensionsalderen, siger den 65-årige servicesvend.

Han rationaliserer sig frem til, at det måske er hans ungdom som konkurrencesvømmer, der har velsignet ham med et godt helbred og en god fysik.

Tempoet vidner også om en mand, der har mange gode år på arbejdsmarkedet i sig endnu. Han hopper lynhurtigt ind og ud ad servicebilen. Det er en manøvre han foretager sig utallige gange i løbet af en arbejdsdag. Det hører med til livet som servicesvend.

Sørens arbejdsdag starter klokken syv. Det gør den altid. Der forlader han lejligheden og konen i Holbæk med sin madpakke og en flaske vand i en køleboks. Første stop denne dag, hvor fagbladet følger i hælene, er et bosted udenfor Roskilde, hvor der er problemer med det varme vand.

TEKST

Maja Skov Vang FOTO:

TILFREDSE KUNDER Næste opgave kræver ham tilbage til Holbæk, hvor der er et utæt rør i et teknikrum i den lokale Ilva.

Der er han forberedt til fingerspidserne. Dage forinden har han været forbi for at danne sig et overblik over omfanget af skaden. Det har krævet, at han har taget rørisoleringen af det beskadigede område. Derefter har han bestilt materialer.

Jonas Krøner Med den slags forberedelse er arbejdet ligetil for den rutinerede VVS’er, der startede i lære i 1976.

44 år på arbejdsmarkedet betyder, at han har optjent sin ret til tidlig pension.

Søren Nissen har ikke planer om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når han rammer folkepensionsalderen. Han ville savne sine kunder, som han aldrig siger nej til at drikke en kop kaffe med.

Men som nævnt er det ikke otiummet, der trækker. Det gør de tilfredse kunder til gengæld.

- Jeg ville savne det sociale, hvis jeg skulle stoppe helt med at arbejde. Jeg kan rigtig godt lide at snakke med kunderne. Du kan være den bedste til dit håndværk, men hvis du ikke kan snakke med kunderne, så er det svært at køre service.

MED PÅ JOB

9

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

Søren gør en dyd ud af at holde orden i sin firmabil, som han bruger en stor del af sin arbejdsdag i. Thorsen & Petersen VVS har kunder på det meste af Sjælland.

Søren farer rundt i løbet af en arbejdsdag.

Her er han hos grossisten Brødrene Dahl for at købe en ny pumpe.

TID TIL KAFFE Og snakke med kunderne, det er Søren god til.

- Jeg bruger min humor. Jeg var ude hos en ældre kvinde, der sagde til mig, at jeg hellere skulle ringe til hende end hendes mand, hvis der var et problem, fordi hendes mand ikke hørte særligt godt. Så sagde jeg til hende, at han også havde lagt øre til meget, så det kunne jeg godt forstå, at han ikke kunne, siger han og griner lidt af sin egen joke.

- Hvis jeg er ude hos ældre mennesker, der tilbyder mig en kop kaffe, så siger jeg også altid ja tak. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at kunderne føler sig godt tilpas, når jeg kommer i deres hjem.

10

MED PÅ JOB

Søren har stort set været servicesvend hele sit arbejdsliv. Akkordarbejde på byggepladser er ikke noget for ham. Og det skyldes ikke kun, at han ville savne kundekontakt.

- Så bliver man sat til at skrue 50 meter rør i et loft, og næste dag er det det samme. Den slags ensformige arbejde er ikke noget for mig.

FØLER SIG VÆRDSAT Selvom Søren er den ældste svend i Thorsen & Petersen VVS, så har han ikke svært ved at følge med udviklingen.

Den største forandring efter en halv menneskealder i faget, vurderer han, er mobiltelefonen.

- Den er jeg afhængig af. Jeg bruger den blandt andet til indregulering af fjernvarme. Det er en god ting. Men det hele kan også blive overteknisk.

Forleden var jeg hos en kunde, hvor jeg ikke kunne regulere gulvvarmen, fordi manden havde den app, der skulle bruges, og han var ikke hjemme, siger han og ryster på hovedet.

Søren farer heller ikke selv vild i de mange apps og bruger rutineret både GPS’en, når der skal findes vej til den nærmeste grossist, Siri, når der skal ringes op fra firmabilen, og virksomhedens app, der viser dagens kundeprogram.

Han har aldrig følt sig hægtet af, selvom han er alderspræsident.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

Søren har flere gange været i teknikrummet i Ilva i Holbæk. Denne dag skal der skiftes et utæt rør.

Dagens anden opgave er tæt på hjemmet i Holbæk. Det betyder, at madpakken, der normalt indtages i firmabilen, kan nydes i hjemmet.

- Jeg føler mig værdsat, og også nyttig.

Der er mange af de andre svende og lærlinge, der ringer, og spørger mig, hvis de har et problem. Ligesom jeg kan ringe til dem, hvis er noget teknisk, der driller.

TIDSPLANEN SKRIDER I Ilva er der lidt småudfordringer. Pumpen må lade livet, så Søren slipper ikke for en tur til den nærmeste Brødrene Dahl for at købe en ny. Tilbage i møbelforretningen skifter og tester Søren den på få minutter. Men da han inden afgang skal tjekke trykkompressoren, springer der en sikring.

Det betyder, at der går en halv time længere end forventet, inden han kan

åbne madkassen. Søren er dog vant til, at tidsplanen skrider. Sådan er det, når man er servicesvend.

- Nogle gange tager en opgave en halv time, som man tror vil tage en hel dag, og nogle gange er det omvendt. Man kan aldrig vide det.

Madpakken indtages i dagens anledning i hjemmet. Efter en halv time er det tilbage i firmabilen og en tur til Roskilde, hvor en kunde skal have skiftet et blandingsbatteri. Måske den sidste kunde inden arbejdsdagen slutter klokken 15.

der er en kedelig pensionisttilværelse i vente. Han og konen har bosat sig i et lejlighedskompleks for seniorer med både billardrum, motionsrum og en café og i Sydspanien har parret to timeshares (lejlighed man ejer med flere og har på skift, red.).

- Nu må vi se, hvad tiden bringer. Men som jeg har det nu, så har svært ved at se, hvorfor jeg ikke skulle blive ved.

Hvis Søren en dag bliver klar til at aflevere firmabilen, så tyder det ikke på,

MED PÅ JOB

11

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

I GLADSAXE BRUGER SVENDE OG LÆRLINGE

TEKST

Maja Skov Vang FOTO:

Jonas Krøner

FRITIDEN PÅ KOBBERKUNST Kreds Københavns og Kreds SjællandBornholms Kobberkunstkursus er så populært, at der er venteliste for at kommer med. De fleste kommer for det sociale, men der er også en del, der kommer for at blive bedre til kobberarbejdet.

E

t lokale lyser op på TEC Gladsaxe en onsdag eftermiddag i december, hvor mørket allerede er ved at sænke sig klokken halv fire.

De fleste lærlinge har forladt erhvervsskolen, men i blikværkstedet har 28 ”Blik og Rør”-medlemmer netop taget værktøjet i hånden igen, selvom det for de flestes vedkommende netop er blevet fyraften.

En lærling er kommet med sin far, to lærlinge kender hinanden fra grundforløbet, og så er der dem, der er kommet alene for at deltage i Kreds København og Sjælland Bornholms kobberkunstkursus.

De fleste er kommet på grund af det sociale; for at mødes med gamle kollegaer, styrke netværket eller bare for at få flot hjemmelavet kobberkunst med hjem til reolen.

Flere har været med i de syv år, hvor kurset har eksisteret. Det er de heldige, for der er hvert år venteliste til kurset, hvor det er muligt at forme genstande i kobber, som kun fantasien sætter en begrænsning for.

12

KOBBERKURSUS

ROSER OG EN FALDSKÆRM En er ved at forme en madkasse, en anden et hjerte, der skal ligge på et gravsted og en tredje er i gang med en olielampe.

- Vi har tidligere haft en, der lavede en faldskærm, forklarer Michael Bradtberg, der er underviser på kurset og faglærer på skolen.

Selvom de færreste former roser eller hjerter i deres daglige arbejde er flere enige om, at det er godt at kunne lidt forskellige tekniker, som de kan komme ud for at skulle bruge i deres daglige arbejde.

DYB KONCENTRATION Det er tredje undervisningsgang ud af i alt ti, da Fagbladet Blik & Rør er på besøg. Så deltagerne fortsætter med at hamre, klippe, bøje og bukke de kunstværker, de er i gang med at forme.

Koncentrationen og fordybelsen er så stor, at fagbladets udsendte må prikke deltagerne på skuldrene for at få dem i tale.

Michael Bradtberg er fast underviser på kurset. Han arbejder til daglig som faglærer på erhvervsskolen i Gladsaxe.

