DSU'eren - Årgang 100 - Nr. 3

DSU'EREN NR. 3 - ÅRGANG 100 - SEPTEMBER 2021

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

INTERVIEW MED JAN GINTBERG SIDE 6

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net 3 LEDER

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen REDAKTØRER Johan Müller Mia Fallentin REDAKTION Andrea Heede-Andersen Pelle Reynberg Oliver Gabrielsen Julie Diederichsen Juhler

4

SIDEN SIDST

6

VI GIDER IKKE LEVE I BADEMESTRENES TID! INTERVIEW MED JAN GINTBERG

12

PIGEN FRA HUSUM PORTRÆT AF LAURA ROSENVINGE

16

VI STOD I PROBLEMER TIL HALSEN INTERVIEW MED VIBEKE STORM RASMUSSEN

18

FOTOREPORTAGE FRA ANKERSMINDE FESTIVAL

21

FAGLIGT INDSPARK

22

AFGHANISTAN: FRA UOVERVINDELIGHED TIL UFRIHED

26

3F I KAMP FOR KOMMUNERNE

29 UTØYA-MINDECEREMONI

FOTOS Stefan Cavalieri (side 3) Jolantha Thaning (forside, side 6, 8-10) Mine Lisberg (side 2, 12, 14) Johan Müller (side 24)

31

CHRISTELS DAGBOG

32

FORMANDENS KLUMME

DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 2.900.

VA

NE M Æ R K E

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 3 ÅRGANG 100 SEPTEMBER 2021

T

S

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Alexander Grandt Petersen • Anders Frederik Gjesing • Anne Limkilde • Anne Madsen • Benny Engelbrecht • Bo Hansen • Camilla Brejner Schwalbe • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Christina Krzyrosiak Hansen • Christine Antorini • Hans Stavnsager • Jacob Bjerregaard • Jakob Daugbjerg • Jan Juul Christensen • Jan Petersen • Lars Møller Pedersen • Mattias Tesfaye • Nicolaj Bertel Riber • Niels Viggo Lynghøj • Peter Hummelgaard Thomsen • Peter Strauss Jørgensen • Rasmus Jakobsen • Sofie Berg Axelsen • Tomas Breddam • Trine Græse • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved • Socialdemokratiet Bruxelles

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning.

Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Socialdemokratiet Egedal • Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Gribskov • Socialdemokratiet Gug-Gistrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Socialdemokratiet Halsnæs • Socialdemokratiet Hedenstedkredsen • Socialdemokratiet Holstebro • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Ishøj • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Lemvig • Socialdemokratiet Lolland Øst • Socialdemokratiet Næstved Syd • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Roskilde • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Sorø • Socialdemokratiet Sundby • Socialdemokratiet Syddjurs Vest • Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave • Metalskolen – Jørlunde • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Mogens Jensen • Lissa Galle • Sydhavnens Tømrerfirma

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

DSU ER KLAR TIL AT SCORE HATTRICK! Mads Hvidbjerg Kristensen

KÆRE KAMMERATER, SIDSTE FORÅR FEJREDE VI DSU’S 100 ÅRS JUBILÆUM MED ET BRAG AF EN FEST PÅ DOCKEN I KØBENHAVNS NORDHAVN. OM FÅ UGER VENTER ENDNU ET STORT JUBILÆUM, SOM I DEN GRAD ER VÆRD AT FEJRE: DEN 15. OKTOBER 2021 ER DET NEMLIG PRÆCIS 150 ÅR SIDEN LOUIS PIO, HARALD BRIX OG PAUL GELEFF TOG DET AFGØRENDE SKRIDT OG STIFTEDE SOCIALDEMOKRATIET OG DEN DANSKE ARBEJDERBEVÆGELSE. Gennem de sidste 150 år har Socialdemokratiet og fagbevægelsen været det suverænt vigtigste omdrejningspunkt i dansk politik. Vi har etableret den stærke danske arbejdsmarkedsmodel, som har skabt retfærdige løn- og arbejdsvilkår for langt de fleste arbejdere. Og vi har skabt et universelt velfærdssamfund, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Vi står på skuldrene af stærke mænd og kvinder, der gennem generationer har knoklet for at skabe et mere retfærdigt, lige og solidarisk samfund, hvor ingen overlades til sig selv. Det kan vi godt være stolte af.

Men kampen er ikke slut endnu! Uligheden stiger, og titusindvis mangler stadig uddannelse og arbejde. Der er vokset en underskov op af usikre løn- og ansættelsesvilkår, og der er stadig store huller i sikkerhedsnettet, som det er vores opgave at lappe sammen. Hver gang de borgerlige får muligheden, gør de alt, hvad de kan, for at smadre velfærdsstaten og den danske model.

Når DSU i dette efterår går hele tre valg i møde, skal det være på de samme værdier og idealer som altid: At flere unge skal have magt over deres eget liv, og at børns muligheder i livet ikke skal afgøres af størrelsen på deres forældres pung eller længden på forældrenes uddannelse.

Til skolevalget i oktober skal vi overbevise elever i 8., 9. og 10. klasse om, at de skal stemme på Socialdemokratiet og DSU. Fordi det er os, der vil tage hånd om klimakrisen, kæmpe for ord- og talblinde elever og skrue ned for den præstationskultur, der er løbet fuldstændig løbsk.

Til kommunal- og regionsrådsvalget skal vi overbevise danskerne om, at det er DSU’s 89 kandidater, der vil slide for en bedre folkeskole, flere billige boliger og mere fokus på erhvervs- og velfærdsuddannelserne.

Det er vores kandidater, der er klar til kamp for at stoppe kommuner og regioners brug af tvungen deltid og nultimerskontrakter, og som er klar til at kræve overenskomst og sociale klausuler i offentlige udbud. Der er os, der kræver mere magt til velfærdsstatens borgere og mindre til systemets embedsmænd og bureaukrater.

Efteråret bliver hårdt, men med en fælles indsats er jeg sikker på, at det kan blive den største succes i mange år!

Så fra DSU’eren skal der lyde et kæmpestort held og lykke til alle kandidater, skolevalgsdebattører og valgkampsaktive, som de kommende måneder giver den gas for DSU. I er uundværlige. Så længe vi har jer, kan det kun gå godt.

God kamp derude – og rigtig god læselyst!

DSU’EREN

D

SIDEN SIDST

TRATI EMONS

D ON MO

r å i n e g i e rulled

SØNDAG DEN 15. AUGUST VAR FLERE DSU’ERE I SAMARBEJDE MED 3F UNGDOM PÅ PLADS FORAN NEMLIG.COM’S LAGER I BRØNDBY. Her blev demonstreret med bannere og slagord mod de kritisable arbejdsforhold, som Nemlig.com tilbyder deres medarbejdere. Dagens parole lød, “Vi er mennesker. Ikke maskiner”.

TRADITIONEN TRO TRAK DSU’ERE LANDET OVER I JOBPATRULJEUNIFORMEN OG KØRTE LAND OG RIGE TYNDT FOR AT TALE MED UNGE FRITIDSJOBBERE. Bevæbnet med en makker under armen og et spørgeskema på iPad’en blev der talt med hundredvis af unge mennesker om deres arbejdsforhold og rettigheder.

Ved du for eksempel, hvor meget en fritidsjobber må løfte?

Eller hvor meget du har ret til i feriepenge?

Hvis nej, kan du spørge en af de 95 seje frivillige eller besøge jobpatruljen.dk.

NYE MEDARBEJDERE PÅ FORBUNDET

DSU ER VENDT TILBAGE FRA SOMMERFERIE OG DET ER MED TRE NYE ANSIGTER PÅ FORBUNDET – OG DET ER I ÆGTE GIRLPOWER-STIL. Der er tale om VICTORIA LAURSEN, som er ny kampagnemedarbejder i Østdanmark. PERNILLE JUHL skal gøre Victoria kunsten efter i Vestdanmark. Sidst men ikke mindst er ISABELLA FREDENSBORG LUND forbundets nye piccoline.

SIDE 4

DSU’ERENS REDAKTION ØNSKER ALLE DE NYE ANSATTE HELD OG LYKKE MED JOBBET. En stor tak for indsatsen skal desuden lyde til JIMMI ELLEY GRAVERSEN, som har sagt sin stilling som økonomimedarbejder på Landsforbundet op. Jimmi har nemlig besluttet at flytte hjem til Lem i Vestjylland for at stille op til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

K

NTRA O K T A D I AND

D S U M E D STÆR K T H OL D TI L

KT

KOMMUNAL- & REGIONSRÅDSVALG

21 GET I 20 ÅDSVAL GIONSR DE: - OG RE FØLGEN MUNAL JDE FOR BE TIL KOM AR AT ER ID AT ANNELS U-KAND G MIG PÅ RDSUDD SOM DS GTER JE VELFÆ FORPLI FLERE ÅDET LOMR

I LOKA

SKOMST OVEREN SULER DANSK AU ALE KL OG SOCI

ER RÅDGIV SOCIAL EN PÅ SKOL

SVAR MERE AN ERNE SS TIL A-KA

T ET SUND A IM INDEKL

ERS R 0-TIM STOP FO ER KT KONTRA

Ø-

MILJ ISNINGS UNDERV NTANT SE REPRÆ

MED OPGØR ID N DELT TVUNGE

LOKALE ABER SK FÆLLES

DE

EJ SAMARB OLE OG ET ÅBEN SK LSAMFUND KA MED LO

LP OGHJÆ PSYKOL GRATIS UNDER 25 ÅR GE TIL UN

ING SCREEN ED ORISK DH OBLIGAT OG TALBLIN DFOR OR

INGER OPTIMER GER IN ENERGI ENOVER KLIMAR

DUEL ING INDIVI RET TIL ELSESVEJLEDN UDDANN

OG

R

PÆRE NING AF UDSKIFT LYSNING BE I GADE

ARANTI

SG ORTTID

TRANSP

OM ET PAR MÅNEDER SKAL DANSKERNE TIL STEMMEURNERNE, NÅR DER I NOVEMBER ER KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG.

