DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 1
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
SPRÆNGFARLIG BOMBE I år 2006 havde den danske komediefilm ”Sprængfarlig bombe” premiere. Det var en film, som gjorde tykt grin med den etablerede filmverden og især den excentriske filminstruktør Lars von Trier. Selvom filmen på ingen måde relaterer sig til ligestillingsdiskussionen, så er det alligevel udtrykket ”Sprængfarlig bombe”, der popper op i mit hoved, når kampen for mere ligestilling skal beskrives. For er der noget, som kan sætte sindene i kog, få diskussionerne til at eksplodere og skabe dybe kløfter i det politiske landskab – også internt i Socialdemokratiet – så er det ligestilling. Også i befolkningen findes der meget stærke ligestillingspolitiske holdninger, og både ved kantinebordene og i debatspalterne er følgende spørgsmål ofte til debat: Skal mænd have øremærket barsel? Hvad med kvoter? Bør prostitution forbydes? Er feminismen et nødvendigt ligestillingspolitisk værktøj? Eller er det en forfejlet og skinger ideologi? Hvor udbredt et problem er sexisme? I år er det 100 år siden, at kvinder fik stemme- og valgret i Danmark. Mange har brugt anledningen til at puste fornyet liv i ligestillingsdebatten, og derfor har DSU’eren også valgt, at ligestilling skal være temaet for tredje anden udgivelse.
SIDE 2 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
Vi har fyldt bladet til randen med en række stærke og vigtige diskussioner og nogle dygtige debattører. Først og fremmest har vi lagt blad til et uhyre spændende generationsmøde mellem to ligestillingsfrontkæmpere: Den tidligere socialdemokratiske udviklingsminister Helle Degn og DSU’s næstformand Maj Jensen Christensen. Helle var en del af en gruppe stærke kvinder, som tog en række vigtige kampe på kønnets vegne og skabte en række stærke resultater. Maj repræsenterer den nye generation, som er klar til at overtage den ligestil-
"SKAL MÆND HAVE ØREMÆRKET BARSEL? HVAD MED KVOTER? BØR PROSTITUTION FORBYDES?" lingspolitiske fakkel og bygge videre på det allerede skabte. Derudover har vi stukket en pen i hånden på tidligere forbundsformand for DSU Camilla Schwalbe og medlem af DSU’s forretningsudvalg Maja Dyrkjær. De to kvinder ser helt forskelligt på feminisme,
og derfor har vi lagt blad til en lille brevkorrespondance mellem dem. Vi har også valgt at sætte fokus på nogle af de stærke medlemmer, vi har i DSU, som har en anden seksualitet end majoriteten og dermed også har kæmpet med et helt andet – men mindst ligeså vigtigt – aspekt af ligestillingsdiskussionen. I det hele taget har vi fyldt godt op på de ligestillingspolitiske hylder i denne udgave af DSU’eren. Der er meget at komme efter! Men det handler selvfølgelig ikke kun om ligestilling. DSU’eren har mødt drengene fra det succesfulde danske rockband Ulige Numre og talt med forsangeren om deres nyeste udgivelse ”Grand Prix”. Den er spækket med samfundskritik – og flere steder en socialdemokratisk én af slagsen – og både social dumping og unges præstationsangst er til debat. Derudover har vi en reportage fra DSU’s Kenya-projekt og en stemningsfyldt billedreportage fra DSU’s fantastiske sommerlejr. I skal glæde jer til at læse årets tredje udgivelse af DSU’eren. Redaktionen har gjort sig umage med at lave et spændende og flot blad med et mangfoldigt indhold, og vi håber, at der er noget for enhver smag. Husk, at I altid kan skrive til os på fvn@ dsu.net, hvis I har ris/ros, gode forslag eller andre overvejelser. God fornøjelse!
DSU’EREN / NR. 3 / ÅRGANG 94 / SEPTEMBER 2015 TEMA: LIGESTILLING DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Alexander Grandt Petersen
REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
REDAKTION
Mathilde K. Sørensen Sebastian Risbøl Jacobsen Line Sofie Gluud Jakob Esmann Lasse Quvang (politisk medarbejder)
2 Leder
6 Vågn op til kamp! Interview med Helle Degn og Maj Jensen
10 En lige venstre - Fem resultater på ligestillingsområdet
12 Er du feminist? Interview med Rasmus Horn Langhoff og Magnus Heunicke
14 Mig og min seksualitet Interview med Oliver Reinhold og Martin Xaver Dover
16 Feminisme er/eller ligestilling Brevbattle mellem Maja Dyrkjær og Camilla Schwalbe
KORREKTUR
18 Socialdemokratiske helte: Nina Bang
Allan Lyngs Kjærgaard
19 Voxpop på Facebook
FOTOS
20 Fagligt Indspark
Kristian Emil Petersen (fotos side 1-3,6-7,22-24,27,36) Julie Anine Noesgaard (fotos side 14,28-29)
ØVRIGT INDHOLD
DESIGN OG LAYOUT
4 Siden sidst - valgkamp special
TRYK
22 Det skal handle om noget Interview Ulige Numre
Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk
Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt ISSN: 0905-5525
26 5 skarpe til Jobpatruljen 27 Alexanders klumme 28 Sommerlejr fotoreportage
Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-
31 Kenya - tid til politisk forandring
Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU's eller redaktionens holdning.
32 Gang i skolestarten 35 Jeppes dagbog
Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 3
REDIGERET AF Kristian Emil Petersen
Valgkamp er en særlig tid i DSU. Som man venter 4 år på OL, venter man også på FTV. Og når det endelig går løs, vækkes en forunderlig kampgejst i hele organisationen. Vi gav dem kamp til stregen. Vi klatrede hurtigst og vi råbte højest. Og her på den anden side af valget, er der kun en ting at sige: Kære Helle, tak for kampen. Du gjorde det godt. Held og lykke fremover, ønskes du af DSU.
KBH
HOLSTEBRO
UNGDOMMEN ER RØD I VEJLE
MADE IN AARHUS
ROADTRIP VESTSJÆLLAND
MORTEN RYOM BLEV PÆLESIDDER I AALBORG FOTOS: DSU'S LOKALE FACEBOOK-SIDER
SIDE 4 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
AM'AR
RANDERS
FILMPREMIERE I AALBORG
SELV SUPER BRUGSEN I HOLBÆK LADER DET RØDE FLAG SMÆLDE FOR KAARE DYBVAD
VIBORG
PÅ NÆSTVED BANEGÅRD MÅTTE MAGNUS "HØJ"NICKE HØJT TIL VEJRS
BALLERUP
SKIVE
THE ANNE PAULIN-TEAM
HUMMELGAARD TIL DEBAT PÅ TOGA MED EN PIND I ØRET
KØBENHAVNSKREDSEN SATTE KULØR PÅ AFTENSHOWET
AALBORG
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 5
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen FOTOS Kristian Emil Petersen
I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN AT KVINDERNE FIK LOV TIL AT ENGAGERE SIG I DET DANSKE DEMOKRATI. SIDEN DA ER LIGESTILLINGSKAMPEN BLEVET KÆMPET PÅ ALLE FRONTER. VI HAR FÅET FRI ABORT, KVINDERNE UD PÅ ARBEJDSMARKEDET OG BEDRE BARSELSFORHOLD. MEN ER DER EGENTLIG MERE AT KÆMPE FOR? DSU’EREN LOD TO STÆRKE SOCIALDEMOKRATISKE KVINDER – FRA TO FORSKELLIGE GENERATIONER – MØDE HINANDEN. DERES HOLDNING ER KLAR: MEGET HAR VI NÅET – MEN VI ER IKKE I MÅL! Ligestillingskampen har gennem 100 år været skarp og kontant. Befolkningen og politikerne har haft stærke holdninger til de ligestillingspolitiske skridt, som løbende er blevet taget. I år kan vi så fejre et trecifret ligestillingsjubilæum: Kvinderne fik valg- og stemmeret i 1915. I den forbindelse har DSU’eren valgt at bede den tidligere socialdemokratiske udviklingsminister Helle Degn og DSU’s næstformand Maj Jensen Christensen om at tage temperaturen på ligestillingskampen anno 2015. For hvor står vi henne i
SIDE 6 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
dag? Er der flere kampe tilbage? Og er der overhovedet grund til at markere et jubilæum, som det vi markerer i år? Til det sidste spørgsmål er de to kvinder ikke uenige:
HELLE: Det er utroligt vigtigt at markere! Oldemor blev smidt i fængsel, hvis hun fik børn uden for ægteskabet. Før jeg kom i folketinget, bestemte kvinderne ikke om de ville have børn, for der havde vi ikke fået den frie abort. Barselsorlov var der heller ikke noget af. Rigtig mange unge mennesker tager en masse ting for
givet i dag, som vi er mange, der måtte kæmpe igennem. Derfor er det vigtigt at få markeret vores sejre. Ellers glemmer vi, hvor svære kampene har været. MAJ: Vi bliver nødt til at minde os selv om, at fremskridtene ikke er kommet af sig selv. Når man tænker over det, så er det jo egentlig vanvittigt, at vi overhovedet fejrer, at kvinderne har fået stemmeret. Det burde jo have været givet fra starten af! Men det var altså engang sådan, at en kvinde ikke blev betragtet som et menneske på lige fod med manden. Det må vi ikke glemme.
HELLE: I virkeligheden er det jo også tankevækkende, at der skulle gå 100 år, før vi fik landets første kvindelige statsminister. Vi taler om et køn, som udgør halvdelen af befolkningen! At der skulle gå et århundrede, før at én repræsentant for det køn fik mulighed for at indtage statsministerkontoret, er jo helt hen i vejret. Derfor er vi nødt til at markere de små fremskridt. F.eks. inviterede Helle Thorning-Schmidt alle nulevende kvindelige ministre til Marienborg den 8. marts for at markere jubilæet. Vi var 42 som mødte op ud af danmarkshistoriens 67 kvindelige ministre. Det var et historisk øjeblik, som næppe kan gentages. Jeg synes, at det er vigtigt at minde sig selv om historien og fremskridtene.
"KVINDERS LIVSINDKOMST BLIVER VED MED AT VÆRE LAVERE END MÆNDENES, OG DERES PENSIONSFORHOLD ER OGSÅ RINGERE. VI ER IKKE I NÆRHEDEN AF ØKONOMISK LIGESTILLING."
Både Maj og Helle mener, at vi skal bruge markeringen af 100-året for kvinders valg- og stemmeret som affyringsrampe for nutidens ligestillingskampe. For selvom mange af de grundlæggende problemer er de samme, har det politiske fokus alligevel flyttet sig.
"JEG KAN FÅ LOV TIL EN HEL MASSE TING, FORDI KVINDER SOM HELLE HAR KÆMPET FOR MIG OG MIN SAG."
"JEG MANGLEDE DE FORBILLEDER. DER VAR JO INGEN AT STÅ PÅ SKULDRENE AF, DA JEG VAR UNG KVINDE I POLITIK."
