Issuu

DSU'EREN NR. 3 - ÅRGANG 99 - SEPTEMBER 2020

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

SVÆRE TING SKAL FORMIDLES MED HUMOR

- ELLERS BLIVER VI ALLE SAMMEN DEPRIMEREDE INTERVIEW MED HUXI BACH SIDE 6

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED MARTIN ROSSEN SIDE 28

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

3 LEDER

ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt Johan Müller REDAKTION Amalie Haun Julie Anine Noesgaard Mia Fallentin Oliver Gabrielsen

SIDEN SIDST

ET FRYGTELIGT SKIZOFRENT JOB INTERVIEW MED HUXI BACH

KOMMER MARTIN TIL AT LØFTE SINE BØRNEBØRN?

SELVOM VI HAR RÅD TIL AT KØBE NYT, HAR KLIMAET DET IKKE INTERVIEW MED KRISTINE OG FREJA

16 FOTOREPORTAGE 18

ET ÅR MED EN NY SOCIALDEMOKRATISK REGERING

FORMANDENS KLUMME

22 JOBPATRULJEN

FOTOS Sille Veilmark ( side 1, 2, 6, 8, 9, 10, 12, 13) Stefan Cavalieri (side 2, 3, 20, 21, 22, 23, 24) Steen Brogaard (side 18, 19)

FAGLIGT INDSPARK

CHRISTELS DAGBOG

DET ER IKKE FARLIGT, AT MINISTRE HAR ÉN FORTROLIG VEN INTERVIEW MED MARTIN ROSSEN

DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 3.800. Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til mhk@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041 0134

SIDE 2

DSU’EREN NR. 3 ÅRGANG 99 SEPTEMBER 2020

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Metalskolen – Jørlunde • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Roskilde Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Hedenstedkredsen Partiforening • Vesterbro/Kgs. Enghave Partiforening • Ishøj Partiforening • Bruxelles Partiforening • Lolland Øst Partiforening • Sundby Partiforening • Frederiksbjerg-Langenæs Partiforening • Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta • Niels Viggo Lynghøj • Jan Juul Christensen • Anne Madsen • Tomas Breddam • Jacob Bjerregaard • Bo Hansen • Hans Stavnsager

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til nedenfor, har købt en andel af DSU’eren: • Trine Græse • Christina Krzyrosiak Hansen • Anne Limkilde • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Benny Engelbrecht • Peter Hummelgaard Thomsen • Nicolaj Bertel Riber • Camilla Brejner Schwalbe • Alexander Grandt Petersen • Sofie Berg Axelsen • Syddjurs Vest Partiforening • Sorø Partiforening • Socialdemokratiet Fredensborg • Socialdemokratiet Rødovre • Socialdemokratiet Allerød • Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune • Socialdemokratiet Kastrup • Socialdemokratiet Guldborgsund Øst • Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen • Lars Møller Pedersen • Jan Petersen • Socialdemokratiet Aalborg Kommune • Rasmus Jakobsen • Socialdemokratiet i København • Socialdemokratiet Egedal • Jakob Daugbjerg

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

BØR VÆRE ALLEMANDSEJE FORESTIL DIG, AT DU NÆRMER DIG SLUTNINGEN AF DINE ARBEJDSÅR. Du har været på arbejdsmarkedet i godt og vel 40 år, du har haft et godt arbejdsliv - i hvert fald længe nok til, at det er socialt acceptabelt at trække sig tilbage - og nu vil du gerne bruge de sidste 20 år af dit liv på at rejse, udforske en ny eller forsømt hobby, nyde samværet med din ægtefælle og lave aktiviteter med dine børnebørn. Lyder det uretfærdigt? For meget forlangt? Nej vel? Det er sådan set også bare det, fortalere for en differentieret pensionsalder ønsker for de mennesker, der skal have ret til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De fleste af dem, der ikke har haft et psykisk eller fysisk nedslidende job, er sunde og raske, når de går på pension. Det er der ingen, der anfægter. Men når man foreslår at give mennesker med nedslidende job ret til at gå fra arbejdsmarkedet tidligere - så de kan lege lidt ekstra med børnebørnene, før ryggen siger fuldstændig stop - er der bål og brand og højtflyvende argumenter om det store økonomiske tab, der er for samfundet ved at lade raske mennesker gå tidligere på pension. Ja, det argument taler da netop for en differentieret pensionsalder, hvor de raske ikke får lov at gå fra, før de nærmest skal kravle derfra og op i en sygeseng. Og en pensionsalder, der ikke skal agere grænse mellem arbejdsliv og en værdig alderdom, men simpelthen grænse mellem arbejdsliv og dødsleje. Det er ikke værdigt, og det skriger selvsagt til himlen, at sådan en argumentation ikke holder vand. Selvfølgelig fortjener alle mennesker en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Den er svær, men manglen på åbenlyse løsninger skal ikke afholde ideologien i at blomstre. Det er sådan, vi sikrer et bedre samfund. For nuværende og kommende generationer. I skrivende stund har regeringen netop lanceret deres pensionsudspil, og i løbet af efteråret skal den forsøge at forhandle sig frem til en ny pensionsreform, der netop sikrer en værdig tilbagetrækning. For alle. Vi krydser alt i verden, for at det lykkes. For Arnes skyld og for alles skyld. I denne udgave af DSU’eren kan du derfor læse et interview med den unge bagageportør Martin Rasmussen om nedslidning. Vi har også et stort interview med Huxi Bach om at have et job, der forudsætter, at politikerne laver fejl. Og så kan du læse et eksklusivt interview med Martin Rossen om hans rolle som stabschef, og hvordan man forbereder regeringsarbejdet. Derudover kan du også se billeder fra DSU’s sommerlejr, læse en reportage fra dette års Jobpatruljen, bladre dig igennem en artikel om DSU’s klimakampagne til efteråret, læse lidt om tre unge folketingspolitikeres første år som folkevalgte og meget mere. RIGTIG GOD LÆSELYST!

Julie Steenbuch Holt

Vejen til at sikre en værdig tilbagetrækning for alle er ikke nem. Hvordan sikrer man en rettighed, der baserer sig på individuelle hensyn?

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

DET ER IKKE RIGTIG SOMMERFERIE, FØR DSU’ERE LANDET OVER ER HOPPET I DEN SORTE JOBPATRULJETRØJE OG KØRT HELE KONGERIGET TYNDT I SOMMERHEDEN. I år deltog hele 150 DSU’ere i Jobpatruljens sommerkampagne - det højeste antal i mange, mange år. En af DSU’s mærkesager er at sikre unge den bedst mulige start på arbejdsmarkedet, for mange unge oplever desværre det modsatte. Derfor har DSU og Jobpatrauljen været med til at sætte unges rettigheder på arbejdsmarkedet i fokus. Læs mere længere inde i bladet!

SOM TRADITIONEN BYDER, HAR DSU IGEN I ÅR AFHOLDT VORES LEGENDARISKE SOMMERLEJR. I år landede deltagerantallet på hele 230 tilmeldte, og dermed blev Ankersminde Festival 2020 den største DSU-sommerlejr i mere end et årti! Som altid skulle de forskellige distrikter dyste i debatturneringen om den eftertragtede pokal. I dommerpanelet var at finde borgmester i Holbæk, Christina

REDIGERET AF: OLIVER GABRIELSEN

SIDE 4

Krzyrosiak, debatredaktør på Politiken, Magnus Barsøe, og borgmester for Faaborg-Midtfyn, Hans Stavnsager. Det var et stærkt felt med højt niveau, og det endte med at blive Thomas Skriver Jensen, der løb med årets sejr efter en hed finale. Derudover vandt DSU Københavns fodboldhold den famøse fodboldturnering efter en vanvittig finale over de orangeklædte OPIF-drenge fra Københavns Omegn.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

TAK FO R INDS ATSE N ANSIGTER

P Å FO RB U N D E T

EFTER SOMMERFERIEN KUNNE HELE DSU BYDE VELKOMMEN TIL EN RÆKKE NYE MEDARBEJDERE PÅ DSU’S LANDSFORBUND. Efter Rosa Termann og Kristine Andersen før sommerferien valgte at stoppe som afdelingsmedarbejdere, er der nu blevet ansat hele tre nye, der sammen med ANNE KATRINE DALSGAARD skal løfte DSU’s afdelinger. ASBJØRN FRIER fra DSU Ballerupkredsen er startet som afdelingsmedarbejder for Region Sjælland. Asbjørn blev student før sommerferien og er nu klar til at bruge sit sabbatår i DSU. VED DSU’S KONGRES I AUGUST HAVDE EN RÆKKE GODE DSU’ERE VALGT IKKE AT GENOPSTILLE TIL FORRETNINGSUDVALGET. Dermed skulle organisationen sige tak og på gensyn til syv fantastiske DSU’ere, der i årevis har arbejdet hårdt for DSU. Det gælder ANNA THUSGÅRD RØRSTRØM, HARUN MUHAREMOVIC, LARS MØLLER PEDERSEN, LASSE HAUGAARD, LAURA ROSENVINGE, SOFIE KÜMPEL OG MATHIAS VINHOLT, der alle har haft en stor betydning for DSU i mange år.

MATHIAS KRING NIEBUHR er startet som afdelingsmedarbejder for Region Hovedstaden. Mathias blev for to år siden valgt som den yngste partiforeningsformand i Socialdemokratiet og har tidligere været formand for DSU Vejle. Region Syddanmark har været heldige at få KRISTOFFER BRAMSTRUP LYKKE som afdelingsmedarbejder. Kristoffer har tidligere været formand i Vejle.