LSE I DDANNE STRIVSEL EFTERU G OG MI MOBNIN

R ESKOLE PÅ FOLK JOBDAG DDANNELSER ÅRLIG GDOMSU OG UN

GRØN ORT TRANSP

RDIG T RETFÆ SOCIAL G RDELIN ELEVFO

TUR VILD NA T SKOV OG URØR

OG ANTI LÆREADSGAR ELEVPL

IG REDYGT K EN BÆ SPOLITI INDKØB

BILLIGE FLERE BOLIGER

KA ND ID

AT EN S

UN DE RS

KR IFT

DSU er igen stærkt repræsenteret på stemmesedlerne, når vi stiller med hele 89 kandidater - 52 mænd og 37 kvinder, hvoraf den yngste mand og kvinde er bare 18 år - sejt!

Der er faktisk også kandidater i alle DSU’s ni distrikter.

46 kandidater øst for storebælt og 43 vest for storebæltsbroen.

DSU’erens redaktion ønsker alle kandidater stort held og lykke med valget.

COPENHAGEN

PRIDE

DU KAN IKKE SIGE COPENHAGEN PRIDE UDEN AT SIGE DSU OG SOCIALDEMOKRATIET.

Under den blå himmel travede både unge og ældre socialdemokrater Københavns gader tyndt med flag i hånden og regnbue-flag malet på kinderne.

REDIGERET AF: JULIE DIEDERICHSEN JUHLER

Sofie Kümpel

Budskabet var lige så simpelt, som det var skrevet på et af vores bannere – “plads til alle, brug for alle”.

SIDE 5

DSU’EREN

J A N

G I N T B E R G :

Vi gider ikke leve i bademestrenes tid!

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Pelle Reynberg

FOTOS AF

Jolantha Thaning

DØD ELLER LEENDE? JAN GINTBERG ER IKKE I TVIVL. HAN VIL HELLERE KREPERE END IKKE AT KUNNE GRINE AF TINGENE. DSU’EREN HAR MØDT DANSK STANDUPS GRAND OLD MAN TIL EN SNAK OM KRÆNKELSESPARATHED, BADEMESTRE OG LIVET I PROVINSEN.

Solen skinner over Frederiksberg Allé den tirsdag formiddag i august, hvor vi har sat Jan Gintberg stævne på Café Promenaden lige ved Frederiksberg Allé Station. Da han træder ind på beværtningen, er det iført solbriller og en mørk jakke. Vi er de første på caféen, men der går ikke længe, før den bliver fyldt op af kaffedrikkende og avislæsende københavnere. Vi planter os ved et bord i hjørnet med to americanoer og en café latte.

Jan Gintberg behøver næppe nærmere introduktion. I 1996 brød han gennem lydmuren med Tæskeholdet og de ikoniske ”taler til nationen,” og siden da har han holdt gryden i kog. De seneste år har Gintberg lavet et utal af programmer til Danmarks Radio, men nu er han igen aktuel med et klassisk standup-show. Under overskriften ”Død eller leende” turnerer han i løbet af efteråret Danmark rundt med en simpel mission: At få danskerne til at grine igen.

SIDE 6

DANSKERNE ER KLAR TIL AT GRINE Titlen ”Død eller leende” fandt Jan Gintberg på længe før coronakrisen.

Og han er faktisk slet ikke i tvivl om, at han selv hellere ville dø end at leve i et samfund uden grin og latter: ”Jeg vil da hellere krepere end ikke at kunne grine af tingene. Mit raison d’etre er, at hvis selvironien og sarkasmen dør, så dør en stor del af den danske folkesjæl.

Vi er et angelsaksisk, humoristisk folkefærd, som har den der gode, fantastiske engelske humor, hvor man fandeme går til hinanden.”

Jan Gintberg insisterer på, at vi netop skal kunne gå til hinanden – særligt i humoren. Hvis den amerikanske påvirkning med safespaces og tabubelagte emner vinder frem, risikerer en vigtig del af den danske humor – ifølge Gintberg – at forsvinde: ”Det kan jo ikke nytte noget, at vi kommer hen i en tid, hvor der ikke må være nogen, der har sårede følelser. Hvis nogen føler sig stødt, skræmt, whatever, så må vi tage vare på det enkelte menneske,” mener komikeren: ”Det er klart, at der er nogen, der kan føle sig stødt. Selvfølgelig. Og de må give udtryk for det. Men derfra og så til at sige ’Så må du lave det om. Jytte og Torben bliver jo kede af det’ – Nej. Jeg respekterer da, at de er blevet kede af det. Men der er da tusind ting, jeg bliver ked af, som ikke bliver lavet om.” 

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

SIDE 7

DSU’EREN

KUNSTEN SKAL SKUBBE TIL OS For Jan Gintberg handler det ikke om at provokere for at provokere eller om en indædt ytringsfrihedskamp. Han er ikke Jeanne d’Arc. Det handler derimod om at passe på, at vi ikke kommer til at leve i et samfund, hvor den mellemmenneskelige kontakt bliver så skrøbelig, at vi ikke kan lave sjov med hinanden.

Spørgsmålet er, hvad man så egentlig må gøre grin med i 2021. I en tid, hvor cancel culture, eskimois og sombrerohatte på Københavns Universitet sætter danskernes sind i kog, og hvor flere og flere føler sig stødt på egne og på andres vegne.

Humor kommer i mange afskygninger, og Jan Gintberg vil ikke bøje sig for dem, der ikke deler hans. Han mener, at noget af det vigtigste ved kunst og kultur netop er, at det skubber til os og provokerer os:

”Den går ved Kruså!” svarer Jan Gintberg grinende, da vi stiller ham spørgsmålet.

”Det er ikke så farligt at være uenige, og det er ikke så farligt at blive skubbet til.

Vi lever i et enormt homogent samfund.

Vi skal ikke være så bange for at blive skubbet til,” siger Jan Gintberg, og fortsætter: ”Det kan da godt være, at man ender med at gå ud og sige ’Jeg skal sgu ikke se Jan Gintbergs shows mere, for han er da blevet helt vanvittig at høre på.’ Men Niels Hausgaard var jo også vanvittig i manges ører for 30 år siden. Det er da fint at blive vred.”

NÅR JEG SVØMMEDE I BLOVSTRØD SVØMMEHAL I 5.-6. KLASSE, SÅ VAR DET ALTID DET SURESTE MENNESKE I HELE KOMMUNEN, DER VAR BLEVET SAT TIL AT VÆRE BADEMESTER

Hvor går grænsen?

BADEMESTRENES TID Komikeren frygter, at vi er på vej ind i det, han kalder for ”bademestrenes tid”: ”Når jeg svømmede i Blovstrød Svømmehal i 5.-6. klasse, så var det altid det sureste menneske i hele kommunen, der var blevet sat til at være bademester i hvidt tøj og hvide træsko uden hælkappe. Og så gik han eller hun bare frem og tilbage og sagde ’Ikke løbe. Ikke løbe. Man må ikke løbe på de våde fliser, og man skal huske at samle op efter sig!’ fortæller Jan Gintberg, mens han med forvrænget stemme og en hævet pegefinger parodierer den vredeste livredder i 1970’ernes Allerød Kommune: ”Vi gider ikke leve i bademestrenes tid!”

I ”bademestrenes tid” er det – ifølge Jan Gintberg – komikkens rolle at være rebelsk. Det er standuppen, der skal bryde op med den ensretning og dystopi, der risikerer at følge med, hvis de amerikanske tilstande gør deres indtog i Danmark.

Det er komikerne og humoristerne, der skal sørge for, at der stadig er plads til selvironi og sarkasme, selvom det indimellem fører til, at der er nogen, der føler sig stødt, ramt eller krænkede.

Så vi har brug for nogen, der tør løbe i svømmehallen, selvom bademestrene siger nej?

SIDE 8

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

”Ja! Vi har brug for nogen, der glider på røven hen ad de glatte fliser bare en gang imellem. Bare en fucking gang i mellem!” konstaterer Jan Gintberg entusiastisk og fortsætter: ”Det er ikke et ytringsfrihedsridt. Det er stadig bare fucking komik.

Det er jokes og følelsen af, at vi kommer ud efter to timer og har fået motioneret vores hjerner.”

DE FORBANDEDE LYSBILLEDER Jan Gintberg ved godt selv, at han er en boomer. Og at han er en cisnormativ, heteroseksuel, hvid, overvægtig mand i 50’erne. Alligevel er han en af de få danske komikere, der netop kan bygge bro mellem ung og gammel, og som har publikum i både den ældste og den yngste del af befolkningen.