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 7
FOTOS: KRISTIAN EMIL PETERSEN
HELLE: De ligestillingskampe, som min generation tog, handlede først og fremmest om løn i egen lomme til kvinderne, ligestilling på arbejdsmarkedet og opbygningen af velfærdsstaten. Det var i høj grad kvinderne, som skabte de stærke velfærdsinstitutioner, og gjorde det muligt for politikerne at få opbakning til at udvikle vores velfærdsmodel. I dag handler en del af ligestillingsdiskussionen jo om, at rigtig mange mænd nu gerne vil tage del i familiernes barsels- og omsorgsliv. Nu kræver flere og flere mænd også samvær med deres børn. Det skal vi kun være glade for. MAJ: Jeg kan faktisk godt være lidt bange for, at denne her markering lægger brænde på det bål, som siger, at vi sådan set ikke har mere at kæmpe for. At ligestillingskampen nu er død. Jeg fornemmer, at en del af den offentlige markering bliver brugt til at skamrose vores indsats på ligestillingsområdet og dermed ignorere nutidens problemer. Der er lidt en stemning af, at nu har staten formelt givet kvinder og mænd de samme rettigheder, så der er kun det personlige ansvar tilbage. Det er en bekymrende retorik. Vi har stadigvæk
FOTO: TINE HARDEN
HELLE THORNING-SCHMIDT INVITEREDE DEN 8. MARTS ALLE NULEVENDE KVINDELIGE MINISTRE TIL MARIENBORG. 42 UD AF DANMARKSHISTORIENS 67 KVINDELIGE MINISTRE MØDTE OP. utrolig meget at kæmpe for – både i forhold til barsel, løn, pension, sexisme, diskrimination, prostitution osv. For Maj spiller det en kæmpe rolle, at der er en generation af progressive kvinder, som allerede har taget en lang række kampe. Det kan inspirere nutidens kvinder til at give den en ekstra skalle og skabe tro på, at det rent faktisk KAN lade sig gøre at skabe forandring.
MAJ: Det er nemmere nu at være ung kvinde og bruge rigtig meget tid på politik, fordi en stor gruppe af kvinder har banet vejen. Det er nemmere at insistere på at have karriereambitioner, selvom man har børn og familie. Jeg kan få lov til en hel masse ting, fordi kvinder som Helle har kæmpet for mig og min sag. Det er samtidig sindssygt inspirerende og giver mig lyst til at fortsætte, hvor hun og de andre slap. HELLE: Jeg manglede de forbilleder.
SIDE 8 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
Der var jo ingen at stå på skuldrene af, da jeg var ung kvinde i politik. Det betalte man også en pris for, skulle jeg hilse at sige. Mændene forsøgte at marginalisere og latterliggøre os kvinder. Da jeg søgte om barselsorlov fra folketinget i 1972, så fandtes der slet ikke barselsordninger. Det havde åbenbart ikke været aktuelt før mig. Derfor måtte jeg sende en ansøgning til folketingets præsidium,
"ALT FOR MANGE HAR ALT FOR STEREOTYPE OPFATTELSER AF HVAD EN MAND ER OG KAN, OG HVAD EN KVINDE ER OG KAN" inden jeg skulle føde, og anmode om at få barselsorlov. Folketingets daværende formand, Karl Skytte, blev helt mærkelig i hovedet da han læste mit brev og spurgte, om jeg ikke bare kunne melde mig syg! MAJ: Det er jo en helt vild historie! Men det siger noget om, hvor alvorlig ligestillingssituationen var, for bare få år siden. Meget har jo heldigvis ændret sig.
Men en del af den mentalitet, som bl.a. ligger i Karl Skyttes reaktion, findes jo stadigvæk i samfundet. Hvis jeg f.eks. er til en jobsamtale, og der efter mig kommer en mandlig ansøger med præcis de samme kvalifikationer som mig, så er det jo ofte ham, der bliver ansat. HELLE: Lovgivning spiller selvfølgelig en kæmpe rolle, men vi skal også fokusere på at ændre normerne i vores samfund. Alt for mange har alt for stereotype opfattelser af hvad en mand er og kan, og hvad en kvinde er og kan. Vi har stadigvæk brug for at få taget et opgør med store dele af den kulturelle arv, som vi gennem århundreder desværre har givet videre til den næste generation. Man kan komme langt med lovgivning – men man kan ikke komme hele vejen. Selvom Helles generation af kvinder tog en masse kampe – og vandt mange af dem – så kan man alligevel spore skuffelse i hendes ansigt, når man beder hende om at beskrive ligestillingsproblemerne i dagens Danmark.
HELLE: Det er ærgerligt, at det er de gamle dagsordener, som bliver ved med at dominere ligestillingsdiskussionen. For selvom vi kæmpede for løn, barsel, pension og arbejde til kvinderne i min tid, så er vi jo ikke nået ret langt. Kvinders livsindkomst bliver ved med at være lavere end mændenes, og deres pensionsforhold er også ringere. Vi er ikke i nærheden af økonomisk ligestilling. Den næste generation bliver nødt til at fokusere benhårdt på det. Ellers frygter jeg, at vi ender med at stå i en situation, hvor vi har skabt et proletariat af pensionerede kvinder uden mulighed for selvforsørgelse. Derudover skal vi bruge kvotering til at få flere kvinder ind i virksomhedsbestyrelserne, så det ikke kun er mænd som sidder på toppen af den økonomiske kransekage. Hvor der er penge, er der næsten kun mandehørm! MAJ: Jeg vil gerne fortsætte med at tage kampene. En del af dem er vi også nødt til at tage internt i Socialdemokraterne, for også i vores parti kan det være svært at få sat visse ligestillingspolitiske dagsordener. Jeg synes også, at der har været en tendens til, at vi forsøger at lære politisk aktive kvinder i vores parti,
at de bare skal opføre sig som mændene, hvis de vil blive til noget. Altså at man skal efterligne mændene, hvis man ønsker en politisk karriere. Både i DSU og Socialdemokraterne er vi blevet bedre til at kæmpe imod den mentalitet, men vejen er lang endnu. Vi skal ikke sige til engagerede og visionære piger, at et voksenliv som politisk aktiv forudsætter, at de tager et nålestribet jakkesæt på og har rundsave på albuerne. Men det er ikke kun den traditionelle politiske kultur i Socialdemokraterne, som de to kvinder finder ærgerlig. Også det faktum, at partiet ofte er splittet i ligestillingspolitiske spørgsmål, giver anledning til rynkede bryn hos Helle og Maj. Bl.a. har kønskvotering og prostitution givet anledning til intern splittelse.
"I VIRKELIGHEDEN ER DET JO OGSÅ TANKEVÆKKENDE, AT DER SKULLE GÅ 100 ÅR, FØR VI FIK LANDETS FØRSTE KVINDELIGE STATSMINISTER." HELLE: Vi er desværre lidt fodslæbende. Der er ikke så meget mere at sige. På mange områder kan vi være stolte af den indsats, som den socialdemokratiske bevægelse har ydet i ligestillingens navn. Men engang imellem sætter vi foden ned og undlader at bakke op om de politiske initiativer, der er nødvendige for at tage et ordentligt ligestillingspolitisk spring. Vi er nødt til at stramme os an. MAJ: Vejen er lang. Hvis vi for alvor skal få skabt reel ligestilling i Danmark, så er vi nødt til at komme op i omdrejninger. Også internt. Det kan godt være, at vi socialdemokrater stod forrest, da kampen for kvinders rettigheder blev kæmpet i det forrige århundrede. Men vi skal ikke tro at den kamp er slut. Vi må ikke hvile på laurbærrene!
Flammerne står ud af øjnene på de to stærke kvinder – også efter interviewet er overstået. Der er vist ingen tvivl om, at deres år 2015 ikke skal bruges på at sidde i sofaen og fejre fortidens resultater. De vil hellere ud på barrikaderne og skabe endnu flere anledninger til fejre vores ligestillingspolitiske fremskridt!
HELLE DEGN ► FØDT I 1946 ► MELDTE SIG IND I DSU SOM 17-ÅRIG ► MEDLEM AF TÅRNBY KOMMUNALBESTYRELSE I PERIODEN 1969-1972 ► FOLKETINGSMEDLEM I PERIODEN 1971-2000 ► UDVIKLINGSMINISTER I PERIODEN 1993-1994 ► FORMAND FOR UDENRIGSPOLITISK NÆVN I PERIODEN 1994-2000 ► DEN FØRSTE KVINDE SOM KUNNE FEJRE 25-ÅRS JUBILÆUM SOM FOLKETINGSMEDLEM
MAJ JENSEN CHRISTENSEN ► FØDT I 1990 ► MELDTE SIG IND I DSU SOM 15-ÅRIG ► NÆSTFORMAND I DSU’S LIGESTILLINGSUDVALG ► LOKAL KAMPAGNELEDER I 2009, 2011 OG 2015 ► STUDERENDE PÅ CBS ► DSU’S NÆSTFORMAND FRA 2014
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 9
ARTIKEL AF Jakob Esmann
HOMOSEKSUELLE KAN NU VIES I FOLKEKIRKEN
To personer af samme køn har fået mulighed for at indgå ægteskab i Folkekirken og blive ægtefæller, fordi homoseksuelle skal have samme rettigheder som andre. Vielse kan ske som kirkelig vielse i Folkekirken eller som borgerlig vielse. Vielse vil også kunne ske i andre trossamfund, som ønsker at foretage disse vielser. Indtil videre har homoseksuelle kun haft mulighed for at opnå det, der kaldes et registreret partnerskab. Nu kan de indgå i et ’rigtigt’ ægteskab på lige fod med heteroseksuelle par.
AMBITIØS PLAN FOR FLERE KVINDER I ERHVERVSLEDELSERNE
Den tidligere regering indførte som bekendt ikke kønskvoter i virksomhedsbestyrelser, men til gengæld har man fået en ambitiøs plan, som skal sikre flere kvinder i virksomhedsledelserne. Planen forpligter de 1.100 største virksomheder til at fastsætte mål for den kønsmæssige sammensætning i den øverste ledelse, fordi vi ikke har råd til at undvære kloge hoveder. Udover måltallene for kønssammensætningen skal virksomhederne udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Statslige virksomheder, institutioner mv. forpligtes til gengæld uanset størrelse til at opstille måltal og udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen. Hvert år skal virksomhederne så redegøre for status i dens årsrapport. Gør de ikke det, bliver de pålagt en symbolsk bøde.
STÆRKERE INDSATS MOD PROSTITUTION OG MENNESKEHANDEL
Den tidligere regering har lanceret en stærkere social indsats med bl.a. kortlægning af prostitution og exit-prostitution-programmer for 46 millioner kroner. Pengene er fordelt over fire år og skal bruges til at identificere og implementere sammenhængende tilbud til prostituerede
SIDE 10 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
med henblik på effektive exit-muligheder. Samtidig iværksættes en hårdere kurs mod bagmænd og voldtægt af handlede kvinder. Der indføres skærpet straf ved voldtægt og rufferi, og menneskehandel straffes hårdere. Og endelig styrkes også beskyttelsen af handlede kvinder med en udvidelse af den såkaldte refleksionsperiode, en styrkelse af Center mod Menneskehandel og en kampagne mod menneskehandel.