Tak for jeres formidable indsats, og alt hvad I har gjort for DSU. I har været med til at skabe den fantastiske organisation, som vi har i dag.

Sidste men ikke mindst er ANNE SOPHIE HÆKKERUP blevet ansat som studentermedhjælper på DSU’s skolevalgs- og kommunalvalgsindsats. Anne-Sophie har tidligere være formand for DSU København City.

DERUDOVER ØNSKER DSU’ERENS REDAKTION OGSÅ ET STORT TILLYKKE TIL ALLE DE NYE FORRETNINGSUDVALGSMEDLEMMER, SOM ER BLEVET VALGT PÅ DSU’S 43. KONGRES.

DSU’ERENS REDAKTION BYDER ALLE DE NYE ANSIGTER HJERTELIGT VELKOMMEN OG ØNSKER HELD OG LYKKE MED JERES NYE JOB.

SIDE 5

DSU’EREN

DET ER JO MÆRKELIGT AT HAVE ET JOB, HVOR MAN FRYGTER AT STÅ OP EN DAG, HVOR VERDEN HAR DET RIGTIG GODT

SIDE 6

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

VÆ RE

INTERVIEW AF

Julie Anine Noesgaard

Julie Steenbuch Holt

FOTOS AF

Sille Veilmark

PO L ITISK

SATIRIKER

DET ER NYE TIDER. UDOVER DEN ÅBENLYSE SANDHED I DET UDSAGN ER DET OGSÅ UDGANGSPUNKTET FOR HUXI BACHS NYE ONE-MAN SHOW OG DERMED DSUERENS INTERVIEW MED SATIRIKEREN.

ET ER MAJ MÅNED, DA DSU’EREN MØDER HUXI BACH PÅ VESTERBRO. Genåbningens fase 2 er så småt i gang med at blive implementeret, men vi har valgt at mødes med ham på hans kontor, da alt stadig er meget usikkert. De sidste par måneder har været nogle underlige af slagsen, og på tidspunktet for interviewet ved vi stadig ikke rigtig, hvordan samfundet eller bare den nærmeste fremtid vil tage sig ud. Der sker hele tiden uforudsete ting i verden. Folk laver fejl, og politikere dummer sig. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, når man hedder Huxi Bach og er politisk satiriker. For ham er det med til at give ham gode arbejdsforhold: “Man kan sige, at jeg har et frygteligt skizofrent job, for det er jo forfærdeligt, men det er jo også drivkraften for det, jeg laver,” siger han og tilføjer, at den største motivation for ham til at skrive og lave noget er, når han selv forarges. “Det er der, det bedste materiale kommer fra. Men det er jo mærkeligt at have et job, hvor man frygter at stå op en dag, hvor verden har det rigtig godt.”

Selvom der er meget i samfundet, man kan lave sjov med, var Huxi Bach alligevel bekymret for den politiske satire, da coronavirussen brød ud: “Der var lige sådan en ansats til, at nu ville det blive en lille smule kedeligt at lave satire, fordi vi fik en krise, hvor alle endte i samme båd, og alle bakkede op. Nu marcherer vi bare i samme retning. Der er ingen, der siger noget, alle er bare enige. Nu klarer vi den, hurra,” siger han med et glimt i øjet samtidig med, at han påpeger, at der altid er nogle tosser, som siger noget dumt eller gør noget dumt, som vi andre kan grine af. Så selvom han måtte smide det første udkast til sit nye one-man show ud, da verden blev vendt på hovedet, er der alligevel kommet en masse nyt, han nu kan tale om. CORONAKRISEN AFSLØRER FOLKS SANDE ANSIGT Ligesom mange andre har Huxi Bach også kunnet se, hvordan coronakrisen har fået al facade til at kradse af, og det har været tydeligt, at mange er sig selv nærmest. Han peger på to tendenser. 

SIDE 7

DSU’EREN

JEG VED GODT, AT LARS LØKKE SIDDER I LALANDIA OG SKRIVER ALT MULIGT, MEN DER ER OGSÅ BARE MANGE MANDAGSTRÆNERE LIGE NU “Mange er blevet super-egoister. Det tror jeg er ret naturligt. Det kunne jeg også godt være blevet. Men jeg synes på den anden side også, at der har været en tendens til - så må vi se hvor længe det holder - at være venlige,” fortæller Huxi Bach om folks reaktion på coronavirussens udbrud. Han understreger det smukke ved den venlighed, mange har vist: “Altså grupper af frivillige og naboer, der handler for ældre. Det har været virkelig smukt at se sådan noget opstå. At vi ikke alle sammen bare bliver frådende egoister, der tager ned og køber to europaller toiletpapir og så forsegler sig derhjemme.” Men han er også spændt på, om denne venlighed fortsætter efter krisen. “Folk snakker om, at det her er et wake-upcall, men det, der er med wake-up-calls, er jo, at det kræver, at man tager telefonen. Og nogle gange kan man høre, at det er et wake-up-call, men man tager den ikke. Den ringer - ja ja - og så løber man rundt og råber “wake-up-call”, men så når man ikke at tage telefonen. Det bliver interessant at se, om telefonen ringer ud, om der bliver lagt en besked, eller hvor vi ender i det her,” siger han. Selvom Huxi Bach frygter for, at folks egoisme og mangel på samfundssind potentielt set kan føre til endnu en nedlukning af samfundet på et tidspunkt, tror han alligevel ikke på, at en blå regerings håndtering af coronakrisen ville have været anderledes end den nuværende rødes. “Coronavirussen er en pandemi, der rammer os, og så må vi bare lukke butikken. Det er jo ikke sådan, at vi siger: “Gud, hvor har de håndteret det socialdemokratisk”,” siger han og understreger, at sådan en krise ville være besværlig for alle at håndtere. Men alligevel er han også meget opmærksom på dem, som har kritiseret håndteringen af krisen på de sociale medier:

SIDE 8

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

“Jeg ved godt, at Lars Løkke sidder i Lalandia og skriver alt muligt, men der er også bare mange mandagstrænere lige nu. Der er jo ikke andet på Facebook og Twitter, og folk der “nok havde håndteret det her noget bedre” hjemme fra deres garage, hvor de sidder. Og sådan er det jo.” BØRNENES STATSMINISTER Folk tænker på sig selv i mange henseender; den tidligere omtalte egoisme lever på bedste vis i samfundet. Huxi Bach er far til to små tvillinger, og dette kommer også frem, da vi spørger Huxi Bach ind til, om han har haft betænkeligheder ved at sætte børn i en verden, der er så kaotisk. "Ja, det er jo en forfærdelig verden. Ej, jeg må være ærlig og sige, at vi ingen overvejelser gjorde os. Der er tusind problemer i verden og alt muligt, der er bindegalt og fuldstændig forfærdeligt. Vi skal jo gøre noget - men altså, vi bor et af de aller allermest privilegerede steder i hele verden,” siger han. Og derfor forholder han sig også skeptisk til den titel, Mette Frederiksen har påtaget sig som børnenes statsminister, da Lars Løkke jo ikke var modsætningen, og ingen havde opfattelsen af, at han hader børn. Det burde netop være en selvfølge at være statsminister for alle danske børn. Huxi Bach forstår dog godt, hvad Mette Frederiksen mener, når hun kalder sig for børnenes statsminister:

“Der er jo masser af børn herhjemme, som lider unødigt. Alt er jo relativt, men der er jo danske børn, der vokser op under forhold, der er meget værre end de behøvede.” Det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv, mener han. Der er børn derhjemme, der under sammenligning med danske forhold lider unødigt, mens det måske ikke er så slemt, hvis man sammenligner med et barn, der sivfisker i Bangladesh. Derfor mener Huxi Bach også, at man som børnenes statsminister bør sætte ind med hjælp de steder i verden, hvor børn stadig ses som en nødvendighed: “Vi lever jo i en verden, hvor der stadig er kvinder, som får børn, fordi det er en nødvendighed for, at hele familien kan overleve. Man skal bare få nogle rollinger, som kan kyles ud i markerne.” Derfor tror han på, at det ville være bedre at hæve ulandsbistanden de steder, så flere kvinder kan få en uddannelse: “Vi ved jo, at uddannelse er det bedste præventionsmiddel. Mere uddannelse til kvinder i Afrika.” POLITIKERLEDE OG TILLID Det ville nært umuligt at interviewe Huxi Bach uden også at vende snuden forbi Inger Støjberg-sagen og vende de konsekvenser - eller mangel på samme - der er for at lyve for og i Folketinget. 