Deltagerne fordyber sig i deres kobberkunstværker i blikværkstedet, hvor der er alt det blikværktøj og maskiner, der er behov for.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

De afledes dog enkelte gange af deres egen tvivl og må have fat i underviseren, der springer rundt for at hjælpe de ivrige amatørkunstnere.

- Skal jeg runde inden eller efter, jeg sliber, vil en vide.

En anden får at vide, at det er bedre at vende kobberet en omgang, inden han bukker det på bukkemaskinen, mens en tredje får den hårde besked, at hans skitse til et skilt hører til på et tømrerværksted, underforstået at skitsen ikke er avanceret nok.

Er du interesseret i at komme på kobberkunstkursus, så hold øje med aktivitetskalenderen på blikroer.dk

Se videoen fra værkstedet her:

Mød fire deltagere fra kurset på de næste sider.

Der er naturligvis også brændere til at udgløde kobberet med.

Da fagbladet er på besøg, har kursisterne kun været i gang i tre dage. Så vi har lånt et foto fra et tidligere hold kursister, der viser deres kunst frem ved kursets afslutning (foto: Michael Bradtberg).

KOBBERKURSUS

13

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

MØD FIRE DELTAGERE FRA KURSET HVORFOR ER DU HER I DAG? - Det er for at prøve noget andet, end det jeg får mulighed for til daglig. Jeg er i lære som VVS’er, men jeg har længe været interesseret i blikkenslagerfaget. Så det her er en god mulighed for at prøve det af.

- Men det er også, fordi det er hyggeligt at ses med nogle af ens kammerater. Jeg har hørt rigtig godt om det her kursus.

HVAD ER DU VED AT LAVE? - Et julehjerte. Det er det første produkt, jeg er i gang med.

MATHILDE BRAÜNER, LÆRLING I FIRMAET H.P. CHRISTENSEN OG BERG

14

Lærlingeoprør

SAM FISCHER, LÆRLING HOS LAURITZ HANNIBAL VVS OG TEKNIK A/S

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

HVOR HAR DU HØRT OM KURSET FRA? - Det har jeg gennem min far, som jeg er her med i dag.

HVORFOR ER KURSET NOGET FOR DIG? - Det er blandt andet for at være sammen med min far og for at lave noget aktivt sammen med ham. Jeg går på skole i øjeblikket, hvor vi har faget blik, så her kan jeg blive endnu bedre til faget. Selvom jeg er i lære som VVS-energispecialist. Så er det godt at have prøvet at have haft det rigtige blik-værktøj i hænderne.

HVAD ER DU VED AT LAVE? - Jeg laver en hat. Det var en af de muligheder, vi blev præsenteret for i starten, som jeg synes, så rimeligt nemt ud. Det er bare en, der kan stå og pynte.

THERKEL WILLIAM HAAGEMANN, LÆRLING I FIRMAET STENBERG VVS OG GASTEKNIK

HVORFOR ER DU TIL KOBBERKUNSTKURSET? - Jeg var med sidste år sammen med nogle gode kammerater, som jeg startede på grundforløbet med. Det er en god måde at ses og hygge sig sammen på. Jeg samler rør til daglig, men jeg kan jo risikere at skulle ud og lave blikarbejde, hvis mester forlanger det, så er det godt, jeg har lidt erfaring.

HVORFOR ER DU HER I DAG? - Jeg har været med siden 2019. Jeg kender underviseren Michael, som jeg har arbejdet sammen med tidligere. Det er en hyggelig måde at ses med ham og andre gamle kollegaer på. Og så er det en god måde at holde sig selv lidt i gang på, efter jeg er stoppet med at arbejde.

ROBERT COLMORTEN, PENSIONIST

HVAD ER DU I GANG MED AT LAVE? - Jeg mistede min moster for nyligt, så jeg er i gang med at lave et hjerte til hendes gravsted. Senere skal jeg skrive tekst på.

Lærlingeoprør

15

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

UNDER 10 PROCENT AF KOMMUNERNE HAR ØREMÆRKET PENGE TIL INDEKLIMA TEKST

Maja Skov Vang

Det er kun ni kommuner, der direkte har indeklima prioriteret i deres budgetaftaler. Det viser en gennemgang af budgetaftalerne, som Blikog Rørarbejderforbundet har foretaget. Forbundsformand Henrik W. Petersen mener, Christiansborg skal påtage sig et ansvar.

D

Det viser en gennemgang af de 98 budgetaftaler, som Blik- og Rørarbejderforbundet har foretaget.

og for personalet, når der i daginstitutionerne og skoler ikke er ordentlig luftkvalitet. Og når det ikke bliver direkte prioriteret i kommunerne, tror jeg, det handler om, at de økonomisk er pressede. For mig at se, er det derfor nødvendigt, at regeringen tager ansvar og kommunerne blandt andet får løftet anlægsloftet, siger Henrik W. Petersen og henviser blandt andet til undersøgelser fra Rådet for Grøn omstilling.

Det betyder ikke, at kommunerne ikke har afsat midler til indeklima i forbindelse med almindeligt vedligehold, men kun 9 kommuner har direkte sat midler af til indeklima. Mens 12 kommuner har afsat penge til facilitets-forbedringer, hvor indeklima også kan indgå.

Rådet har sammen med Realdania både foretaget undersøgelser, der viser, at det står sløjt til med indeklimaet i halvdelen af de undersøgte daginstitutioner, og at vedligeholdte og rensede ventilationsanlæg har afgørende betydning for at sundt indeklima.

TAG ANSVAR For forbundsformand Henrik W. Petersen vidner det om, at der skal handling til fra regeringens side.

Det er det arbejde, som blandt andet VVS’ere, skorstensfejere og ventilationsteknikere foretager.

årligt indeklima påvirker indlæringen og øger risikoen for at blive smittet med luftvejsinfektioner. Alligevel er det under 10 procent af landets kommuner, der direkte har øremærket midler til indeklima i budgetaftalerne.

- Adskillige undersøgelser viser, at det har store konsekvenser for børnene

16

INDEKLIMA

HOLD HVAD DU LOVER Folketingspolitikerne har også erkendt, at indeklimaet i offentlige bygninger

skal prioriteres. Da forsvarsminister Troels Lunds Poulsen (V) for et år siden blev formand for Venstre, sagde han følgende: - Siden jeg blev far, har jeg undret mig over, at vi tillader at aflevere vores børn i nedslidte institutioner i Danmark (…)

Derfor bliver det en prioritet for mig, at vores daginstitutioner får bedre fysiske rammer og bedre indeklima. Og derfor ønsker vi at afsætte en ekstra milliard kroner til at forbedre forholdene i landets daginstitutioner i de kommende år - til gavn for vores børn. Og til gavn for medarbejderne.

Siden er der ikke sket noget på området, og der er heller ikke sat midler af til indeklima i Finansloven for 2025.

Derfor har Blik- og Rørarbejderforbundet indrykket en annonce i Ekstra Bladet og i Politiken med et budskab til ministeren om, at man skal huske at holde, det man lover.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

KÆRE TROELS I dag har du været leder af Venstre i et helt år.

Kæmpe tillykke! Da du blev valgt, sagde du, at indeklimaet var for dårligt i vores daginstitutioner. Men vores medlemmer, der kommer over hele landet, melder samstemmende om, at der ikke rigtigt er sket noget. Et helt år er meget i et børneliv. Og det er svært at lære nyt, når luftkvaliteten er dårlig. Vi vil gerne sige stort tillykke med det første år som leder af Venstre. Vi håber, at du kommer igennem med bedre indeklima i vores daginstitutioner. For som man siger til vores børn: Man skal holde, hvad man lover.

Denne annonce indrykkede Blik- og Rørarbejderforbundet i Ekstra Bladet og Politiken.

INDEKLIMA

17

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

HVORDAN KOMMER OK25 TIL AT FORLØBE? Hvis ikke du har helt styr på, hvordan overenskomstforhandlingerne plejer at forløbe, så får du her et overblik. 1. marts 2025 udløber nemlig overenskomsterne på det private arbejdsmarked, og der skal optimalt set forhandles en ny på plads inden.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

DET ER DER ALLEREDE SKET

2024

MAJ

JULI

OKTOBER

DIALOGMØDER I maj blev der afholdt dialogmøder i hver af de fire kredse, hvor det var muligt for medlemmerne at komme med ønsker og forslag til de kommende forhandlinger. Her var der møder i København, Ringsted, Aalborg og Fredericia – alle med godt fremmøde og god diskussionslyst.

HOVEDBESTYRELSEN GENNEMGÅR OG GODKENDER FORSLAG TIL OK25 I oktober gennemgik hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet alle de indkomne forsalg og kom samtidig med indstillinger til dem.

FORBEREDELSE I AFDELINGER OG KREDSE 1. juli var fristen for, at afdelinger og kredsene kunne indsende de forslag, de havde til OK25. Der kom 266 forslag til VVS-Overenskomsten og 66 til skorstensfejeroverenskomsten. Med andre ord 332 forslag i det hele.