BARSELSFOND TIL SELVSTÆNDIGE SER DAGENS LYS
Den tidligere regering har oprettet en barselsfond for selvstændige. Dermed kan selvstændigt erhvervsdrivende gå på barsel med bedre vilkår end hidtil. Beslutningen betyder, at der er blevet indført en obligatorisk barseludligningsordning, som finansieres af bidrag fra personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Ordningen vil betyde, at selvstændigt erhvervsdrivende, der er berettigede til barseldagpenge fra staten, fremover kan få udbetalt en kompensation udover barseldagpengene, hvis deres indkomst før barslen var højere end satsen for barselsdagpenge. Dermed vil selvstændige erhvervsdrivende blive bedre stillet og få mulighed for at gå på barsel uden at skulle gå drastisk ned i indkomst. Det er både godt for selvstændige mænd og kvinder, der vil på barsel.
FORBEDREDE LØNSTATISTIKKER SKAL GIVE LIGELØN
Det er et problem, at der stadig er store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark. Derfor har Den tidligere regering udvidet og forbedret de kønsopdelte lønstatistikker for danske virksomheder, som de skal udarbejde hvert år med statistik over lønnen til deres mandlige og kvindelige ansatte. Nu gælder loven nemlig alle virksomheder med 10 ansatte eller flere, mens det før var virksomheder med mindst 35 ansatte, hvor der er mindst tre personer af hvert køn. Ifølge det nye forslag skal Danmarks Statistik stå for indsamlingen af data. Dermed slipper virksomhederne selv for bureaukratiet og bøvlet med at rapportere tallene. Ændringen betyder, at cirka en halv million flere lønmodtagere og mere end 9.000 flere private virksomheder for fremtiden er omfattet.
3fu.dk
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 11
INTERVIEW AF Line Sofie Gluud
Kan man overhovedet være feminist som mand? Et spørgsmål som mange sikkert sidder derude og stiller sig selv. Hvor finder man som mand sin plads, hvis man skal kæmpe med om lige rettigheder, og hvem skal egentlig kæmpe i ligestillingskampen? De seneste år har vi set en tendens til, at flere og flere mænd har stillet sig offentligt frem og erklæret sin tilslutning i ligestillingens navn, og det er efterhånden ikke uvant, at mænd tager betegnelsen feminist på sig. Vi har sat to socialdemokrater og erklærede feminister stævne for at finde ud af, hvorfor og hvordan man som mand kan forholde sig til ligestillingskampen.
RASMUS HORN LANGHOFF LIGESTILLINGSORDFØRER OG TURISMEORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATERNE. CAN.MAG I HISTORIE, MEDIER OG KULTUR. 1. HVORFOR ER DU FEMINIST? Jeg er feminist, fordi jeg tror på, at vi får et bedre samfund, hvis der er reel ligestilling mellem kvinder og mænd.
2. HAR DU ALTID VÆRET FEMINIST? Nej, slet ikke. Min DSU-tid var noget af en erkendelsesproces, hvad angår ligestilling. Da jeg for nylig ryddede op i gamle papirer, fandt jeg min første kongrestale fra DSU-kongressen i Ringsted i 1996. Det var en harmdirrende dundertale
SIDE 12 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
imod, at DSU lavede særlige EU-kurser rettet mod kvinder. Den tale havde jeg nok ikke holdt i dag. Jeg kan også huske, at jeg dengang var skarp modstander af kønskvotering i DSUs ledelse ud fra forestillingen om, at det da måtte være de bedste, der blev valgt. Virkeligheden viste dog, at det ikke altid er de bedste, der bliver valgt til de højeste poster. F.eks. viste det sig, at det var meget godt at blive, efter DSU-mødet var slut og få en øl eller fem. I hvert fald hvis man gerne ville lidt hurtigere frem i bussen. Og når vi så stod der i baren, og vi rigtig skulle til at lave politiske studehandler kl. 3 om natten, ja så var pigerne taget hjem. Det gjorde dem ikke mindre kompetente, men er et meget godt billede på, at der altså er andre - ikke
mindst sociale - faktorer på spil i politik. Derfor endte jeg da også min DSU-tid med at kæmpe for ligestilling i organisationen - også på ledelsespladserne.
3. HVAD ER DER AT KÆMPE FOR I 2015? Vi skal have gjort op med løngabet på det danske arbejdsmarked. Og så skal fædrene sikres bedre rettigheder i forhold til deres børn. Særligt hvad angår barselsrettigheder, men også i forhold til informationer fra det offentlige og i forbindelse med skilsmisse. Jeg er selv nybagt far, og jeg kan hverken forstå eller acceptere, at jeg af staten betragtes som en slags andenrangsforælder på baggrund af mit køn.
MAGNUS HEUNICKE ORDFØRER FOR LANDDISTRIKTER OG ØER SAMT VELFÆRDSORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATERNE. UDDANNET JOURNALIST FRA DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE. 1. HVORFOR ER DU FEMINIST? Troen på lige muligheder og lige rettigheder, uanset hvem du er, er helt centralt for mig. Feminisme handler om retten til at være den, du er, og selv kunne folde sig ud i dit eget liv.
2. HAR DU ALTID VÆRET FEMINIST? Nej. Jeg er opdraget til at gå ind for ligestilling, men da jeg var ung DSU'er, havde
jeg faktisk den opfattelse, at ligestilling ville komme automatisk, og at de ulige muligheder ville blive udjævnet efterhånden, som de nye generationer voksede op. Mange af problemerne var jeg blind for. Men nu kan vi jo se, at det stadig går alt, alt for langsomt. Man kan jo desværre konstatere rundt omkring i verden, at hvis den progressive dagsorden mister momentum, så bliver stagnation hurtigt afløst af reel tilbagegang og indskrænkning af fundamentale frihedsrettigheder.
eksempler på hverdagssexisme og seksuelle krænkelser i det offentlige rum. Det kan ikke være rigtigt, at vi i 2015 skal have et samfund, hvor sådan en respektløs og nedrig opførsel over for kvinder accepteres som "det må man bare finde sig i, hvis man tager S-toget". Derfor har jeg sat emnet på dagsordenen i den kollektive trafik.
3. HVAD ER DER AT KÆMPE FOR I 2015? Lige løn for lige arbejde, selvfølgelig. Og så har vi brug for et opgør med de gammeldags stereotyper om, hvad kvinder og mænd kan og ikke kan, som stadig får lov til at fylde alt for meget. I min tid som transportminister har jeg fået mange
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 13
INTERVIEWS AF Mathilde K Sørensen
OLIVER PÅ DSU'S SOMMERLEJR 2015 FOTO: JULIE ANINE NOESGAARD
I DSU kæmper vi for at sikre lige muligheder for alle uanset baggrund, køn og seksualitet. Men hvordan er det egentlig at være homoseksuel i Danmark anno 2015? Det har DSU’eren talt med Oliver Reinhold og Martin Xaver Dover omkring. De har her begge valgt at dele deres oplevelse af, hvordan det er at være ung, politisk aktiv og homoseksuel.
JEG SPRANG UD I DSU Bøsse. Homo. En feminin dreng. Oliver har hørt det hele før, og gennem hele livet. Efterhånden forplanter ordene sig som realiteter inde i ham, og før han selv kan sætte etikette på det hele, har omverdenen allerede gjort det for ham. Alligevel var det først for ét år siden, at Oliver officielt valgte at springe ud og fortælle, at han er homoseksuel. ”Jeg var bange for, at der skulle opstå alt for meget drama omkring det, og at folk pludselig ville se ned på mig eller behandle mig anderledes på grund af fordomme om homoseksualitet,” fortæller Oliver. Til hans store lettelse reagerede de fleste dog positivt. Men til trods for at Oliver allerede som helt ung følte, at noget var anerledes, så blev det først i DSU, han fandt modet til at fortælle om sin seksualitet. ”I DSU mødte jeg et trygt fællesskab,
SIDE 14 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
hvor jeg allerede som nyt medlem følte, jeg kunne være mig selv. Her er der ingen, der dømmer nogen. Det er jeg evigt taknemmelig over, for havde det ikke været for DSU, så var jeg sikkert ikke sprunget ud i dag,” fortæller Oliver.
KØNSSTEREOTYPER ER SKADELIGE Men det ærgrer Oliver, at man som homoseksuel stadigvæk kan opleve at føle sig begrænset af de normer, der findes i det danske samfund. ”Når vi insisterer på at sætte mennesker i bås og betragter kvinder og mænd på en bestemt måde, bliver det meget svært for de personer, som ikke lever op til normerne om, hvordan kvinder og mænd skal opføre sig,” mener Oliver. Oliver har aldrig selv følt, at han som homoseksuel har været nødt til at lægge bånd på sig selv. Alligevel mener han dog, at det kan have psykiske konsekvenser, når vi som samfund konstruerer en fortælling om, hvordan kønnene er indbyrdes forskellige. Det tvinger ifølge Oliver nogle mennesker til at lægge bånd på dem selv.
”Som homoseksuel kan du føle dig splittet. Indeni er man åben og erkender sin seksualitet, men uden på kan man føle sig presset til at være den mand, som samfundet og miljøet forventer af dig,” siger Oliver, der allerede som barn blev konfronteret med, at han havde andre interesser end hans jævnaldrende drengevenner.
VI SKAL GØRE MERE For at ændre på de kønsidealer, der kan begrænse folk, mener Oliver, at der er behov for, at vi som samfund tør tænker i flere kønsneutrale tiltag. ”Kønsneurale børnehaver er en god ide, fordi man lærer børn ikke at tillægge køn nogen bestemt betydning,” siger han. Oliver forestiller sig, at de kønsneutrale børnehaver vil kunne spille en rigtig vigtig rolle i forhold til at nedbryde de fastlåste idealer, som ellers kan føre til stigmatisering af homoseksuelle. ”Vi er nået langt i forhold til ligestillingen, men der er stadig meget, vi kan gøre endnu bedre,” siger Oliver.
MIN SEKSUALITET ER BLEVET BRUGT IMOD MIG Når han gik ned ad gågaden, var det hverken bryster eller smil fra kvinder, der fangede Martins opmærksomhed. I stedet oplevede han ofte, at det var fyre, han kiggede efter og betragtede som pæne. Men da den slags tanker første gang dukkede op, var det svært for Martin at definere, hvad der lå bag. Omverdenen var derimod hurtige til at sætte ham i bås, og allerede i folkeskolen blev han udråbt som bøsse. ”De kaldte mig homo, men hvad skulle jeg sige? Med tiden vidste jeg jo godt, at de sikkert havde ret, men jeg havde heller ikke lyst til at forære den sejr, det ville være for dem, hvis jeg valgte at springe ud, ”siger Martin. Omvendt havde han ikke lyst til at lyve for sig selv, og derfor valgte Martin som 13-årig at fortælle sine forældre, at han er homoseksuel. Selvom den besked ikke kom bag på dem, reagerede Martins far alligevel med en hvis tilbageholdenhed. ”Min far skulle vænne sig til tanken. Ikke fordi han har noget imod min homoseksualitet, men fordi han var bange for, om jeg skulle opleve diskrimination eller på anden måde blive begrænset af det senere i livet”.
BARE FORDI MAN ER HOMOSEKSUEL Selvom Martin til dagligt forsøger ikke at lade sig mærke med de fordomme, han møder omkring homoseksualitet, så erkender han også, at han bliver diskrimineret i hverdagen. ”Jeg har flere gange oplevet at blive råbt ad på gaden, ligesom min homoseksualitet også er blevet brugt mod mig i politiske debatter. Hvis jeg eksempelvis diskuterer sexisme i forhold til kvinder, er jeg før blevet mødt med beskeden om, at fordi jeg er bøsse, så vil jeg jo også bare hellere have, at det er mænd frem
MARTIN VAR KAMPAGNELEDER FOR YILDIZ AKDOGAN I FOLKETINGSVALGKAMPEN
for kvinder, der skal smide tøjet i det offentlige rum, ” fortæller Martin.
taler alt for meget om homoseksuelles rettigheder.