BLÅ BOG → ER FØDT CHRISTIAN BÆKGAARD BACH I 1978 I AALBORG → HAR TO TVILLINGEDRENGE med sin kone Frederikke Halling Hastrup → FIK SIT GENNEMBRUD I SINE YNGRE DAGE SOM VÆRT PÅ MUSIKPROGRAMMET BOOGIE I 2002 → HAR VÆRET VÆRT på en lang række radio- og TV-programmer → HAR INDTIL VIDERE LAVET FEM ONE-MAN SHOWS → ER I ØJEBLIKKET OGSÅ AKTUEL MED NYHEDSSATIREPROGRAMMET UGEN PLUS DET LØSE, der indtil videre har kørt to sæsoner

CORONAVIRUSSEN ER EN PANDEMI, DER RAMMER OS, OG SÅ MÅ VI BARE LUKKE BUTIKKEN

SIDE 9

DSU’EREN

JEG VIL FAKTISK VOVE DEN PÅSTAND, AT DET NOGLE GANGE ER NEMMERE AT TAGE IND, HVIS MAN KAN GRINE LIDT AF DET jo en helt anden tid med blandt andet oliekrise. Den tid er jo overstået,” fortæller han og understreger, at der er mange ting, som Socialdemokratiet og fagbevægelsen ikke engang kan blive enige om. “Jeg tror, det er svært for socialdemokrater - og også venstrefolk, for de sidder jo også og skændes - at tiden, hvor mange kunne definere sig selv og følte sig som en socialdemokrat, er stendød. Dengang var der et meget rent billede af det, men min fornemmelse er, at regeringen heller ikke helt selv kan finde ud af, hvad en socialdemokrat er,” siger Huxi Bach og fortsætter: “Helle Thorning Schmidt og Bjarne Corydon var jo også - formoder jeg - socialdemokrater, men sammenligner man de to seneste socialdemokratiske regeringer, er de jo olie og vand.” “Anders Fogh Rasmussen måtte gå af som skatteminister på grund af såkaldt kreativ bogføring. Og så ender han som statsminister. Altså det virker som om, der er noget galt med talentmassen. “Nå, har vi ikke nogen bedre til at blive statsminister, så må det blive ham”. Han tror faktisk ikke på, at der sker noget med Inger Støjberg. “Højest giver det lidt problemer i Venstre, der nu også skal tage sig af det. De to fløje er nu endnu mere udtalte. Stakkels Jakob Ellemann (-Jensen red.), som tåger rundt i det. Han vil bare gerne sige noget, og så er der nogle fra hans eget parti, der siger det stik modsatte. Og Lars Løkke, der sidder og råber med pomfritter i munden.” Men Huxi Bach understreger også, at vi skal sætte pris på at leve i et land, hvor korruption og løgne fra Folketingets medlemmer ikke er hverdagskost.

SIDE 10

“Det er jo ikke sådan som i Rusland, hvor det er direkte organiserede statsløgne, eller USA hvor der sidder en galning, som man bare skal holde til at lyve én gang om dagen. Vi er klart et bedre sted, men det betyder ikke, at vi skal stille os tilfredse med det. Jeg synes, det er bekymrende, at der ikke er større konsekvenser,” siger han. HVAD ER SOCIALDEMOKRATISME? Coronakrisen er ifølge Huxi Bach ikke håndteret synderligt socialdemokratisk, og faktisk ser han slet ikke den nuværende regering som socialdemokratisk. Han ser den mere som en midterregering, der bare gerne vil kaldes rød. Adspurgt, hvad han så ser som socialdemokratisk, svarer: “Det handler nok i virkeligheden om, at tiden er løbet fra alle de ting. Mange vil jo sige, at socialdemokratismen var dengang med Anker (Jørgensen red.), men det var

Fra 10. september og tre måneder frem turnerer Huxi Bach rundt i Danmark med sit one-man show “Nye tider”. Og det er nye tider, både for ham og for alle os andre. Huxi Bach er med sit job som satiriker afhængig af de længerevarende tendenser i samfundet. Han kan ikke forberede et show til afholdelse om fire måneder, hvis man er færdig med at tale om en given ting ugen efter. Og så understreger han vigtigheden af også at kunne grine af de dårlige og til tider absurde ting, der sker i vores samfund. “Jeg synes, man skal kunne formidle sådanne ting på en humoristisk måde, ellers får vi alle sammen en depression. Og man kan sagtens gøre det med alvorlige ting, uden at alvoren går af det. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det nogle gange er nemmere at tage ind, hvis man kan grine lidt af det,” siger Huxi Bach.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

150 AKTIVE DSU’ERE TAK FOR INDSATSEN!

TAK FOR AT GØRE EN FORSKEL! Rekord mange DSU’ere har i år hjulpet med at gøre Jobpatruljen til en kæmpe succes. Op mod 150 DSU’ere har på landsplan været en aktiv del af Jobpatruljen i 2020. DSU er med længder den organisation, der har sendt flest aktive ind i kampagnen. Det er ligeledes det højeste antal DSU’ere på en enkelt Jobpatrulje nogensinde. Jobpatruljen er taknemmelig for hver og én af jeres indsats og sætter stor pris på det stærke samarbejde med DSU.

24,9 % af unge fritidsjobbere får ikke deres retmæssige pause, når de går på arbejde. Det er naturligvis 24,9 % for mange, men tallet har heldigvis været stødt faldende siden 2012.

24,9%

Skal man selv finde afløser, hvis man bliver syg op til en vagt? Nej, selvfølgelig skal man ikke det. Alligevel kræves det, af hele 19,1 % af de fritidsjobbere, som Jobpatruljen snakkede med i 2020.

Kun 6,8 % af unge fritidsjobbere går på arbejde uden en ansættelseskontrakt. Selvom man ikke altid har retskrav på en ansættelseskontrakt, så anbefaler Jobpatruljen alligevel altid, at man forsøger at få en.

6,8%

WWW.JOBPATRULJEN.DK

8024 1010

SIDE 11

DSU’EREN

ARNES TUR:

KOMMER MARTIN TIL AT LØFTE SINE BØRNEBØRN? DET ER IKKE DEN BEDSTE DAG AT SPOTTE FLYVEMASKINER, DA DSU’ERENS SKRIBENTER TROPPER OP VED FLYVERGRILLEN LIGE VED LANDINGSBANEN I KØBENHAVNS LUFTHAVN. CORONAKRISEN HAR SAT SIT PRÆG PÅ FLYTRAFIKKEN, MEN HAR IKKE STOPPET OS I AT MØDES MED 29-ÅRIGE MARTIN RASMUSSEN, DER ER BAGAGEPORTØR I AVIATOR.

INTERVIEW AF

Johan Müller

ARTIN RASMUSSEN HAR ET NEDSLIDENDE ARBEJDE. Nok et af de hårdeste, hvis han selv skal sige det. Han møder ofte ind klokken fem, og så begynder vagten ellers, der kan vare fra fire timer og op til 12. I løbet af dagen sender han otte fly afsted, og er man ”kryds” (FAKTABOKS), kræver det nogle armkræfter ”Jeg løfter 800 kufferter på en vagt,” fortæller han, og de vejer typisk af 15-20 kilo. ”Så jeg løfter en del tons på sådan en dag,” fortæller Martin Rasmussen med et smil på munden. Han er stolt af sit arbejde, men tanken om, at manden overfor os løfter 12 tons om dagen for, at vi kan få det rigtige tøj med til Sydeuropa, gør ikke ligefrem disse skribenter stolte.

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SIDE 12

Tanken om de mange tunge løft får os til at spørge Martin Rasmussen, om han har andre planer for fremtiden end at arbejde som bagageportør. ”Jeg kan ikke se mig selv et andet sted end det her. Hvis kroppen kan holde til det, altså,” svarer han helt cool. Og lige præcis det med at kunne holde til det er noget, der giver problemer.

Martin Rasmussen fortæller, at den typiske bagageportør kun holder i 10 år: ”Så er man simpelthen slidt ned.” PENSIONSALDEREN BLIVER ET PROBLEM Martin Rasmussen startede i lære som murer, da han var 15, og han har haft hårde fysiske jobs siden. ”Jeg tænker, at jeg må være værdig til tilbagetrækning, når jeg nærmer mig 60. Der synes jeg, at jeg har gjort min del,” siger han, og en skygge glider over hans ansigt: ”Det kommer nok desværre ikke til at ske” For Martin Rasmussen er pensionsalderen 73 år. Da vi spørger ham, hvad han synes om det, begynder han at grine. ”Den er alt, alt for høj,” siger han.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

Grinet kommer af den surrealistiske tanke at skulle arbejde så langt ud i fremtiden. Det er næsten uforståeligt. ”Jeg har ikke mange kollegaer over 60. Det er, fordi de får skavanker og må gå hjemme eller finde andre jobs,” fortæller han. Derfor betød det også meget for Martin Rasmussen, da Socialdemokratiet for 18 måneder siden lancerede planen om værdig tilbagetrækning. Men mange af hans kolleger i lufthavnen vil se det, før de tror det. ”Der bliver jo lovet en masse ting,” forklarer han ”Vi har alle hørt om Arne, men folk tror, at det fly er fløjet”. Martin Rasmussen har dog tillid til Mette Frederiksen og hendes ministerhold. Det er der desværre ikke mange af de vælgere, man kan kalde arbejdervælgere, der har, mener han. ”De har mistet troen på politik,” siger han med en skeptisk mine. Alt er dog ikke tabt, og Martin Rasmussen tror, at kampen om værdig tilbagetrækning kan vinde folks tillid igen. ”Det vil få dem til at se, at systemet virker, og at man kan stole på politikerne,” fortæller han, mens et SAS-fly buldrer op ad landingsbanen bag os. DET BLIVER IKKE LET Martin Rasmussen er godt klar over, at det ikke bliver let for regeringen at få forslaget om værdig tilbagetrækning op og flyve. Men han vil ikke have, at parlamentarisme eller penge bliver en undskyldning. Man har jo vidst det meste før valget, mener han

DET ER IKKE NOGET NYT, AT DE RADIKALE PRØVER AT SPÆNDE BEN FOR GODE FORSLAG ”Jeg tror ikke, man må gå på kompromis,” siger han og fortsætter ”Det har Socialdemokratiet gjort tidligere, hvor man gik mere op i taburetter end i politikken,” og sådan må det ikke ende igen. Undervejs i interviewet påpeger Martin Rasmussen, at der ikke er mange i Folketinget som ham – der har haft et hårdt arbejde. Og han problematiserer, at det mest er akademikerne, der sidder på medierne og magten. Det har helt klart givet benspænd for kampen for værdig tilbagetrækning. ”De tænker ikke på det liv, jeg kommer til at leve dér,” siger han. For Martin Rasmussen handler det ikke kun om at kunne arbejde og løfte kufferter, når han er 60, men også om noget meget vigtigere: ”Jeg vil gerne kunne løfte mine børnebørn, når jeg er 73 år,” siger han med forargelse over, at man skal være slidt ned, før man kan komme på pension. Han vil også gerne kunne nyde sin alderdom. Maven knurrer, og vi har lovet os selv, at vi først ville dykke ned i Flyvegrillens frituremenu, når interviewet var overstået.