18

OK25

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

GENNEMBRUDSFORLIG

Det er de såkaldte gennembrudsforlig, der danner de overordnede rammer for overenskomsterne for de andre forbund. For VVS-overenskomsten gælder det industriens overenskomst, der er forliget mellem Dansk Industri og CO-industri.

CO-industri er et forhandlingsfællesskab mellem flere forbund – heriblandt Blikog Rørarbejderforbundet.

Selvom forbundene allerede har indledende forhandlinger i januar og februar, så venter de også på Industriens Overenskomst. Industriens Overenskomst danner således en økonomisk ramme for de andre overenskomster i forhold til eksempelvis satser, fritvalgskonto, løn og pension.

DET KOMMER DER TIL AT SKE

2025

Det er ikke til at sige, hvor længe forhandlingerne varer. Men Industriens overenskomst falder typisk på plads i løbet af de to første uger i februar.

Skorstensfejeroverenskomsten er en såkaldt normallønsoverenskomst.

Her er det gennembrudsforliget mellem Dansk industri (DI) og 3F Transport, der danner de overordnede rammer.

JANUAR OG FEBRUAR

FEBRUAR OG MARTS

MARTS OG APRIL

FORHANDLINGERNE FOREGÅR

AFSTEMNING OG MÆGLINGSFORSLAG

Fagforbundene forhandler som regel i løbet af februar med arbejdsgiverorganisationerne med udgangspunkt i Industriens overenskomst. Det er de såkaldte realitetsforhandlinger, hvor parterne sidder overfor hinanden. Blik- og Rørarbejderforbundet er gået sammen med Dansk Metal om en overenskomst. Det er forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, der er topforhandler.

På den anden side af forhandlingsbordet sidder TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer alle forbundene, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der repræsenterer alle arbejdsgiverne, og forligsmanden samler alle overenskomsterne og danner et såkaldt mæglingsforslag. Det gør de for at sikre, at alle får en overenskomst. Forslaget skal begge parter være enige i.

Forhandlingerne foregår hos TEKNIQ Arbejdsgiverne i Glostrup.

De forbund, der ikke har kunnet blive enige om en overenskomst med arbejdsgiverne, bliver således samlet op af det samlede mæglingsforslag.

Skorstensfejeroverenskomsten bliver forhandlet mellem Skorstensfejerlauget og Blik- og Rørarbejderforbundet hos Skorstensfejerlauget i Tønder. Her er det Blik- og Rørarbejderforbundets forbundssekretær Kim Fusager Balle, der er topforhandler. Forbundene skal have en ny overenskomst klar 1. marts. Men der er mulighed for at udsætte deadline to gange med to uger hver gang, altså er seneste deadline den 29. marts.

Der har tidligere været tilfældet for Blik- og Rørarbejderforbundet, men ikke ved de to seneste overenskomstforhandlinger. Når der er opnået enighed i Forligsinstitutionen, bliver overenskomsterne sendt til afstemning hos alle medlemmerne i de forskellige forbund.

OK25

19

FAGBLADET BLIK&RØR

OK25

NR. 1 JANUAR 2025

HVAD ØNSKER

TEKST

Maja Skov Vang

Forbundsformand Henrik W. Petersen har været rundt i de fire kredses områder for at tale med VVS-, blikkenslager-, og ventilations-sjak og servicesvende om, hvad der rører sig forud for overenskomstforhandlingerne.

Det er blandt andet pension, arbejdsmiljø og fleksibilitet, der fylder.

NIELS HILFLING (51 ÅR) ANSAT HOS POUL SEJR NIELSEN, MEDLEM I KREDS SJÆLLAND-BORNHOLM

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER? - Jeg kunne godt tænke mig højere satser på priskuranten. Jeg arbejder på akkord, og jeg synes ikke, vi får nok for faldstammer.

HVAD ER VIGTIGST FOR DIG – FRIHED ELLER PENGE? - Jeg vil hellere holde mere fri end at få flere penge. Men jeg kunne godt tænkte mig en større fleksibilitet. I mit firma møder vi tidligt om morgenen og går hjem inden myldretidstrafikken rammer.

Men det kan ikke lade sig gøre, når vi skal arbejde i bebyggelser, hvor der er beboelse, at vi går i gang så tidligt.

20

VOXPOP OK25

ER DER SÆRLIGE TEMAER, DU ER OPTAGET AF? - Arbejdsmiljø, fritvalgskontoen og pension er de temaer, der umiddelbart fylder. Ved seneste overenskomstforhandling, der begyndte arbejdsgiver at betale to procent mere i pensionen. En procent mere arbejdsgiverbetalt pension ville være rigtig godt. Vi arbejder i en branche, hvor en procent godt kan mærkes. Vi taler mere og mere om pension. Jeg har selv smadret min menisk i det ene knæ i en arbejdsulykke for en del år siden.

HVAD FYLDER MEST FOR DIG ER DET PENGE ELLER FRIHED? - Jamen, det er frihed. Altså, jeg tager på arbejde for at have råd til at holde fri. Jeg vil hellere have tid til gå rundt hjemme i haven. Fleksible arbejdstider er også en god idé, så man kan holde en lang weekend.

MICHAEL HANSEN (46 ÅR) ANSAT HOS KJELLERUP VVS, TIDL. MEDLEM I KREDS SYDJYLLAND-FYN, NU MEDLEM I KREDS NORD-MIDTJYLLAND

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

MEDLEMMERNE? ER DER SÆRLIGE TEMAER, DU ER OPTAGET AF? - På grund af min alder er jeg begyndt at interessere mig for seniorordninger. Men jeg kan fornemme, de unge mere er optaget af at få flere penge ind på pensionen.

ER DER NOGET SÆRLIGT, DU HAR VÆRET GLAD FOR FRA DEN SENESTE OVERENSKOMST? - Det er godt, at arbejdsgiver begyndte at betale to procent mere i pension i den seneste overenskomst. Jeg ville ønske de betalte endnu mere. Folkepension bliver jo formentlig ikke højere.

DAN OLSEN (63 ÅR) ANSAT HOS UGGERLY INSTALLATION, MEDLEM I KREDS NORD-MIDTJYLLAND

HVAD ER VIGTIGST FOR DIG – FRIHED ELLER PENGE? - Jamen for mit vedkommende, der er det jo nok frihed. Jeg er jo kommet i den alder, hvor skavankerne begynder at komme. Så er det jo dejligt at kunne komme lidt ned i tiden.

STIG DE BLANCK (65 ÅR) ANSAT HOS JAH & DE BLÅ MÆND, MEDLEM I KREDS KØBENHAVN

HVAD ER DINE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE OVERENSKOMSTFORHANDLINGER? - Det er rigtig fint, der er kommet ny lovgivning på asbestområdet. Men jeg er optaget af, hvordan vi sikrer, at virksomhederne og medarbejderne har de rigtige autorisationer.

ER DER SÆRLIGE TEMAER, DU ER OPTAGET AF? -Selvom jeg ved, det hører til lovgivningen, så jeg gerne, at der bliver et større fokus på social dumping. Det ødelægger arbejdsmiljøet for os alle, når der kommer firmaer, der er ligeglade med, om de overholder arbejdstider og sikkerheden.

HVAD ER VIGTIGST FOR DIG - FRIHED ELLER PENGE? - Jeg forventer ikke flere penge på lommen.

I min alder er jeg mere optaget af fleksibilitet i min arbejdstid.

FØLG MED I FACEBOOKGRUPPEN: OK 2025 VVS OG SKORSTENSFEJERBRANCHEN OG PÅ BLIKROER.DK/ OK25

VOXPOP OK25

21

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

FORSTÅ DE SVÆRE OVERENSKOMST-ORD Hvad er forskellen på en minimallønsoverenskomst og en normallønsoverenskomst? Og hvad er et gennembrudsforlig?

Bliv klogere på overenskomstbegreberne, som journalister og arbejdsmarkedsforskere bruger i et væk, mens forhandlingerne er i gang.

1

MINIMALLØNSOVERENSKOMST VS. NORMALLØNSOVERENSKOMST Der bliver forhandlet minimalløn såvel som normalløn, men der er stor forskel på de to typer overenskomster.

3

Arbejder du under en minimallønsoverenskomst, forhandles kun minimumslønnen centralt af parterne under overenskomstforhandlingerne. De sætter altså grænsen for, hvad du mindst må tjene.

Men det er ude i virksomhederne, den egentlige lønforhandling foregår. VVS-overenskomsten er en minimallønsoverenskomst.

Arbejder du derimod under en normallønsoverenskomst, forhandles hele din løn centralt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har ret til at forhandle løn lokalt. Der kan dog være mulighed for at forhandle for eksempel kvalifikationstillæg.

Derfor kender du i hele overenskomstperioden din løn, og hvilken stigning den årligt bør få.