Det irriterer Martin, at hans seksualitet på den måde skal drages ind i en politisk debat, for de to ting har efter hans mening ingen indflydelse på hinanden.
”Den her DSU’er sagde til mig, at jeg skulle passe på med ikke at blive en homo, der kun vil diskutere homorettigheder, for så kunne jeg risikere, at der til sidst ikke ville være nogen, der gad at høre på mig,” citerer Martin fra episoden.
”Men man lærer at slå de negative ting hen, og vende det til noget positivt,” forklarer han.
DSU KAN OGSÅ BLIVE BEDRE Til trods for den diskrimination, Martin kan opleve i det daglige, så er der bestemt ét sted, hvor han altid har følt, han kan være 100 procent åben. ”DSU var det første sted, hvor jeg var åben omkring min seksualitet. Her kunne jeg med det samme lægge kortene på bordet, uden jeg modtog nogle kommentarer på grund af det,” fortæller Martin. Alligevel er der dog særligt én enkelt episode i DSU, som Martin indimellem tænker tilbage på, fordi han her oplevede, at hans seksualitet blev brugt imod ham. Episoden oplevede han på en kongres i DSU, hvor han var på talerstolen i forbindelse med en debat omkring homoseksuelles rettigheder. Da Martin har holdt sin tale, er der en DSU’er, der siger til ham, at han skal passe på, at han ikke
”Det er en kommentar, som jeg nogle gange tænker over. For hvorfor skulle min kamp for homoseksuelles rettigheder være mindre legitim, fordi jeg selv er homoseksuel. Hvis man tænker over det, giver det jo ingen mening at sige, at mine politiske budskaber er mindre vigtige, fordi jeg selv har en personlig interesse i dem,” mener Martin. Selv fastlår han dog, at han efter syv års medlemskab i DSU aldrig har oplevet andre episoder, der har omhandlet hans seksualitet, eller som har stødt ham på nogen måde. ”Jeg har altid følt mig omfavnet og inkluderet i organisationen, og jeg vil mene, at der er plads til alle i DSU. Dog bør vi måske alligevel begynde at overveje, hvorfor vi ikke ser flere lesbiske eller transseksuelle i vores organisation. Tiltrækker og inkluderer vi simpelthen nogle mennesker bedre end andre?” spørger Martin.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 15
Kære Camilla? Du er ikke den eneste, der spørger. Hvorfor er jeg feminist
, at der var et grundlægDet har altid været tydeligt for mig lem kønnene. Ikke kun i gende problem i ulighederne mel å i de fastlåste positioner, løngabet eller i barslen, men ogs som begge køn har fået. er det egentlig sådan?”. Jeg har spurgt mig selv: ”Hvorfor at ændre sig, men fordi jeg Ikke fordi jeg vil tvinge nogen til begrænsning for nogen. ikke vil have, at køn skal være en inismen handler om. For mig er det i sin essens det, fem for den helt afgørende Og det er en samlet betegnelse en del af. Feminisme er kamp, jeg som socialdemokrat er nemlig ligestilling. udspringer af kvindeNavnet skyldes, at det oprindeligt feminister for ligeper sagsbevægelsen. Men i dag kæm å de felter, hvor mænds stilling inden for alle felter – ogs ligestilling halter! køn, hvis mænd skal have Der er i høj grad brug for begge betales lige så godt som ret til barsel, og hvis kvindejob skal e ud af at være ligestillede. mandejobs. Begge køn vil få mer ratiske hilsner fra Med feministiske og socialdemok
Maja
MajaafDDSyUr'skfojr-ær
Medlem m valg. Medle retningsud . Studerer siden 2004 ejder som jura og arb s Styrelsen stud.jur ho arked og for arbejdsm g. Rekrutterin
SIDE 16 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
Kære Maja
Vi er enige om sagen. Jeg har ded ikeret en stor del af min politiske levetid til at komme ulig hed og urimelig forskelsbehandling mellem køn, etnicite t, seksualitet, religion mv. til livs. Kampen for et forbud mod sexkøb står mit hjerte nært – det bliver forhåbentlig til virke lighed en dag. Når jeg ikke kalder mig feminist, så er det ud fra en pragmatisk tilgang. Jeg har oplevet, og oplever ofte, at mange er fastlåst i stereotype forestillinge r, når snakken falder på feminisme. Fjernsynet og radioen slukkes og der bladres videre i avisen. Mange forbinder feminisme med noget skingert, mandehadende og unu anceret, selvom feminisme i virkeligheden dækker over et gen erelt ønske om ligestilling. Deres opfattelse er nok und erstøttet af, at debatten om ligestilling ofte er enormt pola riseret, hvor der ikke er plads til nuancer. Det er hamrende ærgerligt. For debatten er løftestangen til at få det højere op på den politiske agenda. Er det så et knæfald for nogen, at jeg ikke tager kampen op ved at erklære mig feminist? Og bør jeg ikke bruge tid og energi på at forklare folk, hvad det vil sige at være feminist? Måske, kan jeg tænke nogle dag e. Men det er nu vigtigere for mig at få gjort noget ved pen sions- og løngabet mellem mænd og kvinder, hverdagsracisme n og ikke mindst den vedvarende hetz mod muslimer mv. end at vinde et slagsmål om semantik. Jeg er af den opfattelse, at det er hamrende synd, hvis ligestillingsdagsordenen bliver ove rset og overhørt, fordi mange ikke kan forene sig med begrebet ”feminisme”. Hvis man spurgte danskerne, hvor man ge der ville erklære sig for feminist/tilhænger af feminism e, så ville få formentlig tilslutte sig. Hvis man spurgte hvor mange, der synes ligestilling er vigtigt, så ville vi hav e langt flere med os. Og i sidste ende handler det om resu ltater. ”Og selvom vi er kvinder - så er vi ikke bange for vi har skarpe tunger - så vi gør fælles sag…” De bedste hilsner
Camilla
REDIGERET AF
Kære Camilla sagen. Det er trods alt det vigtigste, Godt at vi er enige om og jo flere vi er, jo bedre!
Lasse Quvang Rasmussen politisk medarbejder
mener, at fokus på de Jeg kalder mig feminist, fordi jeg forudsætninger for mænd strukturer, som skaber forskellige af løsningen. Det er ikke og kvinder, er en afgørende del å den kultur, det samfund kun løngabet i sig selv, men ogs ende, som vi skal have og de strukturer, der er bagvedligg iske analyse og den feminiløst. Og her ser jeg den feminist bedste til at finde frem til stiske bevægelse som det absolut de rette løsninger. af Socialdemokratiet, Spørger man, om folk er medlem svarer ja, som hvis man så er der ikke lige så mange, der om kampen for velfærdsspørger dem, om de bakker op flere med ved ikke at samfundet. Men bare fordi jeg får at lade være med at være bekende kulør, får det mig ikke til også med feminisme. socialdemokrat. Sådan har jeg det over hovedet på andre. Det er ikke noget, jeg vil tvinge ned sammenfatter min tilgang Men det er et begreb, der bedst til ligestillingsdebatten. skal blive en kamp om ord. For mig er det ærgerligt, at det fordomme styre, hvad jeg Men jeg nægter at lade andres for at bevise, at der er kalder mig. Jeg vil arbejde hårdt der er mennesker, der lige så mange slags feminister, som kalder sig det. Mange hilsner fra
Maja
Kære Maja
Du var vel næppe i tvivl om, at vi er enige om sagen? Jeg kender ikke nogen socialdemokrate r, som ikke grundlæggende ønsker at bekæmpe ulighed en og fremme ligheden. Jeg har stor respekt for, at du vil ”arbejde hårdt for at bevise, at der er lige så mange slag s feminister, som der er mennesker, der kalder sig det” . Jeg har blot gjort den nøgterne analyse, at hvis jeg vil have lydhørhed i ligestillingsdebatten, så er det ikke fem inist, jeg skal kalde mig. Jeg plejer at sige stolt, at jeg er demokratisk socialist, og derfor er ligestilling selvfølgelig fuldstændig afgørende. Det et perspektiv, jeg altid har med, uanset om jeg diskuterer socialpolitik, arbejdsmarkedspoliti k eller økonomisk politik. Det grundlæggende problem i dag er, at der kun er plads til yderpolerne i ligestillingsdeba tten, og at vi andre bare skal klappe i. Og her kommer vi til sagens kerne. For yderpolerne er oftest repræsenteret ved en højtråbende selvudnævnt venstrefløjs-feminist og en højrefløjs-blåøjet, der naivt taler om ”kvindens frie valg ". Så bliver debatten ofte skinger og tonedøv, og faktisk tror jeg mange anser ordet ”feminist” for at være en slags skæ ldsord.
Camilla Schwa
lbe
Tidligere fo rmand for DSU. Me dlem af foreningen siden 2001. Medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby. Konsulent i 3F.
Hvis jeg skal erklære mig for fem inist og tro på, at jeg stadig kan få folk til at lytte til mit bud skab, så kræver det en nuanceret ligestillingsdebat førs t. Der skal være plads til og anerkendelse af, at man som kvin de godt både kan mene, at der skal ændres på samfundsstr ukturerne, og at kvinderne også bærer en del af ansv aret selv. Lad os sammen kæmpe i ligestillin gens navn. Rød front! De bedste hilsner
Camilla
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 17
ARTIKEL AF Jakob Esmann
VED 100-ÅRS-JUBILÆUM FOR KVINDERS STEMMERET ER DET PÅ TIDE AT KASTE ET BLIK PÅ DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE MINISTER, NINA BANG. HUN VAR LANGT FRA EN TRADITIONEL KVINDEFORKÆMPER, MEN HUN SATTE SIT PRÆG PÅ SAMTIDEN OG EFTERTIDEN. 23. april 1924 fik Danmark sin første kvindelige minister nogensinde. Hendes navn var Nina Bang. Hun blev undervisningsminister, da Thorvald Stauning dannede danmarkshistoriens første socialdemokratiske regering, da partiet ved folketingsvalget i 1924 blev det største parti. Nina Bang ville demokratisere folkeskolen og forbedre lærernes uddannelse, men i sin korte ministertid nåede hun ikke at gennemføre dette. Mange af ideerne blev dog realiseret sidenhen.
sen og kapitalisterne har grundlæggende interessemodsætninger, da kapitalisterne tjener penge på arbejdernes indsats. Ifølge Marx har denne klassekamp fundet sted i alle tider fra antikken til vore dage. Nina Bangs hovedprioritet blev det politiske og journalistiske arbejde, og sideløbende forskede hun videre i 1500-tallets handelshistorie, som var hendes store kæphest. I 1895 meldte Gustav og Nina Bang sig ind i Socialdemokratiet, hvilket var usædvanligt, eftersom de begge var akademikere.