Derfor spørger vi, hvad Martin Rasmussen vil sige til beskæftigelsesministeren, inden han går ind i forhandlingslokalet om værdig tilbagetrækning. Og selvom Martin Rasmussen har stor respekt for Peter Hummelgaard, kommer der alligevel en lille opsang om at huske arbejdervælgeren. ”Det er os, der lægger vores stemmer hos jer, og hvis vi ikke skal forsvinde til højre eller til venstre, så må I tage nogle chancer og holde fast,” siger han og understreger, at man må modstå fristelsen til at gøre forslaget spiseligt for middelklassen og de borgerlige for at høste stemmer. ”I er et arbejderparti, det har Socialdemokratiet altid været, og det skal det blive ved med at være.”

S Å DA N ER MA N K RY D S ”Krydset” pakker kufferterne i flyet. Det eneste hjælpemiddel, de har, er det transportbånd, der får kufferten fra landjorden og op i flyet. Derefter har man kun sine arme og ben til hjælp. De fleste starter som kryds, når de får et job i lufthavnen.

”Det er ikke noget nyt, at de radikale prøver at spænde ben for gode forslag,” siger han og piller det ene parti efter det andet ned: ”DF er også blevet gennemskuet. De slog sig jo op på at være et arbejderparti, men de er faldet igennem”. Som situationen er i Folketinget, kan Martin Rasmussen godt se, at flertallet er snævert, men så må regeringen tage konsekvensen og udskrive valg.

SIDE 13

DSU’EREN

K R I ST I N E O G F R E JA :

VI HAR RÅD TIL AT KØBE NYT – DET HAR KLIMAET IKKE INTERVIEW AF

Oliver Gabrielsen

Mads Hvidbjerg Kristensen

HVORFOR SKAL VI GÅ OP I KLIMAET? I ANLEDNING AF DSU’S KLIMAKAMPAGNE #HANDLINGNU HAR DSU’EREN MØDT TO AFDELINGSFORMÆND TIL EN SNAK OM KLIMA, FORBRUG OG KAMPAGNE.

N LUN FORMIDDAG I AUGUST MØDER DSU’EREN DE TO AFDELINGSFORMÆND FREJA NORDSTRØM OG KRISTINE ANDERSEN. En af Københavns mange parker, denne gang Botanisk Have, danner ramme for dette interview. Snakken falder på DSU’s klimakampagne, biodiversitet, og hvordan vi kan gøre en forskel på klimaet. Kristine er 21 år gammel, og hun bor til dagligt i Svendborg. Derudover er hun formand i DSU Sydfyn og er desuden for nyligt blevet valgt som byrådskandidat i Svendborg Kommune. Freja er 20 år, koldingenser og formand for DSU Kolding. Hun er lige blevet student og skal til at aftjene værnepligt. Kristine brænder for klima- og miljødagsordenen. Det startede da hun gik på gymnasium. Her stødte hun på DSU’s kampagne ”Gør Danmark Grønt Igen”. Det var startskuddet på hendes tid i DSU, og hun kom hurtigt med på kursusweekend, hvor hun fik kendskab til DSU’s aktive rolle i klima- og miljøkampen. ”Det overraskede mig,” siger hun og uddyber ”jeg troede kun, det var venstrefløjen og Alternativet, der gik op i klimaet”.

SIDE 14

Freja meldte sig ind lang tid før, at ”Gør Danmark Grønt Igen”-kampagnen startede. Hendes wakeup-call var til folkemødet på Bornholm for tre år siden, hvor hun blev en af DSU’s klimakæmpere. ”Det gik hurtigt op for mig, hvor vigtig en dagsorden det var, og at det var noget folk, interesserede sig i,” fortæller hun. Det gælder især, mener Freja, når DSU er på skolebesøg. KLIMAKAMP I DAGLIGDAGEN Tænker de to afdelingsformænd så meget på klimaet i deres dagligdag? Svaret er et stort: JA! ”Tidligere har jeg været vegetar i næsten 3 år, men nu er jeg tilbage til at spise kød. I mit sabbatår var jeg taget til Vietnam, hvor jeg indså, at CO2-mæssigt svarede flyveturen tur-retur til at være vegetar i to år,” forklarer hun. Der gik det op for hende, at det ikke nytter det store, hvis hun stopper med at spise kød, men at der skal ændres i strukturerne for at vinde klimakampen. Men det er noget, hun tænker over, når hun står og køber tøj, eller når den nye iPhone kommer.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

KRISTIN E OG FRE JA S

KAMPAGNE TIPS

FÅ ALLE MED! Giv en god introduktion til, hvad der skal ske under kampagnen.

FÅ ØVET SAMTALER!

For mange som ikke har været på kampagne før kan det være virkelig grænseoverskridende at snakke med et fremmed menneske.

KØR SPØRGESKEMAET...

For Freja betyder mentalitet meget, og hun påpeger, at vi er blevet opdraget til ”nyt nyt nyt”, men at det er der begyndt at blive lavet om på. “Vi er blevet mere bevidste om vores køb,” siger hun og uddyber: ”Et eksempel er, at vi køber flere varer tæt på udløbsdato”. Og så er vi blevet bedre til at gå i genbrug, for som Freja siger: ”Selvom vi har råd til at købe nyt, har klimaet bare ikke råd til det. Derfor er man nødt til at tage det med i regnestykket en gang imellem.”

Freja bryder sig ikke om, at mange af de andre røde partier siger, vi skal begynde at tage ansvar selv. Hun insisterer i stedet på, at vi er nødt til at dreje diskussionen over på, at det er fællesskabets beslutninger, som gør den store forskel: ”De store beslutninger er dem, som batter mest, og det er heller ikke alle, der har muligheden for at gøre de rigtige ting. Det er ikke alle, der har råd til en Tesla eller en ny bil, som ikke forurener meget. Der bliver vi nødt til at gøre noget i det store i stedet for”

Det kan godt betyde, at den enkelte må besvære sig mere, men ”man sorterer ikke skrald, fordi man synes det er fedt, men fordi det er nødvendigt,” siger hun og kommer med et eksempel fra hjemkommunen: ”Specielt i Kolding skal man gå ret langt for at komme af med det, så det er noget man bevidst skal gøre”.

Kristine afslutter med en besked til alle DSU’ere: ”Vi skal være med til at vise, at alle kan være med i klima- og miljøkampen, og at man ikke behøver at tage nogle ekstreme personlige valg. Vi kan gøre rigtigt meget for at alle kan være med, for eksempel med affaldssortering.”

...igennem på forhånd.

DIG 4 KAST UD I DET...

...selvom du ikke har prøvet det før!

PÅ DIN 5 START EGEN SKOLE

Du er der allerede i forvejen.

LAV FORSKELLIGE 6 KAMPAGNER!

Besøg også kollegier og ungdomsboliger.

DSU I KLIMAKAMPEN For Kristine handler klima også om ulighed blandt mennesker. Specielt når man tager det internationale perspektiv med i det, hvor det er de mest udsatte og fattigste mennesker, som bliver ramt hårdest. Derfor er det vigtigt, at DSU går ind i den kamp.

SIDE 15

DSU’EREN

FOTO R E P O RTA G E F R A

ANKERSMINDE FESTIVAL FRA DEN 30. JULI TIL DEN 2. AUGUST VAR 230 DSU’ERE SAMLET TIL SOMMERLEJR PÅ ANKERSMINDE FOR FØRSTE GANG EFTER UDBRUDDET AF CORONAVIRUS. DET BLEV EN FESTLIG WEEKEND MED FODBOLDTURNERING, ØL, VENSKAB, FÆLLESSKAB – OG SELVFØLGELIG MASSER AF HÅNDSPRIT OG BEHØRIG AFSTAND. VI GLÆDER OS ALLEREDE TIL AT GØRE DET IGEN NÆSTE ÅR!

DANSK METALS FORBUNDSFORMAND, CLAUS JENSEN, LAGDE VEJEN FORDI ANKERSMINDE FESTIVAL FOR AT TALE TIL DSU OG METAL UNGDOM, DER OGSÅ DELTOG PÅ SOMMERLEJREN.

MANGE MØDTE OP TIL INTERNATIONALT UDVALGS WORKSHOP FOR AT DISKUTERE UDVIKLINGEN I POLEN OG UNGARN MED SOCIALDEMOKRATIETS EUROPAPARLAMENTSMEDLEM MARIANNE VIND.

DITTE FREDENSBORG, DSU AARHUS, LYTTER GODT EFTER, MENS KLIMAMINISTER DAN JØRGENSEN HOLDER OPLÆG.

DSU KØBENHAVN KÆMPEDE MED PAVILLONERNE. HER ER DET EMIL JUHLER, SEBASTIAN HALL OG ANTON BACH. DER HEPPES MED FRA SIDELINJEN.

SIDE 16

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

LARS MØLLER HÆVER SIN FADØL FOR AT HILSE PÅ VORES UDSENDTE FOTOGRAF.

DANMARKS KULTUR- OG KIRKEMINISTER JOY MOGENSEN KUNNE OVERRÆKKE VANDREPOKALEN TIL DSU KØBENHAVNS FODBOLDHOLD, DA HUN LAGDE VEJEN FORBI FREDAG EFTERMIDDAG.