2

22

4

LÆNGDEN PÅ EN OVERENSKOMST Typisk varer en overenskomst 2-3 år, før den igen skal forhandles. Overenskomster har altid en udløbsdato, fordi den danske model understøtter et dynamisk arbejdsmarked, hvor man skal kunne tage højde for forandringer. I 2023 blev der forhandlet overenskomster, der varede to år.

Derfor skal der forhandles en ny her i starten af 2025.

OK25

TEKST

Josefine Theil Macfarlane og Maja Skov Vang

GENNEMBRUDSFORLIG Forhandlingerne startede formelt set den 4. januar 2023. Her gik CO-industri og DI (Dansk Industri) i gang med at forhandle overenskomst på industriens område. Når disse forhandlinger er slut, og der kan opnås et forlig, kaldes afgørelsen for et gennembrudsforlig. Det gør det, fordi forliget sætter rammen for, hvad de resterende fagforeninger forhandler for deres medlemmer blandt andet i forhold til løn og pension.

SAMMENKÆDNING En sammenkædning sker til sidst i processen.

Her samler Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og forligsmanden alle de overenskomster, deres medlemsorganisationer har forhandlet på plads.

Dem, der ikke kunne blive enige, bliver ’samlet op’ af mæglingsforslaget. Det betyder, at alle medlemmer af FH’s organisationer kan stemme nogenlunde samtidig, og at alle dækkes af en overenskomst, også dem der ikke kunne blive enige under forhandlingerne. Men det betyder også, at de enkelte forbund ikke strejker, selvom de får flest NEJ-stemmer. Til gengæld kan der blive storkonflikt. Det er det samlede flertal der bestemmer, om et sammenkædet mæglingsforslag skal accepteres eller forkastes

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

HÅNDVÆRKERFRADRAGET GENOPSTÅR, MEN IKKE SOM DU KENDER DET

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

I finanslovsaftalen for 2025 genopstår håndværkerfradraget for grønne energirenoveringer, og det er et nødvendigt tiltag, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, lyder det fra forbundsformand.

N

år du installerer en ny varmepumpe eller udskifter et oliefyr, så bliver det højst sandsynligt billigere for kunden end hidtil. Håndværkerfradraget genopstår nemlig i en grøn udgave.

22. november landede der nemlig en finanslovsaftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, hvor håndværkerfradraget genopstod.

Det blev ellers afskaffet i 2022, men kommer nu retur som et såkaldt grønt håndværkerfradrag, der skal kunne bruges på energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.

Samtidig hæves og forlænges servicefradraget frem til 2027, der ellers ville være ophørt ved årets udgang. Det er et fradrag, der kan søges til serviceydelser i hjemmet såsom rengøring og havearbejde. Det udvides nu, så det også kan søges til for eksempel reparation af hårde hvidevarer.

DET ER FORNUFTIGT Da håndværkerfradraget oprindeligt blev indført i 2011, kunne det søges til det meste indenfor vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger, og blev sat i værk for at få flere i arbejde. I denne omgang kalder regeringen det et grønt håndværkerfradrag, og det lader til at være mere specifikt

DET KAN DU FÅ I FRADRAG rettet mod energi- og klimaforbedringer/tilpasninger. Og det møder opbakning fra forbundsformand Henrik W. Petersen: - Der er fornuftigt, at håndværkerfradraget genopstår specifikt med fokus på klimavenlige renoveringer. Vi er nødt til at sætte alle sejl ind på den grønne omstilling, hvis vi skal nå i mål med den.

Her vil håndværkerfradraget helt sikkert være et bidrag, siger han og tilføjer: - Når der skal gives skattelettelser, skal det være kloge skattelettelser, der er godt for familierne, godt for klimaet og godt for blandt andet VVS’erne og andre håndværkere, siger Henrik W. Petersen.

- Håndværkerfradraget er på 8.600 kr., som altså er løn til håndværkeren, der kan trækkes fra i skat. Det er genindført for årene 2025-2027.

- Servicefradraget forlænges frem til 2027.

Servicefradraget var i 2024 på 11.900 kr. pr. person, i 2025 stiger det til 17.500 kr. Samtidig udvides det, så man kan søge servicefradraget til for eksempel også reparation af hårde hvidevarer.

HÅNDVÆRKERFRADRAG

23

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

TIPS & TRICKS TEKST

R E R A P S N SÅDA Å P E G N E P U D T E D J E ARB Køber du frokosten ude i stedet for at smøre en madpakke, og tager du brusebadet hjemme i stedet for på arbejde? Udgifterne i løbet af en arbejdsdag kan hurtigt løbe op, hvis ikke du tænker over dem. Her kommer fem tips og tricks til, hvordan du sparer penge på jobbet.

Jonathan Roed Kirkedal

GÅ I BAD PÅ ARBEJDE Har I bad i skurvognene eller på værkstedet? Der kan være penge at spare på at tage badet på arbejde i stedet for derhjemme.

VASK ARBEJDSTØJET PÅ ARBEJDE Hvis I har en vaskemaskine på arbejdet, så kan det også godt betale sig at vaske arbejdstøjet i den.

Bolius har lavet en beregner på, hvad et bad koster. Her antager de, at der med en sparebruser gennemsnitligt bliver brugt otte liter vand i minuttet.

Er vaskemaskinen for eksempel af energi A+, så er prisen pr. m3 vand 74,53 kr., og prisen pr. Kwh 2,85 kr. Så bliver den skønnede udgift ifølge Bolius pr. vask (ekskl. vaskemiddel): 6,19 kr., og den skønnede udgift pr. vask (ekskl. vaskemiddel, men inkl. afskrivning og reparation) 20,84 kr. pr. vask.

Lad os derfor tage afsæt i et brusebad på syv minutter og med fjernvarme som opvarmningskilde. Her vil et bad i energiforbrug koste 1,41 kr. og i vand pr. bad 4,17 kr. Det giver en samlet pris på 5,58 kr. pr. bad, du tager.

Går du for eksempel i bad på arbejdet 22 dage på en måned, så løber det op i 122,76 kr. Og omregnet til et helt år bliver det 1.473,12.

Prøv selv Bolius beregner her: Hvor meget koster det at tage et brusebad?

Det betyder, at hvis du vasker en gang om ugen (med rundt regnet 4 uger på en måned), så løber det op i 83,36 kr. om måneden, og 1000,32 kr. om året.

Inklusive afskrivning og reparation.

Vasker du rent faktisk arbejdstøjet hver dag, så er det en besparelse på 333,44 kr. om måneden og 4.001,28 kr. om året inklusiv afskrivning og reparation.

Du kan selv bruge Bolius beregner (Hvad koster det at bruge din vaskemaskine? Få svaret her) med energimærket på din vaskemaskine og hvor tit, du vasker arbejdstøjet.

24

Tips & Tricks

NR. 1 JANUAR 2025

SMØR EN MADPAKKE HJEMMEFRA Det er nok de færreste af os, der ligefrem nyder at skulle smøre en madpakke, når vækkeuret ringer. Og den lokale slagter har selvfølgelig også madpakker.

Men det kan få stor betydning i kroner og øre, hvilken løsning du vælger.

Køber du for eksempel hver dag tre håndmadder á 16 kr. stykket, så bliver det 48 kr. om dagen og 1.056 kr. om måneden.

Et eksempel på et ugentligt indkøb til en madpakke kunne være følgende, hvor der tages afsæt i Bilkas priser: Rugbrød 14 kr., smør 15 kr., leverpostej 15 kr., agurk 6 kr., rullepølse 12 kr., spegepølse 12 kr.. Det bliver til 74 kr. om ugen eller 325,6 kr. om måneden.

Det er altså en månedlig besparelse på 730,4 kr. og 8.764,8 kr. om året.

TAG TERMOKOPPEN MED Har I ikke kaffe på arbejdet, kan det være en rigtig god idé selv at brygge en kande hjemmefra og tage med i servicebilen.

Køber du en kop to-go kaffe hver dag i for eksempel 7-Eleven til 30 kr., så bliver det til 660 kr. om måneden.

Tager du i stedet selv en kande kaffe med og bruger cirka en halv pose kaffe om ugen, så kan du nøjes med at bruge 92 kr. om måneden.

Det er en besparelse på 568 kr. om måneden og 6.816 kr. om året. Og du slipper naturligvis helt for udgiften, hvis du har en arbejdsgiver, der giver kaffen.

FAGBLADET BLIK&RØR

HUSK KØRSELSFRADRAGET Hvis du har mere en 12 km. mellem dit arbejde og hjemmeadresse, så kan du få kørselsfradrag. I 2021 pendlede danskerne ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemsnitligt 21 km. for at komme på arbejde.

Det giver et kørselsfradrag på: 17 (antal km. udover de første 25 km., som ikke er fradragsberettigede) * 2,23 kr. (satsens pr. km) * 22 (antal hverdage på en måned) = 454,92 kr. om måneden og 5.459 kr. om året.