I 1918 blev hun som den første socialdemokratiske kvinde nogensinde valgt til Landstinget. Selvom hun var den første kvinde, der nåede til tops i det politiske system, var hun ikke aktiv ligestillingsforkæmper. Hun mente, at kvindens situation var en del af den almindelige politiske kamp i samfundet og ikke krævede sin egen sag eller kvindekredse internt i Socialdemokratiet. Klassekampen var den overordnede kamp, som altså var vigtigere end kvindekampen.
I 1897 begyndte de to at skrive for dagbladet Socialdemokraten. Hendes hovedvægt var på arbejdernes meget ringe sociale kår omkring århundredeskiftet. Hun berettede især om arbejderkvindernes særligt hårde liv. Lange arbejdsdage og lav løn var hverdagskost, og kvinderne måtte – modsat mændene – også tage vare på børnene og stå for husholdningen, når de kom hjem fra arbejde.
MARXIST, HISTORIKER OG JOURNALIST
Nina Bang mente, at ligestillingsproblemerne automatisk ville være løst i et socialistisk samfund, og derfor var hun på det ideologiske plan modstander af særlig kvindeorganisering indenfor partiet. Alligevel talte hun kvindernes og børnenes sag i sit politiske arbejde.
Nina Bang var – sammen med sin mand, Gustav Bang, der var folketingsmedlem – meget optaget af den marxistiske tankegang. De var begge uddannede historikere, hvilket for Nina Bangs vedkommende var ekstraordinært, da få kvinder på denne tid fik en universitetsuddannelse. Gustav og Nina Bang interesserede sig særligt for Marx’ og Engels’ ideer om samfundets udvikling: At arbejderklas-
SIDE 18 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
EN KVINDEFORKÆMPER PÅ SIN HELT EGEN MÅDE
Hun krævede på mangt et møde valgret til kvinder – blandt andet på kvindernes internationale kampdag. Da den
nye valgret endelig blev vedtaget med grundloven af 1915, således at kvinder og tjenestefolk nu fik stemmeret, opfordrede hun gang på gang arbejderkvinderne til at stemme socialdemokratisk for at skabe et bedre og mere lige samfund. Den udvidede valgret var helt afgjort også en af grundene til, at Socialdemokratiet fik sit folkelige gennembrud i 1920’erne og 1930’erne. Bang var – sammen med andre kvinder – med til at rykke grænserne for, hvad kvinder kunne i datidens samfund. Dermed blev hun et forbillede for mange og blandt sine kolleger en velrespekteret politiker.
NINA BANG ► NINA HENRIETTE WENDELINE BANG, FØDT ELLINGER, 1866-1928. ► UDDANNET HISTORIKER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET, 1894. ► MEDLEM AF LANDSTINGET FOR SOCIALDEMOKRATIET 1918-1928. ► UNDERVISNINGSMINISTER 1924-1926 I THORVALD STAUNINGS FØRSTE REGERING. ► GIFT MED GUSTAV BANG, DER VAR MEDLEM AF FOLKETINGET FRA 1910 TIL SIN DØD I 1915.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad er ligestilling for dig?
Victor Le Breton kl. 9.49 At man respekterer kønnene for det, de er. Ligestilling ligger ikke i sammenligningen mellem kønnene men i respekten for kønnene hver for sig, så den enkelte opnår de største muligheder i stedet for begrænsninger.
Michael Fevejle Christensen kl. 9.56 Min første association (dvs. umiddelbare stillingtagen) er, at begrebet ligestilling referer til den dag, hvor man ikke længere behøver at diskutere problemstillingen. Det vil sige den dag, hvor der er lige formelle og reelle frihedsrettigheder. Lige løn og arbejdsvilkår, lige sociale forhold og ingen kønsdiskriminerende retorikker. God læsning anbefales: Feminism af Susan Moller Okins.
Jacob Sebastian Blackadder Riber kl. 9.59 Ligestilling for mig er ikke kun ligheden mellem de to køn, men så meget andet. Se blot på seksualitet og etnicitet, som ofte bliver glemt i den debat. Et menneske er et menneske, uanset hvilket køn man er, hvilken etnicitet man har, eller hvilken seksuel orientering man har.
Regitze Sølvdahl Foged kl. 10.11 Ligestilling er utrolig mange ting. For mig er det, hvor der ikke er forskelsbehandling på eksempelvis arbejdsmarkedet. Der skal være lige løn for lige arbejde, en arbejdsgiver skal ikke ansætte en mand frem for en kvinde (som er lige kompetente til arbejdet), bare fordi kvinden er i den alder, hvor de fleste får børn, og man skal heller ikke ansætte en kvinde i en børnehave frem for en mand bare pga. kønnene! Der skal være lige rettigheder for alle.
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.
Sarah Jacobsen kl. 11.05 Ligestilling for mig er, når der ingen forskelsbehandling er på baggrund af hudfarve, køn, religion m.m. Retten til selv at bestemme, hvem du vil være, og hvad du vil stå for, er nødvendig for, at vi er ligestillede i samfundet. Jeg er ufattelig ked af, at børn i dag stadig bliver opdraget med, at kvinderne skal stå i et køkken, og mændene er det stærke køn. Det er et forskruet syn. Vi bør vise, at vi er nået længere end for 100 år siden!
Mikkel Mejling Andersen kl. 11.13 For mig er ligestilling, at ingen slår negativt ud i statistikkerne. At kvinder ikke er underrepræsenterede i bestyrelser, og at mænd ikke er overrepræsenterede i fængslerne. At kvinder ikke bliver fravalgt pga. barsel, og at mænd ikke sakker bagud på uddannelserne. At der i skolerne er plads til stille drenge og piger med krudt i røven.
Ida Marie Iversen kl. 12.45 For mig er ligestilling, at man ikke bliver behandlet anderledes grundet ens køn, religion, hudfarve osv. Man skal have samme muligheder og behandling som alle andre, da alle mennesker er lige meget værd. Ligestilling for mig er, at man ikke dømmer en person ud fra tro, køn, hudfarve osv. men efter personlighed, adfærd og evner.
Agnes Daugbjerg Østergaard kl. 16.23 At mandlige pædagoger ikke diskrimineres i institutionerne pga. af køn, men at man i stedet kigger på kvalifikationer.
Martin Meldgaard Andersen kl. 20.54 Ligestilling er lig med feminisme.
VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 19
ARTIKEL AF Fatima Hachem Ungdomskonsulent i Dansk Metal
DER ER FORBUD MOD AT DISKRIMINERE PÅ GRUND AF FOLKS KØN, SEKSUEL ORIENTERING ELLER ETNISK OPRINDELSE. ALLIGEVEL SKER DET PÅ FLERE DANSKE ARBEJDERPLADSER, OG DET ER ET PROBLEM FAGBEVÆGELSEN TAGER ALVORLIGT. Igen i år deltog LO med over 25.000 festglade mennesker i Priden i København. Det var sandelig en fest uden lige der skulle markere, at alle har lov til at være sig selv - også på arbejdspladsen. Set i et historisk perspektiv har LGBTpersoner aldrig været i en bedre situation i Danmark. Samfundet er blevet mere accepterende og flere og flere tør være åbne omkring deres seksuelle identitet blandt deres kammerater og kollegaer. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt LO-fagbevægelsens medlemmer, hvor lønmodtagere er tolerante over for de mennesker, der har en anden seksuel orientering end deres egen. De fleste lægger ikke noget særligt i, om deres kollega har samme køn som kæresten eller ægtefællen. Men kampen er slet ikke færdig endnu. For undersøgelsen viser desværre andet. Hver tredje af de adspurgte svarer, at tonen er ubehagelig eller direkte nedsættende, når der bliver talt om og til LGTB-
SIDE 20 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
kolleger. Det sker ikke så ofte. Men det sker ofte nok til, at man lægger mærke til det. Og ni procent mener faktisk, at LGTB-personer ikke har samme muligheder for at blive optaget i fællesskabet som deres heteroseksuelle kolleger.
Vi tror på, at fordommene baserer sig på manglende viden om, hvad det vil sige at tilhøre en seksuel minoritet og de nedsættende bemærkninger bunder i en manglende forståelse for, hvad der rent faktisk kan virke grænseoverskridende og diskriminerende at lægge øre til.
Og det er dybt, dybt bekymrende. Når vi i fagbevægelsen for længst har meldt os under de regnbuefarvede faner for at lægge fordommene i graven, er det med den stadfæstede overbevisning om, at alle har ret til at være sig selv. Derfor arbejder fagbevægelsen på at fremme mangfoldigheden blandt medarbejdere ude på arbejdspladserne. Det vi gør det bl.a. gennem fyraftensmøder med tillidsrepræsentanter, samarbejde med virksomheder og LGBT-foreninger. Men vi gør det også helt konkret i overenskomsterne. Ved seneste overenskomst sikrede vi eksempelvis, at også forældre af samme køn i dag har samme adgang til barsels- og forældreorlov som alle andre.
Derfor har du og jeg også et ansvar for at sige fra, hvis vi oplever diskrimination på vores arbejdsplads blandt vores kollegaer. Og den bedste måde at komme diskriminationen til livs på, er netop ved at oplyse og tale om den for at nedbryde fordomme. Fagbevægelsen har en lang og stolt tradition for at gå forrest og beskytte alle lønmodtageres rettigheder. Og det fortsætter vi med at gøre under de regnbuefarvede faner. På gensyn til Copenhagen Pride 2016!
Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank femte år i træk*. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller opret dig som kunde på al-bank.dk. *Kilde: CEM Institute ”Voxmeter”, december 2013.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 21
INTERVIEW AF Sebastian Risbøl Jacobsen Frederik Vad Nielsen FOTOS Kristian Emil Petersen
OVERALT I LANDET HAR ROCKBANDET ULIGE NUMRE EROBRET FLERE SCENER, FLOTTERE ANMELDELSER OG ET STØRRE PUBLIKUM. MED DERES NYE ALBUM, ”GRAND PRIX”, FORSØGER BANDET AT REFLEKTERE OVER ANDET OG MERE END KVINDER OG KÆRLIGHED. DSU’EREN MØDTE FORSANGER CARL EMIL PETERSEN TIL EN SNAK OM DE UNGES PRÆSTATIONSPRES, SOCIAL DUMPING OG RACERLØB. Et kvarter før tid tropper drengene fra Ulige Numre op på Christianshavn, til det store fællesbillede, inden forsanger Carl Emil Petersen skal bruge en times tid på at tale med DSU’eren. En meget stor overraskelse. Ikke fordi at der hersker tvivl om drengenes evne til at overholde aftaler, men fordi bandet har et spritnyt album på trapperne, som selvfølgelig stiller store krav til kalenderne. Men på trods af travlhed er Carl Emil dog klar på en uformel samtale ved de
SIDE 22 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
christianshavnske kanaler. Først og fremmest for at tale om bandets nye album, ”Grand Prix”, som de første gang optrådte med på Arbejdermuseet i København, men også for at sætte nogle ord på den tid vi lever i. For ifølge bandets sangskriver og frontfigur, så er nogle af de værdier, der har kendetegnet Danmark som land, under et meget stærkt pres. Både fra politikerne på Christiansborg og rundt omkring i det ganske danske land. ”Danmark bygger på et velfærdssam-
"DANMARK BYGGER PÅ ET VELFÆRDSSAMFUND. VI ER IKKE USA. VI HAR NOGLE VÆRDIER, SOM VI STÅR PÅ SKULDRENE AF, OG SOM VI ER PRODUKTER AF. OG DET KAN VI IKKE BARE LAVE OM PÅ..."