ANTON BACH VAR TRUKKET I SIT BEDSTE DOMMEROUTFIT OG AGEREDE HÅRD, MEN RETFÆRDIG DOMMER. DSU MIDTJYLLAND VAR KLAR TIL KAMP PÅ FODBOLDBANEN.

DET BLEV THOMAS SKRIVER JENSEN, FORMAND FOR METAL UNGDOM OG MANGEÅRIGT MEDLEM AF DSU, DER TRAK SIG SEJRRIGT UD AF DSU’S PRESTIGEFYLDTE DEBATTURNERING.

EN AF ARBEJDERBEVÆGELSENS NYESTE STOLTHEDER, DSU KØBENHAVNS FODBOLDHOLD, MELDTE OGSÅ KLAR TIL KAMP.

SIDE 17

E N

DSU’EREN

E T

Å R

D E M

ETTE ISTER M SN I M S E AT STÅELS , AT ST ET FOR STE ÅR D KALE I M I S O D I R A N E R OG AF JU LING N D N E N T E S A G I H L N LIDT TNI FOR EDS R I SLU TENSE HER ER SF, ENH . N , I D T L R E I O E T T DET VA A RH EF EMOKR NYE MINISTE RIKSEN OCIALD FREDE IT S S M E E R L E NT MEL PRÆSE PAPIR UNNE K ÅET. E R G T VENS DET ER N A D VOR OM, H SKREVET AF

Mia Fallentin

Julie Steenbuch Holt

Steen Brogaard

I STARTEN AF ÅRET RAMTE EN STOR PANDEMI HELE VERDEN. SPREDNINGEN AF CORONAVIRUS (COVID-19) LUKKEDE MANGE LANDE I VERDEN HELT NED. I Danmark handlede Mette Frederiksen, regeringen og Folketinget resolut på truslen, og i marts blev alle offentligt ansatte sendt hjem, ligesom butikker, fitnesscentre, restauranter og store forsamlinger blev beordret lukket. Mange privatansatte arbejdede også hjemmefra. Den ansvarlige handlen fra regeringens side gjorde en forsigtig genåbning mulig allerede en måned efter, og i skrivende stund er det kun koncerter, festivaler og diskoteker, der fortsat holder lukket, ligesom værtshuse mv. ikke må holde åbent til længere end midnat. De værste økonomiske og menneskelige omkostninger er ligeså afværget, og Danmark er vurderet til at ligge i den gode ende, når det kommer til vurderingen af håndteringen af coronakrisen.

SIDE 18

I JUNI VEDTOG REGERINGEN SAMMEN MED ALLE FOLKETINGETS PARTIER MED UNDTAGELSE AF LIBERAL ALLIANCE OG NYE BORGERLIGE EN BINDENDE KLIMALOV, DER GØR ALLE FREMTIDIGE REGERINGER OG KLIMAMINISTRE FORPLIGTEDE TIL AT AT INDFRIE KLIMALOVENS MÅL. Det er et vigtigt skridt i retningen mod at gøre Danmark til en grøn stormagt, der kan inspirere og påvirke resten af verden i den globale klimaindsats. Aftalen lovfæster et mål om 70 pct. reduktion af udledning af drivhusgasser i 2030, styrkelse af Klimarådet og et klimaneutralt Danmark i 2050.

HVORDAN BLIVER DEN KOMMENDE TID? DER SPÅS OM ET VOLDSOMT POLITISK EFTERÅR. DE ØKONOMISKE EFTERDØNNINGER AF CORONAKRISEN SKAL HÅNDTERES, ØKONOMIEN SKAL GENOPRETTES, OG DEN STIGENDE ARBEJDSLØSHED SKAL STANDSES. Det bliver førsteprioritet for regeringen og resten af Folketinget. Hjælpepakkerne skal udfases, epidemiloven fra marts skal evalueres i november, og fase 4 af genåbningen skal fastlægges. Den føromtalte klimalov slår ligeledes fast, at der til efteråret skal forhandles om en grøn skattereform med CO2-afgifter, så det bliver også en stor opgave for regeringen at indfrie det mål.

“NU ER DET ARNES TUR”. NÅR DU LÆSER DET HER, HAR REGERINGEN FREMLAGT SIT UDSPIL TIL EN RET TIL TIDLIGERE PENSION FOR NEDSLIDTE. Det har været en af de største mærkesager for Socialdemokratiet siden valget sidste år, og nu skal der gang i forhandlingerne, så psykisk og fysisk nedslidte også kan få lov at nyde en værdig pensionisttilværelse.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

DET HAR VÆRET ET VILDT ÅR

BJØRN BRANDENBORG, KASPER SAND KJÆR OG ANNE PAULIN ER TIDLIGERE DSU’ERE OG BLEV ALLE VALGT IND I FOLKETINGET FOR FØRSTE GANG SIDSTE ÅR. DET HAR PÅ ALLE MÅDER VÆRET ET BEGIVENHEDSRIGT ÅR, OG HER KAN DU HØRE LIDT OM, HVORDAN DERES FØRSTE ÅR SOM FOLKETINGSMEDLEMMER HAR VÆRET.

KASPER SAND KJÆR, 31 år

ANNE PAULIN, 32 år

BJØRN BRANDENBORG, 28 år

“Det har jo været et vildt år. Det har været enormt lærerigt med en meget stejl læringskurve. Jeg har lige skullet vænne mig til det, så jeg ikke mister pusten, hver gang jeg møder ind på arbejde. Der har været mange gange i løbet af sådan en arbejdsdag, hvor jeg føler, at jeg har haft en puls på 200, og det er nok meget kendetegnende for det sidste år.”

“Mit første år som folketingsmedlem har været et utroligt spændende år, og der er jo en stor ære og en stor fornøjelse at være en del af det socialdemokratiske hold i det forgange år, hvor vi jo har haft mulighed for i den grad at sætte et socialdemokratisk præg på Danmark.”

“Det har været et helt vildt år. Lige nu er det ret specielt, og læringskurven det sidste år har været enorm stejl. Det er enormt fedt at mærke, at nogle af de politiske visioner, jeg selv har haft, er lykkes, og jeg kan se, at det politiske projekt, vi har som parti, er kommet godt i gang.”

Kultur- og Medieordfører

“Jeg synes faktisk, at man på den gode måde bliver overrasket over, hvor mange af ens kolleger fra alle de politiske partier som bare gerne vil det, de brænder for helt nede i maven og arbejde 100 timer om ugen for det Danmark, de tror på.” “Det må jo helst aldrig blive fuldstændig rutine. Når man til et punkt, hvor ens hjerte ikke bare slår en smule hurtigere, når man skal op på Folketingets talerstol, så skal man nok ikke være der længere. Det skal føles helt særligt.” “Jeg synes, det er vildt, hvor meget plads jeg har fået det seneste år. Jeg har oplevet at være med til at lave min første politiske aftale og få det første lovforslag igennem. Jeg glæder mig til at komme tilbage til en nogenlunde politisk hverdag, hvor coronakrisen ikke er altoverskyggende, og hvor vi kan komme tilbage til vores politiske projekt mod et mere retfærdigt, lige og grønnere Danmark og være en del af et meget stærkt hold.”

Klima-, Energi- og Forsyningsordfører

”For mig var et af højdepunkterne for året at være med til at forhandle klimaloven. At være en del af processen omkring en så ambitiøs klimalov, som jo også er ret speciel i internationale sammenhænge, det har været virkelig spændende.” ”Du kan bruge hele dit liv i et mødelokale, fordi der er så mange der vil snakke og have indflydelse på politikken. Så du kan bruge rigtigt langt tid herinde bag lukkede mure, men jeg synes det er vigtigt at holde fast i også at komme ud og snakke med de mennesker som det jo i sidste ende handler om. Og så skal man huske at sætte tid af til at tænke politiske tanker og visioner, så der ikke går drift i den, det synes jeg er vigtigt at have for øje som folketingsmedlem.”

Uddannelses- og Forskningsordfører

“Ofte kan man godt udefra opfatte konfliktniveauet i Folketinget som rigtig stort, men jeg er enormt positivt overrasket over, hvor godt et samarbejde vi har herinde. Der er et virkelig godt kollegialt fællesskab på tværs af partierne.” “For mig handler politik om at skabe konkret forandring ude i det danske landskab og især repræsentere der, hvor jeg kommer fra. Det er enormt vigtigt for mig. Vi skal trække Danmark i en mere retfærdig retning, og qua min ordførerpost har jeg en klar vision om at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.”