Kørselsfradragets skatteværdi er 26 %, så det betyder en månedlig besparelse på 118,27 kr. og årligt på 1.419 kr.

Du kan allerede nu udfylde forskudsopgørelsen for 2025, så du er sikker på, at du får fradraget med.

TIPS & TRICKS

25

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

NOSTALGI

BLIKKENSLAGEREN SOM KOBBERKUNSTNER TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

Allerede i middelalderen blev blikkenslagerfaget adskilt fra smedefaget. Dengang blev de kaldt for en pladeslåer eller plattenslager. I 1600-tallet optræder ordet blikkenslager for første gang. Det, der adskilte blikkenslagerfaget fra smedefaget, var, at blikkenslagerne arbejdede med at udvalse plader af for eksempel blik, tin og ikke mindst - kobber.

Foto: VVS i bille og blikken der o slage udda g tid’ (VVS- ri – en rejs nnels branc e esnæ vn 25 hens år)

1749: VOR FRELSERS KIRKE

1976 OG 1999: ROSKILDE DOMKIRKE

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn stod færdigt i 1694, men det var først i 1749 at spiret blev gjort færdigt. Her blev spiret lavet i træ og beklædt med kobber. Det er sådan en type arbejde, blikkenslagere gennem tiden har beskæftiget sig med.

Normalt holder et kobbertag i mange år, men det var ikke tilfældet efter renoveringen af Roskilde Domkirkes Margrethespir i 1976. Her opstod der kondensvand ved det brandimprægnerede undertag, som gjorde, at spiret hurtig korroderede. Det måtte derfor renoveres igen i 1999.

Foto: Ulrik Jantzen

Foto: VVS og blikkenslageri – en rejse i billeder og tid’ (VVS-branchens uddannelsesnævn 25 år)

26

NOSTALGI

2023/2024: BØRSEN – ARBEJDET OG BRANDEN I 2023 dækkede Fagbladet Blik & Rør, hvordan blikkenslagerne Henrik Anderson, Ole Thorn og resten af sjakket fra Toft Kobber var i gang med at skifte det 140 år gamle kobbertag på Børsen. Da der i september 2024 opstod brand i Børsen, var det desværre også deres arbejde, der gik op i røg. Det var på forsiden af fagbladet.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

SIDSTE CHANCE HVIS DU VIL VÆRE MED I LODTRÆKNING OM FERIEBOLIGERNE

Hvad end du trænger til solseng eller storby, så er der god grund til at deltage i lodtrækningen om Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger i højsæsonen fra maj til august.

i en storby eller afslapning i solen i Sydeuropa. Men det er altså nu, du skal til tasterne. Lodtrækningen slutter nemlig den 5. februar. Du kan finde link til lodtrækningen på blikroer.dk.

Der er nemlig masser af muligheder, både hvis du vil have en på opleveren

Den 10. februar får alle, der har deltaget, besked om, hvorvidt de har fået

opfyldt deres ønske eller ej. De medlemmer, der har fået opfyldt deres ønske, vil samtidig modtage information om ferieboligen og betingelse for betaling. Efter den 10. februar er det naturligvis muligt at booke de uger, der ikke er blevet booket gennem lodtrækningen.

FORBUNDET HAR FERIEBOLIGER I: Barcelona, Berlin, Bornholm, Blokhus, London, Malaga, Sdr. Fjand, Toscana og Tønder FERIEBOLIGER

27

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

EN TILLIDSMAND ER GÅET BORT Det var en trist besked, det nye år bød på, da det blev meddelt at, Ole Wiil Andersen d. 3. januar efter længere tids sygdom gik bort. Han blev 62 år.

Ole var fra 2008 frem til 2024 formand for Kreds SjællandBornholm. Og inden han blev valgt i kredsen, var han i flere år valgt som tillidsrepræsentant.

Han var frem til det sidste ansat i kredsen som faglig medarbejder, formand for Hillerød afdelingen og medlem af hovedbestyrelsen i Blik- og Rørarbejderforbundet.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal TEKST

Jonas Krøner

I forbindelse med bisættelsen af Ole skrev forbundsformand Henrik W. Petersen blandt andet på Facebook: - Jeg havde selv fornøjelsen af at arbejde og tilbring mange timer sammen med Ole på kurser, konferencer, faglige missioner, overenskomstforhandlinger og igennem mange år i forbundets hovedbestyrelsen, hvor han var medlem lige til det sidste.

- Ole var en respekteret tillidsvalgt og en af de store frontkæmpere i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Ole blev bisat den 14. januar fra Avedøre Kirke.

28

EN TILLIDSMAND ER GÅET BORT

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

DIN FAGLIGE A-KASSE HAR VOKSET SIG

STØRRE Din Faglige A-kasse har fusioneret med Fødevareforbundet NNF’s A-kasse.

Det betyder 17.000 nye medlemmer.

F

AK (Din Faglige A-kasse) for medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Malerforbundet har 1. januar slået sig sammen med Fødevareforbundet NNF’s A-kasse.

Forbundene har hidtil haft et tæt og udbytterigt samarbejde blandt andet omkring værdig tilbagetrækning. Og det giver ifølge Niels Braaby, der er næstformand og ansvarlig for sammenlægningen i Blik- og Rørarbejderforbundet, derfor god mening, at de to a-kasser smelter sammen til en: - De to a-kasser har mange ligheder, når det handler om at få ledige i beskæftigelse. De ligheder kan vi udnytte ved en fælles a-kasse.

Målet er i endnu højere grad at udvikle a-kassedriften og kvaliteten af vejledningen til gavn for medlemmerne.

Den nye fusion, der blev endeligt vedtaget den 2. december, betyder, at a-kassen får 17.000 nye medlemmer.

A-kassen vil fortsætte med at hedde FAK, og prisen for medlemskabet vil være den samme.

A-KASSE

29

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

LÆRLINGEOPRØRET STIFTET SOM FORENING En række faglige ungdomsorganisationer – heriblandt Blik og Rør Ungdom – er gået sammen om at stifte Lærlingeoprøret som en egentlig forening. Et kort stiftende årsmøde efterfulgt af en reception, hvor stiftelsen af Lærlingeoprøret som forening blev fejret.

• D en 11. december tog Lærlingeoprøret det næste skridt på rejsen og stiftede Lærlingeoprøret som forening. Med eget CVR-nummer, egne vedtægter og egen bestyrelse. På det stiftende årsmøde blev der valgt en bestyrelse, der udgøres af en talsperson og en repræsentant fra hver af de otte medlemsorganisationer.

• Medlemsorganisationerne er Blik og Rør Ungdom, Metal Ungdom, 3F Ungdom, Dansk El-Forbund Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom, HK Ungdom, Malerforbundet Ungdom og FH Ungdom.

• Fra Blik og Rør Ungdom blev Nicolai Krølbøll valgt til bestyrelsen i Lærlingeoprøret. Han er nyudlært VVS-installationstekniker, ansat i Bravida og formand i Blik og Rør Ungdom.

Lærlingeoprøret er ikke – og må aldrig blive – sådan et klynkekorstog, hvor vi går rundt med bøjet nakke og har ondt af os selv. Vi skal ranke ryggen. For mig og Blik og Rør Ungdom er Lærlingeoprøret først og fremmest en kamp for den faglige stolthed” Nicolai Krølbøll, formand i Blik og Rør Ungdom og bestyrelsesmedlem i Lærlingeoprøret

”Faglærte bygger fremtidens Danmark”, stod der på ryggen af T-shirten på et medlem fra Blik og Rør Ungdom. Vores medlemmer bygger fremtidens Danmark og gør den grønne omstilling til virkelighed!

Vores ungdomsformand, Nicolai Krølbøll, deltog i en panelsamtale til receptionen ifm. Lærlingeoprørets stiftelse.

Lærlingeoprøret

30

LÆRLINGEOPRØRET

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

KURSUSWEEKEND I slutningen af året afholdt Blik og Rør Ungdom en kursusweekend sammen med faglige kammerater i Fødevareforbundet NNF Ungdom og Malerforbundet Ungdom.

En fælles kursusweekend med forskellige workshopspor, hvor kursisterne fra de tre ungdomsorganisationer havde mulighed for at deltage på workshops om bl.a. retfærdig pension, lønforhandling, talertræning og meget mere.

En weekend med ny viden, nye kompetencer og nye bekendtskaber, hvor deltagerne blev klogere og dygtigere, dannede nye relationer, fik udvidet deres netværk og oplevet det stærke fællesskab i ungdomsfagbevægelsen.

Marieke Hallie fra Kreds København deltog på sin første kursusweekend med Blik og Rør Ungdom. Altid fedt med nye ansigter!

Malde Novak fra Kreds Sjælland-Bornholm deltog bl.a. på kurset ”De gule fagforeninger er fupforretninger!”, hvor deltagerne blev klogere på forskellen mellem en rigtig fagforening og en gul fagforretning.