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
fund. Vi er ikke USA. Vi har nogle værdier, som vi står på skuldrene af, og som vi er produkter af. Og det kan vi ikke bare lave om på. Det er nogle værdier, som vi skal være ydmyge over for og glade for. Værdier som solidaritet, sammenhold og åbenhed har altid kendetegnet vores land, men de er udfordrede. Det hænger bl.a. sammen med den måde, vi kommunikerer på i dag. Folk siger nogle ting i dag, som ingen ville kunne få sig selv til at sige for 20 år siden,” siger han. Menneskers måde at kommunikere med hinanden på i dag – især på de sociale medier – har ikke kun været med til at rokke ved nogle af vores grundlæggende værdier. Det har også været med til at skabe en lede ved politik. ”Grænserne har ikke rykket sig, men de
bliver hele tiden overtrådt. Det flyder med generaliseringer over for forskellige grupper i landet. Fra udlændinge til arbejdsløse. Personangreb fylder også mere og mere i dansk politik. Tonen er på alle måder blevet skarpere. Almindelig pli og respekt ryger hurtigt i svinget i folks jagt på at blive set og hørt. Politikerne bør nøjes med at forholde sig til emnerne og have respekt for modstanderne. Både i politik og på de sociale medier er det desværre dem, der råber allerhøjest, der bliver hørt,” konstaterer han tørt. Disse tanker rumsterer ikke kun i hovedet på Carl Emil, men har fået lov til at blive en del af Ulige Numres nyeste udgivelse, ”Grand Prix”. Det er en plade, som flere steder tager meget samfundsaktuelle dagsordener op, og ifølge forsangeren er det klart et bevidst valg:
”Man kan godt udtrykke værdier og holdninger gennem kunst, og det synes jeg også, at man skal. I rockmusik er man nødt til at have noget på hjerte, og det er vi meget bevidste om. Du kan ikke bare melde dig helt ud af gamet. Folk vil gerne have, at man synger OM noget”.
SYSTEMET FØR MENNESKET Jeg tog et job på en kæmpe fabrik/ hænder sku’ tale og ord sku’ gemmes væk, ja/ da jeg fik sparket og var på den igen/ ku’ mine hænder dårligt holde om mig selv/ Nu træder jeg ind på et hvidt kontor/ de tænker: ”her kommer idioten”/ de giver mig et navn og et sted at gå hen/ hvor de sender mig tilbage igen/ Ovenstående tekstbid er fra nummeret
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 23
Der er ingen tvivl om, at Carl Emil ser et skred i den måde, vi behandler udsatte mennesker på. Samfundet har ganske enkelt glemt, hvordan man tager ordentligt vare på de mennesker, som har brug for hjælp og støtte fra fællesskabet, hvis deres livssituation skal forbedres. Mennesker, som måske kunne få løst deres problemer mere effektivt, hvis systemet mødte dem med tillid og åbenhed.
"BÅDE I POLITIK OG PÅ DE SOCIALE MEDIER ER DET DESVÆRRE DEM, DER RÅBER ALLERHØJEST, DER BLIVER HØRT..."
”Jeg tænker, at det må være utrolig svært for mange mennesker at opleve, at samfundet lige pludselig overhaler dem og ikke kan bruge deres kvalifikationer til noget. Du har arbejdsløse, der møder et system, som ikke tager udgangspunkt i deres situation. Den der uværdige, statistiske behandling af mennesker, hvor de reduceres til tal i et regneark – og hvor de i øvrigt bliver kastet rundt i systemet som kastebolde – bryder jeg mig ikke om. Jeg ville ønske, at vi kunne finde en ordentlig måde at behandle mennesker på. Tonen er så nedladende,” slår han fast.
UNGDOM OG RACERBILER Man kunne hurtigt få den tanke, at pladens titel er en ironisk kommentar til dansk populærkulturs førstedame: Dansk Melodi Grand Prix. Men sådan forholder sig ingenlunde. Faktisk er der en dybere mening med lige præcis dén titel, siger Carl Emil:
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
”Os idioter”. Sangen – som findes på ”Grand Prix” – handler om en arbejdsløs mand, som bliver kastebold i et beskæftigelsessystem, der egentlig ikke tager udgangspunkt i hans situation. Selvom Carl Emil ikke har personlige erfaringer med aktiveringscirkusset, arbejdsprøvninger og et uigennemskueligt jobcentersystem, så er budskabet alligevel vigtigt for ham:
SIDE 24 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
”I forbindelse med kommunalvalget i 2013 så jeg et tv-program om social dumping. Det inspirerede mig til at skrive sangen. Jeg forsøger at sætte mig i sådan en gammel guts sted, og forsøge at forstå hvor hårdt det må være, at blive sendt frem og tilbage i systemet. Selv for en type, som måske har mod på tilværelsen og mod på at arbejde igen,” siger han.
”Vi synes, at hele det her racerbane-univers er enormt interessant. ”Grand Prix” er en god metafor for ungdommens racerbane. Man sidder i sin egen lille vogn og kører rundt i de samme baner, gang på gang på gang. Hvis man skal vinde, så skal man have albuerne ude og kun fokusere på sig selv. Man er også til fare for alle andre, der kører på racerbanen – og egentlig også sig selv. Sådan synes jeg også, at bl.a. nutidens uddannelsesræs er. Man er sig selv først, og man har ikke noget imod, at det går ud over andre. På den måde synes jeg, at det er en god ungdomsmetafor.” I nummeret ”Racerhjerte” udfoldes metaforen, og et enkelt blik på teksten skaber hurtigt et indtryk af en generation, som
for alt i verden vil ud over stepperne. Koste hvad det vil. F.eks. i følgende tekstbid: Kører rundt, blind/ blændet af lyset forude/ ser mig aldrig tilbage/ det er min metode/ Under titlens overflade ligger der en grundlæggende bekymring for ungdommen. For i takt med de sociale mediers indtog i folks liv, politikernes evige taler om uddannelsestempo og den generelle samfundsudvikling er forventningerne til de unge eksploderet. Ikke mindst fra dem selv. ”Ungdomslivet i dag er jo kendetegnet ved et sindssygt forventningspres, der i den grad tynger folk. Man skal levere, præstere og være populær. Du skal være god i skolen, få et godt job og helst også have en perfekt kæreste. Unge mennesker i dag bliver bombarderet med indtryk fra deres små telefoner, og det med til at skabe det her pres, som ender i stress og ulykkelighed. Det er truslen mod ungdommen i dag,” konkluderer han. Man kan mærke, at det er vigtigt for Carl Emil. Han ser helt klart en farlig udvikling, som han gerne vil være med til at italesætte. Men burde han så ikke smide guitaren og mikrofonen og i stedet kaste sig over kuglepennen for at skrive et debatindlæg til Politiken? Er det ikke den måde, man får engageret sig i debatten? Ikke ifølge Ulige Numres forsanger. Tværtimod mener han, at lige præcis rockmusikken kan sætte vigtige dagsordener: ”Det er noget af det rockmusikken kan og skal. Man skal kunne skrive sange om andet og mere end den store kærlighed, kærestesorg og parforhold. På det her album har jeg haft lyst til at tage fat i nogle af de emner som optager mig: Præstationsangst, presset på unge, danskhed osv.” Ud over de mere samfundstunge dagsordener indeholder ”Grand Prix” bl.a. også sange om familie og venner. De faktorer, som egentlig er grundlaget for
vores tilværelse, men som vi tit og ofte overser. Måske er vi alt for fokuserede på at være alle steder hele tiden i stedet for at samle vores kræfter om at gøre en forskel nogle enkelte steder. ”Vi bør være lidt mere for lidt færre. I dag er vi meget lidt for rigtig mange mennesker. Hvis man går for meget op i, hvordan man ser ud på de sociale medier eller går meget op i sit karaktersnit, så er der måske nogle ting, man overser i sit liv. Nogle ret vigtige ting. Jeg har i hvert fald selv måtte erkende, at jeg er nået til et sted, hvor jeg gerne vil være lidt mere for lidt færre,” siger han.
"VI BØR VÆRE LIDT MERE FOR LIDT FÆRRE. I DAG ER VI MEGET LIDT FOR RIGTIG MANGE MENNESKER..." EN FÆLLES KAMP Interviewet lakker mod enden. Selvom solen bliver ved med at skinne over Christianshavn, så er vores tid sammen efterhånden knap. Vi føler også, at vi har fået nok i kassen, men Carl Emil har lige en sidste pointe, som han mener, er uhyre vigtig. På det nye album er der også en sang, som hedder ”Frit land”, der rusker op i diskussionen om danskhed. Som ambassadør for Dansk Flygtningehjælp var Carl Emil i efteråret i Libanon for at besøge de syriske flygtninge, og den oplevelse satte dybe spor hos ham. ”Jeg føler nogen gange, at Danmark godt kan lukke sig om sig selv. Vi ser tit verden udenfor som et sted man kan tage hen. Et slags eventyr, som ikke stiller krav til os om noget som helst. Det synes jeg faktisk er en lidt dansk ting. At vi ser Danmark som et trygt sted og verden udenfor som noget vildt fremmed og eksotisk. Det er lidt Hobbit-agtigt,” siger han.
”Frit Land” er dog også en lille kærlighedserklæring til fædrelandet, slår Carl Emil fast. Han mener dog bare, at ægte kærlighed er kendetegnet ved, at man både fremhæver de positive og negative ting. At man ikke drukner sig selv i nationalromantik og glansbilleder. Men han anerkender, at man hurtigt bliver sat i bås med nationalisme, hvis ordene kærlighed og fædreland indgår i samme sætning. ”Jeg havde min rød-hvide guitar med ind i koncertsalen på et tidspunkt. Jeg var ret betænkelig ved det, for tænk hvis alle troede, at jeg var nationalist? I virkeligheden er det jo frygteligt, at det skal være sådan. At vi er nået dertil, at nogen føler, at de har patent på danskhed og Dannebrog. Sådan skal det jo ikke være. Det skal der kæmpes imod. Det er opgaven for jer,” afslutter han, og peger på DSU’erens to skribenter og fotografen. Efter en lille pause kigger han på os og udbryder: ”Nej, det er en fælles opgave for os.”
ULIGE NUMRE ► ULIGE NUMRE UDGAV I 2011 DEBUTSINGLEN ”KØBENHAVN”, SOM BLEV DERES GENNEMBRUD. ► I SOMMEREN 2013 UDGAV BANDET SIT FØRSTE ALBUM, ”NU TIL DAGS”. ► I FORÅRET 2015 UDGAV BANDET SIT ANDET ALBUM, ”GRAND PRIX”. ► FORSANGEREN, CARL EMIL PETERSEN, MODTOG I 2012 ET TREÅRIGT ARBEJDSSTIPENDIAT FRA STATENS KUNSTFOND PÅ OVER 800.000 KRONER. ► BANDET BESTÅR AF CARL EMIL PETERSEN, NICK LEE, TEIS SØGAARD, LASSE ZIEGLER OG JACOB ULSTRUP.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 25
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen
FOTO: JOBPATRULJEN
HVERT ENESTE ÅR I SOMMERFERIEN ENGAGERER UNGE MENNESKER OVER HELE LANDET SIG I JOBPATRULJEN. DET ER BLEVET EN STÆRKERE OG STÆRKERE INDSATS, OG FOR NYLIGT VANDT JOBPATRULJEN FÆLLESSKABSPRISEN 2015. Også mange DSU’ere deltager i arbejdet og kampen for bedre arbejdsforhold. Monika Bruus-Jensen er DSU’er, men også ansat som studentermedhjælper hos Jobpatruljen. DSU’eren valgte at tale med hende, for at tage temperaturen på arbejdet.