FOR MIG VAR ET AF HØJDEPUNKTERNE FOR ÅRET AT VÆRE MED TIL AT FORHANDLE KLIMALOVEN

SIDE 19

DSU’EREN

REGERINGEN

SKAL ÆNDRE DANSKERNES ADFÆRD VI BLIVER NØDT TIL AT BRUGE REGERINGSMAGTEN OG DET HISTORISK STORE RØDE FLERTAL TIL AT SÆTTE GANG I NOGLE STRUKTURELLE FORANDRINGER AF SAMFUNDET, SOM GRADVIST ÆNDRER DANSKERNES ADFÆRD

SU HAR NU TAGET HUL PÅ EN NY KONGRESPERIODE. DET ER NOGENLUNDE SAMTIDIG MED, AT REGERINGEN HAR REGERET DANMARK I ET ÅR. Gode resultater på klima, tidlig tilbagetrækning, velfærd, uddannelse og bolig står tilbage, men DSU skal bruge den nye kongresperiode på at presse for mere grundlæggende og strukturelle forandringer. Hvad nytter det blindt at investere i velfærd, hvis højrefløjen igen en dag med et snuptag kan genstarte nedskæringerne? Hvad nytter det med fine investeringsprogrammer på klimaområdet, hvis landbrugslobbyen igen får Venstre til at indføre ”grøn realisme” i Statsministeriet? VI SKAL LÆRE AF ANDERS FOGH RASMUSSEN Vi bliver nødt til at bruge regeringsmagten og det historisk store røde flertal til at sætte gang i nogle strukturelle forandringer af samfundet, som gradvist ændrer danskernes adfærd. Når vi en dag forlader regeringskontorerne, så skal førstevalget for danskerne være folkeskolen, fællesskabet og fagforeningerne. De fleste danskere skal leve et liv, som gør det muligt for os at få sociale fremskridt og grønne fremskridt til at gå hånd i hånd. Derfor skal DSU presse regeringen til at tage ved lære af Anders Fogh Rasmussen. Alle liberalisterne har travlt med at hælde ham ned af brættet, fordi han lod de offentlige udgifter stige, men manden var snu og snedig. På overfladen investerede han i den offentlige sektor – men nede i samfundets maskinrum drejede han på de strukturelle håndtag, så danskerne ændrede vaner: Færre lejere – flere

boligejere, færre i folkeskolen – flere i privatskolen, større friværdier til middelog overklassen – mindre velstand til de dårligst stillede, krig mod A-kasser og fagforeninger – flere lønforsikringer og færre organiserede, mere centralisering af beslutninger og velfærd – mindre opbakning til velfærdsinstitutionerne. Han brugte politik til at ændre ved danskernes vaner, ønsker, valg og prioriteringer. Alt sammen stækkede det fællesskabet, arbejdsmarkedet og sammenhængskraften. REGERINGEN SKAL EFTERLADE ET FORANDRET DANMARK Nu skal vi gøre det sammen – bare med omvendt fortegn. Fagbevægelsen skal styrkes strukturelt, finanssektoren skal fylde mindre i økonomien, velfærdsstaten skal altid være danskernes førstevalg og i den private sektor skal indflydelse og velstand spredes i langt større omfang. Det er forandringer som ikke kan skabes gennem investeringer på finansloven, men kræver strukturreformer. DSU kommer til at bruge denne kongresperiode på at sikre, at denne regering leverer forandringer som bliver stående i de næste 20, 40, 50 og 100 år. Vi vil fremlægge bud på en medejerskabsreform af dansk erhvervsliv, en uddannelsesreform som skal sikre social mobilitet, nye struktursvar på klimakampen og et frihedsudspil, som for alvor skaber frihed for alle indkomstgrupper i vores generation. Strukturelle aftryk på Danmark er den største gave Socialdemokratiet kan give videre til fremtiden. Vores parti skal altid måles på evnen til at sætte varige spor og få ændret spillereglerne for menneskers muligheder til det bedre. Det bliver DSU’s vigtigste opgave at presse på for det!

Frederik Vad

SIDE 20

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

BLIV KLOGERE PÅ EU Hør seneste podcastafsnit på kanalen AOF OPLYSER

Find den her

SIDE 21

DSU’EREN

R E P O RTA G E M E D J O B PAT RU L J E N :

JEG SYNES PERSONLIGT, AT DET ER VIGTIGT FOR OS DSU’ERE, AT

VI KOMMER UD OG HØRER DE UNGES HISTORIER

SIDE 22

SKREVET AF

Mia Fallentin

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

LOKKEN HAR NETOP SLÅET 11.00, DA VI KØRER FRA 3F KØBENHAVNS LOKALER. I bilen sidder Cecilie Sværke, distriktssekretær i DSU København, og Jakob Bonde, politisk sekretær i DSU København. De er begge frivillige på årets jobpatrulje og har netop sat kursen mod dagens rute, som indeholder butikker i Gladsaxe og på Søborg Hovedgade. Jobpatruljetasken er fyldt med proviant og et par iPads - det vigtigste arbejdsredskab til en dag på jobpatrulje. Solen står højt på himlen, da Cecilie og Jakob går ind ad døren til Silvan på Gladsaxe Møllevej i håbet om at finde en ungarbejder at interviewe. De har aftalt, at Cecilie skal lave interviewet, mens Jakob skal notere svarene ned på iPadens spørgeskema. ”Vi har et spørgeskema med, hvor vi stiller ungarbejderne de samme spørgsmål, så vi kan bruge dem til at lave noget statistik, og i yderste konsekvens - hvis det virkelig står grelt til på en arbejdsplads, - så kan vi også sende svarene til faglig opfølgning hos den fagforening, der organiserer på den pågældende arbejdsplads,” forklarer Jakob. Med deres sorte ’Jobpatrulje’-jakker er Cecilie og Jakob lette at genkende, og de får hurtigt fat på en medarbejder, der dog må fortælle dem, at der desværre ikke er nogle ungarbejdere på arbejde på det pågældende tidspunkt. Manglen på ungarbejdere i Silvan får Cecilie og Jakob til at genoverveje resten af deres rute. Tiden er knap. For klokken 13.00 skal de nemlig interviewes af en journalist fra det Gladsaxebladet, som gerne vil høre mere om Jobpatruljen og om tilstanden for ungarbejdere i Gladsaxe

Kommune. De to frivillige lægger derfor en plan. De vil prioritere de butikker, der næsten altid har ungarbejdere på arbejde: supermarkeder, McDonald’s, ismejeriet m.m. Vi sætter os ind i bilen igen og kører efter den nye, reviderede rute. På bilturen fortæller Cecilie og Jakob, hvad der har fået dem til frivilligt at bruge noget af deres ferie på at køre jobpatrulje. ”Jeg har valgt at bruge min ferie på at køre jobpatrulje, fordi jeg synes, det er en vigtig sag at informere de unge om deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og så synes jeg, at det er en sjov måde at lave aktivisme på, fordi man gør en konkret forskel i det, at man informerer nogle unge, hvoraf mange af dem i virkeligheden ikke er bevidste om de rettigheder, de har,” fortæller Cecilie, og Jakob tilføjer. ”Jeg synes også, det er fedt, at Jobpatruljen er noget vi kan lave på tværs af organisationer i arbejderbevægelsen. Og så synes jeg personligt, at det er vigtigt for os DSU’ere, at vi kommer ud og hører de unges historier. Det, tror jeg, er vigtigt til, når vi skal udvikle politik, at vi så faktisk også har været derude og har historierne med os i politikudviklingen.” Næste stop på turen er Meny på Søborg Hovedgade. Der er typisk styr på tingene i de store kæder, og til at starte med er der da heller ingen slinger i valsen i butikken. Cecilie og Jakob introducerer sig for en ansat ved indgangen af butikken, og han tilkalder en ungarbejder, som de kan få lov til at interviewe. 16-årige Jennifer er glad for sit job, og hun har gode arbejdsforhold. Da interviewet er slut, vil Jennifer gerne høre mere om fagforeninger, og hvilke fordele der ville være for hende som medlem af en fagforening.

Cecilie er i gang med at fortælle, da en medarbejder i Meny henvender sig til Cecilie og Jakob. Han er vred og konfrontatorisk. Cecilie fortæller ham, at de har forhørt sig hos en medarbejder og fået lov til at interviewe ungarbejderen, men medarbejderener ligeglad. Han fortæller, at de ikke vil have noget med fagforeninger at gøre i Meny. Hvis en ungarbejder har et problem med deres arbejdsforhold, så kommer de til ledelsen i butikken, siger han. De to frivillige prøver at forklare, at erfaringen fra mange års jobpatrulje altså viser noget andet. Det falder dog for døve ører, og Cecilie og Jakob må sige farvel til Jennifer og forlade butikken. Det er dog heldigvis ikke alle arbejdsgivere, der har det på samme måde. På dagens sidste stop hos Ismageriet i Søborg bliver Jobpatruljen taget varmt imod, og efter et interview med en ungarbejder, hvor Cecilie og Jakob kunne konstatere, at alt var i orden i isbutikken, kunne de to hårdtarbejdende frivillige nyde en is i solen.

JOB PAT RU LJEN Jobpatruljen er en kampagne, der skal sikre unges rettigheder på arbejdsmarkedet. Jobpatruljen har kørt siden 1979, og dens primære formål er at sikre, at unge mennesker får en god start på arbejdslivet. Indsatsen fokuserer på oplysning om rettigheder for ungarbejdere samt indsamling af statistik. Ordningen er organiseret af fagbevægelsen og bliver udover en håndfuld ansatte koordinatorer drevet af frivillige som Cecilie og Jakob.

SIDE 23

DSU’EREN

METAL UNGDOM:

DEN POLITISKE SÆSON STÅR FOR DØREN – MANGE FÆLLES KAMPE VENTER

KÆRE DSU SOMMERFERIEN HAR SÅ SMÅT NÅET SIN ENDE OG EN NY POLITISK SÆSON STÅR FOR DØREN. En sæson hvor genopretningen af samfundet efter Coronakrisen bliver helt central. Her må og skal DSU og Metal Ungdom stå sammen og være en aktiv spiller. Vi skal stå fast på, at selvom Coronakrisen har været dyr på den korte bane, så skal vi fortsat lave langsigtede politiske løsninger, som fremtidssikrer og udbygger verdens bedste velfærdssamfund. Senest har vi i Socialdemokratiets udspil om tidlig tilbagetrækning set netop dette. For første gang i mange unge socialdemokraters levetid har ordet ”Reform” betydet udvidelse og ikke afvikling af det velfærdssamfund vi alle er så stolte af. Det er intet mindre end fantastisk, hvis det lykkes. Og udspillet har naturligvis stor opbakning fra os i Metal Ungdom. Men vi skal ikke stoppe her.