En af de workshops, der var særligt populær blandt kursisterne, var workshoppen om lønforhandling og generel forhandlingsteknik. Her er det Christian Brandborg og Nicolai Krølbøll, der begge er medlem af Kreds Sydjylland-Fyn.

Fælles budskab fra Blik og Rør Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom og Malerforbundet Ungdom. Der er brug for et mere retfærdigt pensionssystem, og vores unge medlemmer kæmper bl.a. for at udvide/styrke retten til tidlig pension.

F ællesskab og samarbejde – på tværs af uddannelser, fag, brancher og faglige ungdomsorganisationer. Sammen er vi stærke!

Blik og Rør Ungdom

Den 7.-9. februar 2025 kan du som medlem af Blik og Rør Ungdom deltage på endnu en kursusweekend. Læs mere ved at scanne QR-koden her

@BlikRoer_Ungdom

KURSUSWEEKEND

31

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

E R Æ L I R A V K I FREDER ZEALAND: I NEW

TEKST

R Å H K I F "JEG " T E T S Y R B Å P

Maja Skov Vang

FOTO:

Privat

Den 21-årige VVS-lærling skulle både vænne sig til et andet sprog og til en anderledes måde at samle rør på, da han tog om på den anden side af jorden.

Men tilvænningen var hurtig, og opholdet har givet ham masser af selvtillid.

Frederik nød, at New Zealand er et land, hvor der kun er to timer mellem, at han kunne surfe på stranden og stå på ski i bjergene.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

Frederik nød de tre måneders ophold i New Zealand og overvejer at tage tilbage igen, hvis muligheden byder sig.

VVS-arbejdet er anderledes i New Zealand. Man bruger eksempelvis lim til at holde rørene sammen, så de kan holde ved jordskælv.

D

et var Frederik Andersens kammerat, der fik idéen om at ville rejse til New Zealand for at stå i lære en periode. Kammeraten, der er tømrerlærling, spurgte Frederik, der er VVS-lærling, om han ville med.

- Jeg ville gerne se en anden kultur og opleve, hvordan VVS-arbejdet er i andre lande, siger den 21-årige lærling, der netop er kommet hjem efter tre måneders eventyr på den anden side af jorden.

Kammeraten er der endnu.

- Jeg skulle hjem efter tre måneder for at tage min svendeprøve. Min kammerat skal være der i seks måneder, og jeg er fuldstændig misundelig, siger Frederik og giver dermed udtryk for, at rejsen var en succes.

Inden var han ellers en smule nervøs.

- Jeg havde fået at vide, at de var 12 år bagud i forhold til i Danmark. Så jeg tænkte, at jeg nok godt kunne følge med i arbejdet. Jeg var mere nervøs for at skulle klare mig på et andet sprog.

Men jeg vænnede mig lynhurtig til at tale på engelsk og endda at tænke og drømme på engelsk.

ANDERLEDES VVS-ARBEJDE VVS-arbejdet var ”fuldstændig anderledes” på den anden side af jorden, som Frederik udtrykker det.

- I Danmark bruger vi eksempelvis pakninger, når vi samler rør. I New Zealand, der limer man rørene sammen, fordi de skal kunne holde til jordskælv, forklarer Frederik.

Han føler i den grad, at rejsen har udviklet ham.

- Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre håndværker, men jeg har fået mere hår på brystet, og jeg føler mig langt mere selvstændig. Jeg kunne jo ikke bare ringe til min mor, hvis der var et problem.

Et af de problemer som Frederik selv måtte løse var, at han manglede et sted at bo. Hans nye mester hjalp ham dog hurtigt med at finde en mulighed.

- Vi boede syv unge mennesker sammen i et hus, nogle var fra New Zealand og andre var fra England og USA. Vi havde hver vores værelse, men delte toilet. Flere af dem skriver jeg stadig med. Det var megafedt at bo på den måde.

Da rejsen skulle planlægges, fik Frederik hjælp fra sin uddannelse med alt fra visum til at finde et sted at skabe kontakt til et firma. Det er en ordning, der hedder PIU (praktik i udlandet), som går ud på, at elever på erhvervsskoler kan få støtte til praktikophold i udlandet. Praktikken kan give merit, så den tæller med i det samlede uddannelsesforløb.

Frederik fik tilskud til selve rejsen, men skulle selv betale for at bo, for transport og for de generelle leveomkostninger. Han fik en lærlingeløn af sin arbejdsgiver, som han fint kunne leve for.

Den eventyrlystne lærling vil råde andre unge lærlinge til at tage praktikophold i udlandet, og hvis det kan lade sig gøre er Frederik ”så klar” til selv at vende tilbage.

- Jeg har fået at vide, at firmaet gerne vil ansætte mig igen. De er ret glade for danskere, fordi vi generelt har en god arbejdsmoral.

LÆRLING I NEW ZEALAND

33

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

FAGTALENTVINDER:

TEKST

FOTO

Maja Skov Vang

Helene Hallager/Fagtalent

"VI BLEV FORTALT, AT HVIS DU IKKE KAN KOMME PÅ GYMNASIET, SÅ KAN DU BLIVE HÅNDVÆRKER" Marco Asmussen var ikke god i skolen, og hvis man ikke var det, så var håndværkervejen altid en mulighed. Det er en forkert fortælling, mener den 28-årige VVS’er, for det kræver meget at blive håndværker og derfor er det også på plads med en hyldest.

Marco troede næsten ikke på det, da han hørte sit navn blive råbt op fra scenen.

D

er er en god grund til, at Marco Asmussens mester har givet ham en fridag dagen derpå.

Det er nemlig ikke en hvilken som helst torsdag, Blik- og Rørarbejderforbundet taler med den 28-årige VVS’er.

Få timer forinden har han været på scenen foran 300 publikummer i Falkonersalen for at modtage prisen Kundetilfredshed.

- Jeg blev meget, meget overrasket. Jeg var faktisk ikke sikker på, at jeg hørte rigtigt, da mit navn blev nævnt. Det er kæmpestort og en kæmpe anerkendelse. Men det er ikke kun mig, der har vundet. Det er hele teamet. Vi løfter sammen, fortæller Marco.

Det er første gang, at prisen Fagtalent, der hylder unge faglærte, torsdag aften blev uddelt. For mens der er et hav af priser, der hylder skuespillere, journalister og forfattere, så er det sjældent, at landets erhvervsuddannede får anerkendelse.

Og med præmissen om, ”at man skal hylde det, man gerne vil have mere af”,

34

OK23

NR. 1 JANUAR 2025

Marco havde hele familien med i Falkonersalen

FAGBLADET BLIK&RØR

MARCOS TRE RÅD TIL KUNDETILFREDSHED: - VÆR ALTID POSITIV, OG MØD KUNDERNE MED ET SMIL - DET ER SOM UDGANGSPUNKT KUNDEN, DER HAR RET - HVIS KUNDEN IKKE ER TILFREDS, SÅ ER JEG IKKE TILFREDS – SÅ FORTSÆTTER ARBEJDET

stiftede Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Dansk Metal og Jyllands-Posten blandt andre for et halvt år siden sammen prisen, der kulminerede den 28. november med at hylde syv unge fagtalenter. ”Og det er helt ærlig på tide”, sagde formanden for prisen og forbundsformand Henrik W. Petersen, fra scenen.

SMIDT UD Det stod ikke i kortene, at Marco Asmussen en dag kunne kalde sig prismodtager.

- Jeg blev smidt ud af samtlige fag. Og jeg vidste derfor, at jeg ikke skulle videre på et gymnasie. Jeg skulle ud at bruge mine hænder.

Og det er ikke nødvendigvis den nemme vej at vælge en erhvervsuddannelse, og derfor synes Marco også, det er på tide at hylde sådan nogle som ham.

- Jeg startede som tømrelærling med at save mig i hånden, jeg fik stød, da jeg var elektrikerlærling, så jeg tænkte, så må jeg blive VVS’ere, fortæller Marco.

- Desværre var det sådan, da jeg gik i skole, at vi blev fortalt, at hvis du ikke kan komme på gymnasiet, så kan du blive håndværker. Men det kræver rigtig meget at tage en håndværkeruddannelse. Så der er et eller andet, der skal ændre sig i det, vi fortæller børnene i folkeskolen. Det må ikke være et tabu for børn at sige, at de vælger en håndværkeruddannelse.

Og mon ikke familien er tilfredse med det valg. Marco er nemlig ansat hos Wicotec Kirkebjerg, hvor både hans farfar og far også har været ansat.

Og for Marco har det også krævet en del at nå dertil, hvor han er nu.