1) Hvorfor skal aktive DSU'ere bruge deres ferie på at deltage i Jobpatruljen? Som DSU’er skal man vælge at bruge sin ferie på at deltage i Jobpatruljen, fordi Jobpatruljen hvert år er med til at gøre en kæmpe forskel for unge på arbejdsmarkedet! Når vi snakker med de unge mennesker, oplever vi desværre alt for ofte, at de unge bliver snydt, fordi de ikke kender deres rettigheder. Derfor tager vi en snak med dem om arbejdsmarkedet vilkår, deres rettigheder og vigtigheden af at stå i en fagforening. Hvis man som DSU’er synes det er vigtigt at slå et slag for den danske model, og gøre en konkret forskel for unge på arbejdsmarkedet, så er Jobpatruljen det helt rigtige sted at være med.
2) Hvilken forskel gør det for jeres arbejde, at I har vundet Fællesskabsprisen? At modtage Fællesskabsprisen er selv-
SIDE 26 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
følgelig en kæmpe anerkendelse af det arbejde, som vores frivillige gør hver sommer. Vi håber, at den omtale, der følger med prisen, gør, at flere unge får øjnene op for, hvor vigtigt det er at kende sine rettigheder, og også selv begynder at undersøge dem. I Jobpatruljen har vi både en brevkasse og en hotline som man kan kontakte, hvis man har spørgsmål til sine rettigheder eller problemer på sit arbejde.
3) Hvordan gik årets jobpatrulje-indsats, sammenlignet med andre år? Sidste år snakkede vi med 3053 fritidsjobbere. I år nåede vi desværre kun at snakke med 2961, men de sidste par år har vi samlet set ca. snakket med 3.000 fritidsjobbere hver sommer, så det ligger generelt meget stabilt. Vi har ikke fået lavet statistikken på årets patrulje færdig endnu, så vi ved ikke, om forholdene er blevet bedre endnu for de unge – men vi håber det selvfølgelig! Sidste år havde hele 7/10 problemer i deres ansættelsesforhold.
4) Kommer I til at hæve ambitionsniveauet næste år? Og hvis ja, hvordan? Vi vil jo rigtig gerne nå at snakke med så mange som muligt, men det vigtigste for
os vil nok altid være, at vi sørger for at få en snak, som er rigtig god, så de unge føler, at de går derfra med en ny viden om deres rettigheder. Som en ny ting i år er vi også begyndt at tage ud og besøge skoler, hvor vi underviser elever i 8.-10. klasse i den danske model og lovgivningen på arbejdsmarkedet. Det har været en kæmpe succes indtil videre, og vi håber selvfølgelig at kunne gennemføre endnu flere skolebesøg i det kommende år.
5) Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være aktiv i jeres indsats? Hvis man gerne vil være aktiv, skal man tilmelde sig inde på vores hjemmeside www.jobpatruljen.dk. Vi har ikke åbnet op for tilmeldingen til næste år endnu, men vi annoncerer det på vores Facebookside, Jobpatruljen, når det sker. Vil man gerne lave endnu mere Jobpatrulje kan man også tilmelde sig som underviser hos os. Så besøger man skoler og underviser i den danske model. Man kan skrive en mail på jobpatruljen@jobpatruljen.dk, hvis man gerne vil høre mere om det.
FOTO: KRISTIAN EMIL PETERSEN
DANMARK HAR BRUG FOR ET ’UNGELØFT’ Generation efter generation har vi haft en kontrakt med hinanden om, at Danmark skal være et bedre land med flere muligheder, større frihed og bedre fællesskaber end det vores forældre er vokset op i. Desværre er generationskontrakten ved at blive brudt. Derfor foreslår DSU, at Socialdemokraterne arbejder for en ungdomspakke, der forbedrer unges livsbetingelser. Vi kalder det ’ungeløftet’, fordi det både er et løft af ungdommen og et løfte om, at vores parti altid er optaget af de muligheder, vi giver unge, der står på tærsklen til et arbejdsliv.
ALLE SKAL FINDE SIN PLADS I UDDANNELSESSYSTEMET Der er stadig for stor en del af en ungdomsgeneration, der aldrig får en uddannelse og dermed mister den vigtigste indgangsbillet til at skabe og forme sig et godt og trygt liv i fremtiden. Det er uddannelsessystemet og ikke de unge selv, der er hovedproblemet, når så mange ikke kan finde deres plads. Som et led i at sikre gode uddannelser i nærheden af alle unge, skal vi gennemføre en decentralisering af uddannelserne. Hver gang alt fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser centraliseres i store enheder, så falder flere unge af uddannelsesvognen, og lo-
kalområder affolkes i endnu større grad. Det ødelægger de unges muligheder og forringer velfærden i lokalområderne.
STOP DET GALOPPERENDE BOLIGMARKED Mens vores forældres generation har optjent store friværdier, så skal unge, der skal til at etablere sig, gældsætte sig i alt for stor grad for at få sig en bolig. Nu skal det galopperende boligmarked under kontrol. Vi vil ophæve boligskattestoppet og indføre en ny og fair beskatning af gevinster på bolig. Det kan simpelthen ikke passe, at det skal være så dyrt at få tag over hovedet. Det er ikke bare ejerboligerne, der skal under kontrol, for også manglen på studieboliger og de høje priser er et alvorligt problem. Vi foreslår et prisloft på 3000 kr. og fremlægger et krav om, at der opføres 10.000 nye studieboliger, særligt i landets største byer, hvor presset er stort for at få et tag over hovedet.
UNGE ER IKKE ANDENRANGSARBEJDSKRAFT Alt for mange unge behandles elendigt, når de først kommer ind på arbejdsmarkedet. Nultidskontrakter, gratis arbejde, misbrug af vikarstillinger og dårlige kontraktforhold er dagligdagen for masser af unge, der hungrer efter et job. Det er ikke i orden. Unge er arbejdskraft på lige
fod med alle andre. Derfor må vi sætte en stopper for det B-hold, der er ved at blive skabt på arbejdsmarkedet, som i første omgang rammer de unge, men i sidste ende vil gøre arbejdslivet sværere for store dele af befolkningen.
GØR NOGET VED STRESS, DEPRESSION OG MISTRIVSEL Nu har vi i alt for lang tid set passivt til, at alt for mange unge mistrives. Det er et af velfærdssamfundets mest alvorlige svigt. Det skal være Socialdemokraternes målsætning, at færre unge rammes af stress og depressioner. At flere unge får det godt med sig selv og deres tilværelse. Der er ikke én enkeltstående indsats der kan løse den udfordring. Vi skal både prioritere flere midler til behandling af psykisk sårbare unge og samtidigt sikre, at opsøgende og opmærksomme ressourcepersoner som undervisere, pædagoger og øvrige myndigheder bliver langt bedre til at forebygge.
UNGELØFTET PRÆSENTERES OP TIL SOCIALDEMOKRATERNES KONGRES. DET ER DSU’S REFORMPROGRAM TIL SOCIALDEMOKRATERNE MED KONKRETE MÅL OG LØFTER TIL UNGDOMMEN OM AT FORBEDRE DERES LIVSVILKÅR. VI VIL HAVE ALLE UNGE MED.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 27
REDIGERET AF Mathilde K Sørensen Kristian Emil Petersen
Under åben himmel og svajende faner, afholdte DSU igen i år sin legendariske sommercamp. Her fik fodboldtuneringen atter en vinder, og nye fællesskaber blev skabt på tværs af hele landet. Her blev kolde fadøl skyllet ned til røde arbejdersange, mens debatmesterskaberne bød på mange nye debattører. Læn dig blot tilbage, og nyd her synet af fem fantastiske dage, der for alvor sparkede en ny politisk sæson i gang. DELTAGER VED DSU DM I DEBAT
NIKOLAJ ROSENKILDE KØLBÆK, DSU HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER
ENDNU EN DELTAGER...
EMMA ØDUM LIEBGEN, DSU KØBENHAVN NORD
DSU KØBENHAVN CITY KLAR TIL TEMAFEST: GREASE LIGHTNING!
FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
ENDNU EN DELTAGER...
CECILIE SVÆRKE PRIESS, DSU SKIVE VINDEREN
MARTIN MELDGAARD, DSU DSU LYNGBY LØB MED SEJREN OG KAN NU KALDE SIG DSU-MESTER I DEBAT DET NÆSTE ÅR!
EN SKARP MAJ JENSEN PRÆSENTERER FREDAGENS WORKSHOP, ”LIGESTILLING = VÆKST”
SIDE 28 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
BÅDE KVINDER OG MÆND FYLDTE TELTET TIL EN LIVLIG DEBAT OM FEMINISME
DAN JØRGENSENS DISCIPLE FIGHTER FOR SEJR TIL CAMP DANLAND
OMEGNSDRENGENE LØB IGEN I ÅR MED FODBOLDPOKALEN
JEG SVÆRGER DOMMER, JEG SPILLER IKKE MED EN PROMILLE OVER 0,5
KOPHOLDERE ER IFØLGE LASSE HAUGAARD STÆRKT OVERVURDEREDE
DSU'S LITTLE BIG BAND MED FORENINGENS HELT EGEN BRUCE SPRINGSTEEN I FRONT, UNDERHOLDTE VED ARBEJDERSANGAFTENEN
ARBEJDERSANGAFTEN ER FORMANDENS KOP THE...
KAN I OGSÅ SE LIGHEDERNE MELLEM SOMMERLEJRHUNDEN OG ALEXANDER GRANDT?
TRINE IBSEN FRA DSU AARHUS VUGGER MED PÅ ”HJEMMEBRÆNDERIET”
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 29
3F søger arbejdsgivere med ubesatte job
Det er en myte, at der findes masser af ubesatte job. Fx har vi i 3F hjulpet virksomhederne med at besætte knap 1.000 ledige stillinger i løbet af det seneste år. Så, kære arbejdsgiver, tag fat i 3F, hvis du mangler dygtige medarbejdere. Så finder vi sammen en løsning. Danskerne vil jo gerne arbejde.