SIDE 24

I den næste tid vil de borgerlige hyle til vores ører bløder om, hvor dyr Coronakrisen har været. Og de vil sige at vi ikke har råd til bedre pension, en langsigtet og holdbar løsning på klimakrisen og alle de andre forbedringer vi ønsker af samfundet. De borgerlige tager fejl, for naturligvis har vi råd til en værdig alderdom til dem der lagde grundstenene til det Danmark vi er vokset op i. Men vi må anerkende, at kampen for flere faglærte bliver vigtigere end nogensinde. For problemet når vi sender mange dygtige faglærte på velfortjent pension er, at de både for klimakampen, fremtidens arbejdsmarked og genopretningen af dansk økonomi er altafgørende. Og jeg kan desværre konstatere, at vi langt fra nåede målsætningen om at 25% af en ungdomsårgang i 2020 skulle vælge en faglært uddannelse. Vi er stadigvæk under 20%. DET KRÆVER POLITISK HANDLING. VI KAN IKKE LÆNGERE NØJES MED AT TALE OM MANGLEN PÅ FAGLÆRTE. VI HAR BRUG FOR EN TAXAMETERREFORM, SOM ANERKENDER AT DET ER DYRERE AT UDDANNE EN FAGLÆRT END EN STUDENT. Som tager et opgør med de rige gymnasier og giver en tiltrængt udstrakt hånd til de trængte erhvervsskoler.

VI HAR BRUG FOR BEDRE VEJLEDNING I FOLKESKOLEN, så flere unge vælger ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Alt for mange unge aner ikke hvad en erhvervsuddannelse er. VI HAR BRUG FOR MERE PRAKTISKFAGLIGHED I FOLKESKOLEN. Ikke i form af genindførelsen af gamle håndværksfag, men ved at tænke de principperne fra erhvervsuddannelserne ind i de gamle boglige fag. Via flere erhvervspraktikker og samarbejdsaftaler mellem skoler og virksomheder. Jeg håber DSU vil gå aktivt ind i kampen for at sikre flere faglærte, så vi også i fremtiden har råd til velfærd og kvalificerede folk til at udvikle løsninger på klimakrisen. Tiden er ikke længere til snak, vi har brug for konkrete tiltag fra Regeringen.

Thomas Skriver Jensen

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

KO M ED M

3F UNGDOM

LANDSMØDE 2020 23.10.20–25.10.20 Kom og vær med til en inspirerende, spændende og ikke mindst sjov weekend, når 3F Ungdom afholder Landsmøde, hvor den nye Ungdomsbestyrelse og formandskab skal vælges, og retningen for det næste års arbejde i 3F Ungdom skal lægges. Du får rig mulighed for at skabe relationer på tværs af 3F-fag og geografi, så tag endelig dine unge 3F-kolleger under armen, så I sammen kan få et endnu større fagligt netværk.

Tilmelding

Gennem din lokale fagforening på FIU-nummer 1506-20-00-07 eller til ungdom@3f.dk

Mødested

Langsøhus, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg

Transport

Billigste offentlige transport dækkes fra hjemadresse til kursussted

Tabt arbejdsfortjeneste Dækkes ikke

Pris

Gratis og kun for 3F medlemmer under 31 år

FO AF ER M ÅR M 31 LE R ED DE M UN 3F

SIDE 25

DSU’EREN

DANSK ER N ES FOR ETR U K N E

Vi er kåret til danskernes foretrukne bank 11 år i træk Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 48 48 eller besøg al-bank.dk/bedstebank

SIDE 26

Voxmeter 2020, danskernes foretrukne bank: Den mest omfattende undersøgelse af tilfredsheden med de danske banker.

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

CHRISTELS DAGBOG Urskiven viser 15.17. Det er torsdag den 16. juli, og jeg er ankommet til Bruxelles lufthavn, hvor mit fly mod København går om ca. 45 minutter. Normalt plejer der at være proppet med mennesker sådan en dag midt i den traditionelle sommerferieperiode. Men sådan er det ikke i dag. De få flyafgange og de mange lukkede butikker vidner om den frygtelige pandemi, som stadig kaster mørke skyer over Europa. Mens jeg sidder ved gaten, kan jeg derfor ikke lade være med at tænke på de debatter, som har kendetegnet foråret, og som i særdeleshed kommer til at præge efteråret: Hvordan får vi bedst EU igennem coronakrisen? EN GRØN OG DIGITAL GENOPRETNING Svaret på det spørgsmål er bestemt ikke lige til, og bølgerne har det med at gå højt, når interessemodsætningerne mødes. Det gjorde de også et par timer, inden jeg ankom til lufthavnen, hvor jeg deltog i et møde i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet (S&D). Selv om vi bestemt ikke er enige om alt, så er vi enige om, at svaret i hvert fald

ikke er at genoprette de gamle økonomier, som vi kendte dem før coronakrisen. Nej, vi skal genopbygge de europæiske økonomier med udgangspunkt i den verden, vi går ind i. Det er en verden, hvor vi stadig står over for en enorm klimakrise. Den er ikke stoppet, bare fordi coronaen har sat store dele af verden på pause, eller fordi færre fly er på vingerne. Og så er det en verden, hvor EU er godt i gang med at få baghjul i det digitale kapløb med Kina og USA. Noget som i værste fald vil koste tusindvis af gode europæiske arbejdspladser. DE DANSKE SOCIALDEMOKRATER SKAL GÅ FORREST Selv om der fra Bruxelles lufthavn i dag kun er tre afgange til de klassiske feriedestinationer, så stopper solen ikke med at skinne i Sydeuropa - og Akropolis, Colosseum, Alhambra samt andre seværdigheder skal nok tiltrække turister igen, når coronapandemien er overstået. Men hvis ikke klimakrisen skal vælte de europæiske økonomier permanent, som coronakrisen har gjort midlertidigt, er det

helt afgørende, at vi får gjort den grønne og digitale omstilling til en løftestang for de europæiske økonomier. Vi skal derfor holde Kommissionen op på dens grønne og digitale løfter fra før corona. Vi skal sikre, at der kommer ambitiøse mål for reduktion af CO2 i 2030 til september som lovet. Og så skal vi sikre, at der bliver investeret i og lavet strategier for den digitale omstilling. Sidstnævnte kommer jeg blandt andet til at arbejde for i specialudvalget for kunstig intelligens og digitalisering, hvor jeg har fået en af de eftertragtede pladser. En grøn og digital genopretning er svaret på, hvordan vi får EU ordentligt igennem coronakrisen. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at vi, de danske socialdemokrater, går forrest. Klokken er nu 15.50. Alle passagerne er kommet ombord på flyet, og når jeg lander i Kastrup Lufthavn går en kort og tiltrængt sommerferie i gang, inden jeg i august igen vender snuden mod Bruxelles.

CHRISTEL SCHALDEMOSE, Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker.

SIDE 27

DSUâ€™EREN

SIDE 28

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

DET ER IKKE FARLIGT, AT MINISTRE HAR ÉN FORTROLIG VEN

INTERVIEW AF

Frederik Vad

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

SOMMEREN 2020 BLEV TIDSPUNKTET FOR MARTIN ROSSENS EXIT SOM STABSCHEF I STATSMINISTERIET. HAN HAR STÅET SOM EN CENTRAL SKIKKELSE I SOCIALDEMOKRATIET I ÅREVIS OG HAR SIDEN VALGET TAGET ET OPGØR MED SYSTEMTÆNKNINGEN I REGERINGSAPPARATET. MEN HVILKET PROJEKT STÅR TILBAGE HER 25 ÅR EFTER, HAN OG METTE FREDERIKSEN MØDTE HINANDEN I DSU?

OGET AF DET FØRSTE MARTIN ROSSEN KONFRONTERES MED HVER MORGEN, når han forlader sin lejlighed, er de to enorme elefanter ved Carlsberg-bryggeriets gamle hovedkvarter. Et af landets stærkeste symboler på industriarbejdspladser og national forankring. Nøjagtig samme symbol er virksomheden Danfoss i Nordborg, hvor Martin Rossen i efteråret indtræder i en ledende position med det globale ansvar for at sammentænke virksomhedens utallige grønne produkter med en verden, der i klimakampens tegn søger grøn vækst, når økonomierne skal løftes oven på covid-19krisen. Farvel til Slotsholmen, Statsministeriet og arbejdet i regeringens allerinderste cirkler. Et forsigtigt på gensyn til Socialdemokratiet, som har været en følgesvend gennem det meste af hans liv. ”Jeg er socialdemokratisk fundamentalist på den gode måde – blød, sød og smilende – og vil være det til min død,” lyder det grinende fra Martin Rossen, da DSU’eren møder ham hjemme en varm formiddag i august. Humøret er højt over kaffen, og dagens udgave af ”The New York Times” ligger side om side med arbejdspapirer og den strategitavle, som var med til at føre Socialdemokratiet til sejr ved folketingsvalget i 2019.

”Jeg tror også, det er en af grundene til, at jeg har håndteret mit arbejde for Mette og partiet, som jeg har. De, der kender mig, ved, at jeg mere end noget andet altid har brændt for enlige forsørgeres vilkår. Mange af dem, jeg har arbejdet allermest sammen med de sidste ni år, har jeg diskuteret politik med, siden vi mødte hinanden i DSU som unge. Siden har jeg brugt 10 år i dansk erhvervsliv og set verden fra et helt andet sted. Det har nok været en styrke,” fortsætter han. Han tror på, at det i fremtiden bliver mere og mere naturligt at se politiske ildsjæle som ham selv i rådgiverpositioner: ”Jeg er overbevist om, at fremtidens politisk udpegede embedsmænd og rådgivere – de bedste af dem – vil være mennesker, som selv er engagerede i politik. Man skal slet ikke undervurdere det at have et stærkt politisk kompas og nogle værdier at stå på i det her job”. Det er netop dét, vi skal tale med Martin Rossen om. Hvad var idéen med hans rolle i Socialdemokratiet? Hvilket projekt efterlader han sig? Og hvilken konklusion drager han, når han tager temperaturen på dansk politik anno 2020? Vi starter med begyndelsen.