Når man nærmer sig de 58 år, kan det selvfølgelig godt kræve lidt ekstraarbejde, når man skal gøre grin med TikTok, Instagram og unges liv på sociale medier. Jan Gintberg er nemlig selv kun på Facebook og Instagram for at sælge billetter, og han er ”pisseligeglad” med at lægge madbilleder op. Faktisk har han svært ved at forstå behovet for konstant at dele sine billeder med hele verden. Da han selv var ung, hadede han, når han blev tvunget til at se på billeder: ”Vi så lysbilleder, for helvede! Hold kæft, hvor vi egentlig hadede, når min far tog lysbilledapparatet frem. Man ville jo hellere waterboardes i kærnemælk, end når far tog lysbilledapparatet frem,” griner Jan Gintberg og fortæller, at han gerne gør grin med sin egen ungdom: ”Det er et safespace at lave grin med sit eget liv. 1970’erne var jo kraftedme ikke andet end cykelferier, hvor man forsøgte at vikle dillere og nøgne bryster ud af cykeleger.”

DER ER SÅ DEJLIGT UDE PÅ LANDET I 2011 søsatte Jan Gintberg sammen med Danmarks Radio programrækken ”Gintberg på kanten,” hvor komikeren besøgte en række byer og landsbyer i Udkantsdanmark. I de første to sæsoner besøgte Gintberg byer som Højer, Nysted, Rudkøbing, Tarm, Bogense og Nordborg, og i de efterfølgende sæsoner tog han blandt andet forskellige offentlige institutioner under kærlig, humoristisk behandling.

Jan Gintberg var træt af, at provinsen og udkanten altid blev fremstillet som et sted, der var under afvikling, fortæller han: ”Det jeg ville vise med programmerne var kærligheden til provinsen.

Der er ingen grund til at vise provinsen som noget, der er under afvikling. Folk er stolte, og de nyder at bo i deres område.

Men de er da udfordrede. Selvfølgelig er de da udfordrede.”

Komikeren er selv vokset op på landet – indimellem med ”få nære kontakter og ensomhed i dagevis på en traktor.”

På landet er der også en stolthed og en virkelyst, som man ikke på samme måde ser i storbyerne, påpeger han:

I randområderne vil folk gerne vise den ølkøler frem, de har lavet i et hul i jorden.

Eller ’Vi har en lastbilklub. Kom og kig!’

Der er sådan en umiddelbarhed. ’Vi er pisseligeglade med, at I kommer med et kamerahold. Nu skal I se, hvad vi render og roder med.’ Det er take it or leave it.”

JOURNALISTERNES SYGE Da Jan Gintberg påbegyndte arbejdet med ”Gintberg på kanten,” var det også en trodsreaktion mod de mange negative historier om provinsen, der fyldte det ene tv-program efter det andet.

Han kalder det for ”journalisternes syge,” at medierne konstant vil dyrke dårligdomme og konflikter fremfor at dyrke de positive historier.

”Hvis man kommer med et kamerahold herinde i København, så spørger folk straks, hvornår det bliver vist.

SIDE 9

DSU’EREN

DER ER INGEN SEX I AT FORTÆLLE EN GOD ELLER POSITIV HISTORIE. HVIS ALT GÅR GODT, SÅ ER DET EN LORTEHISTORIE ”Der er ikke en historie, før der er en konflikt. Der skal være en hund, der er faldet ned i en brønd, eller en ældre, der har det dårligt. Eller et firma, der er gået konkurs, og en skole, der er blevet lukket. Ellers er der ikke nogen historie.

Der er ingen sex i at fortælle en god eller positiv historie.Hvis alt går godt, så er det en lortehistorie,” diagnosticerer Gintberg og fortsætter: ”Hvis du kan få en til at sidde og græde i morgen-tv, så er det jo orgastisk. De kommer jo fandeme ude ved producerbordet af glæde over, at der sidder en og snøfter. Det er en mediesyge.”

Sygen kommer – ifølge Gintberg – blandt andet til udtryk, når medierne fokuserer på faldefærdige bygninger og sociale problemer i randområderne i stedet for de stærke, nære fællesskaber. Og det var dét, ”Gintberg på kanten” også var et oprør mod.

ADELSMÆRKET Med showet ”Død eller leende” vil Gintberg vise, at netop grinet er et perfekt middel til at binde danskerne sammen. Og det var præcis denne oplevelse, han også fik, da han med ”Gintberg på kanten” besøgte landsbyer og randområder i det meste af landet: ”Der er noget inkluderende i humor, når man kommer ud og siger ’Hør nu her: I er nogle bonderøve, og jeg er fandeme også en bonderøv,’” siger han og fortsætter: ”At blive revyoffer er jo et adelsmærke.

Folk elsker, når vi kommer ud og tager noget pis på dem. De kan godt lide at blive revet rundt.”

Jan Gintberg tager den sidste slurk af americanoen og runder interviewet af med at understrege, at han har stor glæde ved at komme ud i randområderne: ”Selvfølgelig. Også fordi jeg selv føler, at det er det, jeg er rundet af.”

SIDE 10

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 11

DSU’EREN

INTERVIEW AF

Mia Fallentin

Mine Lisberg

VI SOM UNGE KVINDER KAN GODT NOGLE GANGE VÆRE LIDT USIKRE. MAN MÅ FANDEME GERNE INDRØMME, NÅR MAN ER GOD TIL NOGET

SIDE 12

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

I FOLKESKOLEN VAR LAURA ROSENVINGE POLITISK INTERESSERET OG “HIPPIEAGTIG PÅ DEN IKKE FEDE MÅDE.” I DAG ER HUN INDSTILLET AF DSU KØBENHAVN SOM FAGBORGMESTERKANDIDAT TIL KOMMUNALVALGET I NOVEMBER. Laura Rosenvinge er Guld-Københavner.

Hun er på født på Rigshospitalet, har trådt sine barnesko i Husums lokale institutioner, og bortset fra en tur på efterskole så har hun aldrig boet andre steder end inden for kommunens grænser.

De første 21 år af hendes liv boede Laura i Husum, der er en del af Brønshøj. Her gik hun på den lokale folkeskole, Korsager.

Da hun startede i skole var Korsager en af tre folkeskoler i Husum, men under hendes folkeskoletid blev den ene af skolerne lukket, fordi den var for belastet. Børnene fra denne skole blev spredt ud på de to andre skoler, der ellers også begge to var rimeligt belastede. ”Husum er lidt en provinsby, og der er mange, der ikke ved, at den ligger i København. I min valgkamp brugte jeg meget tid på at tale om det og forsvare det. Fordi det er noget, der ligger de københavnere, der bor derude meget på sinde. De føler sig ikke inkluderet i resten af byen. Og det var også noget af det, der startede mit politiske drive, fordi jeg faktisk også kunne se, at Husum ikke blev inkluderet budgetmæssigt,” siger Laura Rosenvinge.

Opvæksten i Husum, at se Brønshøj Boldklub kæmpe for overlevelse i anden division på Tingbjerg Ground og den helt særlige ’provins i en storby’-stemning betyder meget for Laura Rosenvinge.

Hun sammenligner reaktionen på at møde en anden fra Husum med reaktionen, når nogle fra en lille jysk by møder en anden fra den samme lille jyske by. Så går man helt amok.

Dog var sammenholdet i bydelen til tider ikke helt så godt, som det kunne have været. ”Man er meget forskellige i Husum, og det kan jo være en kæmpe styrke, men man formåede ikke at integrere hinanden så godt. Så selvom børnene fra villavejen og

børnene fra boligkvarterene måske gik i samme fodboldklub, så fik man dem ikke blandet sammen ud over det. Selvom det bliver bedre og bedre.”

Laura følte sig til tider også meget forskellig fra sine omgivelser. Hun var politisk interesseret fra en ung alder, kvik og efter eget udsagn lidt nørdet. ”Jeg var jo en nørd! Jeg var vegetar. Ikke at man behøver at være en nørd for at være vegetar. Men jeg var nørdet. Jeg gik med pandebånd og pangfarver og troede, jeg var hippie. Og ikke på den fede måde.”

Følelsen af at være lidt anderledes var også noget af det, der drev Laura ind i DSU. Foreningen gav hende et sted at dyrke den voksende interesse. Men vigtigst af alt gav det hende et fællesskab og et sammenhold med venner, der hænger ved den dag i dag.

MED STATSMINISTEREN SOM STARTSKUD Det er de færreste DSU’ere, der kan fortælle, at de blev meldt ind i foreningen af Helle Thorning-Schmidt. Men det kan Laura Rosenvinge. Det var til kulturnatten på Christiansborg, hvor en 13-årig Laura var taget hen sammen med sin mor. Det var dengang, hvor alle politikerne var at finde til kulturnatten. På det tidspunkt gik Laura i folkeskolen og havde fået som opgave af sin mor, at hun skulle stille alle partierne et spørgsmål. Det blev noget om skatten på miljørigtige biler. Laura spurgte alle fra Johanne Schmidt-Nielsen til Naser Khader, men det var Helle Thorning-Schmidts svar, der imponerede Laura mest. Derfra tog det fart og den daværende partiformand meldte Laura Rosenvinge ind i DSU. Laura Rosenvinge er opvokset i en haveforening, hvor der dengang stadig blev groet hash i haverne. Hendes naboer var hendes fars gamle venner, der alle var medlemmer af Enhedslisten. Så da Laura meldte sig ind i Socialdemokratiet, var det en stående joke. Men selvom hendes onkler og tanter, som hun kaldte dem, i haveforeningen var politisk uenige, så havde meget respekt for hendes beslutning og ønskede at støtte hende i den.