Med på job

35

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

THOBIAS KÅRET SOM FAGTALENT-VINDER:

” DET LÅ IKKE KORTENE, AT JEG VILLE VINDE NOGET SOM HELST” Han havde faktisk affundet sig med, at han nok ikke ville løbe af med sejren. Derfor var det også en noget overrasket Thobias Elleholt, der vandt Fagtalentprisen i kategorien Kulturbærer

I

Falkonersalen d. 28. november blev vinderne af årets Fagtalentpriser kåret. Til awardshowet skulle vinderen i hver af de otte kategorier afgøres, og omkring 300 mennesker var mødt op for at hylde de unge faglærte talenter.

VVS’er Thobias Elleholt var en af de otte talenter, der kunne gå derfra som vinder. Selvom han inden showet havde bedyret, at han heller ikke går ind til en fodboldkamp uden en intention om

at vinde, så kom sejren alligevel bag på ham.

- Jeg havde set mig slået i den her og havde faktisk affundet mig med det.

Jeg inviterede mine kammerater med på et værtshus inden showet, hvor jeg gav en øl. Og der fortalte jeg dem: ”Jeg vinder ikke i aften, men jeg er simpelthen taknemmelig og glad for, at jeg er kommet så langt, som jeg er”, siger Thobias Elleholt.

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal FOTO

Helene Hallager/Fagtalent

LÅ IKKE I KORTENE I det hele taget er det at gå fra awardshowet med en pris langt fra, hvordan han havde forestillet sig, hans liv ville blive - Det lå ikke kortene, at jeg ville vinde noget som helst. Det lå i kortene, at jeg ville være et andet sted. Så at jeg kan sidde her i et flot jakkesæt og vinde en pris, det er uhørt. Men jeg virkelig glad for det, siger Thobias Elleholt afsluttende.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

Thobias Elleholt havde affundet sig med, at han ikke ville vinde. Derfor var overraskelsen ekstra stor, da han hørte sit navn.

De otte vindere på scenen. Ude til venstre er det Signe Tychsen Philip, der er vicedirektør i DI, Marchen Neel Gjertsen, der er chefredaktør på Jyllands-Posten og Henrik W. Petersen, der er forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

GODE RÅD: SÅDAN BIDRAGER DU TIL EN GOD KULTUR PÅ ARBEJDSPLADSEN THOBIAS KOMMER HER MED TRE BUD PÅ, HVORDAN DU SELV ER MED TIL AT SKABE EN GOD KULTUR.

1. F aglig stolthed er det allervigtigste. Det er sådan set lige meget, om du arbejder som VVS’er, tømrer, murer, maler, pædagog eller kassemedarbejder. Så vær stolt af det, du laver, siger Thobias Elleholt.

HVAD ER FAGTALENT? • Fagtalent er en talentpris, der hylder Danmarks dygtigste unge faglærte • For at blive indstillet til prisen skal man være under 36 år, have færdiggjort sin uddannelse og være i beskæftigelse på det private arbejdsmarked • Der er otte kategorier, man kan indstilles til: Innovation, Vækst og Iværksætteri, Komet, Ledelse, Kundetilfredshed, Kulturbærer, Grøn omstilling, Årets talentudvikler (særpris) • Prisen er stiftet af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Dansk Industri, TEKNIQ Arbejdsgiverne og Jylllands-Posten • Til awardshowet d. 28. november blev vinderne af Fagtalent-prisen kåret for i alt otte kategorier. To af de otte var VVS’erne Thobias Elleholt og Marco Asmussen.

2. A t have en forståelse for andre mennesker. Vi kan ikke alle det samme, men vi kan alle sammen noget, lyder det andet råd fra Thobias Elleholt.

3. T ro på din egne evner. Tro på, at du kan det, du laver.

Så bidrager du helt naturligt til kulturen på arbejdspladsen, lyder Thobias Elleholts tredje bud.

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

NYE TAL: TJENER DU DET SAMME SOM DIN KOLLEGA? Tallene fra årets lønstatistik er nu indsamlet. Dyk ned i tallene og se, om du får det samme som kollegaerne i dit område.

NORDJYLLAND

TIMELØN

226,57 KR.

Ændring i kroner

+7,7 kr.

Ændring i procent

+3,52 %

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

VESTJYLLAND

Hvert år laver Blik- og Rørarbejderforbundet en lønstatistik, og den er nu offentliggjort for 2024.

På landsplan er VVS’eres løn steget med 6,16 kr. i timen, så gennemsnitslønnen i Danmark nu hedder 239,85 kr.

Det er en stigning på 2,64 % i forhold til 2023.

Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, synes, de er til den lave side: - Tallene kommer jo på baggrund af nogle år med høje stigninger, og i det lys, så synes jeg, det er nogle okay stigninger. Jeg havde dog trods alt gerne set, at tallene var højere end dem, vi ser i år - særligt i lyset af den høje beskæftigelse i branchen, siger han.

Tallene er for både timelønnede og månedslønnede.

STORE FORSKELLE MELLEM LANDSDELENE Lønstatistikken viser, at der er ret store lønforskelle mellem de forskellige landsdele, for eksempel topper Nordsjælland listen med en stigning på 7,69 %, hvilket er ret langt fra Vestjylland, der kommer lavest på listen med en lønstigning på 1,16 %.

38

LØNSTATISTIK VVS

Niels Braaby tager dog forskellene med et vist forbehold: - Det er klart, at jo mere vi zoomer ind på et specifikt område, desto mere spiller det ind, hvem der har svaret det ene år i forhold til det andet. Derfor er jeg også først bekymret, hvis vi begynder at se, at særlige områder halter bagefter år efter år, lyder det beroligende fra Niels Braaby.

TIMELØN

Ændring i kroner

+2,59 kr.

Ændring i procent

+1,16 %

Han påpeger samtidig, at det naturligvis spiller ind på lønstigningerne på de forskellige områder, hvor meget der er gang i byggerierne.

På Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside kan du prøve lønberegneren, her kan du indtaste dine oplysninger og tjekke, hvordan du ligger i forhold til andre ligesom dig selv. Her kan du komme endnu mere ned i tallene fra lønstatistikken, for eksempel spiller det også ind hvilke arbejdsopgaver, du har, og hvilke ekstra goder du har udover lønnen.

225,90 KR.

SYDJYLLAND

TIMELØN

219,90 KR.

Ændring i kroner

+6,49 kr.

Ændring i procent

+3,04 %

E DU KAN PRØV PÅ N E R E N G E R E B LØN

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

LANDSGENNEMSNIT

TIMELØN

239,85 KR.

Ændring i kroner

+6,16 kr.

Ændring i procent

+2,64 %

HVAD ER LØNTJEK? I slutningen af hvert år indsamler Blik- og Rørarbejderforbundet data om medlemmernes lønoplysninger.

Det gør vi for at hjælpe dig, når I skal forhandle lokalt.

Dataene er anonyme og er baseret på et gennemsnit på tværs af timelønnede og månedslønnede VVS'ere.

ØSTJYLLAND

TIMELØN

237,09 KR.

Ændring i kroner

+9,74 kr.

Ændring i procent

+4,28 %

BORNHOLM

TIMELØN

SJÆLLAND NORD

TIMELØN

260,07 KR..

Ændring i kroner

+18,56 kr.

Ændring i procent

+7,69 %

218,41 KR.

Ændring i kroner

+7,51 kr.

Ændring i procent

+3,56 %

KØBENHAVN

TIMELØN

Ændring i kroner

+5,85 kr.

Ændring i procent

+2,34 %

SJÆLLAND SYD

FYN

TIMELØN

256,37 KR.

217,79 KR.

TIMELØN

236,35 kr.

Ændring i kroner

+2,59 kr.

Ændring i kroner

+10,75 kr.

Ændring i procent

+1,2 %

Ændring i procent

+4,77 %

LØNSTATISTIK VVS

39

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

SKORSTENSFEJERE

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

– JERES LØN ER STEGET! Lønstatistikken for 2024 er nu offentlig.

Tjek selv, hvad dine kollegaer får, og hvilke forskelle der er på landsdelene.

NORD- MIDTJYLLAND

TIMELØN

5,20 kr. er timelønnen i gennemsnit steget for skorstensfejerne i hele landet. Det er en stigning på 2,30 procent i forhold til 2023, hvilket får timelønnen op på 230,80 kr. i timen.

bagefter i den procentvise lønstigning i forhold til resten af landet, det er jeg selvfølgelig opmærksom på, og jeg håber, det er enkeltstående for i år, lyder det afsluttende fra Kim Fusager Balle.

Den procentvise stigning i år er lidt mindre, end den var sidste år, hvor den var på 2,66 %. Men forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet Kim Fusager Balle er godt tilfreds med tallene:

På Blik- og Rørarbejderforbundets hjemmeside kan du prøve lønberegneren. Her kan du indtaste dine oplysninger og tjekke, hvordan du ligger i forhold til andre ligesom dig selv.

- Jeg synes, det er nogle pæne tal. De viser en støt stigning i skorstensfejernes løn igen i år, hvilket også må være, hvad man kan forvente på en normallønsoverenskomst, siger han.