DRIFT TAGER MAGTEN FRA POLITIKERNE Da Martin Rossen i 2011 blev særlig rådgiver for den nyudnævnte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, blev de sammen bannerførere for den tilgang til politisk arbejde, som i dag dominerer hele Socialdemokratiet og regeringen. ”Drift kan tage livet af politik og politisk idéudvikling. Selvfølgelig skal der være styr på den grundlæggende drift af samfundet, men hvis alt handler om at komme gennem dagen og flytte sager fra A til B, så efterlader du ikke et synligt aftryk på samfundet. Du får ikke gjort noget ved de visioner og drømme, der førte dig ind i politik”, siger han. Ifølge Martin Rossen har rammerne for politisk arbejde ændret sig meget, og det påvirker muligheden for at udvikle politik. ”Min påstand er, at vilkårene for at drive politik for de folkevalgte er sværere end nogensinde før. Hvorfor er det sådan? For mig at se handler det om, at kompleksiteten i politik er blevet stadig større. Globaliseringen, internationaliseringen, mængden af legitime interesser, tusindvis af embedsfolk i styrelser og et nyt medielandskab presser sig på. Det fører alt sammen til, at den vigtigste opgave i et ministerium først og fremmest bliver driftsopgaven,” siger han og fortsætter: ”Man vælter som minister, hvis ikke man har styr på sagerne. Når forsvarsminister Trine Bramsen dygtigt tager initiativ til at få ryddet op i den kedelige kultur, der 

SIDE 29

DSU’EREN

har udviklet sig visse steder i Forsvaret, så er det jo hende der – med rette – bliver stillet til ansvar. Det er ikke unaturligt, at ministrene bruger deres kræfter på dét, for det skal de gøre. Udfordringen er bare, at det kan gøre det politiske udviklings- og handlerum mindre”. Medierne spiller en stor rolle for den måde politik har udviklet sig på. Ifølge Martin Rossen betyder flere medier et øget tempo i produktionen af nyhedshistorier og de pressede annoncebudgetter at tiden til fordybelse, refleksion og udvikling er blevet mindre. Det er simpelthen sværere at frigøre sig fra dag-til-dag-håndteringen som folkevalgt i dag. ”Journalisternes og kommentatorernes fokus er først og fremmest på driften af ministerierne. Jeg tror, at noget af det skyldes, at der i Anders Fogh Rasmussens tid var et fast politisk flertal med Pia Kjærsgaard. Der var derfor ikke særlig meget spænding om politikken, så fokus blev processerne og fejlene i processerne. Det har sat sig i medierne og gjort det sværere, også for dem selv, at gå ind i sagerne substantielt og ideologisk stille meningsforskellene op mod hinanden,” fastslår han. Det smitter af på oplevelsen af, hvornår politikerne fortjener ros, og hvornår de fortjener at blive kritiseret: ”Mette Frederiksen og de andre ministre bliver ofte målt på, om de navigerer klogt, håndterer sager klogt og styrer deres ministerier klogt. Det, synes jeg, er helt fair, og det er en vigtig del af den politiske virkelighed. Men animerer det udvikling? Animerer det til, at man får lavet det næste store politiske projekt? At man får styrket den sociale mobilitet, sikret mere social retfærdighed eller håndteret den brændende klimaudfordring? Jeg tvivler på det,” siger han og fortsætter: ”Tidligere var der tid til, at de folkevalgte kunne fordybe sig og blive klogere. Sådan er virkeligheden ikke for de folkevalgte i dag. Rummet for fordybelse er blevet mindre. Du har TV2 News i røret morgen og aften. Det er derfor vi har udviklet fireårsplaner, arbejdet med strategiske mål og konsekvent sagt, at noget er vigtigere

SIDE 30

NR. 3 - SEPTEMBER 2020

MIN PÅSTAND ER, AT VILKÅRENE FOR AT DRIVE POLITIK FOR DE FOLKEVALGTE ER SVÆRERE END NOGENSINDE FØR end noget andet. Fordi vi har brug for tid og plads til at kunne fokusere på langsigtede politiske mål.” Ifølge Martin Rossen har rammerne for politik altså forandret sig meget. Og det er man nødt til at forstå for at kunne forstå den rolle, som statsminister Mette Frederiksen gav ham i kølvandet på regeringsdannelsen i sommeren 2019. Det er forhistorien til det intense år, hvor han fik mulighed for at bistå statsministeren med at realisere sine og Socialdemokratiets politiske ambitioner for landet. HVOR ER TRUSLEN MOD DEMOKRATIET? Mange journalister og politiske modstandere – ikke mindst Venstres Sophie Løhde - har problematiseret Martin Rossens rolle som stabschef, medlem af Økonomi- og Koordinationsudvalgene og hans tætte relation til regeringstoppen. Nogen er endda gået så vidt som til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er godt for det repræsentative demokrati at have en ikke-folkevalgt som ham placeret så centralt. ”Jeg synes man kigger et forkert sted hen, hvis man tror, at det er rådgivernes rolle, der truer det repræsentative demokrati. I stort set alle andre lande udpeger regeringslederen en stabschef. Målet er at politikerne faktisk kan få plads og rum til at gennemføre den politik, de har fået mandat til af vælgerne. I en politisk virkelighed, hvor én minister er omringet af tusindvis af dygtige embedsfolk, et utal af journalister, oppositionen i Folketinget og interesseorganisationer, så er det altså ikke farligt, at ministeren har én fortrolig politisk ven – måske to, hvis det går højt - omkring sig hele tiden. En medarbejder hvis loyalitet er ubetinget, og som kan hjælpe dem med at realisere den politik, de er blevet valgt til at gennemføre. Ellers er de fuldstændig alene,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes, det er helt legitimt, at der har været en diskussion af måden Mette har ændret Statsministeriet på. Det er vigtigt i et demokrati. Men hvis vælgerne skal blive ved med at bakke det repræsentative demokrati op, så skal de jo kunne se, at der er forskel på politikere og regeringer. Folk har stemt på Socialdemokratiet for at få en ny offentlig sektor, få verdens mest ambitiøse klimapolitik, for at kunne få et arbejde og for at tage sig af de svageste. Der vil jeg bare gerne sige: Består demokratiudfordringen i, at Mette havde en, som hun kunne dele sine tanker med og sparre med og måske bede om at kontakte nogen på hendes vegne? Jeg tillader mig at tænke, at vi i vores samfund har endnu større demokratiske udfordringer, vi i så fald også skal have diskuteret. EN DSU’ER MED PERSONLIGHED Spørgsmålet fra DSU’erens udsendte er i stedet, om det demokratiske problem ligger i, at der efterhånden ikke er plads til personligheder i politik? Måske kræver tempoet, medierne og systemerne, at der i højere grad bliver færre kanter og færre skæve vinkler? Inden for de sidste par år er folk som Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind, Henrik Sass Larsen og Peter Christensen forsvundet fra den storpolitiske scene. Men da spørgsmålet rejses, rammer en sjælden tøven Martin Rossen: ”Det er et enormt interessant spørgsmål. Jeg er ikke et sted lige nu, hvor jeg kan svare på det. Men det vil jeg gerne vende tilbage til om et halvt eller helt år, for den snak har vi brug for at tage. Det kan bare ikke blive lige nu,” siger han.

Noget, han til gengæld er ekstra klar i mælet omkring, er, hvor meget hans fortid i DSU har haft betydning for det politiske menneske, han er i dag. Det var i DSU’s hovedbestyrelse og som formand for Internationalt Udvalg, at han mødte og begyndte samarbejdet med Mette Frederiksen og mange af de andre på regeringsbænkene. Mange kommentatorer har hånligt kaldt regeringen for Danmarks første DSU-regering. Men for Martin Rossen er det ikke en hån: ”Vi har en DSU-regering, fordi det har været vigtigt for Mette, at det ideologiske kompas står stærkt. Mange af ministrene har skrevet, tænkt og diskuteret politiske løsninger i mange år. Det er nu, de får mulighed for at bringe det i spil. Meget af det er udviklet i DSU. Det kan jeg også genkende hos mig selv. Jeg har mødt mine bedste venner i DSU, og det var i DSU, jeg lærte at udvikle politik. Den gave vil jeg bære med mig hele mit liv,” siger han og slutter: ”Politik handler om at gøre en forskel. Det handler ikke om, at den ene administrator i et ministerium skal afløse den anden. Jeg er stolt over at have været med til at give politik forrang og skabe bare lidt mere rum for udvikling i den danske centraladministration. Det har været hårdt, men også det mest meningsfulde jeg nogensinde har beskæftiget mig med. Det er ikke et farvel til DSU og Socialdemokratiet – men på gensyn. Jeg gentager: Jeg er socialdemokratisk fundamentalist på den gode, bløde og søde måde og vil være det til min død.” 

SIDE 31

BAGSIDEN

JEG ER SOCIALDEMOKRATISK FUNDAMENTALIST PÅ DEN GODE, BLØDE OG SØDE MÅDE OG VIL VÆRE DET TIL MIN DØD

EKSKLUSIVT INTERVIEW MED

MARTIN ROSSEN SIDE 28