De gav hende også en socialdemokratisk plakat i konfirmationsgave.

Herfra blev Laura en del af undervisergruppen på den daværende folkeskolegruppe i DSU. En gruppe af folkeskoleelever, der skulle undervise andre folkeskoleelever. Det var her, at hun mødte Martin. De to kom til at undervise sammen, blev bedste venner og siden selvvalgt familie. I 2017 var Martin Dover valgkampsleder, da Laura for første gang stillede op til Borgerrepræsentationen.

Da Laura Rosenvinge valgte at stille op, gjorde hun det efter at have været kampagneleder for Yildiz Akdogan til Borgerrepræsentationen i 2013. Dengang gik hun i gymnasiet, da en af de frivillige i Yildiz Akdogans’ kampagne sagde til Laura, at hun burde være politiker. ”Det havde jeg aldrig tænkt over, men så begyndte jeg at tænke på, hvorfor jeg egentlig var i DSU. Tænke på, hvor meget jeg egentlig følte, at der var mange, der blev ladt i stikken. Både i forhold til mennesker i udkanten af København, men også meget i forhold til de mennesker, min far arbejde med. Han er nemlig socialpædagog og har været på et bosted for fysisk og psykisk handicappede.”

Allerede dengang begyndte en social indignation at røre på sig i Laura Rosenvinge. I den periode begyndte hun meget at tænke på sin gamle folkeskole. På børnene i boligblokken versus børnene på villavejen. Hvor mange børn, der faktisk ikke kunne få hjælp til lektierne derhjemme. ”Mine forældre er slet ikke akademikere og kunne faktisk ikke særligt godt hjælpe mig med lektierne, men de gjorde fandeme deres bedste. Men så havde jeg altid et netværk rundt om mig, der kunne hjælpe mig. Men det der med at indse, hvor mange der ikke kunne få hjælp til lektierne, det gik virkelig op for mig.”

Den sociale indignation har fulgt Laura siden da. Særligt gælder den for borgere med handicap, stofbrugere, kvinder, LGBTQIA+ og andre marginaliserede grupper. Det kom også til udtryk, da Laura sammen med hendes kampagneleder Martin lavede ”Stemmer fra Bodegaen” under sidste valgkamp. 

SIDE 13

DSU’EREN

”Vi valgte bodegaer, fordi det er et sted jeg er tryg. Med en gulddame i hånden og en smøg i munden, så er jeg i mine naturlige omgivelser. Og her kunne man også høre nogle andre historier, end man normalt ville høre. Og så var folk jo lokale. Der er altså ingen, der kommer fra Indre By for at sætte sig på et værtshus i Husum. Så man fik hørt nogle af københavnere, som man ikke altid hører. Husums københavnere.”

STAVEDOVEN I efteråret 2020 afleverede Laura sit speciale i statskundskab. Cirka samtidig blev hun konstateret ordblind.

I mange år havde Laura fortalt folk, at hun var lidt små-ordblind. Men hun var aldrig blevet testet. Nok fordi hun var kvik og god i skolen, havde folk altid fortalt, at det ’skulle hun nok lære’ - Hun var nok bare lidt ’stavedoven.’

Men da Laura Rosenvinge som et led i sin kandidatuddannelse skulle i praktik i Ballerup Kommune, oplevede hun for første gang at skulle aflevere et notat uden at have nogen i sin omgangskreds, der kunne læse notatet igennem for grammatiske fejl. Det var enormt sårbart for hende at skulle vise sin kollega notatet, så hun fortalte også kollegaen, at godt nok var hun ikke diagnosticeret, men hun var nok lidt ordblind. Kollegaen tog det pænt og fortalte i et forsøg på at hjælpe, at hun ville aflevere notatet tilbage med røde streger, så Laura kunne øve sig. Men de røde streger var sidste dråbe for Laura. ”Jeg græd. For jeg har simpelthen set de røde streger så mange gange.

Så den aften gik jeg simpelthen hjem

SIDE 14

NU VIL JEG BARE GERNE SØRGE FOR, AT DET SAMME IKKE SKER FOR NOGLE ANDRE BØRN I KØBENHAVN. JEG DRØMMER OM, AT ALLE BØRN SKAL TESTES FOR ORDBLINDHED, SÅ INGEN RYGER GENNEM SPRÆKKERNE I SYSTEMET og gik i gang med at booke tid til at blive testet for ordblindhed.”

Et par måneder senere, i et klasselokale på VUC, kunne Laura konstatere det, hun altid lidt havde vidst. Hun var ordblind.

Ikke bare på grænsen, men ordblind i den røde kategori. Og ingen gennem folkeskolen, gymnasiet og universitet havde nogensinde testet hende. ”I starten var jeg virkelig vred. For jeg oplevede det som et kæmpe svigt, at ingen nogensinde havde testet mig, så jeg havde kunnet få hjælp. Hvordan kan man gå så mange år i skole, uden at nogen lægger mærke til det? Sidenhen er lettelsen kommet. Det er ikke mig, der er noget galt med. Jeg er ikke ’stavedoven’.

Nu vil jeg bare gerne sørge for, at det samme ikke sker for nogle andre børn i København. Jeg drømmer om, at alle børn skal testes for ordblindhed, så ingen ryger gennem sprækkerne i systemet.”

Mine Lisberg

Stemmer fra Bodegaen handlede om at få Laura til at gøre noget af det, hun er bedst til, nemlig at tale med andre mennesker. Sprudlende, lige ud af posen og med en smittende energi har Laura nemlig noget, som mange andre politikere sukker efter; en naturlig charme. Så Martin og Laura blev enige om at udnytte denne kompetence og bruge den til at høre ægte historier fra ægte mennesker.

Sammen satte de to sig ned på lokale bodegaer og hørte historier fra gæsterne, som så blev lagt op på Lauras facebookside.

BORGMESTER DSU har indstillet Laura som borgmesterkandidat. En indstilling og et valg, som faldt flere garvede partimedlemmer for brystet. Det er ikke normalt, at man går så åbent, og for nogle offensivt, til værks.

I lang tid gik Laura og var i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige beslutning at tage imod indstillingen og sige højt, at hun altså gerne ville være fagborgmester. ”Men så gik det op for mig, at hvis det er noget, man gerne vil, og man tilmed er ret dygtig til det, så skal man ikke være bange for at sige det højt. Eller bange for at kæmpe for det. Vi som unge kvinder kan godt nogle gange være lidt usikre.

Man må fandeme gerne indrømme, når man er god til noget.”

Noget tyder på at resten af Socialdemokratiet også synes, at Laura Rosenvinge er god til sit arbejde. Hun er nemlig blevet valgt som nummer tre på den socialdemokratiske liste til kommunalvalget.

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

Meld dig k ind på 3f.d

t e u d r a H ? b o j e i d stu Er du studerende på SU, og har du et studiejob?* Så kan du blive gratis medlem af 3F.

Som gratis medlem kan du få tjekket din løn- og ansættelseskontrakt, fri adgang til 3F Superliga-kampe og meget mere. *Studiejob i en 3F-branche. Det kan for eksempel være rengøringsassistent, tjener, opvasker, bartender, barista, lagerarbejder, chauffør eller bud.

SIDE 15

DSU’EREN

V I B E K E ST O R M R A S M U S S E N K R Æ V E D E U D L Æ N D I N G E ST R A M N I N G E R , F Ø R D E T B L E V M A I N ST R E A M :

SIDEN METTE FREDERIKSEN OVERTOG FORMANDSPOSTEN I 2015, HAR SOCIALDEMOKRATIET GENNEMFØRT EN LANG RÆKKE STRAMNINGER AF PARTIETS UDLÆNDINGEPOLITIK. EN AF DE SOCIALDEMOKRATER, DER HAR ARBEJDET FOR EN STRAMMERE UDLÆNDINGEPOLITIK, LÆNGE FØR DET BLEV MAINSTREAM, ER VIBEKE STORM RASMUSSEN.

INTERVIEW AF

Mads Hvidbjerg

Johan Müller

Vibeke Storm Rasmussen er på mange måder en levende socialdemokratisk legende. I 1994 blev hun amtsborgmester i Københavns Amt, og da amterne blev lagt sammen til regioner i 2007, blev hun den første regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

VOKSENDE PROBLEMER I starten af 1980’erne blev Vibeke Storm Rasmussen optaget af de voksende problemer med indvandrere på Vestegnen. Hun var formand for skoleudvalget i Albertslund Kommune og arbejdede som skolestartskonsulent i Ballerup. Her stødte hun indimellem på børn, der ikke kunne tilstrækkeligt dansk, og som var udsat for social kontrol. Det frustrerede hende, at den yderste venstrefløj ikke tog problemerne alvorligt: ”Kommunisterne og VS’erne var meget hektiske på skoleområdet og ville have, at børnene skulle have deres egne indvandrerklasser. Det havde vi dårlig praktisk erfaring med herude. De gik jo ned, de klasser med mange fremmedsprogede

SIDE 16

børn i klasserne. De fleste lærte ingenting, og de andre forældre ville ikke have deres børn på skolen,” fortæller Vibeke Storm Rasmussen.