Godt arbejde kan altid betale sig
SIDE 30 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
REPORTAGE AF Ida Patau næstformand i Internationalt Udvalg medlem af Kenya-projektgruppen Jens Kjærgaard medlem af Kenya-projektgruppen
EN AF HJØRNESTENENE FOR DSU ER INTERNATIONAL SOLIDARITET OG INTERNATIONALT PROJEKTARBEJDE. DERFOR ER JENS OG IDA TAGET TIL KENYA FOR AT DANNE ET PARTNERSKAB OG LAVE ET PROJEKT MED DE UNGE I DET KENYANSKE ARBEJDERPARTI (LPKYC). MMMMMzuuuungu! Råbet kan høres på flere hundrede meters afstand og kalder alle børnene frem for at se de hvide mennesker, der har forvildet sig ud i slummen. Den lille børnehave - hvis man kan kalde et blikskur med 30 børn på 10 kvadratmeter for en børnehave - følger op på råbet med taktfast at pege og messe: “HOW - ARE - YOU! HOW - ARE - YOU!”. Stedet er Mathare, det ældste slumkvarter i Østafrika med et estimeret indbyggertal på et sted mellem en halv og en hel million mennesker. Her er vi i gang med at danne os et overblik over de udfordringer, vores venner i Kenya står overfor. Fulgt af vedvarende tilråb (MZUNGU, hvid mand) bevæger vi os sammen med en horde af børn dybere ind i slummen, hvor vi mødes med bl.a. Community Leader Pastor Wasonga. Han fortæller os, at mange NGO’er (Non-Governmental Organization, organisation uden tilknytning til en regering, f.eks. hjælpeorganisationer som Røde Kors) kommer for at arbejde i Mathare. De gør et fantastisk stykke arbejde for at forbedre levestandarden, men han beskriver i samme åndedrag, hvordan
nye problemer bliver ved med at opstå, og at NGO’ernes arbejde synes uendeligt. Som vi går og snakker med ham, nærmer vi os den lokale fodboldbane, hvor vi sammen med LPKYC og lokalbefolkningen i Mathare planter ti træer. Træerne symboliserer begyndelsen på dialog mellem LPKYC og Mathares lokalbefolkning - men for os symboliserer de også begyndelsen på vores samarbejde med LPKYC og vores forståelse for den almene kenyaner. Da vi går væk fra fodboldbanen, bliver vi afbrudt af tilråb fra flere af tilskuerne til fodboldkampen. De forstår ikke, hvorfor vi planter træer, når folk ligger og sulter på gaden. At det ikke er befolkningen men politisk forandring, der er fokusområdet for vores samarbejde med LPKYC, er svært for den almindelige kenyaner at forstå. For når man oplever det som en naturlov, at systemet er korrupt og nepotistisk, er det tæt på umuligt at forholde sig til, at det er her, man kan skabe den største forandring. Når man samtidig går sulten i seng, er det naturligt at være tiltrukket af
det quick-fix, som NGO’erne kan tilbyde, frem for den langsigtede løsning, vi gennem politisk forandring kan skabe. Man kan jo som bekendt ikke spise en politisk forandring. Det er derfor klart, at vi står over for nogle massive udfordringer ved både at skulle styrke den nye generation af politikere i Labour og samtidig vække befolkningens bevidsthed om, at politisk forandring er muligt. At der rent faktisk findes mennesker, der brænder for at forandre Kenya til et land med demokrati og social retfærdighed. Vi er nu nået hjem efter en lang dag, der mentalt har været meget hård. Som vi sidder og deler dagens oplevelser, føler vi, at vi er gået derfra med en bedre forståelse for de udfordringer, den kenyanske befolkning står overfor. Og to ting er vi enige om: NGO’er kan lave utallige projekter i Mathare og resten af Kenya, men det eneste, der virkelig rykker noget på den lange bane, er politisk forandring - og vi er mere end klar på at komme i gang med arbejdet.
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 31
ARTIKEL AF Frederik Vad Nielsen
KAMPAGNENS FACEBOOK-COVERFOTO, SOM DU MED FORDEL KAN BRUGE PÅ DIN EGEN PROFIL.
FORSLAG TIL FACEBOOK-GRAFIKKER, SOM DU KAN DELE FRA DSU'S PROFIL. Så er vi i gang igen! Frem til slutningen af september vil DSU’ere over hele landet give den gas, og besøge så mange ungdomsuddannelser som muligt, hvor skolestartens glade budskab skal spredes. Overalt vil unge mænd og kvinder forhåbentligt melde sig ind i vores forening, og nyvalgte afdelingsbestyrelser vil få mulighed for at indhente de første erfaringer med kampagneaktiviteter. På alle måder er skolestarten altså uhyre vigtig!
SIDE 32 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
Det er også noget som DSU prioriterer benhårdt. Tilbage i februar måned startede et uddannelsesforløb for 24 kampagneledere – de såkaldte SSG’ere. De har skullet lære at arrangere kampagner mellem de træningsweekender, hvor de har fået undervisning og konkrete kampagneværktøjer, som kan bruges ude lokalt. Eksempelvis har de fået teoriundervisning i at hverve nye medlemmer og lede frivillige på kampagnerne. På
selve træningsweekenderne er deres oplevelser blevet evalueret, og der er blevet bygget oven på de erfaringer, som de har gjort sig. Hele forløbet afsluttede med, at SSG’erne og repræsentanter fra de forskellige distrikter planlagde årets skolestartskampagne på kursusweekenden i maj 2015. De planer, som blev lagt i maj måned, er dem, som nu bliver effektueret rundt omkring i landet.
FOTOS: FACEBOOK
DSU vil besøge over 100 ungdomsuddannelser i august og september, og der er blevet lavet nogle helt klare målsætninger for, hvor meget organisationen skal have ud af skolestartskampagnen. Det gyldne mål er klart: DSU skal hverve 750 nye medlemmer inden skolestarten er omme! Der er ingen tvivl om, at DSU’ere over hele landet skal løfte en rigtig stor op-
gave, hvis det skal kunne lade sig gøre at nå medlemsmålet. Men troen, på at vi kan klare det i fællesskab, er klippefast!
lokale afdelingsformand, dit distrikt eller dine lokale SSG’ere. Vi får skabt et endnu stærkere fællesskab, hvis DU kaster dig ind i kampen for fremtiden og for DSU!
Lige nu er der skolestartskampagner i hele landet. Du kan her på siderne se billeder fra nogle af kampagner, som fandt sted i august måned. Hvis du har nogle dage i resten af september, hvor du har tid og lyst til at give den en skalle med dine kammerater, så hiv fat i din
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 33
Er du klar på en weekend i fællesskabets og fremtidens tegn? En weekend hvor vi skal diskutere politik, samfund og fagbevægelse? Så skal du med på LO Ungdoms visionsseminar! Det bliver en hyggelig weekend, hvor vi mødes på tværs af forbund og fag for at tage fat på nogle af de store udfordringer for fagbevægelsen, for de unge på arbejdsmarkedet og samtidig kommer vi hjem med nye værktøjer. I løbet af weekenden kan du bl.a. deltage på workshops om hvordan vi sikrer, at alle får en elev- eller læreplads; arbejdsmiljø; usikre ansættelser; lær at skrive det gode læserbreve; deltag i det internationale faglige ungdomsarbejde og meget mere. Samtidig får vi naturligvis både faglige ledere og politikere forbi for at udfordre dem på fremtiden for fagbevægelsen og for Danmark.
TIDSPUNKT
16. oktober kl. 18.00 – 18. oktober kl. 13.00
STED
LO-skolen i Helsingør
TRANSPORT
Der vil være mulighed for bustransport fra Københavns Hovedbanegård til skolen
Det endelige program vil blive udsendt senere.
TILMELDING
Du kan allerede nu tilmelde dig til din ungdomskonsulent:
3F Simon Ørbæk: simon.orbaek@3f.dk HK Kasper Tolstrup Andersen: kasper.andersen@hk.dk FOA Dorte Pedersen: dorp@foa.dk DANSK METAL Jonas Larsen: jbl@danskmetal.dk DANSK EL-FORBUND Simon Larsen: stl@def.dk ANDRE Kasper Sand Kjær, LO: ksj@lo.dk Holdet fra visionsseminaret januar 2015
HAR DU SPØRGSMÅL KAN DU KONTAKTE:
Kasper Sand Kjær, ungdomskonsulent i LO, på tlf. 29 87 08 01 eller ksj@lo.dk
SIDE 34 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
JEPPE KOFOED, MEDLEM AF EUROPAPARLAMENTET, SKRIVER HJEM OM DE POLITISKE BESLUTNINGER I BRUXELLES OG LIVET SOM PARLAMENTARIKER
25. MAJ 2015:
1 ÅR EFTER VALGET Okay, okay. Jeg ved godt, at jeg kommer til at lyde som en gammel mand nu, men hold da op hvor går tiden hurtigt! Der er allerede gået et år siden EP-valget, men det føles kun som et par måneder. Et par hektiske og spændende måneder. Og der har været nok at tage fat på! Kommissærhøringer, LuxLeaks-skandalen, den store Juncker-investeringsplan, TTIP og endelig den nye Energiunion har sat dagsordenen det sidste år. Jeg tillader mig at være lidt stolt over, at jeg har haft en rolle at spille i samtlige sager. Der er ikke noget, der bare kommer til en i politik. Man skal knokle for det – specielt i et hus med hele 751 politikere der kæmper om både opgaver, ansvar og, ikke mindst, opmærksomhed. Som Industri- og Energiudvalgets ordfører på TTIP, frihandelsaftalen mellem EU og USA, lykkedes det mig at få cementeret stærke garantier for arbejdstagerrettigheder og miljø- og produktsikkerhed blandt meget andet. TTIP skal føres til et ræs mod toppen, ikke mod bunden!
I det særlige skatteudvalg, der skal undersøge skatteaftaler i kølvandet på LuxLeaks, arbejder vi videre med vores rapport. De borgerlige trækker det hele i langdrag, og jeg frygter virkelig, at de vil gøre deres yderste for at få en så vandet og ligegyldig tekst som muligt. Dét, de borgerlige kalder sund skattekonkurrence, kalder jeg skattedumping. Det er gift for velfærdsstaten, og det må og skal vi komme til livs. Denne gang skal det ikke lykkes dem at skubbe skatteskandalerne ind under gulvtæppet. Energiunionen begynder langsomt at tage form. Kampen mellem ”fossilerne”, som vi kalder de MEP’ere, der støtter kul og gas, og os progressive politikere bliver kun hårdere og hårdere. For kort tid siden blev jeg valgt som ny næstformand for Europa-Parlamentets grønne energigruppe, EUFORES. Det er en kæmpe fordel, for nu ved folk i udvalget, at jeg taler på vegne af alle de progressive MEP’ere – og det gør faktisk, at vi nemmere kan nå de gode kompromisser. Selv fossilerne vil jo gerne have vedtaget love, der har deres navn på dem, og det
kræver kompromisser og mandater.
16. JULI 2015:
SÅDAN LUKKER MAN ET PARLAMENT
Det er sidste dag, før Europa-Parlamentet går på sommerferie. Gangene er allerede halvtomme, og hvor man normalt ser folk i jakkesæt og spadseredragter, er det nu shorts og poloer, der præger billedet. Ja, jeg tror faktisk også,+ jeg så en enkelt Hawaiiskjorte. Vi slutter sæsonen af med en kold øl nede på plads Luxembourg, som ligger lige foran parlamentet. Stemningen er god og den ene øl bliver pludseligt til et par stykker. Der bliver fortalt historier fra årets gang på kryds og tværs. Men der er også meget, der skal tales igennem, og selvom vi egentligt havde aftalt, at vi ikke skulle snakke politik, ja, så kan vi nu alligevel ikke dy os for at begynde at lægge planer og tale strategi for den kommende sæson. … og så glæder vi os alle til at vende friske og kampklare tilbage til parlamentet efter sommerferien!
DSU’EREN SEPTEMBER 2015 SIDE 35
DSU'EREN ANBEFALER
SIDE 36 DSU’EREN SEPTEMBER 2015
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
ALBUM UDE NU