Du kan komme endnu mere ned i tallene fra lønstatistikken, for eksempel spiller det ind hvilke arbejdsopgaver, du har – og hvilke ekstra goder, du har udover lønnen.

229,76 KR.

Ændring i kroner

+5,85 kr.

Ændring i procent

+2,61 %

En enkelt ting er han dog også opmærksom på.

SYDJYLLAND-FYN

- Man kan se, at Sjælland og København som ét samlet område halter lidt

E DU KAN PRØV ER H N E R E N G E R LØNBE 40

LØNSTATISTIK SKORSTENSFEJERNE

TIMELØN

232,31 KR .

Ændring i kroner

+8,27 kr.

Ændring i procent

+3,69 %

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

LANDSGENNEMSNIT

TIMELØN

230,80 KR.

Ændring i kroner

+5,20 kr.

Ændring i procent

+2,30 %

SJÆLLAND OG KØBENHAVN

TIMELØN

229,70 KR .

Ændring i kroner

+0,71 kr.

Ændring i procent

+0,31 %

LØNSTATISTIK SKORSTENSFEJERNE

41

FAGBLADET BLIK&RØR

NR. 1 JANUAR 2025

1. JANUAR TRÅDTE DE I KRAFT:

TEKST

Jonathan Roed Kirkedal

HER ER DE 5 ASBESTREGLER Flere sager har vist, hvordan arbejde med asbest har været det vilde vesten, og at nogle af virksomhederne ikke har haft styr på, hvad de lavede. Nu strammes kravene.

1. januar trådte den nye autorisationsordning for asbestarbejde i kraft, her er fem konkrete punkter, hvor reglerne bliver anderledes i forhold til i dag.

1 2 3 4 5

ASBESTARBEJDE KRÆVER AUTORISATION

Tidligere kunne alle virksomheder arbejde med at fjerne og nedrive asbest. Det kan de ikke længere, for nu skal de have en autorisation. Det betyder større kontrol med virksomhederne, og det skal gerne sikre, at du i højere grad kan stole på, at saneringsarbejdet er udført ordentligt.

42

ASBEST

AUTORISATIONEN KAN FRATAGES

KRAV OM EN FAGLIGT ANSVARLIG

Med ordningen er det muligt at fratage virksomhederne autorisationen igen, hvis de ikke lever op til de gældende krav.

Det kan betyde, at virksomheden der sjusker eller fusker med arbejdet, mister deres autorisation.

For at en virksomhed kan få autorisation, skal de have en godkendt faglig ansvarlig, der er tilknyttet virksomheden i mindst 30 timer om ugen.

Vedkommende skal godkendes personligt af Sikkerhedsstyrelsen og have taget en 4-dages asbestuddannelse samt en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) for fagligt ansvarlige, hvor der indgår en autorisationsprøve.

DE FÅ UNDTAGELSER FOR AUTORISATION – MEN ALDRIG UDEN UDDANNELSE

Virksomheder uden autorisation må undtagelsesvist nedrive asbest af mindre karakter. Det kan være enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med rørisolering.

Men det kræver stadig, at man har den 4-dages asbestuddannelse og følger reglerne i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet.

PRIVATE MÅ IKKE LÆNGERE SELV FJERNE ASBEST Privatpersoner må ikke længere selv nedrive asbest, men skal altså få en virksomhed med autorisation til at stå for arbejdet.

NR. 1 JANUAR 2025

FAGBLADET BLIK&RØR

KONTAKTSIDEN

HVEM ER HVEM BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET

KREDS SYDJYLLAND - FYN

KREDS NORD MIDTJYLLAND

KREDS SJÆLLAND BORNHOLM

KREDS KØBENHAVN

Nyropsgade 14 1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk

MIDDELFART

AALBORG

ROSKILDE

KØBENHAVN

ÅBNINGSTIDER: Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00 Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00

KONTORTID: Man-tors Fredag

ÅBNINGSTIDER: A-KASSEN: Man til ons 10.00 - 12.00.

Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

FORBUNDETS DAGLIGE LEDELSE Forbundsformand: Henrik W. Petersen Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk Næstformand: Stig Søllested Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk Næstformand: Niels Braaby Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk Forbundssekretær: Kim Fusager Balle Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk Sekretariatschef (barsel): Kiki Jano Nielsen Ledelsesrådgiver og midlertidig sekretariatschef: Simon Pihl Sørensen Mobil: 54 55 56 62 spi@blikroer.dk

FAGLIGT SEKRETARIAT Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk Organisationskonsulent: Andreas Petersson Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk Journalist og kommunikationskonsulent: Maja Skov Vang Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk Konsulent politik og kommunikation: Jonathan Roed Kirkedal Mobil: 51 56 17 05 jrk@blikroer.dk Jurist: Cihat Döner Mobil 33 38 36 09 cid@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler Marlene Skou Direkte: 36 38 36 30 mas@blikroer.dk

Valmuevej 2 5500 Middelfart Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk kl. 8.00 - 16.00 kl. 8.00 - 13.00.

Kredsformand: Jørgen Jakobsen Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk Næstformand: Carsten Kringelum Duus Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Mette Jørgensen Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk Faglig organisator: Erik Kofod Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Rikke Mastrup Larsen Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk Studentermedhjælper /journalist: Oscar Sejr Mobil: 54342272 ose@blikroer.dk

ODENSE

Kanalvej 154Y 5000 Odense C ÅBNINGSTIDER Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.

Sekretær/sagsbehandler Pernille Eilerskov Jensen Direkte: 36 38 36 38 pej@blikroer.dk Sekretær/sagsbehandler: Maria Skyum Direkte: 36 38 36 08 msy@blikroer.dk Faglig organisator: Carsten Sejr Mobil: 51 56 17 09 cse@blikroer.dk Faglig organisator: Bjarke Krebs Arnbo Mobil: 51 56 17 08 bka@blikroer.dk Studentermedhjælper: Simon Dyrbjerg Antonsen Mobil: 55662945 sda@blikroer.dk

Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk

Kredsformand: Thomas Christensen Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler Henrik Lennert Mobil: 23483467 hel@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Henriette Thingholm Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk

VIBORG

Vestervangsvej 6 8800 Viborg Tlf. 36 38 35 10

Grønnegade 14 4000 Roskilde.

Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk

Konstitueret kredsformand: Rene Henrik Larsen Mobil: 51533135 rhl@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk Faglig medarbejder: Ole Will-Andersen Mobil: 5153 3182 Owa@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man til ons kl. 10.00 - 13.00

Faglig medarbejder: Benjamin Rasmussen Mobile: 51533181 ber@blikroer.dk

Faglig konsulent: Torben Gregersen Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk

NÆSTVED

Kredskasserer/A-kasse: Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk

AARHUS

Rymarken 4 8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10 ÅBNINGSTIDER: Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30 Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk Opmåler: Jan Henriksen Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk Opmåler: Carsten Iwersen Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97

Økonomiansvarlig: Michael Skaarup Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk

BORNHOLM

Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97

FAGLIG AFDELING: Man, tirs + ons Torsdag Fredag

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 -14

A-KASSE: Tlf. 35 31 01 00 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

kl. 9 - 11.30 kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30 lukket kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30 kl. 9 - 11.30

Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk Faglig sekretær: Bjørn Due Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk

A-kassemedarbejder Maria Schroeder Høpner msh@blikroer.dk

ÅBNINGSTIDER: Man - ons Tors Fre

Byggefagenes Hus Lygten 10 2400 København NV Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk

kl. 8 - 16 kl. 8 - 17 kl. 8 - 12

Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk Faglig organisator: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk Opmåler: Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk Sekretær: Matilda Anima Twum mat@blikroer.dk Kontorelev: Sarah Siddique Berntsen ssb@blikroer.dk Uddannelsesvejleder: Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen Telefon 35310100 crm@blikroer.dk A-kasse sagsbehandler: Emine Deveci Telefon: 35310100 emd@maler.dk Journalist: Ole Sønderby Petersen Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk Mediemedarbejder Rune Eltard-Sørensen (Byggefagenes Samvirke) Mobil: 91 89 26 69 res@blikroer.dk

43

KALENDER LÆS MERE OM KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ BLIKROER.DK/AKTIVITETER

FEBRUAR TORSDAG D. 6. FEBRUAR

TIRSDAG D. 7. FEBRUAR

G1 RINGSTED Forbundet

UNGDOMSKURSUS Forbundet

TORSDAG D. 20. FEBRUAR

TIRSDAG D. 25. FEBRUAR

G1 MIDDELFART Forbundet

BESTYRELSESMØDE Kreds København TIRSDAG D. 27. FEBRUAR TR/AMR Kreds København

FØLG ME D

PÅ DE

SOCIALE MEDIER Blik- og

Rørarbe

jderforb

undet

@BlikRo

er.dk

Blik- og R

ørarbejd

@blikroe

r.bsky.so

erforbun

cial

det

KE

T TJEK HUSK A

e d i S n i M , du

her Det er tion informa r e g a t mod undet. fra forb