På Vestegnen voksede problemerne i løbet af 1980’erne, fordi integrationen ikke blev taget alvorligt. På Avedøre Holme boede tyrkere stuvet sammen i små, dårlige lejligheder. De lærte ikke at tale dansk, og de levede under skrækkelige vilkår. Problemerne voksede i omfang: ”Hos flygtningehjælpen sad de med folk, der ikke ville lære dansk. Jugoslaverne talte om, at de ville blive så mange, at de kunne få et jugoslavisk universitet. Og så begyndte danskerne at te sig: Så ville de ikke have, at taxaerne skulle komme, hvis det var en indvandrer, der sad på forsædet,” fortæller Vibeke Storm Rasmussen: ”Hvordan opdagede vi, der var problemer? Vi stod i dem til halsen!”

GRUND TIL BEKYMRING Udviklingen bekymrede Vibeke Storm Rasmussen. Hun kunne se, hvordan mange af indvandrernes børn ikke lærte ordentligt dansk og blev sendt i koranskole. Hun diskuterede udfordringerne med kultursociologen Jacques Blum, der i sin forskning havde konstateret, at en stor koncentration af fremmede skaber polarisering.

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

DET GIVER VOLDSOMME PROBLEMER, HVIS VI IKKE KAN FINDE UD AF AT INTEGRERE DE MENNESKER Vibeke Storm Rasmussen rejste i midten af 1980’erne hyppigt rundt for at præsentere sine bøger eller i regi af Socialdemokratiet, og her besøgte hun steder i hele landet, der stod med lignende problemer. I 1987 var hun formand for Socialdemokratiets indvandrerudvalg, og hun gik derfor til partiets hovedbestyrelse og bad om, at udvalget fik lov til at beskrive problemerne og komme med forslag til løsninger. Det fik hun lov til.

UDSPILLET Senere på året var udspillet færdigt.

Vibeke Storm Rasmussen og udvalget lagde op til markante stramninger af udlændingepolitikken. Udvalget konstaterede, at vi ikke kan invitere flere udlændinge til Danmark, end vi agter at integrere. Der blev foreslået et loft over tilstrømningen, begrænsninger i adgangen til familiesammenføring og krav om deltagelse i integrationsprogrammer, forklarer Vibeke Storm Rasmussen: ”Vi kan konstatere i vores samfund, at det giver voldsomme problemer, hvis vi ikke kan finde ud af at integrere de mennesker, der er her. Og det ser det ud til, at vi ikke kan.” Udvalget konstaterede også, at nogle grupper er lettere at integrere end andre:

Vibeke Storm Rasmussen og udvalget lagde vægt på at tale om problemerne ærligt og uden omsvøb: ”Vi slørede ikke noget. Vi talte lige ud af posen. Jeg er fra Vestegnen.”

AUKENS INDTOG I sensommeren 1987 udskrev Poul Schlüter uventet et folketingsvalg, og da Socialdemokratiet for anden gang i træk tabte, trådte Anker Jørgensen tilbage som partiformand. I stedet blev Svend Auken indsat som formand for partiet. Og så blev verden – med Vibeke Storm Rasmussens ord – helt anderledes.

Ifølge Vibeke Storm Rasmussen var Anker Jørgensen tilhænger af at stramme op på udlændingepolitikken. Han var gammel SiD’er, og i Specialarbejderforbundet kendte man godt til udfordringerne. Men den nye formand brød sig ikke om Vibeke Storm Rasmussens linje: ”Hele magthierarkiet på Christiansborg skiftede. Ingenting blev til noget, for det kunne Svend ikke lide,” fortæller hun.

Partiledelsen forbød udvalget at vise rapporten frem, og den gik under radaren, indtil den pludselig blev lækket til pressen og eksploderede.

Vibeke Storm Rasmussen kom med i det nye udvalg, der skulle bygge bro mellem partiledelsen på den ene side og Storm Rasmussen og vestegnsborgmestrene på den anden. Men hun var mest med for at påvise, at det oprindelige udvalg ikke var blevet nakket, mener hun: ”Dem, der stod på min side, var dem, der havde oplevet problemerne.”

FRUSTRATION Vibeke Storm Rasmussen blev enormt frustreret over, at partiledelsen ikke ville tage udfordringerne alvorligt. Hun blev udskreget som racist i medierne og valgte derfor i stedet at koncentrere sig om lokalpolitikken. Og en kursændring i udlændingepolitikken blev der ikke noget af: ”Det blev en gang hentehår, og så kom der ingenting ud af det. Der var ikke noget, der rykkede sig. Vi fik ikke nogen ordentlig politik på området. Det sejlede bare. Og det blev det jo bare ved med at gøre,” fortæller hun. Selv er hun overbevist om, at Socialdemokratiet og det danske samfund havde stået et helt andet sted i dag, hvis man havde lyttet til udvalget allerede dengang i 1980’erne.

Hovedbestyrelsen nedsatte et nyt udlændingeudvalg under ledelse af Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard, der skulle udarbejde et nyt udkast.

Udvalget blev forbudt at bruge det belastede ord integration.

”Der er meget stor forskel på, hvor nemt folk kan integrere sig. Der var nogle kinesere oppe i Aalborg – Det gik bare som smurt. Der var ikke noget med dem.

De lavede grillbarer, kinesisk mad kom på mode, og så klarede de sig og lærte dansk.

Man måtte bare konstatere, at store grupper af dem, vi havde fået, var svært integrerbare.”

Vibeke Storm Rasmussen var den første regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Her ses hun med sine to efterfølgere på posten, Sophie Hæstorp Andersen og Lars Gaardhøj.

SIDE 17

DSU’EREN

F OTO R E P O RTA G E F R A

ANKERSMINDE FESTIVAL MERE END 300 DSU’ERE OG FAGLIGT AKTIVE HAVDE I STARTEN AF AUGUST PAKKET KUFFERTEN TIL FIRE DAGE PÅ FYNSLAND TIL ÅRETS BEGIVENHED: ANKERSMINDE FESTIVAL. DAGENE BØD PÅ MASSER AF POLITIK, DEBATTER, ARBEJDERSANGAFTEN OG BESØG FRA EN VASKEÆGTE ‘SJAKALINA’.

DE HURTIGE OG HJÆLPSOMME AKTIVISTER I HØJT HUMØR PÅ ÅBNINGSDAGEN FOR FESTIVALEN

INGEN SOMMERLEJR UDEN ET SPIL ØLBOWLING ELLER TO

DER BLEV SKÆNKET MASSER AF FADØL I BAREN. NORDSJÆLLANDSK GIRLPOWER I FORM AF NIKOLINE, CAROLINE OG MIA.

SIDE 18

SOM NOGET NYT BØD SOMMERLEJREN OGSÅ PÅ KREAVÆRKSTED.

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

MATHIAS VINHOLT OG JAKOB ESMANN ER FAST INVENTAR TIL DSU’S ARBEJDERSANGAFTENER

ET HOLD ØSTJYDER I GLIMRENDE HUMØR - HVORDAN KAN MAN OGSÅ VÆRE ANDET I DET SELSKAB?

DANMARKS VILDESTE NAVN SATTE LIDT ‘GASOLINA’ TIL SOMMERLEJREN - TESSA! EN OVERVÆLDET OG GLAD CARL EMIL, SOM VANDT DEBAT-TURNERINGEN

TRE SKARPE DOMMERE TIL DEBAT-TURNERINGEN I FORM AF FREDERIK ENEVOLDSEN, SOFIE BERG OG NIELS JESPERSEN.

SIDE 19

DSU’EREN

DSU KØBENHAVNS CAMP VAR PYNTET MED PRIDEFLAG

TELTET VAR PROPPET TIL RANDEN. ALLE SKRÅLEDE MED PÅ TESSAS TEKSTER.

HUMØRET VAR HØJT HOS MIDTJYDERNE

HÅND I HÅND ÆREDE VI VORES FALDNE KAMMERATER TIL MINDECERMONIEN FOR UTØYA-TRAGEDIEN

EN MINDESTEN BLEV REJST TIL EVIG EFTERTANKE FOR DE FALDNE.

SIDE 20

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

METAL UNGDOM:

INDFØR OBLIGATORISK ERHVERVSPRAKTIK I FOLKESKOLEN

DE FEDESTE UGER I MIN FOLKESKOLETID VAR HELT KLART ERHVERVSPRAKTIKKEN. HER VAR JEG MED MIN FAR OPPE I STILLADSERNE OG BYGGE TAGET PÅ DESIGN MUSEET I KØBENHAVN. SÅ HVIS I NOGENSINDE ER GÅET FORBI MUSEET OG HAR STUDSET OVER, HVORFOR TAGET ER SÅ FLOT, SÅ ER DET HER, FORKLARINGEN SKAL FINDES. Det er desværre ikke alle unge mennesker, der har en far, som kan have deres søn med på arbejdspladsen. Faktisk er det hvert 3. unge menneske, der ikke kommer i erhvervspraktik. Et forsigtigt gæt er, at de unge kommer fra familier, hvor der ikke er overskud til eller mulighed for at finde en fed praktikplads. Det er et KÆMPE problem. Fordi der er en vigtig læring i at komme ud og mærke det rigtige arbejdsmarked. Få føling med håndværket.

I kampen for at få flere faglærte er erhvervspraktikken en af de knapper, vi kan trykke på. I gamle dage var det skolens ansvar at få de unge mennesker i erhvervspraktik. Sådan skal det være igen, og sådan skal det være for ALLE. Det er synd for den enkelte unge ikke at få de oplevelser, jeg selv har fået. Fordi det er alment dannende at komme ud som ungt menneske og mærke et arbejdsfællesskab. Men det er ikke kun de unge, som det gavner. Der er store gevinster at hente for virksomheder, for de kan få lov til at se mulighederne i at ansætte unge fritidsjobbere. Det er en fælles sag for DSU og Metal Ungdom. Fordi fritidsarbejde til unge er med til at myndiggøre, danne og gøre unge mennesker i stand til at løse problemer, som ikke kun er i klasselokalet med klassisk røv-tilsæde-undervisning.

Jeg er helt sikker på, at erhvervspraktikken kan inspirere flere til at søge mod erhvervsuddannelserne, hvis flere unge kommer ud og prøver kræfter med et erhverv, som de kun har hørt om. Næsten alle jeg snakker med om deres erhvervspraktik i folkeskolen havde en god oplevelse. De er alle sammen blevet klogere på, hvad de ville. Jeg har en klar appel til alle DSU’ere – både jer, der er kandidater her til efterårets valg og alle jer andre: Kæmp kampen for obligatorisk erhvervspraktik sammen med os.

NÅR VI I ARBEJDERBEVÆGELSENS UNGDOM SKUBBER I SAMME RETNING, KAN VI SKABE FORANDRING. HELD OG LYKKE MED VALGKAMPEN DSU!

Carl Emil Lind Christensen Formand for Metal Ungdom

SIDE 21

N N

IS

TA

DSU’EREN

A

FG

H

A

FRA UOVERVIN KRIGEN I AFGHANISTAN ER DET LÆNGSTE MILITÆRE ENGAGEMENT, DANMARK HAR HAFT. VORES GENERATION AF DSU’ERE HUSKER KUN DÅRLIGT, DA VI GIK IND I KRIGEN, MEN VI SÅ RESULTATET, DA VESTENS STYRKER FORLOD LANDET. DERFOR HAR DSU’EREN TALT MED EN VETERAN FRA KRIGEN.

Niels Jespersen er tidligere overkonstabel ved hæren. Han er veteran og har været udsendt til Helmand-provinsen og til Kabul i Afghanistan. I dag har han skiftet skarpladte patroner ud med demokratiets stærkeste våben – pennen – når han til daglig er chefredaktør på Netavisen Pio. Jeg mødtes med Niels Jespersen, der i øvrigt også har været DSU’er, for at tale om, hvordan det er som veteran at se den frihedskamp, man har deltaget i, kollapse for rullende kamera.

GENERATIONSKLØFTEN Krigen i Afghanistan, der nu efter 20 år er afsluttet, har ikke blot markeret forskellen på den frie verden og en totalitær islamisk stat. Krigen er også et symptom på en skillelinje mellem generationer.

For at forklare denne skillelinje må vi tilbage til murens fald og opløsningen af Sovjetunionen. Efter 30 års kold krig sejrede den frie verden og demokratiet. Før det havde vi vundet både 1. og 2. verdenskrig.

Det skabte en generation med troen på egen udødelighed, og på at vores samfundsmodel var uovervindelig.

INTERVIEW AF

Johan Müller

SIDE 22

”89’er-generationen havde en tro på, at vores samfundsmodel var så overlegen, at ikke alene ville folk vælge den til, men den var så naturgiven, at man kunne smadre alt, og så ville den opstå af asken,” fortæller Niels Jespersen, der også er cand.mag i historie. Men demokrati er ikke en fugl Føniks, der altid genopstår af asken. Det har ugerne efter vores tilbagetrækning fra Afghanistan vist. I støvet fra de danske Hercules-fly, der i slutningen af august evakuerede personale fra Afghanistan, har ikke et smukt folkestyre, men derimod et grimt regime, nemlig rejst sig.

Menneskets udgangspunkt, naturtilstanden om man vil, er ikke demokrati. Det er kaos, slår Niels Jespersen fast. ”Naturtilstanden er - som filosoffen John Hobbes ville sige det - nasty, brutish and short,” siger Jespersen og fortsætter: ”Det er Kabuls Lufthavn. Den er kampen mellem for mange mennesker om for få flypladser” - en henvisning til de billeder, der fyldte alle medier i ugerne op til den endelige tilbagetrækning.

ANDERS FOGH RASMUSSEN SNYDER PÅ VÆGTEN De billeder, vi alle så fra Kabul, er billeder fra et land i kaos. Og det naturlige spørgsmål er derfor, om Niels Jespersen og hans soldaterkammeraters indsats har været spild. Anders Fogh Rasmussen (V), der førte Danmark ind i krigen, har i forbindelse med evakueringen været ude og sige, at den militære aktion er lykkedes. Det giver Niels Jespersen ikke meget for. ”Man kan altid sætte nogle taknemmelige parametre for, hvad man vil opnå. Men for Danmark synes jeg slet ikke, krigen har været det værd. I hvert fald ikke militært,” siger Jespersen og fortæller, at det har været god øvelse for militæret, der er blevet bedre til at slås, ”men det behøver man jo ikke at slå ihjel for. Det er åbenlyst, at vi har tabt krigen, og krige, man taber, er jo per definition spild.”

KRIG ELLER KVINDEKAMP? Når Anders Fogh Rasmussen, eksempelvis til Berlingske, skal fremhæve, hvad vi har fået ud af krigen, nævner han blandt andet vores indsats for kvinders rettigheder og pigers ret til at gå i skole. Og selvom Niels Jespersen er enig i, at det er vigtige projekter, mener han, det kunne være opnået på en langt bedre måde.

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

NDELIGHED DER FINDES MASSER AF LANDE I AFRIKA, DER GERNE VIL HAVE VORES HJÆLP OG PENGE UDEN AT SKYDE PÅ OS ”Der findes masser af lande i Afrika, der gerne vil have vores hjælp og penge uden at skyde på os. Jeg synes, det der billede af, at vi var der for at lave pigeskoler, er så falsk. På mit hold var der måske 10, der lavede pigeskoler, og vi resterende 700 førte krig,” fortæller veteranen.

Som vestens soldater trak sig ud af Afghanistan, rykkede Talibans styrker frem.

Det rejser spørgsmålet, om de pigeskoler, Danmark har lavet, og de frihedsrettigheder, især afghanske kvinder trods alt har fået, bliver rullet tilbage sammen med de vestlige kampvogne. Hurtigt så vi i TV og aviser billeder af kvinder i blå burka, hvor de før blot havde haft tørklæde eller løst hår. Det fik mange af os til at tænke på, hvilken skæbne den afghanske befolkning mon går i møde.

At Talebans overtagelse af landet entydigt skulle være negativt, maner Niels Jespersen dog i jorden. For selvom tabet af frihed og rettigheder for kvinder i Kabul er enormt, ser det ikke sådan ud i hele landet. I Helmand kan folk ikke mærke den store forskel, siger Niels Jespersen. 

TIL UFRIHED SIDE 23

DSU’EREN

”Måske kan kvinderne nu ikke længere komme i skole. Men det har de aldrig gjort alligevel. For dem er den største forskel, at der nu ikke er krig længere,” fortæller han: ”For mange mennesker vil det være bedre at leve i et diktatur med ro. Det er derfor mange i Libyen savner Gadaffi, og at mange i Syrien også støtter op om Assad. Det er ikke fordi, borgerne ikke ved, at deres metoder er slemme. De vil bare hellere have en forudsigelig diktator end kaos, anarki og krig,” siger veteranen med et skuldertræk.

Johan Müller

DEN KLOGE INTERVENTIONSGENERATION Med konstateringen af, at det afghanske folk nu igen må leve i et ufrit land, vender vores samtale tilbage til spørgsmålet om vores samfundsmodels uovervindelighed.

For den nye generation – den, der kommer efter 89’erne – har ikke samme tro på det frie samfunds sejr. Vi har set tvillingetårnene i New York styrte i grus og med dem også troen på, at vores samfundsmodel er så enestående, at den altid vil sejre.

Netop angrebet den 11. september 2001 og den nu tabte krig i Afghanistan er forskellen på vores generation og den fra 1989. Vi har oplevet at tabe. Det kan resultere i, at den vestlige verden stopper med interventioner, og vi går fra overmod til håbløs pessimisme, der gør, at vi lukker om os selv. ”Men man kan ikke vælge disse konflikter fra. Det, som USA gør med at disengagere sig selv, er ikke noget nyt.

Det har de prøvet på i lang tid, men det er ikke lykkedes for dem indtil videre,” fortæller Niels Jespersen og afslutter: ”Jeg tror, der vil opstå kriser og konflikter, som kalder på international intervention, men forhåbentlig bliver det på en bedre måde.”

POST SCRIPTUM: Denne artikel blev færdiggjort få timer før en fraktion af Islamisk Stat udførte et terrorattentat med to formodede selvmordsbomber foran lufthavnen i Kabul. Mange døde og flere blev såret - herunder både vestlige soldater og soldater fra Taliban. Dette aktualiserer følgende citat, Niels Jespersen fremkom med, da jeg mødte ham i København:

SIDE 24

“Der er tre scenarier for Afghanistan. Det gode, det onde og det grusomme. Det gode var, at vi vandt krigen.

Det skete ikke. Det onde scenarium er, at Taliban tager magten. Det grusomme er, at Taleban ikke er stærke nok til at tage magten, og det ender i kaos og borgerkrig.”

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

KÆMPE DSU-ENGAGEMENT – IGEN TAK FOR INDSATSEN!

TAK FOR AT GØRE EN FORSKEL! Rigtig mange DSU’ere har igen i år hjulpet med at gøre Jobpatruljen til en kæmpe succes. Op mod 100 DSU’ere har på landsplan været en aktiv del af Jobpatruljen i 2021.

DSU gør år efter år en enorm indsats for at gøre Jobpatruljen til Danmarks fedeste sommerkampagne for unge. 2021 var heldigvis ingen undtagelse!

Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jeres indsats og sætter stor pris på det stærke samarbejde med DSU.

27,4% af unge fritidsjobbere løfter eller skubber for meget på deres arbejde.

Det er en stigning i forhold til sidste år.

Vi skal og må blive ved med at kræve af arbejdsgiverne, at det fysiske arbejdsmiljø tages alvorligt på alle arbejdspladser med ungarbejdere!

27,4%

Næsten 30% af alle ungarbejdere mangler instruktioner i at undgå arbejdsskader.

I forvejen er unge en meget udsat gruppe på arbejdsmarkedet. Manglende instruktion gør det desværre kun endnu farligere at være ung og i arbejde.

100 DSU’ere. Det antal aktivister gør med længder jeres organisation til den, der bidrager med flest aktive og glade ansigter til Jobpatruljens vigtige arbejde!

100 WWW.JOBPATRULJEN.DK

8024 1010

SIDE 25

DSU’EREN

I KAMP FOR

KOMMUNERNE INTERVIEW AF

Johan Müller

DET ER SÆSON FOR KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALG. RUNDT OMKRING I LANDETS KOMMUNER ER SEJE KANDIDATER VED AT GØRE SIG KLAR TIL VALG OG VALGKAMP. DSU ER ARBEJDERBEVÆGELSENS UNGDOM, OG DERFOR HAR VI TAGET EN SNAK MED TO DYGTIGE 3F’ERE OM FAGLIGT ARBEJDE OG KOMMUNALPOLITIK. ”Det er skidesundt, at det ikke bare er de gamle røvhuller, der sætter dagsordenen hele tiden. Vi unge ser jo verdenen på en lidt anden måde,” siger Andreas Jensen på sit syngende fynske. Andreas Falkenberg Jensen er næstformand i 3F Østfyn og har med sine blot 30 år både fået svendebrev, været faglig sekretær og nu næstformand for sin afdeling af Danmarks stærkeste fagforening. Som næstformand i 3F Østfyn forhandler han overenskomster med de lokale virksomheder, hjælper med lønsager og har kontakt til de kommuner, der er dækket af hans område - blandt andet Kerteminde og Nyborg kommuner.

I den anden ende af landet, helt oppe nordenfjords, sidder Mette Vestenbæk som faglig medarbejder i 3F Midtvendsyssel for det grønne område. Hun er 31 år, kontoruddannet og kandidat til det kommende kommunalvalg i Jammerbugt Kommune.

3F ER TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN Der er en del 3F’ere valgt til kommunalbestyrelserne rundt om i landet. Alligevel er 3Fs næstformand på Østfyn ikke tilfreds.

Han mener, at flere 3F’ere skal vælges til landets kommunalbestyrelser. Det er der en helt særlig grund til: ”Vi er arbejdsomme. Vores medlemmer er dem, der tager først af sted og kommer sidst hjem,” siger Andreas Jensen. Derfor er det også 3F’erne, der kender virkeligheden bedst. Andreas Jensen fremhæver, at både journalister og politikere gør en dyd ud af at fremhæve akademikernes problemer, så det er ikke i pressen, man kan læse om 3F’ernes hverdag. ”Vi hører for meget om jurastuderende i medierne. Det er dem, der har en universitetsgrad, der styrer samfundet. Og de ved ikke, hvordan det er at være i industrien i Nyborg. Det er altid akademikerne, der er i aviserne, og så er det jo deres interesser, der bliver varetaget. I arbejderbevægelsen bliver vi nødt til at presse de faglærtes stemme frem,” fortsætter han indigneret.

SIDE 26

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

VI FORSØGER AT PRIORITERE ARBEJDET MED UNGE. MEN DET ER SVÆRT AT FÅ DET TIL AT LYKKES ET STOP FOR UDLICITERING Netop det med at tale de faglærtes sag er noget, Mette Vestenbæk gør en dyd ud af i sit kandidatur til kommunalvalget. I den Venstre-styrede Jammerbugt Kommune er man, fortæller Mette Vestenbæk, stolte af at være Danmarksmestre i udlicitering.

Men i sit daglige arbejde i 3F ser hun tydeligt konsekvenserne. ”Jeg har siddet med bagsiden af den medalje, de bryster sig af. Jeg snakker med de rengøringsfolk, hvis job er blevet udliciteret,” siger hun, og det er ikke en sjov omgang. ”Når man er udliciteret, er du ikke en rigtig del af arbejdspladsen og det fællesskab. Man bliver andenrangsmedarbejder og skal bare arbejde hurtigere og billigere.”

Udlicitering bliver tit iværksat for, at kommunerne skal spare penge. Men Mette Vestenbæk har ikke den store fidus til dét trick ”Jammerbugt kommune bruger så mange penge på alle mulige konsulenter, der laver store, fine beregninger, så vi kan spare 100.000 kroner på udliciteringen, mens konsulenten selv hæver 500.000 for det år han har siddet og lavet beregningen. Det er jo latterligt. Alt for mange gange er det skrivebordsarbejde. Der er intet fokus på mennesket,” fortæller vendelboen med en hovedrysten.

KAMPEN FOR FLERE FAGLÆRTE En af de kampe, vi i DSU kæmper sammen med 3F og resten af fagbevægelsen, er kampen for at få flere faglærte. Og det er en kamp, Mette Vestenbæk er klar til at kaste sig ind i. 

SIDE 27

DSU’EREN

”Jeg kæmper for, at der kommer flere faglærte. Jeg har en datter, der skal til at vælge uddannelse nu. Hun skal den faglærte vej. Som tømrer eller på søen. Det er så fedt, at der kommer fokus på erhvervsuddannelserne,” siger Mette og fortæller samtidig, at der desværre er langt mellem ungdomsuddannelserne i Jammerbugt kommune og i Udkandtsdanmark generelt.

At få flere faglige kolleger fylder også noget for Andreas Jensen, men det er mindst lige så vigtigt at styrke Arbejdstilsynet og fagbevægelsen, siger han. For hvis ikke arbejderne får bedre forhold, kommer ingen forældre til at anbefale deres børn en uddannelse, hvor der ikke er hæve-sænkebord. ”Forældrene har set alle de faglærte, når de er fyldt 70. De ser ikke godt ud. Det kan godt være, at nogle af dem fylder 80, men de sidste 15 år af deres liv er et helvede. Så kan jeg kraftedeme godt forstå, at der ikke er nogen, der anbefaler deres unger at blive tømrer eller murer.”

Andreas Jensen tager lige en mundfuld luft, så han er klar til det næste, han må fortælle os: ”Det handler ikke om, at folk ikke har respekt for faget. Det handler om, at arbejdsvilkårene er så pivelendige, at man bliver nedslidt alt for tidligt. Arbejdsgiverne er pissehamrende ligeglade. Når du er fyldt 50 og har to diskusprolapser, så ansætter de bare en ny Johan på 23 til at gøre arbejdet.”

FLERE UNGE SKAL MED! At finde to unge 3F’ere med flotte stillinger i deres afdeling er ikke helt let.

For selvom de begge to, ligesom mange andre unge 3F’ere ude i landet, emmer af gåpåmod og vilje, kæmper man både nord for Limfjorden og på øen mellem bælterne med at få engageret de unge.

”Nu har vi ansat en regional ungdomskonsulent, der skal have fokus på at få nogle aktive medlemmer. Vi kan sagtens få medlemmer, men det er svært at holde på dem. Vi skal have gjort dem aktive, så de kan engagere deres kammerater og kolleger,” siger Mette Vestenbæk. ”De unge tror, de køber en forsikring. Det er vi ikke,” slår Andreas Jensen fast, inden han fortsætter: ”Vi er heldige at have Mads Hasseris i vores bestyrelse. Han er ung og fra Kerteminde. Ham kender læserne helt sikkert også. Vi forsøger at prioritere arbejdet med unge. Men det er svært at få det til at lykkes.”

Andreas Jensen tror på, at flere unge bliver aktive, hvis vi sniger fagforeningssnakken ind ad bagdøren. ”De unge skal have nogle bajere og hygge sig. Så kan vi snakke om lidt fagforeningspolitik senere,” siger Andreas Jensen.

Problemet er også, ifølge Mette Vestenbæk, at for få unge kender til den danske model. Derfor inviterede hun nogle gymnasieelever, der havde ”Operation Dagsværk” ind i afdelingen. Her lærte de om fagforeningen og skulle derefter fortælle om ungarbejderes rettigheder til deres gymnasieklasse. ”Jeg tror, der var krise på de lokale arbejdspladser efterfølgende. Nu var de unge pludselig klar over, at de skulle have løn under sygdom, og at de ikke selv skulle finde deres vikar. De unge var jo oprørte.

Det åbnede øjnene for mange, og det hjalp, at det var de unge selv, der kommunikerede det,” fortæller Mette Vestenbæk med et lille grin.

NÅR MAN DU ER FYLDT 50 OG HAR TO DISKUSPROLAPSER, SÅ ANSÆTTER DE BARE EN NY JOHAN PÅ 23 TIL AT GØRE ARBEJDET

SIDE 28

Kreative løsninger, som den Mette Vestenbæk leverede, kommer ofte fra de unge.

Det er både Andreas Jensen og Mette Vestenbæk enige om. Forhåbentlig får sidstnævnte mulighed for at bruge den kreativitet i Jammerbugts kommunalbestyrelse efter valget. Her skal kreativiteten bruges til at kæmpe for arbejdernes rettigheder. Noget som 3F’erne og vi som socialdemokrater har et særligt ansvar for. ”Når man sidder i kommunalbestyrelsen og har taget arbejdstøjet af, så er medlemmerne loyale over for 3F. Og arbejderne generelt. De ved godt, at når Palle har dårlig ryg, så har han brug for hjælp. Det er der mange, der ikke har haft et rigtigt arbejde, der helt glemmer,” slutter Andreas Jensen af.

UTØYA-MINDECEREMONI

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

DEN 22. JULI VAR DET TI ÅR SIDEN, AT NORGE BLEV RAMT AF ET TERRORANGREB BEGÅET AF EN HØJREEKSTREMISTISK TERRORIST. Først en bombesprængning ved regeringskvarteret i Oslo, hvor otte mennesker døde. Dernæst en massakre på øen Utøya, hvor Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) afholdt sin traditionsrige sommerlejr.

69 kammerater fra DSU’s norske søsterorganisation blev skudt og dræbt.

I anledning af tiåret for terrorangrebet på Utøya afholdt DSU en mindeceremoni på dette års Ankersminde Festival. Her blev der indviet et nyopført mindesmærke på Ankersminde til minde om vores 69 kammerater fra AUF, der mistede livet den 22. juli 2011.

Blandt talerne til mindehøjtideligheden var Peter Hummelgaard, der er beskæftigelsesminister og tidligere forbundsformand i DSU (2008-2012), 3F’s forbundsformand Per Christensen og Kristian Kragh Lundø, der er født i Danmark, men opvokset i Norge, og var blandt de overlevende fra Utøya.

FOR DERE LOVER VI IKKE ETT MINUTTS STILLHET, MEN ET LIV I KAMP! REDIGERET AF: ANDREAS PETERSSON

SIDE 29

DSU’EREN

DANSKER N ES FOR ETR U K N E

Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank

SIDE 30

Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.

LS TE G IS O R B H G C DA

NR. 3 - SEPTEMBER 2021

EU RULLER DET TUNGE SKY TS UD I KAMPEN MOD KLIMAKRISEN EU skal løse klimakrisen. Det var hvad hundredetusindvis af europæere gik til stemmeurnerne for ved Europa-Parlamentsvalget i 2019. Derfor har klima- og miljødagsordenen også gennemsyret hele Parlamentets arbejde siden da. Og med god grund. For det er afgørende, at vi omsætter ord til handlinger og sikrer en grøn omstilling, der virkelig batter. At nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050 er blevet EU’s mest ambitiøse politiske projekt i nyere tid, men jeg tror på, at det kan lykkes, hvis vi går effektivt til værks.

Og netop som vi stod på dørtærsklen til sommerferien, rullede Kommissionen sit tunge skyts ud: Den omfattende klimapakke ’Fit for 55’. En lovgivningspakke, som har til formål at gøre EU’s politikker inden for områder såsom klima, energi, miljø, landbrug og transport så effektive, at vi lykkedes med at indfri vores store grønne ambitioner. I første omgang gælder det om at nå det europæiske 2030-klimadelmål, som angiver at EU skal reducere sine CO2-udledninger med min. 55% i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Indfrielse af 2030-delmålet er nemlig en afgørende milepæl, hvis vi realistisk set skal gøre os nogle forhåbninger om at være klimaneutrale i 2050.

Med Fit for 55-pakken lægger Kommissionen op til en gevaldig overhaling af EU’s klima- og miljøpolitik. Eksisterende lovgivning skal opdateres og tilpasses vores nye og mere ambitiøse klimamål, og samtidig indebærer klimapakken også en lang række forslag til ny klima- og miljølovgivning, som skal sikre en grøn og bæredygtig omstilling på tværs af EU’s sektorer. Helt konkret lægger klimapakken bl.a. op til at styrke indsatsen inden for vedvarende energikilder og energieffektivitet bl.a. ved at øge afgifterne på CO2-udledninger. Og derudover indebærer Fit for 55-pakken altså også forslag om at sikre grønne og bæredygtige brændstofalternativer inden for luftfart og den maritime sektor.

Der er som sagt tale om en omfattende og ambitiøs klimapakke, og der bliver derfor nok at tage fat på, når mine kolleger og jeg vender tilbage til Bruxelles til efteråret og skal forhandle om alle de nye lovforslag. Fit for 55-pakken bliver et vigtigt redskab i klimakampen, så jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet igen. Klimaet kræver handling, og den handling sikrer vi nu.

CHRISTEL SCHALDEMOSE Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

Facebook /ChristelSchaldemose Instagram @christelscaldemose Twitter @SchaldemoseMEP SIDE 31

BAGSIDEN

DEN NYE VÆRDIKAMP HANDLER OM

MYNDIGGØRELSE NÅR DISSE ORD FORHÅBENTLIGT BLIVER LÆST, ER VI FÅ DAGE FRA SOCIALDEMOKRATIETS 150-ÅRS JUBILÆUMSKONGRES I AALBORG. Her skal vi sikkert bruge meget tid på at mærke historiens vingesus og fejre det samfundsmodel, Socialdemokratiet har brugt 100 år på at skabe, og som har vist sig at være den mest succesfulde i verden. Det glæder jeg og DSU os til at tage del i. Men der bliver også tid til at se fremad. Og her er der brug for et DSU, som tør sætte ord på den nye værdikamp, der kan være med til at definere Socialdemokratiets politiske projekt i 2020’erne: Kampen for myndiggørelse.

Den analyse lægger sig som en dyne over venstrefløjen. Og den er forkert. Opgaven for Socialdemokratiet det næste årti må være det modsatte: Vi skal tale op til de nye generationer. Vi skal vise dem, at vi er villige til at skabe de incitamenter og rammer i fællesskabet, der giver dem lyst til at være den stærkeste udgave af dem selv. Vores løfte må være, at hvis fremtidens nye voksne bidrager aktivt til fællesskabet, så vil fællesskabet til gengæld gøre det nemmere at sikre alle et værdigt, trygt og retfærdigt liv. En slags kontrakt mellem samfund og fremtidens samfundsbærere.

Vi lever i en tid hvor der tales ufattelig meget ned til mennesker. Klynkeri og svageliggørelse bliver stærkere og stærkere virkemidler for rigtig mange selverklærede venstreorienterede, når den analyse skal skrives, som har til formål at bane vejen for konkrete politiske forslag. Budskabet bliver mere og mere entydigt: Det er synd for unge. Psykisk sårbarhed bekæmpes ved at skrue ned for gennemskuelige krav og forventninger i uddannelsessystemet.

Fritidsjob kan ingen unge overskue. Vi må ikke være for hårde ved unge, som har travlt nok med bare at være til som mennesker.

Det kræver nogle klare politiske pejlemærker, som skal være definerende for den konkrete politik Socialdemokratiet fører de kommende år. De pejlemærker kommer DSU til at fremlægge på Socialdemokratiets kongres. Det er for tidligt at løfte sløret for resultatet, men ét budskab kan allerede nu formidles: Opgaven i den nye værdikamp er at få bygget en bro i samfundet mellem en rimelig indsats og en retfærdig bid af kagen. På alle niveauer og inden for alle områder. Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, boligpolitik, socialpolitik, kulturpolitik. Listen er lang over politiske arenaer som skal involveres, hvis den nye bro skal være fast og troværdig.

Men det er også nødvendigt.

Vi glæder os at løfte sløret for den nye kamp for myndiggørelse, ansvarliggørelse og værdighed for unge voksne i fremtiden.

En drøm om at gøre mennesket til borger.

Ikke forbruger, ikke tilskuer, ikke isoleret individ – men til en borger i fællesskabet.

Her er der noget at gøre for en socialdemokrat, som kigger ind i fremtiden. Rigtig god kongres til alle!

Med venlig hilsen FREDERIK VAD NIELSEN